Beretning Nørrebro Handelsforenings generalforsamling 31. marts 2005

For et år siden afholdt vi generalforsamling i vore nye flotte lokaler i Titangade 15, det kan vi ikke mere, idet Handelsstandens Indkøbsordning ikke længere eksisterer – det er et forhold, som går mig meget på.

Året 2004 har været et særdeles turbulent år for foreningen og personligt har jeg også været beskæftiget nærmest døgnet rundt – og det har ikke været det sjoveste år, som formand for Nørrebro Handelsforening – tværtimod har jeg måttet finde mig i, at nogle personer har kritiseret mig endda rimeligt voldsomt, men omvendt set, har jeg hele tiden følt en ubetinget opbakning fra bestyrelserne i såvel NH som HI.

Jeg vil endda gå så vidt, at jeg vil sige, at dem har kritiseret mig – typisk er kendetegnet ved, at de ikke har sat sig ind i tingene – i modsætning til såvel bestyrelsen og foreningens eksterne rådgivere, som alle uden undtagelse, har arbejdet hårdt og intenst på, at bakke op om foreningen og har dermed en stor og dyb indsigt i foreningen´ s og Hi´ s struktur.

Jeg vil gerne takke alle disse samarbejdspartnere for deres opbakning – ikke bare bag mig – men også deres ubetingede loyalitet overfor vores gamle hæderkronede Handelsforening – som er Københavns ældste og måske Danmarks mest aktive.

I det seneste år, har der nærmest været utallige møder, hvor vi har drøftet forhold omkring Handelsstandens Indkøbsordning primært centeret om, at Københavns Kommunes embedsmænd havde svært ved, at acceptere vores succesfulde ordning og det besynderlige forhold i, at Københavns Kommune tilsyneladende ingen respekt har for indgåede kontraktlige aftaler.

De skrev minsandten til os sidste forår og meddelte, at de havde besluttet, at prisen skulle nedsættes med cirka 15 %, og de mente sig i deres fulde ret til, at ændre prisen uden forudgående drøftelser med os.

De betragter sig selv som myndigheder og ikke som en forretningspartner, der har indgået aftaler med private aktører – vi protesterede naturligvis overfor de forhold – og fortalte, at gensidigt indgået kontrakter ikke ensidigt kunne ændres.

De fastholdt deres påstand om, at de kunne ændre aftalen med dags varsel – indtil de omsider flere måneder efter – endeligt tog sig sammen til, at konsultere deres juridiske bagland.

I mellemtiden havde de groft tilsidesat enhver moralsk forretningsforpligtigelse – idet de bare tog sig den frækhed, at undlade at betale vort fulde tilgodehavende – hvilket resulterede i, at Kommunen på et givet tidspunkt, havde en forfalden saldo i vores favør på mere end én million kroner.

I den periode, var selskabet naturligvis betrængt økonomisk og vi kan udelukkende tilskrive vores yderst tilfredsstillende samarbejde med Arbejdernes Landsbank, at vi kom igennem perioden.

Den første krise kulminerede den 30. juni 2004 – idet Kommunen opsagde vores aftale pr. den dato – hvilket resulterede i, at jeg måtte tage en flyver hjem fra min ferie – og måtte deltage i nogle meget hårde og drøje forhandlinger med Kommunens advokater og Direktører – forhandlingerne gav i første omgang bonus, således at forstå, at kommunen trak opsigelsen retur og vi kunne fortsætte med vores arbejde til glæde for de ældre i København.

Vi aftalte, at kommunen inden den 30. september 2004, skulle redegøre for deres prisberegning for vores arbejde – idet der er ganske faste regler omkring kommunernes beregningsgrundlag for leverandørerne under fritvalgslovgivningen.

De kom også som aftalt, med en beregning om deres prisfastsættelse – denne beregning havde de foretaget ud fra antallet af tilmeldte borgere under indkøbsordningerne i København – men de afregnede kun for de reelt gennemførte ekspeditioner – hvilket giver en prisforskel på cirka 33 % - eller omregnet i kroner for vores vedkommende 6 – 7 millioner.

Vi fortalte naturligvis kommunen, at de på grundlag af denne beregning, netop havde underbetalt vores samarbejde med et betydeligt millionbeløb – kommunens embedsmænd startede derefter forfra med deres problematiske og ikke regelrette indstilling til tingene.

