Hvordan forklarer man journalister, hvad der foregår på Nørrebro? At, mange af problemerne er gældende for hele landet. Og hvordan forklarer man mine jyske lidelsesfælder, at det ikke er farligt at komme til Nørrebro?
Nørrebro bliver et in-sted i fremtiden. Grunden er, at her mødes mange forskellige kulturer. Her kan man håndtere den store andel af indvandrere. Her besidder befolkningen den tolerance og vilje, der skal til at leve i et multietnisk samfund.
Her lever kulturerne side om side. Man kan så ønske, at de bliver blandet noget mere.
Indvandrere har et andet kulturmønster. De fylder mere i gadebilledet, de mødes ofte her, mens vi andre sidder hjemme i stuerne. Men her er der også sket en udvikling. Cafelivet og spillestederne på Nørrebro blomstrer som aldrig før. Nye ideer inden for detailhandel afprøves.
Journalister har endnu ikke opdaget disse sider. For dem er det hele tiden vigtig, at fortælle befolkningen, hvad de 30-40 indvandrere, der står bag hovedparten af Nørrebros kriminalitet, foretager sig. Det sælger aviser og TV – billeder.
Min familie nede i Sønderjylland, siger ofte til mig. Tør du, at gå på arbejde? Hvordan kan du holde foredrag på Nørrebro og gå til møder der? De har et billede af Nørrebro, tegnet af disse journalister.
De første indvandrere var jyder
De kom fra Jylland, og flyttede tæt sammen, især omkring Nordbanegade på Nørrebro. Var der nogen, der sagde ghettoer? De talte et mærkelig sprog, og havde en mærkelig religion (Indre Mission). De etablerede deres egne butikker, og københavnerne syntes, at de var nogle sære nogen. Først da de gik på værtshus og luderbar, blev de anerkendt.
Kontrasterne mødes
Bydelen byder på så mange kontraster, som ikke findes andre steder. Her er
- almene byggerier med masser af indvandrere
- enlige mødre med sociale problemer
- studerende, der elsker de trendy cafeer og spillesteder
- masser af økologi, kvarterløft, foreninger og kreative mennesker
- et vælde af by - og gadefester, samt festivaler
- eksotiske mad steder.
Når en bydel bliver trendy, så vokser huspriserne. Det er ikke ualmindeligt, at man skal betale 2 millioner kroner for en lille ejerlejlighed på Nørrebro. Skal du købe sådan en, ja så skal du have en årsindtægt på cirka 700.000 kroner.
Alvorligere problemer i Nørrebros historie
I historien var der store problemer i Rabarberlandet. De sociale skel var allerede den gang store. Det var en kamp om overlevelse. På Nørrebro har der altid været rebeller, man ville ikke eller vil ikke finde sig i noget. Der var flippere, BZ´er, aktivister og meget mere. Butiksejere kan nikke genkendende til knuste ruder. Narkomaner og daglige røverier ødelagde tilværelsen for mange butiksejere i 70 ´erne.
Oliekrisen satte heldigvis en stopper for Weidekamps bulldozer-sanering. Dette tiltag skabte også mange konflikter på Nørrebro. Trods alt, er der blevet mere fredeligt på Nørrebro.
Dansk kundskaber er altafgørende
Selvfølgelig er der problemer, der skal løses både på Nørrebro og andre steder.
Over en tredjedel af voksne indvandrere og efterkommere er uden for arbejdsmarkedet. De forsørges med kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension eller af familien.
Blandt indvandrerbørn har 49 % ikke de tilstrækkelige læsefærdigheder.
Hvordan sikrer vi for eksempel, at nydanskerne får en chance på arbejdsmarkedet? Selvfølgelig ved at give dem ordentlige dansk kundskaber. Men ofte bliver de tungeste elever tabt på Nørrebro. Og det er ikke nødvendigvis skolernes skyld, men forældrene.
På de mest belastede skoler på Nørrebro har 42 % af eleverne en svag hjemmebaggrund og sociale problemer. Eleverne har brug for rollemodeller. Men der er nogen, der ikke får chancen. Det er svært at bryde den sociale arv.
Her er skolen meget vigtig. De skal tegne det rette verdensbillede, de skal formidle værdier og holdninger. En håndfast linie over for destruktive elever er også nødvendig. Demokrati betyder gensidig respekt, men ikke fravalg af normer og autoriteter.
Jeg misunder ikke lærerne nu til dags. Elever er blevet mere individualister, lærernes autoritet er nogle steder svækket.
