Vi blev bebrejdet, at vi har skrevet om dette i tidligere artikler. Rederierne taber i øjeblikket masser af penge. Der er masser af aflysninger. Fra skibene hører vi frygtelige historier. Men besætningernes forhold bliver fortiet. Et rederi udnyttede situationen. Man skal da have lov til at sejle verden rundt. Uenighed om forureningens omfang i København. Vores hovedstad er populær. Man fortier at Københavns Havn er den 10. mest forurenede blandt 270 havne. Man retter skytset mod brændeovne og biler. Wonderful Copenhagen mener, at forskerne overdriver. Hvornår kommer der landstrøm. Besætningen må ikke klage. Havnen tjener masser af penge og det gør nogle butikker i Indre København også. 2.600 ansatte er også afhængige af disse skibe. Men besætningerne ombord er helt nede på en indtjening på 10 kr. i timen. I Norge har man rejst sager til menneskerettighedsdomstolen. Skal vi bare sende aben videre?
Vi blev bebrejdet
Vi har tidligere beskæftiget os med krydstogtskibe her på hjemmesiden. Vi blev bebrejdet, at vi skrev om den forurening, som de udgjorde. Vi skulle nemlig huske på, at disse skibe udgjorde en meget vigtig indtægtskilde for havnen og Københavns butikker. Desuden bidrog disse skibe også til beskæftigelsen.
Vi har dukket ned i diverse arkiver/medier og håber på at give et nuanceret billede af forholdene.
Rederierne taber masser af penge
Rederierne taber milliarder af kroner i øjeblikket som følge af udbruddet af Coloradovirus. Lysten til at gå ombord i et tætpakket kæmpeskib er styrtdykket. København har haft de første anløb. Man har ikke modtaget nogen aflysninger siger man fra havnens side. Men mon ikke det kommer?
De amerikanske rederier har opgjort tabene til foreløbig 3, 5 mia. kr. Men tabene vokser. Aktiekurserne på store rederier som Carnival, Norwegian og Royal Caribbean er dykket med mellem 60 og 70 pct. siden januar.
Masser af aflysninger
Problemerne blev skærpet, da de amerikanske myndigheder i weekenden anbefalede borgerne at undgå krydstogtskibe på grund af risikoen for smitte.
Hundredtusindvis af gæster har aflyst deres planlagte rejser og snesevis af krydstogter til især Asien er aflyst. Det er usikkert, hvor mange ture, der gennemføres. Tallink og Silja Line, der primært sejler i Østersøen, oplyser, at man har modtaget 20.000 aflysninger. Det er primært kinesiske turister, der har aflyst.
Frygtelige historier
Ad bagvejen har vi hørt forfærdelige historier om, hvad der er sket ombord på disse skibe. Nogle er sejlet til mange havne, selv om man nægtede at modtage dem. Passagerer er blevet nærmest låst inde i deres kahyt i 14 dage.
Længe efter, at den første patient var blevet smittet, stimlede de 2.600 betalende gæster sammen om buffeten, delte håndvægte og gnubbede sig op ad hinanden på Diamond Princess. Da passagerne endelig blev forvist til deres kahytter. gik besætningen ned med feber. I mangel masker bandt de servietter om ansigtet.
Da karantænen blev løftet, var mere end 700 ombord testet positive og seks var døde. Skibet lå ud for Yokohama.
Ruby Princess sendte 2.700 passagerer med syge iblandt sig på sightseeing i Sydney. I Puerto Rico skete det samme.
Rederi udnyttede situationen
Under udbruddet fortsatte man med at sælge billetter til de sygdomsramte skibe. I brochurer forsøgte man endda at vende pandemien til deres fordel. Et amerikansk rederi skrev:
- Coronavirus kan ikke overleve i lave temperaturer, så Det Caribiske Hav er et fantastisk valg til næste krydstogt.
Da Sun Princess ville sætte flere passagerer af på øen Réunion, smed lokale sten og flasker mod skibet for at holde turisterne på afstand. Øen var endnu ikke angrebet.
