Ny budgetaftale på plads. I første omgang betyder det forringede vilkår for bilisterne. København skal været CO 2 neutral, så det går ud over bilisterne. Man har glemt brændeovnene. Lynetteholmen bliver ikke selvfinansierende. Der mangler 13, 1 milliarder kr. Og den forslåede havnetunnel bliver meget dyrere end beregnet. En ny Metro til Lynetteholmen vil ikke kunne bære sig selv. I Middelalderbyen vil der blive fjernet 150 p – pladser. Der er lagt op til meget begrænset biltrafik. Og så skal Bispengbuen og H.C. Andersen Boulevard graves ned. Men alt dette kan København ikke selv magte. Men hvor meget vil staten bidrage med? Selv om borgerne havde betalt deres p – afgifter endte sagerne alle i Højesteret. Og det kostede Københavns Kommune og skatteyderne knap en million kr. for fem sager.
Den nye budgetaftale på plads
Den nye budgetaftale i København vil blive synlig i den københavnske trafik. Langebro skal bl.a. have en ansigtsløftning til samlet 250 mio. kr. fordelt over de næste fire år. Man har også vedtaget at gøre livet mere besværligt for bilisterne og lettere for fodgængerne.
Der er sat 10 mio. kr. af til første forsøg med at indrette Middelalderbyen – den gamle bykerne – så biltrafikken bliver begrænset. I den københavnske budgetaftale står følgende:
- For at sikre en attraktiv bymidte med bedre plads til fodgængere, cyklister samt spændende byrum går vi videre med projektet om mindre biltrafik i middelalderbyen. Det er er her afsat ni mio. kr. til erhvervsanalyser, byrums-forsøg samt byrums – og trafikplan.
Der er også afsat flere penge af til nye cykelstier og sikre skoleveje i en såkaldt cykelpakke på 75 mio. kr.
Der sættes også penge af til en:
- For analyse af nedgravningen af trafikken på Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard fra Bispeengbuen til Langebro for at skabe en grøn kile.
Godt politisk håndværk
Budgetaftalen gik igennem med et smart politisk trick. Kun de partier, der støtter op om Lynetteholmen og de mange afledte projekter kunne komme med til budgetaftalen. Men også hos socialdemokraterne er det skepsis om Lynetteholmen. For hvordan sælger man sådan et projekt, der først kan realiseres om 15 år.
Overborgmesteren var helt klar over at denne taktik ville sende nogle partier ud over Sidelinien. Men vil De Konservative og Dansk Folkeparti gå med hele vejen? Men alligevel ser det ud til, at der er lys for enden af havnetunnellen for overborgmesteren.
Mange gigantprojekter
Det var også en række tunge undersøgelse om mere Metro til København og en havnetunnel under Øresund. Og så var det også Lynetteholmen. Som bekendt deler Havnetunnelen vandene på rådhuset. De blå partier og overborgmesteren mener at sådan en tunnel kan frigøre trafikken fra Indre København.
De Røde mener, at en Havnetunnel vil få trafikken til at stige. Men der skal 20 mio. kr. i kassen før spaderne kan sættes i jorden. Og overborgmesteren har erklæret at staten skal med ind at betale gildet.
Færre p – pladser til rådigheder
Der bliver færre p – pladser til rådighed. Man fjerner p- pladserne i Klareboderne og Møntergade. Desuden gøres Krystalgade til cykelgade.
Det er bevidst adfærdsregulering. Bilerne får sværere ved at komme ind og rundt i Middelalderbyen. Byrummet bliver udnyttet anderledes. Det er ikke designet til biltrafik. Dette giver helt anderledes muligheder for gående og cyklister.
150 færre p-pladser er der lagt op til i Middelalderbyen. Beboerne i Indre by må så parkere blandt andet under Israels Plads.
Der bliver mulighed for at etablere ”midlertidige gågader med kørsel tilladt” i enten Skindergade, Store Kirkestræde eller Lille Kongensgade.
Man understreger at ”det kun skal være det nødvendige antal biler, men der være plads til handicapkørsel og varetransport” Med andre ord Middelalderbyen bliver ikke 100 pct. lukket ned for gennemkørsel.
Øster Ringvej uden om Amager Fælled
Åbenbart kan en tunnel bygges for 20 milliarder kroner. Og elementer til den kan bygges uden for København og sejles her til.
