Politiet får flere midler til bedre at kunne håndtere utryghed. Der skal også satses mere borgerkontakt og service. Justitsministeren har lanceret forslaget ”Nærhed og Tryghed”. Der skal flere mobile politistationer rundt over hele landet. Hjemmesiden laves om, så man kan anmelde flere forbrydelser. Og så kan man bestille en politibetjent. Men den enkelte betjent er ikke helt til freds med at skulle på kursus i service m.m. Dette skyldes Tibet – sagen. ”Det er ligesom, når en i klassen ikke har lavet lektie, så skal det gå ud over hele klassen”, bliver det sagt fra betjentenes side. Noget tyder på samarbejdsvanskeligheder mellem ledelsen og politiets samarbejdsudvalg. Meget kritisk rapport fra PWC om Rigspolitiets håndtering af indkøb og konsulenter. I de danske butikker stjæles der for 1,3 milliarder kroner hvert år. Mange butiksejere undlader at ringe til politiet, for at anmelde tyveri. ”Det gør alligevel ikke noget ved det”. Er politielever gode nok?
Der skal skabes mere tillid til politiet
Denne artikel er ikke lavet for at skabe mere negativitet over for politiet, men faktisk skal det bevirke det modsatte. Vi har skrevet den fordi, der er problemer hos politiet. Det er ikke nødvendigvis den enkelte betjent. Men det er organisationen og prioriteringen, der er problemet. Hver sjette borger er utilfreds med politiet.
Tryghed mangler der også nogle steder på Nørrebro, hvor beboerformand bliver overfaldet.
Selv om kriminaliteten generelt er faldende, så er et af statens vigtigste formål at skabe tryghed for borgerne.
Se bare i Valby. 16 gange bliver unge overfaldet i samme område uden at politiet advarer borgerne. Det er ikke smart.
Af ældre artikler, så kan man hær på siden se, at organiseret butikstyveri ikke er noget nyt. Men politiet har i den grad nedprioriteret alle former for butikstyveri, at de kriminelle har fundet ud af dette. Men i stedet for at gære noget ved det, så sidder der en inspektør fra rigspolitiet og jonglerer med statistiske tal.
Tillid til politiet skal tilbage. Og respekten bør også igen indfinde sig.
Politiet skal ud til borgerne
Politiet var jo ude ved borgerne engang. Nu vil justitsministeren igen have politiet nærmere på borgerne. Mobile politistationer og målrettet tryghedspatruljering. Men hvorfor skal man kunne bestille en betjent? Er det fordi, at man ved, at en betjent måske ikke altid kommer, når man ringer?
I 2005 lovede den daværende justitsminister Lene Espersen, at de eksisterende tjenestesteder, de politistationer, som vi kendte dengang ville blive opretholdt. Men siden 2007 er 21 politistationer nedlagt og 100 landbetjentstillinger blev nedlagt landet over. Politiets lokale tilstedeværelse blev i den grad nedprioriteret.
Denne centralisering har skadet mere, end den har gavnet.
Nærhed og tryghed
Det er vigtigt, at politiet er i nærheden. Det gavner i den grad trygheden. I gamle dage havde man gadebetjenten, der kendte de lokale, ja selv på Nørrebro. Derfor må man rose justitsministerens forslag, der bliver kaldt ”Nærhed og Tryghed”.
Det handler om at styrke politiindsatsen i lokalområdet. Om det er mobile politistationer, der er brug for er måske ikke altid tilfældet. Det kan lige så godt være gående betjente. Mobile politistationer styrker synligheden og tilgængeligheden.
150 nye stillinger
Der skal oprettes 150 nye stillinger til formålet. Disse skal så arbejde sammen med de 250, der allerede er tilknyttet formålet. Det er ikke just et imponerende antal.
I finansloven fra 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om, at der i alt skal ansættes 600 betjente.
Nyhed: En borgerrådgiver
Man skal kunne snakke med en borgerrådgiver, hvis man er offer. I første omgang indføres dette som forsøg i to områder. Med henblik på at udvikle og indsamle erfaringer på området. Ideen er at der skal skabes en nemmere adgang til politiet.