Ud for Australiens kyst lå flere skibe. Den lokale politichef bad dem alle sammen om at sejle væk:
- De betaler ikke skat i Australien, de har ikke deres både stående i Australien, deres flag er ofte fra forskellige caribiske øer. Det er på tide at tage hjem.
Man skal da have lov til at sejle verden rundt
Dele af krydstogtsindustrien har en forestilling om, at dem med penge på lommen skal have lov til at sejle rundt i et skattefrit paradis, selv om skibene belaster miljøet og udnytter migrantarbejdere fra den tredje verden.
Uenighed om forureningens omfang
Det er åbenbart stor uenighed om, hvor meget disse skibe forurener alt efter om man spørger turistforeninger eller forskere. Og i Københavns Kommune tale man ikke gerne om, at byen, der gerne vil være grøn, har den 10. mest forurenede blandt 270 havne i Europa. Dette skyldes at København er blevet et mere attraktivt sted at søge hen. Derfor forventede man inden Corona – krisen endnu flere skibe til hovedstaden.
Faktum er, at København gerne vil have landsstrøm, men endnu har man ikke fået det. Et krydstogtskib, der ligger i en dansk havn, udleder samme mængde luftforurening som flere tusinde personbiler, der kører rundt i byens gader. Det siger danske forskere.
De højeste koncentrationer befinder sig i 25 til 70 meters højde for spidsværdier af kvælstofdioxid, også koncentrationer væsentlig over grænseværdierne. Dette oplever vi kun på H.C. Andersens Boulevard.
Der hvor der ligger etagebyggeri i dag ligger krydstogtsskibene til kaj i dag, og her er der planer for udbygning. Har man stue og altan er man udsat for massiv luftforurening. Og det er passagererne på krydstogtsskibenes dæk vel også.
København er et populært sted
I 2017 lagde 467 krydstogtskibe til i Danmark. Københavns Havn stod for 70 pct., Aarhus for 8 pct. og Rønne for 6 pct. Herved bliver luftforureningen i København klart værst.
I år skulle 348 krydstogtsskibe have bragt en million gæster forbi København. Takket være den korte afstand fra Kastrup Lufthavn til kajen på Langelinie er hovedstaden blevet en populær start- og slutdestination for flere ruter. Jo København er Nordens største krydstogtshavn.
Man retter skytset mod biler og brændeovne
Den koncentration af luftforening, der er tale om, har været associeret med astma hos børn, kronisk bronkitis, blodpropper i hjernen og for tidlig død. Hvor meget forureningen betyder for de mennesker, der bor tæt på, afhænger dog af vindretningen. Hvis det er østenvind i København og Aarhus blæser det ind i etagebyggerierne.
Utroligt at man fortsat tillader disse skibe pulse videre, så nærområder som Østerbro og Nordhavn bliver forurenet. Hvorfor stiller man ikke krav til disse skibe? Man retter kun skytset mod biler og brændeovne?
Der er også andre alvorlige effekter for helbredet. Det er bl.a. herte-karsygdomme, luftvejssygdomme, kræft og sukkersyge.
Et luksushotel kræver meget strøm
Krydstogtskibe forurener ikke kun, når de sejler og lægger til. For store dieselmotorer kører hele tiden selv når skibet ligger stille i havnen, fordi de leverer store mængder strøm, sådan et flydende luksushotel kræver. Og motorerne kører oftest på stærkt forurenede olietyper – også kaldet bunker diesel eller heavy fuel oil.
Man kunne undgå en stor del af forureningen ved at slukke motoren i de i snit tolv timer, hvor skibet ligger stille. Men det kræver at skibet kan få strømmen fra landet i stedet. Med landsstrøm ville det ikke være nogen lokal forurening fra skibene.
I august 2018 kom det frem, at Copenhagen Malmø Port havde takket nej til at modtage et gratis landstrømsanlæg fra den danske producent PowerCon. Dette anlæg blev i stedet installeret i Kristiansand i Norge i stedet.