Derefter indstillede bestyrelsen, at vi skulle prøve, at komme ud af dette samarbejde hurtigst muligt – hvorefter vi indgik i nogle seriøse forhandlinger med fleres forskellige private aktører.

Vi besluttede os til, at sælge aktiviteterne til vores største og mest seriøse konkurrent: Intervare – vi valgte dem, af flere årsager, men den primære var, at hos Intervare kunne vi være rimeligt sikre på, at kunderne ville få varerne leveret til tiden.

I hele denne lange periode fra det tidlige forår til det sene efterår – var jeg naturligvis kraftigt hængt op, med dialoger med advokater, revisorer, politikere og ikke mindst kommunens embedsmænd.

Jeg synes opgaven var spændende – men til sidst var den ved, at vokse mig op over hovedet og jeg mistede noget af overblikket – dette forhold betød – har vi efterfølgende måtte konstatere -, at en eller flere blandt vores personale, har tilranet sig et betydeligt beløb i flere hundrede tusinde kroners klassen – og jeg skal i samme forbindelse oplyse, at vi naturligvis har overdraget denne sag til kriminalpolitiet, til videre efterforskning.

Generelt er det min overbevisning, at selskabet hele tiden har været drevet og ledet ganske forsvarligt og jeg er grundlæggende tilfreds – men jeg vil dog påtage mig det fulde ledelsesansvar for den manglende kontrol af økonomifunktionen – og dybt beklage det forhold, at selskab har mistet et par hundrede tusinde på vores samarbejde med Netto.

Kommunens embedsmænd havde kørt mig træt og jeg havde tilsyneladende ikke ansat mellemledere, som var gode nok – men som sagt, vil jeg gerne påtage mig det fulde ledelsesansvar og slutte indlægget om Handelsstandens Indkøbsordning med to tankevækkende betragtninger.

Den ene er, at kommunen havde registreret 132 klager fra vores kunder – det skal ses i sammenhæng med, at vi sidste år foretog cirka 175.000 ekspeditioner.

Den andet er, at da vi skulle sælge virksomheden og dermed opsige medarbejderne – så tilkendegav SID lager- og handelsarbejdernes forbund, at hvis vi ikke gav medarbejderne en betydelig fratrædelsesgodtgørelse – så kunne de ikke garantere for, at medarbejderne ikke var syge i opsigelsesperioden.

Det er efter min mening ganske tankevækkende, at netop kommunernes embedsmænd og fagforeningerne har så stor indflydelse i dagens Danmark – og det hænger sandsynligvis sammen med samfundets problemer.

Derfor er det også bestyrelsens indstilling, at vi skal køre en sag mod Københavns kommune for overtrædelse af såvel kontrakten som beregningsmodellen under fritvalgslovgivningen.

Alt andet lige – så er der også sket andre ting i handelsforeningen og der er fortsat problemer med de etniske erhvervsdrivende i bydelen og vi kan naturligvis være bekymrede over, at fødevarekontrolen netop er tilføjet økonomiske stramninger i størrelsesordenen af 50 millioner kroner.

I foreningen er vi generelt glade for de etniske forretninger, idet de giver bydelen liv og kolorit – men vi er samtidig af den overbevisning, at man skal overholde landets lovgivning – alt andet lige vil det også give en ulige konkurrence overfor de regelrette forretninger.

Det er en holdning, som vi har haft i mange år i Nørrebro Handelsforening, derfor har vi også igennem tiden stået bag mange gode fremadrettede initiativer blandt andet har vi stået bagved butikskonsulentforsøget på Ydre Nørrebro – dette projekt er netop i 2004 udvidet, således at butikskonsulentordningen er udvidet til hele Københavns Kommune.

Det er fortsat vores holdning, at vi skal hjælpe de etniske forretninger med rådgivning og input til, at drive en succesfuld forretning – men omvendt set, skal vi heller ikke være naive – derfor bør der indføres betydelige bøder ved overtrædelser af regler omkring fødevarehåndteringen og reglerne omkring skatter og afgifter – vi er endda villige til, at gå så langt, at i særligt grove tilfælde eller ved flere gentagelser skal myndigheder havde lov til at inddrage CVR registreringen – med den konsekvens, at man må lukke virksomheden.

Et andet stort etnisk initiativ, som Nørrebro Handelsforening har været initiativtager til er; ”lærepladser i detailhandlen”, hvilket vi i sin tid valgte, at forankre i Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger.

