|
|
Regeringens forslag til finansloven for 2006
Regeringens udspil til finansloven for 2006 bærer præg af at være afventende over for de analyser og konklusioner, som bl.a. Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet forventes at barsle med. Men det ændrer ikke ved det forhold, at der er et stort behov for reformer på mange områder. Det gælder ikke mindst på forskningsområdet, hvor vi i dag ikke er på højde med de lande, som vi sammenligner os med og konkurrerer med. Den danske økonomi er sund, og det er nu der skal satses på investeringer, der kan sikre vækst og velfærd i fremtiden.
Dansk Handel & Service har nøje overvejet hvilke områder, der med fordel bør prioriteres. Vi har tre meget konkrete forslag, der med stor effekt både vil gavne den enkelte borger og erhvervslivet.
Der kan med fordel over de næste 10 år årligt afsættes 250 mio. kr. til forskning i forretning, innovation og værdiskabelse i den globale økonomi. Det er nødvendigt at styrke forskning i hele værdikæden, hvis danske virksomheder skal blive vindere i den globale konkurrence. Vi skal konkurrere på god forretningsforståelse, markedsføring, design mm.
Dansk Handel & Service efterlyser ligeledes flere midler til investeringer i turismeerhvervet. Det vil ikke alene medvirke til oprettelsen af mange nye arbejdspladser, men det vil også sikre international opmærksomhed på Danmark og de danske virksomheder generelt. Helt oplagt er det også at tage initiativ til en national turismeplan for at opnå en stærkere fælles markedsføring af Danmark som turistmål.
Endelig er der behov for at styrke forbrugerpolitikken. Det er et område, hvor et beskedent beløb vil have potentiel meget stor effekt. Pengene skal gå til at styrke håndhævelsen af forbrugerloven bl.a. ved at nedbringe sagsbehandlingstiden i forhold til i dag, hvor den kan være op til to år. Derudover bør der også sikres midler til en målrettet information til erhvervslivet om forbrugerforhold.
Den samlede ramme
Finanslovforslaget indeholder samlet set nye initiativer for knap 4 mia. kr. i 2006. Initiativerne finansieres af det forudsatte økonomiske råderum, satspuljen samt ved omprioriteringer af de offentlige udgifter.
Finanslovsforslaget og kommuneaftalerne forudsætter en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2006, hvilket vil indebære et neutralt bidrag til udviklingen i BNP. Set i lyset af den aktuelt stærke udvikling i den danske økonomi er Dansk Handel & Service helt enige i, at der ikke er behov for finanspolitiske stimulanser. På den anden side går udviklingen heller ikke så stærkt, at der er behov for, at der trædes på bremsen.
I forbindelse med fremlæggelsen af finanslovforslaget præciserer regeringen sine løfter med hensyn til disponeringen af det såkaldte økonomisk råderum på 30 mia. frem mod 2010. De 6 mia. henlægges til en reserve, mens de resterende 24 mia. kr. i de kommende fem år reserveres ud fra følgende fordeling: Forskning, innovation, uddannelse og iværksætteri: 10 mia. kr. Børn: 8 mia. kr. Sygehuse, ældre og miljø: 6 mia. kr.
Forskning
Regeringen har øget de statslige forskningsbevillinger med ca. 440 mio. kr. i 2006. Midlerne går til forskeruddannelse, strategisk forskning, IT og Højteknologifonden. Ca. 200 mio. kr. er øremærket teknik, naturvidenskab og sundhedsvidenskab.
DH&S holdning: Det er positivt med øgede forskningsinvesteringer. Beløbet er dog ikke tilstrækkeligt i forhold til at nå den erklærede målsætning om, at 1 pct. af BNP skal gå til offentlig forskning. Samtidig skal satsningen i Højteknologifonden bredes ud. Der er grundlæggende behov for yderligere midler, så der også forskes i hele værdikæden fra forskning til forretning - især ph.d.-midler til humaniora og samfundsvidenskab. Forslaget lægger stadig primært op til forskning inden for naturvidenskabelig fag, hvilket ikke vil kunne honorere fremtidens krav i en global konkurrence.