København den 10. mest forurenede havn
Det er ikke kun glade turister, der vælter i land. Det gør også mere og mere forurening, fordi flere skibe søger mod København. Derfor indtager København også en plads som den 10. mest forurenede krydstogts – havn i Europa ud af mere end 270 havne.
I 2017 udgjorde luftforureningen mellem halvdelen og en tredjedel af NOx. Mens tallet for SOx (gasser af svovl og ilt) udgjorde 7 gange mere end samtlige biler i København.
Eller hvis vi skal skære det ud i pap, så udgjorde luftforureningen fra et enkelt krydstogtsskib udledningen fra flere tusinder personbiler i København. Problemet er, at vi har med et erhverv at gøre, der bruger masser af energi. Energien er meget sort og man bruger den billigste form for brændstoffer.
Politikerne vil gerne have en grøn by uden forurening. Men det er bilerne, der forurener siger de.
Wonderful Copenhagen: Forskerne overdriver
Fra et netværk i Wonderful Copenhagen, der hedder CruiseCopenhagen benægter man af disse ting og mener, at kritikken er stærkt overdrevet. Skibene er bedre end deres rygte, siger man. Og det er noget sludder, at man anvender det mest beskidte af alt brændstof.
Krydstogtskibene i Øresundsregionen er tvunget til at anvende et ”Light” brændstofprodukt. Dette skyldes stramme miljøregler i Østersøregionen. Man påstår også, at forureningen på Langelinie er mindre end en ensrettet vej på Vesterbro og meget langt fra forureningen på H.C. Andersens Boulevard.
Krydstogtsgæsterne bruger i gennemsnit 2,6 dage enten før eller efter krydstogtet. De sover på hotel og spiser på københavnske restauranter. Dette skaber 2.200 jobs i Danmark. Og ifølge CruiseCopenhagen er det tale om personer, der ellers ville have svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.
Oplysninger fra Channel 4, at krydstogtsskibe leder 3,8 milliarder liter spildevand ud i verdenshavene afvises kategorisk. Et moderne krydstogtskib kan rense vandet, så man kan drikke af det, påstås der. Ja sådan siger man fra turistorganisationerne.
Politikerne har set sig gale på bilerne
Hvem har nu ret? Politikerne i Københavns Kommune har set sig gale på bilerne. De mener stadig, at det er dem, der står for forureningen i København. Derfor skal de ud af byen. Krydstogtskibene skaber indtægt både til havnen og til byen.
Bladet Ingeniøren fortæller, at krydstogtskibe på ti timer udleder mere partikelforurening end hvis 10.000 personbiler tog turen til København til Milano.
Hvad har man imod landstrøm?
I 2018 voksede besøgstallet til over en million fra disse skibe, heraf 875.000 gæster fra i alt 346 skibe i Københavns Havn. Hvad er argumenterne imod landstrøm?
- Internationale regler gør det ulovligt at kræve, at skibene bruger landstrøm
- Krav om landstrøm skal være en del af en international aftale
- Landanlæg er for dyre. Det koster omkring 75 mio. pr. krydstogtskib
- Stort set ingen krydstogtskib kan modtage landstrøm.
I Norge kan man etablere store anlæg for 30 mio. kr. pr. kajplads. Hvert sjette krydstogtskib, der anløber Kristiansand kan modtage landstrøm. Og i København vil det gælde for hver femte, har man regnet ud. Der er masser af skibe, der modtager landstrøm uden internationale aftaler.
I København er mange bange for, at disse skibe sejler uden om, hvis man forlanger, at de skal tage landstrøm. Gennem flere år har man talt om i København, at nu kommer der landstrøm!
Besætningen må ikke klage
Nu er der også andre ting med de skibe, som man heller ikke taler om. Kontrakter bliver ikke overholdt. Godt nok bliver skibe inspiceret af ITF, fordi man mistænker dem for at overtræde internationale konventioner og overenskomster.