Borgerrådgiveren skal have indgående kendskab til processerne i politiet og anklagemyndigheden. Han/hun skal kunne formidle relevant viden om sags-fremskridt og støttemuligheder videre til borgeren.
Ofre for kriminalitet skal ikke selv søge informationer om muligheder og rettigheder. Der skal også sikres en bedre udnyttelse af den eksisterende kontaktpersonsordning. Her kan kontaktpersonen hjælpe ofret til at komme videre.
Bedre brugeroplevelse
Tast selv – menuen på 114 bliver opdateret for at sikre en bedre brugeroplevelse og undgå unødige omstillinger med videre. Samtidig indføres der ordninger, som sikrer, at der sker evaluering af den betjening, medarbejderne giver på 114 og 112.
En ny hjemmeside på vej
Ja og tænk man skal kunne gå ind på politiets hjemmeside og bede om at få besøg af en betjent. Og denne hjemmeside bliver nu fornyet. Den nye hjemmeside bliver en digital selvbetjeningsløsning, der blandt andet giver borgerne mulighed for klare henvendelser til politiet digitalt frem for telefonisk eller fysisk på stationen. Det bliver muligt, at anmelde en rækker former for kriminalitet herunder økonomisk it – relateret kriminalitet, hærværk, butikstyveri, digitale sexkrænkelser. Flere og flere anmeldelser vil kunne anmeldes på hjemmesiden.
Politiet og anklagemyndigheden skal have stærk fokus på korrekt registrering af borgernes henvendelser.
Man vil hurtigere fokusere på klager over politiet på sager, hvor borgerne får medhold.
Der skal igen være respekt for politiet
For det er ikke altid politiet kommer, når der er butikstyveri eller har været indbrud. De har jo også meget at passe på – øget terrortrussel og så er grænsebevogtningen blevet forlænget.
Men er politiet ikke blevet mere lukket end før? Politireformen har skabt et billede af et mere utilgængeligt og utilstrækkelig politi. Vi skal tilbage til at folk tror på politiet og at de igen kan skabe respekt.
De skal igen være i stand til at forebygge og efterforske kriminalitet.
Tryghedsopfyldning
Alle politikredse skal i fremtiden have tryghedsopfyldning over for utrygge borgere. Man skal ringe til borgeren eller politiet kommer ud og tager en snak med borgeren.
Rigspolitiet skal i fremtiden måle responstiden på kreds – og kommuneniveau. Hvis der sker ændringer, skal der sættes fokus på, hvordan dette bliver bedre.
Undervisningen i borgerdialog og – service skal styrkes i politiuddannelsen. På Politiskolen skal der også fokuseres mere på forebyggelse,
Utilfredse betjente
Rigspolitiet har lovet Folketinget, at der skal være ”Forstærket fokus på organisationskultur og adfærd i politiet”. Det skal ske gennem e- learning og refleksionskurser. Det etableres i forbindelse med Tibet – sagen, hvor politiet har lidt et knæk og skal genoprettes.
Men i Københavns Politikreds forstår betjentene ikke, at de skal igennem dette. De har kun handlet efter ordre, siger betjentene. Man har ikke noget imod selvransagelse, men man har svært ved at forstå anledningen.
- Det er ligesom, når en i klassen ikke har lavet lektier, og så får hele klassen skæld ud af klasselæreren.
Manglende tillid fra ledelsens side
De enkelte betjente bryder sig ikke om, at man ikke viser tillid til, at de kan udføre deres job.
Baggrunden er en del dårlige sager i Rigspolitiet, og så skal det gå ud over alle betjente i hele landet. Egentlig kan man jo ikke forstå, hvorfor ledelsen ikke har taget en snak med de faglige organisationer.
Det kniber åbenbart med dialogen
Åbenbart kniber det med dialogen med de lokale politiforeninger og medarbejderne op til ledelsen. Man skulle tro at politiet rundt om i landet også havde samarbejdsudvalg.