Innovation og iværksætteri
Regeringen vil i perioden 2006-2009 afsætte ekstra 140 mio. kr. til at fremme innovation og iværksætteri, heraf 35 mio. kr. i 2006
DH&S holdning: Det er positivt, at området styrkes. Danmark skal være et førende samfund for iværksættere og innovative virksomheder, hvis vi skal stå stærkt i den globale konkurrence. Derfor er det vigtigt, at nye initiativer også formår at styrke de videnbaserede servicevirksomheder og handelserhvervene, der står for en relativ stor andel af nystartede virksomheder. Tilsvarende er der behov for at øge samspillet mellem universiteter og erhvervsliv.
Bedre integration
Regeringen har afsat 100 mio. kr. til nye initiativer i integrationsindsatsen. Der skal bl.a. være pligt for unge til uddannelse frem for kontanthjælp, og det skal kunne betale sig at arbejde for ægtepar på kontanthjælp.
DH&S holdning: Det er positivt, at regeringen fremsætter initiativerne med det sigte, at det skal kunne betale sig at arbejde i stedet for at være på passiv forsørgelse. Men der er behov for flere tiltag, herunder en justering af "Flere i arbejde", samt en målrettet indsats på individplan på såvel folkeskole- som ungdomsuddannelsesniveau.
G-dage
Dansk Folkeparti har foreslået en afskaffelse af G-dagene, men regeringens finanslovforslag indeholder ikke ændringer på området.
DH&S holdning: Det er negativt, at regeringen ikke har prioriteret de 240 mio. kr., som en afskaffelse af G-dagene vil koste i 2006. G-dage er betaling for medarbejderes 1. og 2. ledighedsdag, og de hindrer udviklingen af et velfungerende arbejdsmarked for korttidsstillinger og spærrer dermed en mulig indgang til arbejdsmarkedet for mange ledige. Især vikarbranchen er belastet.
Forbrugerpolitik
Regeringen nedsætter bevillingen til forbrugerpolitik med 7 pct. til 73 mio. kr. i 2006. Besparelsen rammer området generelt.
DH&S holdning: En besparelse på det forbrugerpolitiske område er et skridt i den forkerte retning. Der er tværtimod brug for at give forbrugerområdet et løft med 20 mio. kr., så sagsbehandlingstiderne kan nedbringes. Der er desuden brug for ressourcer til information til erhvervsdrivende om forbrugerforhold og en mere målrettet håndhævelse af forbrugerlovgivningen.
Fødevaresikkerhed
Der afsættes 65 mio. kr. til at fastholde indsatsen for højere fødevaresikkerhed.
DH&S holdning: Det er positivt, at regeringen prioriterer fødevaresikkerhed, men ressourcerne til fødevarekontrol skal også omfatte rådgivning af virksomhederne. Ikke mindst mindre virksomheder. Virksomhedernes udgift til fødevarekontrol må ikke stige. Det er samtidig vigtigt, at fødevaresikkerhed og fedme bliver behandlet forsvarligt ud fra en vurdering af erhvervslivets initiativer og handlemåder.
Børn
Der afsættes 607 mio. kr. i 2006 til at nedsætte forældrebetalingen og bedre kvaliteten i dagpasningen. Samlet skal der indtil 2009 bruges 6,4 mia. kr. til det formål.
DH&S holdning: DH&S er positiv over for ønsket om at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne. Men de mange midler vil være langt bedre brugt, hvis der også sikres større fleksibilitet i åbningstiderne, så forældre med skiftende arbejdstider kan få passet deres børn.
Sundhed
Der afsættes ekstra 0,7 mia. kr. i 2006 til sundhedsområdet, således at kvaliteten kan styrkes. Der er særlig fokus på indsatsen over for kræft og uddannelse af personalet på sygehusene.
DH&S holdning: Det er positivt, at regeringen holder fast i en styrket indsats på sundheds- og ældreområdet. Det er dog vigtigt at holde fast i, at de private aktører kan indgå som et supplement til det offentlige sundhedsvæsen og på ældreområdet. DH&S havde forventet, at der blev taget fat på at nedbringe ventetiden for hospitalsbehandling fra de nuværende to måneder til én, men det ikke indgår ikke i forslaget.
