En borger er i dag en handelsvare. Der er forbindelse mellem Huawei og staten Kina. Skal vi starte med ansigtsgenkendelse i Mjølnerparken? Data misbruges af myndighederne, hvor de gør ”nytte”. Systemet kan også tage fejl. Tanker om en overvågningsreform. Overvågning skal bygge på en konkret mistanke. Prisen for masseovervågning er alt for høj. Øget overvågning giver øget frihed, ja sådan siger justitsministeren. Tillid er godt, men kontrol er bedre, ja hvem sagde det. Skal der føres politik på en aktuel politiaktion. Politiansattes familie bliver undersøgt. Pas på forsikringsselskaber overvåges. NemID fusk. Netbank – indbrud vokser. Hackerangreb i virksomheder.
En borger er i dag en handelsvare
Mens vores nabolande har bevaret en vis sund skepsis, går danske politikere lalleglade frem mod overvågningssamfundet.
Og et af de største problemer er foruden selve masseovervågningen problemet med dataophobning. Millioner af skjulte algoritmer gør nu alle netværk så nært forbundne, at ingen kan beskytte datasamlinger mod uønsket indtrængen.
Det er vores personprofiler, der ar attraktive. Virksomheder kappes om at bestyre dem og få adgang til dem. Et andet problem er politiets leverandører – Palantir, Predpol, Google, Microsoft, Facebook og andre.
Hvad var det den tidligere Stasi – officer Wolfgang Schmidt sagde for et par år siden:
- For os ville det simpelthen have været opfyldelsen af en ønskedrøm, så meget information om så mange mennesker.
Schmidt talte om Facebook som en uvurderlig datakilde for NSA. Stasi havde ikke færre end 173.081 månedlige informanter, men Facebook har omkring 1.230.000.000. Schmidt erklærer meget tankevækkende, at hvis Facebook havde eksisteret i 1980’erne, ville Berlinmuren og kommunisterne aldrig være væltet.
Overvågningen har også overgået George Orwell. En borger i dag er blevet en handelsvare.
Der er forbindelse mellem Huawei og staten Kina
Forleden var der drama på Færøerne, da der med tyve minutters varsel blev nedlagt fogedforbud mod et tv-indslag, som ville fortælle om et kontroversielt møde mellem den færøske regeringschef, lagmanden og Kinas ambassadør i Danmark.
Den kinesiske ambassadør truede den færøske lagmand med at droppe en handelsaftale, hvis Færøerne ikke skrev kontrakt med techgiganten Huawei om at bygge et nyt 5G-netværk.
Det er første gang, at vi har set en direkte link mellem Huawei og en trussel om at begrænse markedsadgangen til Kina. Kina har tidligere truet med økonomiske konsekvenser, hvis man ikke valgte Huawei, men truslerne har hidtil været mere abstrakte og vage.
Skal vi starte med Ansigtsgenkendelse i Mjølnerparken?
Københavns Politi har givet udtryk for, at de gerne vil have ansigtsgenkendelse. Både hos Socialdemokraterne og i Venstre er man ved at bløde op for at give lov. Man henviser til Brøndby IF, hvor man bruger det fornuftigt og i begrænset omfang.
Venstres næstformand, Inger Støjberg anklager regeringen for ”løsagtighed” i forhold til ghettopakken. Det er tværtimod brug for en endnu strammere kurs, mener hun, og åbner for brugen af ansigtsgenkendelse i landets ghettoer. Dette er et meget vidtrækkende indgreb. Hun mener, at dette kunne være et redskab i den utryghed hun ser i områderne som konsekvens af kriminalitet.
Data misbruges, hvor det gør ”nytte”
Jan Hyttel, formand for Bo-Vita, der bl.a. ejer Mjølnerparken, hvor Inger Støjberg fornyelig var på besøg siger følgende:
- Jeg har det forbehold, at det skal behandles med følsomhed. Det skal være, at oplysninger angående ansigtsgenkendelse ikke må kunne misbruges.