I perioden frem til september 2004 kørte projektet på de store linier også tilfredsstillende og der var opbakning alle vegne fra – projektet blev omtalt positivt utallige gange i såvel den elektroniske som den skrevne presse – ja, vi fik sågar positive henvendelser fra såvel statsministeren som bekræftelsesministeren.

I september 2004 valgte jeg, af rent personlige årsager, at fratræde jobbet som formand for SSH – idet jeg det meste af året nærmest arbejdede i døgndrift – derfor måtte jeg, som ren overlevelse, fravælge jobbet som formand for SSH.

På repræsentantskabsmødet i SSH, pågik der en livlig debat, da Per Fruergaard ønskede at overtage formandsposten – hvilket flere direkte var kede af – idet Per samtidig var leder af projektet Lærepladser i detailhandelen.

Resultatet blev, at repræsentantskabet valgte Sven Grønsund – som har mange års erfaring som formand for Vanløse Handelsforening. Nørrebro Handelsforening har altid haft en god dialog med Sven, men vi var samtidig af den overbevisning, at han nok ikke besad de rette lederegenskaber til, at styre Per Fruergaard i Projektet.

Der har efterfølgende desværre vist sig, at vi havde ret i vores antagelser, idet projektet igennem de seneste 6-7 måneder ikke er kommet længere end da vi overlod posten til Sven.

I dag er vi vidende om, at projektet ikke har skaffet hverken elever eller praktikpladser – og man har måttet fyre Per Fruergaard – og den tidligere rektor på Niels Broch, Peter Poulsen har overtaget projektlederjobbet i samarbejde med tre faglærer fra skolen.

De spurgt mig for nylig, om jeg vil assistere med projektet – hvilket jeg har accepteret, såfremt SSH betaler deres skyldige mellemværende med Handelsstandens Indkøbsordning – ellers vil jeg ikke synes, det er korrekt at bruge tid på dette.

Derudover fremkom Sven Grønsund med nogle særdeles grove udtalelser imod mig, i Jyllands posten, umiddelbart efter min fratræden, som formand for SSH – disse udtalelser har vi/jeg stævnet Sven for – da vi har anlagt en injuriesag imod ham – alt andet lige gør dette forhold heller ikke samarbejdet nemmere.

Året 2004 var også året, hvor Nørrebrogade ikke havde nogen julebelysning, idet generalforsamlingen sidste år besluttede, at Handelsforeningen ikke længere skulle påtage sig den økonomiske byrde i, at ikke alle forretninger bidrog til juleudsmykningen.

Sidste år besluttede vi ligeledes, at vi skulle indgå en aftale med Kjøbenhavns Juleudsmykning om, at denne virksomhed kunne overtage driften, opsætningen og inkasseringen af bidragsbeløbene direkte, for de enkelte forretninger på Nørrebrogade – vi fik indgået denne aftale med Kjøbenhavns juleudsmykning – men det lykkedes heller ikke dette firma, at gennemføre juleudsmykningen uden, at de ville få en betydelig økonomisk byrde ud af dette – derfor accepterede bestyrelsen naturligvis, at der ikke blev opsat nogen juleudsmykning sidste år.

I bestyrelsen er det fortsat vores holdning, at foreningen ikke bør dække et eventuelt tab på juleudsmykningen – og i virkeligheden bør denne opgave struktureres anderledes og vi så gerne, at Københavns Energi overtager denne i virkeligheden sociale forpligtigelse.

Traditionen tro, har Nørrebro Handelsforening igennem det seneste år ofte været i medierne, særligt når det de etniske forhold, trafikken og hærværk med videre har været på dagsordenen – i bestyrelsen er vi af den overbevisning, at ingen journalist må gå forgæves til os – derfor bliver de enkelte bestyrelsesmedlemmer tit og ofte citeret for udtalelser på Handelsforeningens vegne.

Det skal i parentes bemærkes, at Nørrebro Handelsforening er blevet citeret mindst 15 gange indenfor den seneste måned.

Det er lidt længe siden, at vi udsendte det seneste nyhedsbrev – men jeg kan berolige jer, det næste er ganske tæt på at udkomme – og vi opprioriterer på ny vores hjemmeside, som tit bliver ganske godt citeret af pressen rundt omkring.

