Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Smittespredningen er steget

De unge må ikke skældes ud. Genåbningen er ikke logisk. For de ældre er Covid-19 værre end influenza. Regeringen beskyldes for at være erhvervsfjendtlig. Hvor er risikoen størst? Politikerne presser på. Kommunikationen har sejlet. Indgreb i ens privatliv. Mad og fadøl på en p – plads. Meget hårdt for hoteller og restauranter. En bøde til mor. Mange følte sig krænket. Nye krav til store butikker. Det er ikke godt for København og Tårnby. Kunne udbetalinger være gået hurtigere? Du kan nu låne din momsindbetaling. Boghandlerkæde havde økonomiske problemer i forvejen. Boghandlere kan ikke bare lægge millioner til side. De fleste vil dog overleve. Produktionsnedgang. I Nørrebro Handelsforening følger vi udviklingen.

De unge må ikke skældes ud
Smittespredningen er steget fra 0,6 til 0,9. Det er Kåre Mølbak, der er ude med denne lidt triste melding. Men det måtte vel forventes efterhånden som landet åbnes mere og mere. Og det er især de unge mellem 13 til 19 år, der er blevet smittet. Ja her er der sket en fordobling.

Kåre Mølbak er i den grad blevet kritiseret fordi han har givet de unge mennesker en løftet pegefinger. De tager lidt for let på situationen, men politikere mener, at man i stedet burde give dem et håb.

Men med det gode vejr har det været flere mennesker ude. Dermed får vi mere kontakt med hinanden. Men vi er langt fra en normalisering. Mange danskere vender det døve øre til.

Genåbningen er ikke logisk
Andre mener at genåbningen af Danmark ikke er logisk og reglerne er langt fra klare. De små børn må samles i skoler og dagtilbud, men de store må blive hjemme. Nogle butikker i storcentre har fundet ud af, at de må åbne, hvis de har en bagindgang. Og det har de så udnyttet. Der er gråzoner, tvivl og ubesvarede spørgsmål.

For ældre er Covid – 19 værre end influenza
Der er markant større dødelighed ved Covid – 19 for ældre end ved almindelig influenza. Antallet af smittede, som er døde stiger med andre ord med alderen. Og målet i Danmark er at forhindre for mange dødsfald. Og man må sige, at hidtil er det lykkedes.

Men det er en meget dyr regning som samfundet skal betale.

Regeringen beskyldes for at være erhvervsfjendtlig
Og så fortsætter det ellers med angreb mod regeringen, fordi de ikke åbner hurtigt nok. Man accepterer ikke rigtig, at dette er det en grund til. Man udleder måske lidt for hurtig, at regeringen er erhvervsfjendtlig.

Hvor er risikoen størst?
Statens Seruminstitut har udsendt et notat. Det påpeges dog, at det er ”usikkert og forenklet” Det handler om risikoen for smitte

Skoler:
Meget høj risiko: 

  • Efterskoler

Høj risiko: 

  • 6 – 10. klasse 
  • Gymnasiale uddannelser 
  • Erhvervsuddannelser 
  • Højskoler

Middel risiko: 

  • HF – enkeltfag 
  • Universiteter 
  • Professionshøjskoler  Erhvervsakademier

Kultur og tro: 

  • Biblioteker – Lav 
  • Museer – Lav 
  • Teatre – Middel 
  • Biografer – Middel 
  • Kirker/Synagoger Middel/Høj 
  • Forlystelsesparker: Meget Høj 
  • Zoologiske Haver: Lav

Fest, Spise og Indkøb: 

Restauranter: Middel

  • Cafeer: Middel 
  • Natklubber og Diskoteker: Meget Høj 
  • Spillesteder: Meget Høj 
  • Barer og værtshuse: Høj 
  • Udendørs arealer: Lav 
  • Indkøbscentre, stormagasiner, arkader, basarer: Middel
  • Kigger vi på Aktiviteter og Sport så er her der her fra Middel til Meget Høj

Politikere presser stadig på
Trods disse anbefalinger presser diverse politikere på. Herfra kan man godt forstå, at erhvervslivet presser på, for det er et spørgsmål om overlevelse. Ikke mange virksomheder havde eller har haft mulighed for at sætte penge af i en krisesituation.
Men parterne har diskuteret, hvad der skal åbnes efter 10. maj. Også i hvilken rækkefølge. Og vurderingen i medierne er:

  • Ældste klasser 
  • Udeservering for restauranter 
  • Flere dele af detailhandlen- herunder storcentre

Men det hele afhænger af smittefaren. Og kigger du på vores liste, så kan vi sikkert regne med en større smittefare og flere indlæggelser, når dette sker.