Ja det lyder jo fint nok, men som vi tidligere har nævnt i artiklen, så bruger man jo gang på gang ting fra overvågning til andre ting, som slet ikke var formålet. Med andre ord, hvis det er smart og anvendelig til andre formål, så bruger man det. Med andre ord ”Det misbruges”.
Men problemet med al overvågning så bruger man det ikke begrænset. Meget ofte bruger man overvågning til formål, som det slet ikke var tiltænkt. Man får ikke svar på, hvad billederne skal bruges til, hvem der kigger på dem og analyserer dem? Hvad sammenlignes de med. Og hvem kontrollerer at matchingen er korrekt.
Systemet kan også tage fejl
Vi har fået at vide, at sådanne funktioner kan forhindre en kriminel handling. Men man har også glemt at fortælle os, at systemet kan fejlidentificere. Således er risikoen hos brune eller sorte personer fem til ti gange hyppigere end hvide mænd. I San Francisco vedtog man et forbud, fordi det blev anset som voldsomt indgribende i privatlivets fred og fordi teknologien netop fører til fejlidentifikation.
Som vi allerede har været inde på, så har vi allerede en million overvågningskameraer i Danmark, så vi er alle under overvågning hver dag – ligesom vi bliver tracket, målt og vejet, når vi færdes på internettet eller har vores mobiltelefon i lommen.
Tanker om en overvågningsreform
Tryghed er vigtig. Alligevel må det have givet kuldegysninger hos alle frihedselskende borgere, da statsministeren i oktober præsenterede sine tanker om en overvågningsreform med ønsket om at:
- Folketinget ikke kun forholder sig til det med udgangspunkt i spørgsmålet om frihedsrettigheder og retten til privatliv.
I en tid, hvor etiske og moralske principper for borgernes frihedsrettigheder bliver gradvist mere udsat, er det en stærkt problematisk udtalelse. Og det er ikke mere tryghedsskabende, da hun få dage senere skrev på Facebook, at hun for at passe på Danmark – er:
- Nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til.
Det er uklart, hvad statsministeren hentyder til.
Overvågning skal bygge på en konkret mistanke
Teknologien indsamler alt om din færden, dine interesser, dine indkøb og din omgangskreds. Og hvad betyder det for dit liv og din personlige frihed, når myndighederne ved alt om dig, og du ikke selv bestemmer over dine data?
Der er ikke noget i vejen med overvågning – så længe den er målrettet og bygger på en konkret mistanke. Det er en grundregel i retsstaten.
Men vilkårlig masseovervågning af alle borgerne er et vildspor, som vi må gøre alt for at forhindre, fordi det går stik mod værdierne i vores åbne samfund, der bygger på tillid og frihed.
Prisen for masseovervågning er for høj
Big Brother – teknologi og samkørsel af oceaner af data om hver eneste borger vil kunne misbruges – særligt når man ikke ved, hvordan skiftende regeringer vil styre det i fremtiden.
Konsekvenserne er meget synlige i Kina. Der vil ske fejl og læk, når store mængder af personlige data opsamles. Det kan vi illustrere gennem den aktuelle teledataskandale. Prisen for masseovervågning er simpelthen for høj. Derfor er det al mulig grund til, at
Folketinget fastholder fokus på frihedsrettigheder og retten til privatliv, når regeringen sætter sin overvågningsreform til afstemning.
Øget overvågning giver øget frihed!!!!!!
Med trygheds – og sikkerhedspakken tager Danmark endnu et skridt ad masseovervågningens vej. De nye terrorsigtelser bliver nu brugt af regeringen til at retfærdiggøre masseovervågningen. Justitsministeren har anvendt udtrykket:
- Øget overvågning giver øget frihed, for ”uden tryghed, ingen frihed”
Det er som om, at han forsøger at gøre overvågning til en betingelse for frihed. Vi er på vej til et ufrit og uliberalt samfund. Trenden går i retning af hårdere indgriben. Men hvordan sikrer vi os, at denne tendens ikke kommer til at gå ud over os alle?