Man må nok indrømme at Tibet – sagen efterhånden er en meget speget affære. Vi har omtalt den i artiklen: ”Hvem har magten herhjemme”. Men også i artiklen ”Overvågning, Aflytning og Hacking (64) beretter vi om, at forsvaret også er involveret i en sag, hvor ingen kan huske noget som helst.
For politiets vedkommende er det to mellemledere, der er udråbt som syndebukke. Og egentlig forstår man godt den enkelte betjents reaktion.
Politielever har brug for ekstra uddannelse
Et stigende antal politielever har brug for ekstra uddannelse for at klare kravene til at blive betjent. Siden 2016 er antallet af elever i Københavns Politi steget med 238 procent til 524 politielever.
Det store antal elever blandet med et lavere nivieau presser hverdagen, og det påvirker den hjælp, borgerne får fra politiet.
Fra Københavns Politiforening lyder det, at man nok skal tage sig af opgaven. Det tager bare længere tid på gerningsstedet. Sagsbehandlingen tager også længere tid. Ekstra uddannelse, de såkaldte udviklingsplaner, betyder at politieleverne skal igennem særlige forløb for at kunne gennemføre uddannelsen og blive betjente.
Udviklingen med flere elever presser også det kørende beredskab i Københavns Politi. Man kan se det hver dag, og det bliver forstærket. Man mener, at nogle kommer gennem systemet, som ikke er egnet. Og det er fordi man ikke har overblikket.
Også Københavns Vesteregns og Midt- og Vestsjællandsk politi har oplevet en stigning af politielever, der er så langt under niveau, at de har brug for ekstra uddannelse.
Hvis udviklingen fortsætter vil det volde problemer for betjentene.
Hos Rigspolitiet slå man dog fast, at ingen nyuddannede betjente vil være under niveau. Her afviser man, at der bliver produceret dårlige betjente. De nye rekrutter får den vejledning, de har brug for.
Politiet, offer for symbolpolitik
Egentlig kan man godt få ondt af betjene. Gang på gang bliver de offer for regeringens symbolpolitik. Grænsekontrollen ligger stadig beslag på mange. Men egentlig kan vi, der er vokset op langs grænsen sagtens finde masser af overgange og steder, der aldrig er bevogtet.
De skal tage sig af dem, der ulovligt sover på gaden, med brosten som hovedpude. Når en tvangsudvist og ulykkelige familie bliver udvist, lægger dette ofte beslag på politiet i et større antal. Og når en betjent viser følelser (empati) for disse, ja så medfører det ofte liberal kritik i Folketinget.
Eller hvis en kvinder viser sig i kriminel klædedragt, ja så må politiet møde op, for det er sandelig utrygt skabende. Det koster 1.000 kr. Og næste gang 10.000 kr.
Der er ikke flere ledige vogne
Og mens en butiksansat står over for en række østeuropæer som har puttet en masse i taskerne, får vedkommende at vide, at der på politi.dk er et anmeldelsesark, der bare skal udfyldes.
Hvert år stjæles der for 1,3 milliard kroner i de danske butikker.
Butikker oplever, at organiserede tyve fylder indkøbsvogne og stikker af sted med masser af varer. Og dette sker jævnligt. Den ene papbakke med kaffeglas efter den anden forsvinder. Butikstyve går målrettet efter en bestemt vare.
Disse tyve kommer ved højlys og slæber kasser ud af butikken. De er fuldstændig ligeglade med om, der er overvågning på. De ved, at politiet ikke kommer. En butiksejer med to Meny-butikker mener, at en million kroner om året forsvinder på denne måde. Det dækkes ikke af nogen forsikring.
Under optagelserne til TV2 tilbageholdt man også en butikstyv. Men heller ikke ved den lejlighed havde politiet mulighed for at dukke op.
Rigspolitiet kan ikke genkende billedet
Politiet kan ikke genkende billedet af, at de ikke rykker ud. De siger, at antallet af anmeldelser ligger nogenlunde konstant mellem 16.000 og 19.000 om året. Og de siger, at det er faldende tendens. Selv om personalet føler, at der er et stigende antal butikstyve, er antallet af sigtelser for butikstyveri det laveste i ti år.