Kommunikationen har sejlet en del
Kommunikationen i genåbningen har sejlet en del. Ministre og myndigheder har udsendt modstridende signaler. Således har vi i tidligere artikler citeret Kåre Mølbak for at sige, at danskerne må forvente at skulle holde afstand i måske et år. Dette er efterfølgende blevet afvist af vores statsminister.

Indgreb i vores privatliv
Vi oplever i øjeblikket mange indgreb. Der kommer ordrer, retningslinjer og forordninger, der trænger helt ind i vores privatliv. Og vi bliver straffet, hvis vi ikke overholder disse. Der er ”stokkeslag” på torvet for ikke at overholde disse. Sund fornuft og selvstændig kritisk tænkning er blevet en absolut mangelvare.

Nu foreslå regeringen at os ældre skal handle ind på et bestemt tidspunkt, måske før eller efter almindelige kunder. Gad vide om det bliver et påbud. Supermarked er en højrisiko – sted. Men det er der sandelig ikke alle, der har fundet ud af.

Mad og fadøl på en P – Plads
Overborgmester Frank Jensen presser på for at få gang i åbning af restauranter og Cafeer i forhåbning af tiltrækning af turister. I første omgang bliver det så indenlandske turister. Ifølge overborgmesteren så beskæftiger turistbranchen i København 38.000 fuldtidsjobs. Marts/april/maj giver et omsætningstab på 4,7 milliarder kroner.

Overborgmesteren stiller parkeringspladser til rådighed for udeservering. Det var hvis en ide, som SF kom med. Man vil så sætte hegn op og sørge for at styre flowet af mennesker. Det passer jo fint med Københavns motto med at få biler ud af byen.

Der bliver også påpeget at efter den 6. maj er København den eneste hovedstad, hvor man ikke kan få serveret et måltid eller en fadøl på en restaurant.

Meget hårdt for restauranter og hoteller
Krisen har gjort rigtig ondt på de danske hoteller. 45 pct. i en rundspørge vurderer, at de er i ”nogen risiko” eller ”meget stor risiko” for at blive aktiveret eller gå konkurs i løbet af de næste tre måneder- Det viser en undersøgelse, som Dansk Statistik har offentliggjort. Blandt landets restauranter svarer 36 pct. at de føler sig lukningstruet.

Ifølge Horesta, der repræsenterer 1.800 arbejdsgivere inden for hotel - , restaurant – og turisterhvervet , kan samfundssituationen få ”meget store konsekvenser” for dens medlemmer, der inden krisen talte cirka 130.000 medarbejdere.

Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at 9 ud af 10 danske hoteller har oplevet et fald i omsætningen på mindst 75 pct. i løbet af den seneste måned. Hos restauranterne har 42 pct. haft en tilsvarende tilbagegang.

Horesta begrunder forskellen med, at restauranterne stadig kan tjene penge på at sælge take away.

For nylig viste en fremskrivning af det britiske analysevirksomhed Tourism Economics, at turisme – og oplevelseserhvervet tidligst er tilbage på ”Før krise – niveau” i 2023.

En bøde til en mor
Det var underligt at se, at en mor, der sad på bænket og overværede sit barn og en ven lege på en legeplads fik en bøde, mens alle dem, der stod i kø til Ikea, ikke fik en bøde. De var bestemt ikke alle i to meters afstand. Og her var også mere end 10. Der var vel flere hundrede, der her stod i kø. Ja så var det også lige to, der stod og ventede på havnebussen, der lige fik en bøde.

Mange følte sig krænket
Ikea ville ikke rette sig efter et påbud om ikke at åbne. De ville gerne i gang efter at have lukket frivilligt i flere uger. De overtrådte ingen love men måske flere henstillinger, om ikke at åbne. Dette betød voldsomme angreb mod ministeren.

Ministerens kritik afførte voldsom modkritik. Hans fadæse var at opfordre til at man ventede med en genåbning for at forhindre smitte. Det er vel ikke så usædvanligt, at nogle bliver kritiseret af regeringen for at gøre noget, som man ikke finder hensigtsmæssigt. Krænkelsesapparatet har flere gange været oppe at vende her i krisen.

Nye ordninger for store butikker
Måske lidt for sent kom der så strammere krav til de store butikker. Det gælder for butikker og varehuse over 10.000 kvadratmeter. Nu skal hver kunde have 20 kvadratmeter mod før 4 kvadratmeter.

Er butiksarealet mellem 2.000 og 4.995 kvadratmeter, ja så skal kunden have 10 kvadratmeters plads. I alle tilfælde skal kunderne kunne passere hinanden i 2 meters afstand.

