Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

9% vækst i september

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
tlf. 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  


NOTAT 1. november 2006
Værdiindeks (kroner) for september offentliggjort i Danmarks StatistikBank 1. november 2006
Indeks for solgte mængder i september offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 1. november
bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen.

Trods 9% vækst i september sidste år i forhold til september året før nåede detailhandelen samlet en vækst i september i år i butikkernes kasseapparater på 3,2% og dermed for de første 9 måneder en samlet vækst på 4,2%.

Sidste år nåede detailhandelen en samlet vækst i butikkernes kasseapparater i august på +10% og i september på +9% sammenlignet med de samme måneder året før, og alligevel lykkedes det i år i august at opnå en vækst på +3,6% og i september på +3,2%. Og dermed en samlet vækst i årets første 9 måneder på +4,2% til sammenligning med de første 9 måneder sidste år på +6,2%.

Bliver væksten i årets sidste kvartal, oktober, november og december på +3%, så vil detailhandelen i 2006 nå en samlet vækst på +3,9% - altså omkring +4%. Sidste kvartal sidste år var på +4% og hele året 2005 på +5,6%.

Selvom det går godt for detailhandelen samlet set i år, så er det en kendsgerning, at væksten i årets første 9 måneder er løjet af med en 1/3 fra +6,2% sidste år til +4,2% i år. I 4-måneders-perioden (juni-juli-august-september) sidste år lå månedsgennemsnittet på +8%. De samme 4 måneder i år blev halveret i vækst til et månedsgennemsnit på +4%.

Bliver det fortsat til en halvering i sidste kvartal i år fra sidste år på +4% i 4. kvartal til i år på +2%, så vil hele året 2006 lande på +3,7%. Det bliver selvfølgelig til en rekordjul igen i år, hvis blot december stiger med mere end 0,0%. Sidste år lå december på +4%.

                                                   Kroner                          Mængder
                                           september  9 måneder    september  9 måneder
 
Føde- og dagligvarer             + 1,7%        + 1,6%          -   1,1%       +  0,7%
Beklædning, sko m.v.            + 6,9%        + 6,4%          + 10,9%      + 10,0%
Andre forbrugsvarer             + 3,7%        + 6,8%           +  7,0%       +  7,2%
 
Detailhandel i alt                    + 3,2%        + 4,2%           +  3,3%       +  3,9%

Føde- og dagligvarer øger salget i kroner men taber i mængder

Føde- og dagligvarer er i årets første 9 måneder steget med +1,6% i kroner (i butikkernes kasseapparater) men kun med 0,7% i mængder. En forskel på 0,9%-point. Altså et salg i et højere prisleje.

I 3-måneders-perioden (juli, august, september) var månedsgennemsnittet i kroner på +1,6% men i mængder et fald på -0,9%. En forskel på hele 2,5%-point. Sommeren over er det lykkedes især for føde- og dagligvare-markedets kæder trods et fald i mængder på -0,9%, at øge salget i et så meget højere prisleje, at det i kroner for gruppen er blevet til +1,6%.

Det har nok en hel del at gøre med, at prisfokus i varehus-, supermarkeds- og især i discountkæderne i disse forbrugsfestår er flyttet markant over på ugentlige lokketilbud i udvalgsvarer for at undgå at komme i en benhård saneringspriskrig på føde- og dagligvarer. Men det er formentlig kun en udskydelse og "opbobning" til næste år af et nøgleproblem i dagligvaresektoren med stadig stigende overkapacitet.


Beklædning,sko m.v. og andre forbrugsvarer, altså hele udvalgsvarehandelen har vind i sejlene med et større salg i mængder end i kroner.

Beklædning, sko m.v. og andre forbrugsvarer altså hele udvalgsvaremarkedet har vind i sejlene i disse år med gode varer til attraktive priser. Med et pænt større salg i mængder end i kroner - et salg af mange varer til lavere priser end tidligere. Men samtidig med en vækst i årets første 9 måneder i kroner for "Beklædning, sko .mv." på +6,4% og for "Andre forbrugsvarer" på +6,8%, der er 4 gange større end for "Føde og dagligvaremarkedet" på +1,6%.


Profileringskampen

Propfileringskampen om kunderne fra nu af og til Jul og til næste år kommer i høj grad og endnu mere til at fokusere på prisen på udvalgsvarer med kyndig betjening i udvalgsvarebrancherne, i udvalgsvarekæderne og langt mindre kyndig betjening i dagligvarekæderne i en tid, hvor det bliver stadig sværere at skaffe sig og holde på kyndigt personale og i en tid, hvor forbrugerne i høj grad har efterspurgt og efterspørger kvalitet til prisen både i produkt og i betjening.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16