Ældre
Regeringen har afsat 500 mio. kr. årligt til at forbedre forholdene for ældre, herunder en pulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp, en plejehjemsgaranti på to måneder og fritvalg mellem offentlige og private plejehjem.
DH&S holdning: Det er positivt at udvikle kvaliteten på hjemmehjælpsområdet. Og de mange private leverandører på markedet er en vigtig garanti herfor gennem fritvalgsordningen. Der skal derfor være sikkerhed for, at de private aktører får lige adgang til den afsatte pulje. En øget informationsindsats er nødvendig for at sikre et reelt fritvalg for de ældre.
Aktieavancebeskatningen
Regeringen vil forenkle beskatningen på aktier for de mange små aktionærer. Det, der især justeres, er 100.000 kroners grænsen samt 3-årsreglen. Det vil koste ca. 85 mio. kr.
DH&S holdning: Forslaget er positivt, idet den nuværende beskatning er kompliceret. Derved skabes et bedre grundlag for en aktiekultur i Danmark.
Grænsehandel
Finanslovforslaget indeholder ingen nedsættelser af afgiftsniveauet på grænsehandelsvarer.
DH&S holdning: Det er negativt, at der ikke er fremlagt initiativer, som begrænser den stadigt stigende grænsehandel med varer. Et meget vigtigt redskab hertil er, at det danske afgiftsniveau harmoniseres på EU-niveau.
Kulturområdet
Regeringen har afsat 260 mio. kr. i 2006-2009 (heraf 35 mio. kr. i 2006) til at styrke danskernes kendskab til kulturarven, f.eks. ved at give flere gratis adgang til museer.
DH&S holdning: Regeringens fokus er positiv og understøtter udviklingen af oplevelsesøkonomien i Danmark.
Konsolidering af de videregående uddannelser
Regeringen ønsker en fortsat kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser og har afsat 165 mio. kr. årligt hertil.
DH&S holdning: Det er positivt, at regeringen sender et signal om fortsat kvalitetsudvikling og styrkelse af de videregående uddannelser, især i lyset af den øgede globale konkurrence i videnvirksomheder. Det kræver nye kompetencer, idet det dog er vigtigt, at fag inden for humaniora og samfundsfag gøres erhvervsrettede.
Efteruddannelse af lærerne og skoleledere i folkeskolen
Regeringen afsætter 25 mio. kroner i 2006 og 150 mio. kr. i de følgende tre år til målrettet efteruddannelse af lærere samt obligatorisk lederuddannelse for nye og allerede ansatte skoleledere.
DH&S holdning: Forslaget er positivt. Målrettet efteruddannelse og opkvalificering af både lærere og skoleledere er nødvendig for at styrke folkeskolen til fremtidens krav. Det er desuden nødvendigt i langt højere grad at rekruttere mere forskelligartede ledelsesprofiler samt etablere klare karriereveje og belønninger for de dygtige og engagerede lærere.
Fagligheden i folkeskolen
Regeringen afsætter 16 mio. kr. i 2006 og 356 mio. kr. de følgende 3 år til ekstra timer i dansk og historie.
DH&S holdning: Det er positivt at styrke de små klassers basale fagligheder. Det er selve fundamentet for at kunne klare fremtidens krav i uddannelsessystemet og samfundet. Derfor bør den basale faglighed endvidere inkludere matematik og eventuelt et fremmedsprog.
Styrket evaluering i folkeskolen
Regeringen har afsat 10 mio. kr. i 2006 og 18 mio. kr. i de kommende tre år til at styrke evalueringen i folkeskolen.
DH&S holdning: Forslaget er positivt, men indsatsen er for snæver og midlerne for små. Obligatoriske tests af elevernes basale fagligheder er nødvendigt for at kunne give skoleledelsen bedre overblik over elevernes faglige udvikling og niveau. Men indsatsen skal også rettes mod at få udviklet evalueringsværktøjer for skoleledelsen over for den enkelte lærers indsats. |
|
|
