Hvad er Kalifatet

Det var nok de færreste, der forstod, hvad Søren Pind mente, da han under havnerundfarten sammen med Ritt Bjerregaard gav udtryk for, at han var dybt bekymret for, at organisationen Hitzb ut-Tahrir gik ind for Kalifatet.

Kun i en islamisk stat, ville det gode menneske og det gode samfund kunne realiseres. Socialismen og kapitalismen er ideologiske fejltagelser.

Siden Hitzb ut-Tahrirs grundlæggelse, har målet været at genindføre det islamiske kalifat. Organisationens rolle skal være, at uddanne det muslimske folk til, at videregive den korrekte udlægning af Koranen. Mange sammenligner organisationen med leninisme.

Kapitalisme er i modstrid med menneskets natur. Mennesket har brug for en religion, som forklaring på livets gåder. Man kan ikke nøjes med menneskeskabte problemer.

Socialismen er ikke baseret på fornuft, men derimod på materielle forhold.

Demokrati kan aldrig føre til harmoni i et samfund.

Dog påpeger Hitzb ut-Tahrir, at de hælder til en ikke-voldelig ideologi. Man vil overbevise magthaverne om, at de er i undertal, og at de så skal give efter for presset. Kalifatet er det islamiske alternativ til demokrati.

Men samtidig afvises det dog ikke, at væbnet selvforsvar i nogle sammenhænge kan være legitimt.

Overbevisningen skal i første omgang foregå ved, at påvirke folks tankegang.. I næste omgang skal samfundets elite omvendes og uddannes.

Spørgsmålet er, hvordan man skal tolke Koranen. Hvis man offentlig står frem og erklærer, at jøder skal udryddes, er der noget galt.

Dette står der ikke noget om i Koranen. I det spørgsmål, kan man sammenligne Hitzb ut-Tahrir med Nazisterne. I en løbeseddel, der bl.a. blev uddelt på Nørrebro, stod der: Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer.

1,3 milliarder mennesker bekender sig til islam, og der er hele 72 sekter, at vælge imellem. Kan det virkelig lade sig gøre, at samle en islamisk stat?

Skal shari´a (det islamiske retssystem) overtrumfe demokratiets spilleregler, hvilket Hizb ut-Tahrir, synes er en nødvendighed?

Vi kommer nok til at høre meget mere om disse spørgsmål, fordi organisationen har ansøgt om, at låne Nørrebrohallen den 2. oktober 2005 til et stormøde.

Søren Pinds betænkeligheder er til at forstå. Hitzb ut-Tahrir accepterer ikke demokratiet, og de deltager heller ikke i valghandlinger. De tiltrækker mange unge, på grund af deres hårde og kontante ideologi. Unge, som er skuffet over tilværelsen i Danmark, men i reglen er det ofte veluddannede mennesker.

Tilhænger af Hizb ut-Tahrir kan med rette betegnes som fundamentalister, men er de også terrorister? De er en udfordring for danske politikere.