Manglende borgerinddragelse på Ydre Nørrebro

Offentliggjort 20. juni 2005

Bliver Ydre Nørrebro kvalt i nybyggeri med chancer for mere ghetto?

På det gamle DSB areal vil borgerne gerne have en aktivitetspark. Planerne er cirka 3 år gamle. Den gang var der også en omfattende plan for nybyggeri og nedrivning omkring Nørrebro station. Men endnu er der ikke sket noget. Og egentlig er der endnu ikke konkrete planer.

Ifølge forskellige kvarterløft- og områdeløftprojekter så ønsker borgerne flere grønne områder på Nørrebro. Men virkeligheden ser åbenbart anderledes ud.

København har overskud af kontor- og erhvervslokaler. Og nydanskernes erhvervsenergi kan vel næppe klare den husleje, som nybyggeriet vil resultere i. Nørrebro er jo netop kendt for de farvestrålende butikker, ejet af nydanskere. Mon projektmagerne tænker i denne retning?

Fragtmandshallerne skulle ifølge en del borgere være et kultur- og kunstcenter. Men økonomien mangler. Investeringen vil være på 26 millioner kroner, og det årlige budget på 8 millioner kroner. Nu ender det måske med, at de bevaringsværdige haller bliver revet ned. Så DSB kan få sin vilje.

Erhvervsbyggeri giver indtægter. Det gør en aktivitetspark ikke. Københavns Kommune vil ikke give så meget for en forurenet grund.

I forbindelse med områdeløft Mimersgade, er der fremkommet et væld af kreative ønsker fra borgerne. Politisk er planen vedtaget. Men så let går det ikke.

Hvis en forvaltning ikke mener, at projektet er deres bord, og det er der adskillige forvaltninger, der mener, så er det return to sender. Så må styregruppen bruge oceaner af tid og kræfter til at omformulere projektet og håbe på, at der er en forvaltning, som vil godkende det.

Spændene projekter bliver på den måde amputeret eller direkte opgivet.

En anden ting er økonomien. Den er nemlig ikke altid på plads, selv om det politisk er vedtaget.

Vigtige oplysninger som er vigtig for helheden bliver ofte skjult for styregruppen. Mere åbenhed fra Realdania og Partnerskabsprojektet i Områdeløft Mimersgade vil gavne borgerindragelsen og demokratiet.