På ghettoskolerne er Brian rollemodel for Mustafa. Men elever fra de ressourcestærke hjem mangler i de kommunale skoler,
Skolerne skal tildeles flere midler, så da kan tackle elever med sociale problemer og give intensiv dansk undervisning. Og hvorfor ikke indføre test? Test kan være et termometer, der stiller diagnosen. Når man er færdig med grundskolen er det næsten for sent. Lærer de dansk og andre konkrete færdigheder, så har de en chance i det danske uddannelsessystem. Og på det danske arbejdsmarked. Mange unge mennesker taler stadig ikke dansk derhjemme, sproget er selve nøglen. Men også det at kende nuancerne er uhyre vigtig.
Tænk, hvis alle skoler orkede individuelle handlingsplaner.
På Hellig Kors Skolen på Indre Nørrebro er halvdelen af forældrene uden for arbejdsmarkedet og på overførselsindkomst. Det kan give problemer.
En barsk omgangstone
Ofte har de unge nydanskere en rå omgangsform. Konflikter håndteres gennem trusler og tæv. En del af dem er opvokset med tæv, uden den pædagogik vi kender til.
Er det derfor at de selv som en minoritet er intolerante over for andre minoriteter?
Nørrebro lever efter mange journalisters mening efter andre normer og idealer, end resten af samfundet. Det er status, at nyde respekt på gaden. Nogle steder har subkulturer udviklet sig til helt forskruede normer og idealer, hvor man lever på kanten af samfundet. Fortidige æresbegreber har fortrin for sund fornuft. Ungdomskriminaliteten skifter karakter. Der er et mindre antal, men sagerne bliver grovere.
Kriminelle bander har status. BMW, guldkæder og penge.
Det er ikke let. Før var det faderen, der var familiens overhoved. Nu er han arbejdsløs, kan ikke dansk og forstår ikke det danske samfund. De unge ser ikke mere faderen som rollemodel.
At de er inspireret af Koranen, er meget fejlagtig. Fuck You Bitch, Gangs er ikke udtryk herfra.
Lillebror har lært det fra storebror, og for at komme med i de rigtige kliker, skal han stjæle tøj og mobiltelefoner.
Der er flere ghettoer
Spørger man Muhammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken betragter han ikke bebyggelsen som en ghetto. Der bor mange forskellige folkeslag med mange forskellige religioner i bebyggelsen. Også velstillede familier bor her i bebyggelsen.
Men det er som om, at klasserne samles. Man kan vel med rette også kalde Strandvejen for en ghetto. Jo der er også ghettoer i toppen af vores samfund.
Det er nok vores boligpolitik, der bærer et stort ansvar for manglende integration.
I Mjølnerparken er 80% af de voksne uden for arbejdsmarkedet.
Man vil gerne have unge mennesker med en uddannelse til at bo her. Men har de råd til at betale huslejen, uden tilskud? Og hvad med fordomme som meget hærværk, støjende naboer og gadebander?
Københavns Kommune burde måske ikke have solgt de 20.000 relative billige kommunale lejligheder.
Lad de andre klare integrationen
Tankevækkende er det, at 40% af børnene på Nørrebro går i privatskole.
På Indre Nørrebro går kun 28 % i distriktsskolerne. Det er i orden som forældre, at tænke på barnets tarv. Men tænker alle sådan?
Solidariteten kan ligge på et meget lille sted, når de svage kommer tættere på. Når det gælder på det personlige plan, er der nok ikke så megen hjælp at hente. Dobbeltmoral præger middelklassen, og det er også ofte dem, som er meningsdannerne. De befinder sig også ofte langt væk fra den påtrængende virkelighed.
Og den praktiske integration overlades til bistandskontoret.
Hvad er integration?
Det handler om boligpolitik, skoler, uddannelsespolitik, arbejdsmarkeds – og socialpolitik, byens indretning og at alle deltager. Det er simpelthen en borgerpligt for os alle.
Erhvervslivet skal vise socialt ansvar. Det har man forsøgt i Nørrebro Handelsforening. 40 lærerpladser står parat.
I foreningen forsøgte vi for et par år siden med Etnisk regelintegration, en kursusrække for nydanske erhvervsdrivende, man fik gennemført butikskonsulentordningen.
På det sidste har foreningen forsøgt, at forklare det offentlige, at deres information over for nydanske erhvervsdrivende er for mangelfuld. Mange forstår simpelthen ikke budskaberne.
Vi skal bryde den sociale arv, den skal ikke gå videre til næste generation.
Traditionen
Mange indvandrere isolerer sig stadig. De tager ikke del i det danske samfund. Unge piger må afbryde deres uddannelse for at blive gift. De traditionelle ægteskabsmønstre eksisterer stadig.
Et andet stort problem er at
- 90.000 børn, heraf hovedvægten børn af indvandrere lever i et hjem under EU´s fattigdomsgrænse.
Her skal der ske en ekstraordinær indsats, for at sikre deres fremtid.
Forhåbentlig kan journalister og mine lidelsesfælder fra det jyske nu forstå noget af problematikken på Nørrebro og andre steder. |