Hos Rigspolitiet mener man ikke, at der mangler ressourcer. Politiet prioriterer fra gang til gang. Og man mener heller ikke at man specielt nedprioriterer butikstyveri.
De ansatte mærker, at politiet ikke kommer
Men spørger man de ansatte, får man et helt andet billede af situationen. Unge rykker ud og stjæler i fuld offentlighed uden at politiet gør noget ved det. Fra HK fortælles det, at mange butiksansatte oplever det på den måde, at de butiksansatte ringer efter en ambulance, der ikke kommer.
En HK-undersøgelse fra 2017 viser, at 40 pct. af de ansatte i butikkerne oplever, at der er kommet flere butikstyverier. Næsten halvdelen svarer, at politiet sjældent kommer.
TV2 har lavet en rundspørge sammen med De samvirkende Købmænd, der repræsenterer 1.400 dagligvarebutikker i hele landet. Af de 200 butiksejere, der har deltaget i undersøgelsen, svarer over halvdelen, at tyverier er et stigende problem, mens godt halvdelen oplever at ringe forgæves efter politiet.
Mange butiksejere gider ikke anmelde tyveri
Mange butiksejere har helt opgivet at anmelde butikstyveri. Ifølge dem, sker der alligevel ikke noget. Politiet gider ikke engang, at se videooptagelser af episoderne. Det er spild af tid, at anmelde episoderne. 42 pct. af købmændene forklarer at deres manglende anmeldelse skyldes ”at de ikke får noget ud af det”. Andre 26 pct. siger, at politiet ikke reagerer.
Det er påfaldende, at politiet ikke engang reagerer på organiserede tyverier. De ser ikke engang på videoovervågning. Ofte bliver disse varer solgt videre i kioskmiljøet i København. Det har dokumentarprogrammet i TV2 kunne dokumentere.
Der er det samme antal politibetjente ca. 11.000, som dengang den nye politireform trådte i kraft. Men antallet af betjente i beredskabsafdelingen er i de seneste seks år faldet med 2.500.
Bevismateriale liggende i 7 måneder
En butiksejer fortalte i TV2-udsendelsen, at han har haft bevismateriale liggende i 7 måneder med billeder af tyve, samt registreringsnumre af de biler, som tyvene benyttede. Dette har politiet endnu ikke afhentet. En kriminalbetjent fortalte også, at en sag sagtens kunne ligge et helt år, inden man tog sig af den.
Borgmestre vil have private vagtværn
Tre nordsjællandske borgmestre deler frustrationen med Hans Toft, borgmester i Gentofte. Han vil indføre vagtværn. Det vil skabe tryghed og komme det høje antal indbrud til livs. Men politidirektør fortæller, at antallet af indbrud falder og at trygheden er intakt.
Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt mener, at det er trist, at vi er nået hertil.
Nyt udspil fra regeringen
Justitsminister Søren Pape Poulsen mener, at de kriminelle er fuldstændig ligeglade med deres handlinger. Regeringen vil nu lave nogle hot spots eller særlige zoner, hvor det skal være øget patruljering. Han oplyser også, at sidste år var 34 pct. af alle butikstyverier foretaget af udlændige. Justitsministeren bebuder også, at bøder for butikstyverier skal fordobles.
Man vil foretage en styrket indsats mod hæleri med blandt andet brug af hemmelige agenter, der skal undersøge hæleri på nettet, samt mindre bureaukrati i sagsbehandling af sager. Det var måske også en ide, at styrke kontrollen i kioskmiljøet og i hvert fald at formå politiet til at undersøge de store organiserede tyverier i stedet for at blive væk.
John Wagner, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd hilser det nye initiativ velkommen. Han havde gerne set disse foranstaltninger for fem til ti år siden. Men det er bedre sent end aldrig, siger han.
Politiforbundet erkender at området er nedprioriteret
Modsat Rigspolitiet, så erkender formanden for Politiforbundet, at bekæmpelsen af organiserede butikstyverier har været nedprioriteret, og derfor skal der fokus på området, mener han. Han finder det fornuftigt, at regeringen vil slå hårdere ned på butikstyverier. Men så skal der nedprioriteres på andre områder, siger han.