I øvrigt har et par firmaer udtrykte ønske om, at indrykke annoncer i vores medlemsblad og på vores hjemmeside, derfor vil der i år blive iværksat initiativer til, at opnå - om ikke andet - en lille merindtægt på disse annoncer.

På det seneste, har borgmester Søren Pind og den lokale socialdemokratiske borgerrepræsentant Kim Christensen været ude i et ærinde med, at cykelstierne skal væk fra Nørrebrogade – det er vi naturligvis ikke indstillet på i bestyrelsen og Hans Mejlshede har også udtrykt vores holdninger i denne sag i Jyllands Posten for ganske nyligt.

Nørrebro Handelsforening vil ikke være med til et forslag, der gør Nørrebrogade mindre sikker – men vi vil indgå i en åben og konstruktiv dialog med politikkerne om, at gøre såvel Nørrebrogade som resten af København mere fleksibel og trafiksikre – og i bestyrelsen barsler vi netop med, at komme med et udkast til en overliggende trafikpolitisk debat, hvor vi også gerne ser, at der bygges en langsgående havnetunnel fra Nordhavnen til motorvejsnettet på Amager fælled.

Vi er modstander af kørselsafgifter og forøgede parkeringsafgifter i Københavns Kommune, men vi ser gerne indførsel af grønne bølger – så trafikken kan komme væk, i stedet for at holde i kø og forurene vores by.

Samtidig vil vi gerne have udbygget den kollektive trafik via mere metro – og vi synes naturligvis, at linierne skal lægges på den mest rationelle måde – og det vil være ganske naturligt, at der kommer metro under Nørrebrogade, med stationer ved Stengade og Runddelen med videre – Uwe Brodersen udtrykte ganske tydeligt denne holdning i en TV Lorry udsendelse i efteråret.

I forbindelse med folketingsvalget i februar måned, havde Nørrebro Handelsforening i samarbejde med øvrige aktører på Nørrebro, indkaldt til et vælgermøde i Lundtoftegade – dette møde var pænt besøgt og politikerne kom med flere gode indlæg – blandt andet omtalte næsten alle politikkerne, at de gerne så en udbygning af metroen i København og de var indstillet på, at deltage i netværksgrupper som tilsikrer København en indflydelse, som tilsvarer byens størrelse i Danmark.

Den mindre detailhandel i København er steget, idet der er 15,6 % flere butikker København samtidig med, at discounthandlen nu udgør 30 % af omsætningen i dagligvaresektoren – og centrene har også opnået en betydeligt i vækst, idet de nu har en markedsandel på cirka 20 %.

I det kommende år, vil bestyrelsen på enhver tænkelig måde tilstræbe, at bruge så lidt penge som muligt og vi vil gøre vores ypperste for at få flere medlemmer i foreningen.

Vi vil iværksætte en retssag mod Københavns Kommune – så vi måske kan få en økonomisk kompensation for kommunens uprofessionelle håndtering af Handelsstandens Indkøbsordning.

Derudover vil vi igen lave medlemsaktiviteter, og vi tænker her på rundvisninger og vi starter med et arrangement på mandag den 4. april, hvor Ole Hentzen fra De Konservative, vil vise os rundt på Københavns Rådhus, derudover påtænker vi rundvisning på såvel Assistens Kirkegård, som på Christiansborg, vi vil også lave nogle sociale/gastronomiske arrangementer f.eks. på Den Danske Kro – men følg med i vores nyhedsbreve eller på vores hjemmeside – hvor arrangementerne vil blive omtalt.

Og foreningen vil også fortsat deltage i forskellige lokale samarbejdsforums og i øvrigt også holde foredrag om vores holdninger eller oplevelser gennem tiderne – f.eks. har Uwe Brodersen afholdt foredraget: fra Urtekræmmer til shawarmabar efterhånden 22 gange.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at der er kommunalvalg til efteråret og Nørrebro Handelsforening vil, i lighed med Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforenings initiativ ved sidste valg, udarbejde en rapport om vores holdninger til kommunalpolitikken og indkalde de enkelte spidskandidater, til et større vælgermøde en cirka 4 uger før kommunalvalget.

Således vil jeg afslutte denne beretning, om et turbulent år i Nørrebro Handelsforening, og såvel undertegnede som resten af bestyrelsen stiller sig til rådighed for uddybning af eventuelle spørgsmål eller kommentarer.