Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er discountkæder på vej til røde tal i 2005 efter en 7 års samlet vækst på 76 %

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9A, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 fax 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk
Offentliggjort 13. april 2005

Discountkæderne har svært ved at tjene penge. Sidste år blev det kun til et gennemsnit på 1,20 kroner for hvert salg på 100 kroner. Det burde være over 4 kroner for at komme på internationalt niveau. Det skriver Berlingske Tidende.

Det er et gevaldigt dyk til discountkæderne, der siden 1997 på 7 år har haft en samlet vækst på 76%, altså lå 76% højere i samlet omsætning i 2004 end i 1997. I hele procenter har væksten været for: 1998 +4%, 1999 +7%, 2000 +8%, 2001 +11%, 2002 +8%, 2003 +16%, 2004 +5%.

Det viser beregninger foretaget af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger, baseret på indekstal fra Danmarks Statistik

Væksten på 16% i 2003 var givet påvirket markant af, at discountkæderne sloges om at fylde deres ugentlige tilbudskataloger med tilbudsvarer i primært hurtigtsælgende udvalgsvarer.

Dykket i 2004 til kun 5% fremgang har nok også en hel del at gøre med, at specialbrancherne i 2004 oplevede en gennemsnitlig branchevækst på 8,5% , fordi forbrugerne i høj grad søgte specialbutikkerne efter den rigtige vare i den ønskede kvalitet til prisen. 8,5% fremgang var mere end det dobbeblte af den samlede detailhandel på 3,6% fremgang i butikkernes kasseapparater.

Discountsektorens fokus på tilbud i udvalgsvarer har givet været med til at skabe ekstra interesse for at tage sig råd til gå i specialbutikker med god betjening efter det bedste produkt i den for den enkelte husstand bedste kvalitet til prisen.

Det er derfor ikke utænkeligt, at discountkæderne med kun 5% vækst i 2004 har haft en samlet tilbagegang i deres kerneforretning, i salget af dagligvarer.

2005 er i januar startet med en fremgang på kun 2,7% for discount og 2,5% for den samlede detailhandel. De foreløbige tal for februar er på 4,7% for den samlede detailhandel.

Hvis de endelige tal for februar, når det kommer fra Danmarks Statistik sidst april , viser samme eller en lavere vækst for discount, så er det et klart signal om, at discount er godt på vej til røde tal i 2005. og det især hvis startskuddet til LIDL`s indmarch på markedet bliver til en større priskrig på f.eks. frugt og grønt. Det vil ramme hårdt økonomisk hos alle discount-, varehus- og supermarkedskæder i dagligvaresektoren.

Regeringens lukkelovsoplæg med op til 21 søndage med mulighed for søndagsåbent er da også en appelsin i turbanen til dagligvaresektorens kæder, der forventes at ville bruge muligheden fuldt ud , ikke mindst discountkæderne, der måske herved kan redde sig midlertidig ud af at lande på røde tal - i alt fald for 2005.

I 2004 var der samlet set nulvækst i dagligvaresektoren - med en fremgang på beskedne 0,4%. Det var i specialbrancherne, at omsætningen boomede i 2004, hvis man kan bruge den betegnelse, medieomtalt om detailhandelen i 2004.




Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16