Hvis alle var fuldt og helt overvåget, ville alle samtidig opleve fuld og hel frihed, må den logiske konsekvens være. Men se engang Kina! Opgaven er nu engang ikke at efterligne Kina. Opgaven er at beskytte vores demokrati og borgernes frihed. Vi skal ikke blive til en politistat.
”Tillid er godt, men kontrol er bedre”
De fleste mennesker ønsker at leve i fred og fordragelighed. Vi bliver taknemmelige, når politiet fanger islamister, som er i gang med at forberede et terrorangreb. Det er trygt at se en politibil rulle forbi, når der er optræk til uro.
Var det ikke Lenin, der sagde: ”Tillid er godt, men kontrol er bedre”.
Offerstatistikken viser, at omtrent 65.000 danskere årligt udsættes for vold. Sådan har det været de sidste 20 år med mindre udsving. Antallet af skadestuebesøg efter vold er halveret fra cirka 20.000 til 10.000 årligt de seneste ti år.
Hvorfor skal vi have ansigtsgenkendelse, når kriminaliteten falder år for år?
Skal der føres politik på en aktuel politiaktion?
Det var næppe masseovervågning, der førte til 20 anholdte forleden. Det var nok snarere hjælp fra udenlandske efterretningstjenester, dommerkendelser, der har givet adgange til mobiler og mails med mere. Ingen tvivl om, at det var et godt stykke arbejde, hvis det har forhindret et terrorforsøg.
Men skal denne aktion virkelig legitimere regeringens overvågningspakke? Skal der virkelig føres politik på en aktuel politiaktion?
Politiansattes familie bliver undersøgt
Rigspolitiet skruer op for sikkerheden. Derfor skal politiansattes ægtefæller og hjemmeboende børn over 18 år undersøges af PET. Manglende information har dog gjort det mere besværligt.
Sikkerhedsgodkendelsen omfatter i alt 16.900 ansatte. Man skal også oplyse om man har økonomisk gæld. Og hvor meget dette beløber sig til. Men inden man træder ind i politiet, bliver man også sikkerhedsgodkendt.
Hvis børn og ægtefæller ikke skriver under eller opgiver deres e-mailadresse, ja så er der store chancer for, at ægtefællen bliver fyret. Det er der allerede set eksempler på.
Pas på – Forsikringsselskaber overvåger dig
En 53-årig kvinde er blevet overvåget af sit forsikringsselskab. Tre hemmelige observatører tilmeldte sig fitnesshold, hvor hun underviste. Siden september 2003 har hun modtaget en invalidepension på omkring 11.500 kroner om måneden plus pensionsopsparing fra hendes forsikringsselskab.
Den 1. marts 2016 ophørte udbetalingen brat, da forsikringsselskabet ikke mente, at hun var så syg, som hun fortalte og som det fremgår af hendes lægejournaler.
Kronisk syge og uarbejdsdygtige mennesker risikerer at ryge ud i økonomisk ruin, fordi de ikke får anerkendt deres skader og dermed ikke får udbetalt den erstatning de ellers regnede med. Spørgsmålet er, hvor langt selskaberne må gå i deres forsøg på at afsløre svindlere?
Tilbage i 2002 vurderede Arbejdsskadestyrelsen at vores hovedperson efter et færdselsuheld havde pådraget sig varigt mén på 15 pct. Og et erhvervstab på 15 pct. Dette kunne også bevidnes af en neurologisk speciallægeundersøgelse fra 2016.
Men de tre observatører som var med på hendes fitness – kursus mente, at hun var alt for rask i forhold til lægeundersøgelserne. De mente også, at der var forskel på hendes gang. De tog ikke hensyn til de smertestillende tabletter.
Indtil videre har vores hovedperson ikke fået erstatningen tilbage. Moralen er, se dig godt for. I dag går man rimelig langt – både de kommunale observatører med også forsikringsselskaberne.