Og så skal der være to meters afstand mellem kunderne, når man står i kø ude foran butikken. Og det var det bestemt ikke, da de første Ikea – butikker startede efter den frivillige pause.

I dag igen – i skrivende stund er der lange køer foran Ikea. Og heller ikke nu er der 2 meters afstand.

Det er ikke godt for København
Coronakrisen har om noget sendt rystelser gennem lufthavnsindustrien. Rundt regnet 22.000 mennesker går normalt på arbejde i Københavns Lufthavn. For tiden er det vel kun 1.000, der er på arbejde i lufthavnen.

SAS valgte at fyre 5.000 af deres medarbejdere. Nu kæmper Norwegian for livet. Og også Lufthansa må have saltvandsindsprøjtning fra den tyske regering.

Der var ellers store udvidelsesplaner med Københavns Lufthavn. Går det godt for lufthavnen, ja så går det også godt for København. Men for tusindvis af lønmodtagere går det i hvert fald ikke godt. De er sendt ud i arbejdsløsheden.

I en kommune som Tårnby har man oplevet en stigning på 50 pct. i arbejdsløsheden. Det er katastrofalt.

Kunne udbetaling være foregået hurtigere?
Virksomheder har i massevis søgt hjælpepakker. Men ofte kommer pengene for sent. Man har nu ændret strategien og tjekker først lovligheden bag efter. Så går det lidt hurtigere med administrationen og pengene kommer hurtigere ud. Måske burde man have fulgt denne strategi fra starten. Men foreløbig ser det ud til, at det kun er lønkompensationen, der er kommet ud til virksomhederne. Således har 9 ud af 10 fået.

Man så er det jo lige kompensationen for manglende omsætning og for de faste udgifter. Og man har brug for pengene. Og vedrørende de faste udgifter, ja så er der en revisorpåtegning. Her burde der være mulighed for hurtig udbetaling.

Du kan nu låne din momsindbetaling
Nu kan 300.000 virksomheder nu låne den moms som de indbetalte ugen før krisen satte ind i Danmark. Og skattestyrelsen lover, at det kun vil gå fem arbejdsdage før pengene vil være på vej. Det er tale om et rentefrit lån, der skal være tilbagebetalt 1. april næste år. I alt drejer det sig om 35 milliarder kroner.

Boghandlerkæde havde problemer i forvejen
I diverse medier påpeges der nu, at hvis boghandlerkæden Arnold Busck havde fået udbetalt pengene fra hjælpepakkerne bare tre dage før, så var de ikke gået konkurs. Og det siger medierne selv om en presseinformation fra boghandlerkæden påpegede at udbetalinger fra hjælpepakkerne næppe kunne have hjulpet Arnold Busck.

Kæden havde desværre lidt økonomiske problemer i forvejen. Det glemmer man at påpege.

Vi har her på siden skrevet en fokusartikel om dette tema Chok i Bogbranchen. Nu er der mange detailhandlere der er mere skrøbelige end andre. Og det gælder også en masse boghandlere.

Boghandlere kan lægge millioner til side
Det er ikke lige let at drive en boghandel. Og det er bestemt ikke blevet lettere gennem årene. Som tidligere nævnt, er ”Den Gamle Redaktør” tidligere boghandler. Disse butikker er trods nettet og meget mere livsvigtige for litteraturen i Danmark.

Selv om mange boghandlere ikke har været i direkte krise, så er det trods alt ca. 30 butikker, der har været tvangslukket. Så er det også 6 boghandlere i storcentre. Og det kan betyde, at de nu skal slæbe rundt med en dårlig økonomi i de næste mange år. Og disse butikker er ikke polstret på kistebunden. For det at sælge bøger giver ikke så meget overskud at man kan lægge millioner til side.

De fleste vil overleve
Bogmarkedet skal overordnet nok overleve. Læsningen er vokset under Corona – krisen. Men bare 14 dages yderligere lukning kan være katastrofal for boghandlere og andre detailhandlere. Store butikker som Ikea, Silvan og Bilka må gerne holde åben. Og hvis landets boghandlere nu for alvor bliver svækket, er der ikke en speciel støtteordning for disse. De bliver ikke behandlet anderledes end de andre detailhandlere.

Produktionsnedgang
Aktiviteten herhjemme har Finansministeriet beregnet til et minus på 16 pct. I Storbritannien er den på minus 35 pct. Og i Tyskland er den på 40 pct.

Foreløbig har krisen påvirket 184.000 jobs, men Dansk Erhverv mener, at denne vurdering er for positiv. Produktionen i dansk erhvervsliv er gået mellem 10 og 20 pct. tilbage. 

  • Vi følger dagligt krisens omfang. Vores Facebook opdateres flere gange dagligt

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16