Han mener, også at disse hot spots skal være meget fleksible, for de kriminelle vælger lynhurtig nye områder. Og så håber han, at der også følger midler med til de nye tiltag.
Politiets ressourcer er i dag afsat til efterforskning til blandt andet kriminalitet på nettet og grænseoverskridende kriminalitet. Hvis du kigger engang i vores elektroniske artikelarkiv har vi i Nørrebro Handelsforening ofte haft dette tema oppe at vende.
Politiet er ofte som ”et lukket land”
Fornyelig var en kæmpe aktion i gang. Der blev lukket broer og færgeforbindelser. Mange steder blev der foretaget kontrol. Der var helikoptere i luften. Pludselig var der masser af politi alle steder. På Fyn lå politiet parat med skydevåben. Ingen var klar over, hvad der skete. Der kom kun efterfølgende et par brudstykker af, hvorfor man blev nødt til at lukke landet ned. Dog var det hvis nok en PET – aktion.
Eksperter og medlemmer af Folketinget kritiserede politiets og PET’ s ageren. Men beskeden lød efterfølgende:
- Vi er fuldt ud opmærksomme på kritikken og på, at vi bør tilstræbe åbenhed, når det er muligt.
Vi har at gøre med en ledelse, der bare har lukket i, men som også har lukket sig om sig selv.
Samtlige af landets politikredse var involveret i en landsdækkende menneskejagt, der lammede store dele af infrastrukturen i Danmark. I flere timer var motorveje spærret, broer lukket og færgeforbindelser indstillet. Først senere fik man at vide, at det var en PET – aktion.
Rigspolitiet henviser til offentlighedens paragraf 33 nr. 11 i sit afslag om aktindsigt. Det er en bestemmelse, der giver myndighederne ret til at begrænse retten til aktindsigt i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte hensynet til forebyggelse, efterforskning og forfølgelse af lovovertrædelser m.m.
Først meget senere har vi så fundet ud af, at det var en af Irans 11 efterretningstjenester, der ville likvidere enkeltpersoner i Danmark.
Kører PET deres eget løb?
Spændende bliver det at følge sagen mod PET – chefen Jakob Sharf. Han skulle angiveligt have røbet 28 hemmelige ting. Men masser af disse ting var i forvejen offentliggjort af en kriminalbetjent i en ”Politi – årbog”. Han havde af sin chef fået tilladelse til at videregive oplysningerne.
PET kan udøve sin betragtelige magt fuldstændig afskåret fra nogen kontrol fra offentligheden s side. Systemet dyrker hemmeligholdelsen som magtinstrument. En ledelseskultur, hvor målet helliger midlet.
Da ”Den Gamle Redaktør” skulle udgive en bog havde han brug for arkivindsigt. Men kunne ikke for arkivadgang, selv om der egentlig ikke skulle være nogen hindringer i dette. Politiforeningen og PET frarådede adgang. Og det handlede om et mord begået lige efter besættelsen. Ja og i dette tilfælde nægtede politiet at modtage en anmeldelse. Sagen var lukket, hed det sig. Men det hedder sig også at et mord aldrig forældes.
Jens Møller Jensen, manden der stod bag opklaringen af Kim Wall – sagen har også skrevet en bog. I øjeblikket er han blevet frataget sin stilling, mens det undersøges om han har brudt sin tavshedspligt i bogen ”Opklaret – drabschefens erindringer”. Han har ikke fortrudt, at han har skrevet bogen, og mener ikke han har lavet noget forkert.
Først når undersøgelserne er færdige, vil det blive taget stilling til, om Jens Møller Jensen kan vende tilbage til sin lederstilling på afdelingen for personfarlig kriminalitet.
Skal politiet stå model til det?
Vi har tidligere været inde på det. Når Brøndby og FCK mødes, så er der usædvanlig meget politi til stede. Således kunne ”Den Gamle redaktør” tælle 22 mandskabsvogne på Østerbrogade til den sidste kamp.