Weekendavisen har talt med 3F, der siger, at når ansatte klager, risikerer de at blive sortlistet, så de ikke kan få arbejde i branchen igen. Der har været masser af sager om seksuel chikane. Der findes ikke nogen officielle rapporter om dette. Det er enormt svært at få lov til at inspicere skibene og ingen har interesse i at kritisere forholdene. Det er alt for mange penge i branchen.
Der er kun 20 – 25 inspektioner om året
I danske havne har Søfartsstyrelsen pligt til at undersøge forholdene, hvis der er mistanke om, at der er brud på den internationale søfartskonvention. Typisk er det disse eller ITF, der bliver kontaktet af besætningsmedlemmer, der klager over manglende løn, overarbejde, ulykker eller chikane. Men med 3.000 passagerer, en besætning på 1.000 og en liggetid på 12 timer, er det en umulig opgave for myndighederne.
Københavns Havn tjener mange penge på disse skibe
Heller ikke havnen kigger efter skibene. De tjener 250.000 kr. eller mere for hvert krydstogtsskib. Men man har ”lidt eller ingen” kontakt med besætningen. Søfartsstyrelsen har ikke fundet brud på søfartsreglerne under deres 20 – 25 inspektioner på krydstogtskibe. Nogle gange ligger de kun i havn 4 – 6 timer.
I Norge er der rejst mange sager ved Menneskerettighedsdomstolen
Fra Norge lyder meldingen, at besætningen arbejder 12 timer eller mere i døgnet, syv dage om ugen. I deres kontrakt har de fraskrevet alle deres juridiske rettigheder, når de går ombord. Det er det man kalder moderne slaveri.
Ifølge Weekendavisen har den norske fagforening ”Fellesforbundet for Sjøfolk” ført flere sager for menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Rengørings – og restaurantpersonalet har en timeløn på 10 kr. eller mindre. Nogle rederier indsamler drikkepenge fra passagererne, som dækker besætningens løn, så sparer rederierne den.
En væsentlig årsag til Corona – smitte
Indkvarteringen er heller ikke optimal. Det er trange kahytter under havoverfladen – er en væsentlig årsag til Corona – smitten, hvis omfang stadig er ukendt. Passagerne fra de forskellige lande er sendt hjem, men besætningen er stadig ombord.
Gang på gang hører man hvor glade man i København er for disse skibe. Teknisk set er der en international konvention, der beskytter besætningsmedlemmernes rettigheder. Men takket være bekvemmelighedsflag og havnestaternes vilje til at vende det blinde øje til, har rederierne kunnet operere endnu mere ansvarsløst.
Alle skal da have en fed Krydstogtsferie
Forretningsmodellen er baseret på udnyttelse. Standardpakkerne er baseret på middelklassen. Projektet går ud på, at alle skal have ret til en fed krydstogtferie.
Men det kan kun lade sig gøre, fordi rederierne bruger det billigste. Det gælder både brændstof og arbejdskraft. Så gør det ikke så meget, at man krænker menneskerettighederne. Alt over dæk er indrettet til, at gæsterne kan bruge flere penge, alt under dæk er til at minimere omkostningerne.
Coronakrisen bevirkede at nu var passagererne ligeglade med danseshows og liggestole. Nu forlangte man sundhedsvejledning og hjemtransport.
Har man ikke et juridisk ansvar i København?
Man kan spørge sig selv om Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen ikke har et juridisk ansvar for at sikre bedre retssikkerhed for besætningen, der lever under meget kummerlige forhold.
I sidste uge besluttede USA’ s kongres, at rederierne ikke skulle omfattes af hjælpepakker.
Weekendavisen har også talt med Jonas Bjørn Jensen, som sidder i havnens bestyrelse. Han mener, at det er en kompliceret sag. For København har pligt til at tage imod de skibe. De lægger også en masse penge, som er med til at betale Københavns Metro.
Skal vi sende aben videre?
Skal vi bar sende aben videre? Det med ansatte fra den tredje verden må være et internationalt anliggende. Men kan EU finde ud af at føre sådan en sag? Ingen tør røre ved dette. Begynder man med det er det slut med indtjeningen både for havnen og visse butikker i Københavns Indre By.
Kilde:
|