Finansiering af Metro og ringvej er dog langt fra på plads. Staten skal bidrage og det bliver ikke kun med småpenge. De Konservative mener, at der skal sælges flere byggegrunde på Lynetteholmen. Transportminister Benny Engelbrecht nægtede at gå ind i en diskussion.
Det var vigtigt, at Øster Ringvej bliver ledt uden om Amager Fælled. Han vil gerne have den langs Øresunds kyst og gerne som en sænketunnel. Sænketunnellen skal slutte ved lufthavnen i Kastrup og Øresundsmotorvejen. Tunnelen bliver på ca. 10 kilometer. Det er måske ikke den allerbilligste løsning men den skåner naturen.
87.000 lastbil – læs med jord om året
Københavns Kommune skal finde plads til 2,6 millioner ton jord om året. Det svarer til 87.000 almindelig lastbil-læs. Og det bliver på nordsiden af Nordhavn. Senere skal jorden bruges til at etablere Lynetteholmen. Denne ø kan også stormflodssikre København og løse byens boligproblemer.
På Christiansborg skal man tale om Lynetteholmen i begyndelse af 2021.
Lynetteholmen bliver ikke selvfinansierende
Det viser sig, at anlægget af Lynetteholmen kan være 13, 1 mia. kr. fra at være selvfinansieret. Og Havnetunnellen kan næppe fås til 20 mia. kr. som de optimistiske politikere havde ventet. Den vil snarere kom til at koste 31 milliarder kr. En ny Metro kommer til at koste 20 mia. kr.
Modellen, hvor havnetunnelen er uden brugerbetaling, vil være den mest rentable. Hvis Øster Ringvej skal være gældfri om 40 år er det nødvendigt med et tilskud udefra. Metro – forbindelsen vil heller ikke være rentabel viser forundersøgelser.
Selv salg af grundsalg på Lynetteholmen som man kender fra Nordhavn og Ørestad vil være nok til at dække behovet for støtte til havnetunnel og mere Metro.
Bilerne skal betale endnu mere
Den sidste fireårige klimaplan, der skal realisere Københavns ambitiøse og efterhånden verdenskendte målsætning om at blive CO2-neutal i 2025 når langt fra i mål. Ekstra tiltag skal forhandles i tillæg til planen. De lokale politikere har nu fået ekstra kig på bilerne.
Det skal gå hurtigere med at indrette miljøzoner. Regeringen har en klimalov, der er ved at blive udmøntet i handlingsplaner. Og i København afventer man værktøjer derfra. Man afventer at kunne indføre roadpricing og dieselforbud.
Hovedstaden mangler 430.000 ton CO2 for at nå målsætningen om CO2- neutralitet i 2025. Det er derfor der for alvor skal fokuseres på bilisterne.
Det skal være svære at køre rundt i København, når man kører i benzin eller diesel – boler. Og der skal være mere plads til el – biler og cykler.
Man glemmer brændeovnene
Og så er det lige brændeovnene, som man ofte glemmer. Der er 17.000 brændeovne der udleder sundhedsskadelige partikler, der kan knyttes til astma og lungekræft. Denne forurening er medvirkende til 12 pct. af dødsfaldene i kommunen.
Brændeovne står ifølge Politikken for 51 pct. af byens forurening. Det resulterer i 443.000 sygedage. Men politikerne vil hellere kaste sig over bilerne.
98 pct. af Københavns brændeovne står i boliger, der også har adgang til fjernvarme. Hvorfor man ikke gør noget ved det problem og kun fokusere på bilerne ud af København, der også kan ødelægge erhvervslivet.
Københavns Kommune bruger advokat for millioner i p-sager
Kommunen har brugt næsten en million kroner i advokatsalærer i forbindelse med borgere, som har betalt deres p – afgift som de skulle. Regningen bliver sendt videre til skatteyderne. Advokattimerne kostede mellem 1.750 kr. og 2.350 kr. plus moms pr. time.
Det handler om, når en borger kom til at indtaste et forkert nummer. Og det selv om p – vagten kommer forbi og ser at p – afgiften er betalt. Københavns Kommune valgte at køre fem sager helt til tops i Højesteret. Og det var disse sager, der kostede ca. en million kroner.
Kilde:
Vores Facebook bliver opdateret flere gange om dagen. Se vores digitale database. Her finder du over 3.000 artikler. Mange af disse handler om bilisme og infrastruktur eller mangel på samme – Brug søgefunktionen |