Men der var gang i den sidste kamp i Brøndby. Men det ikke kun der har været gang i den. Således blev 24 personer anholdt under en kamp mellem Esbjerg og FC Midtjylland.
Det er jo vanvittigt at fodboldfans går amok mod politiet. Således foreslår formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt nu, at kampe mellem FCK og Brøndby afvikles uden publikum. Også beboerne omkring Brøndby Stadion er trætte af fodboldbøller.
Betjente blev udsat for stenkast. Fem betjente kom til skade i Brøndby.
Nu er politikerne ved at få nok, og der er ryster fremme om, at fodboldklubber skal betale for politiets udrykning, når de ikke kan holde styr på deres fans. Måske kan det blive tale om, at uromagerne pålægges ”en eller anden udgift” for at dække politiets indsats. Og politiet har udregnet, at deres indsats kostede cirka 1,5 millioner kr.
De vanvittige optøjer betød, at 70 betjente skrev rapporter om, at de var blevet mødt af vold og stenkast.
Åbenbart kan de enkelte klubber ikke styre deres fans. Og nu foreslås det, at politiet skal oprette diverse beredskabsplaner for den sikkerhedsmæssige indretning af risiko-kampe.
Langt de fleste fodboldtilskuere er fredelige mennesker. Nogle få kriminelle skal ødelægge det for tusindvis af fredelige tilskuere.
Og i sådanne situationer er der mulighed for medietid. Så bliver der vist handlekraft over for fodboldbøllerne ved at foreslå hårdere straffe.
Men skal det være sådan i fremtiden, at de kriminelle skal betale for domstolene og politiet. Den går ikke med at lade kriminelle betale for politiindsatsen. Vi tangerer på den måde privatisering af politiet. Og det er hvis ikke en særlig god ide.
Rigspolitiet kan ikke redegøre for 2,5 milliarder kroner
Politiet klager hele tiden over, at de ikke har ressourcer nok. Men måske de sikkert have det, hvis også de overholdt almindelige retningslinjer.
En tidlige e afdelingschef i Rigspolitiet blev anmeldt for at have givet vennetjenester for over 40 millioner kroner til tre eksterne konsulenter fra 2011 til 2013. Og selv om man kendte til hendes gøremål fik en fratrædelsesgodtgørelse på 600.000 kr.
Ifølge en ekstern rapport har den generelle praksis på flere fronter i Rigspolitiet været mangelfuld og ulovlig. Fra 2013 til 2016 er mange ting ikke blevet sendt i udbud. Man ikke redegøre for om man har sendt arbejde ud for 2,5 milliarder kroner.
I løbet af tre år købte politiet forskellige opgaver, materiel og konsulentarbejde for i alt 10,5 milliarder kr. Der er stor risiko for og mistanke om vennetjenester inden for Rigspolitiet. Der er flere eksempler på, at konsulenter har forudbetalt deres løn, inden arbejdet er udført. Der kan også være eksempler på konsulenter, som har fået penge for ydelser, som ikke er udført. Revisorfirmaet PWC udelukker ikke dette, da man ikke fra Rigspolitiet kan fremlægge dokumenter.
Der er dokumenteret betydelige mangler og svagheder i forretningsgange og interne kontroller i forbindelse med håndtering af udbuds – og indkøbsområder, konstaterer PWC.
Det må i sandhed være flovt at modtage sådan en rapport.
Huller i grænsekontrollen
Grænsekontrollen lever ikke helt op til standart. Det konkluderer Schengen Evaluation Committee. 64 punkter skal forbedres ved den danske kontrol. Et halvt år efter Schengen – komiteens henvendelse mangle Danmark stadig at leve op til 124 delhandlinger.
- Vi har efterhånden mange artikler om Politiet på vores hjemmeside. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Hold også øje med vores med vores Facebook, der bliver opdateret flere gange om dagen. Læs også artiklen ”Hvem har egentlig magten herhjemme? Og vores serie ”Overvågning, Aflytning og hacking”, hvor vi bl.a. beretter om politiets udvidede beføjelser herhjemme.
|