NemID – fusk
En lærerinde får lænset sin konto for 270.000 kr. hendes bank sendte hende ukritisk et nyt NemID – nøglekort, da svindlere ringede op og udgav sig for at være hende. Derefter fiskede svindlerne nøglekortet op af postkassen før hende selv og loggede ind med hendes kode, som de havde stjålet af andre veje. Åbenbart sender banken ingen form for notifikation, når der bestilles nøglekort i ens navn.
Hvis man bestillernøglekort gennem selve NemID eller Borgerservice kræver det derimod enten pas eller kørekort. Det er langt vanskeligere for svindlere at skaffe end CPR – nummer.
Hvis man overtager NemID har man begået det ultimative identitetstyveri i Danmark. Jo mere NemID låser op, des mere værdifuld bliver kontrollen over det. Der skal en stærk identifikation af kunden før de fremsender et nyt nøglekort.
Netbank – indbrud
Svindlere har let spil, når det kommer til at tiltvinge sig adgang til danskernes netbank. Otte ud af ti netbank indbrud, der bliver anmeldt til politiet, lykkes. Kriminelle benytter sig af mere og mere avancerede metoder for at lokke adgangsinformationer ud af deres ofre. Svindlerne er langt mere overbevisende end før.
Flere og flere går i fælden. Normalt fortæller vedkommende, der ringer, at han/hun er fra pengeinstituttets sikkerhedsafdeling, da de har registreret at din netbank netop nu er under angreb fra svindlere, der forsøger at lave en overførsel fra din konto.
Heldigvis tilbyder personen i røret at hjælpe dig ved at slette overførslen. Du skal blot udlevere dine login-oplysninger til netbanken og dit NemID – kode. Du bliver måske skeptisk, men du får at vide, at det kun er et spørgsmål om tid, før pengene er væk, og du skal derfor handle hurtigt hvis transaktionen skal stoppes. Du bliver mere og mere bekymret og det mærker svindlerne og bruger det mod dig.
Du giver efter og herefter fortæller de dig, at situationen nu er afværget. De fortæller ydermere, at de vil få din rådgiver til at kontakte dig inden for kort tid, så du kan sikre dig, at alt er i orden. Du takker og lægger på. Næste gang du åbner din netbank, er kontoen tom.
Hacker – angreb i virksomheder
En virksomhed opdagede, at hackere allerede var inde. De var i gang med at låse al virksomhedens data, fra kundeaftaler til kontrakter. Kort efter indløb en besked. De kriminelle krævede omkring fem millioner kroner i bitcoin, hvis virksomheden med 40 ansatte ville se deres data igen.
Da IT – chefen opdagede, hvad der var gang i, var allerede en tredjedel af filerne ødelagt. Hackerne var kommet ind igennem en sårbarhed i en maskine med det ældre Windows XP – system. Desværre havde man ikke nået at få skrottet disse ældre maskiner.
Til alt held havde virksomheden en backup af serveren. Det var ifølge IT – chefen vigtigere end nogen forsikring for dermed blev hackernes krav gjort til skamme. Siden angrebet har virksomheden strammet gevaldigt op for sikkerheden.
I 2017 blev Mærsk offer for et cyberangreb, der endte med at koste rederiet svimlende 1,9 milliarder kroner.
Dansk Erhverv har for kort tid siden gennemført en undersøgelse, der viser, at halvdelen af de adspurgte virksomheder slet ikke har nogen IT-sikkerhedspolitik. Jo mindre virksomheden er, desto større er manglerne. Mange virksomheder er slet ikke klar over, hvor værdifulde deres data kan være.
For eksempel kan kundedata misbruges til at hacke sig vej ind i andre firmaer eller offentlige myndigheder. Hackerne bruger altid det svageste led. Så sent som i september led høreapparatfirmaet Demant et tab på 650 millioner kroner på grund af cyberangreb.
Kilde:
På vores hjemmeside kan du se alle vores andre artikler om Overvågning, Aflytning og Hacking. Vi kørte 67 artikler med denne titel. Du kan selvfølgelig også se de andre artikler i serien Overvågning. Brug søgefunktionen. Husk også, at vi flere gange om dagen opdaterer vores Facebook. |
