Der sættes spørgsmålstegn ved indvandrernes vilje til at arbejde - men er det rigtigt?
- Er det altid - en god integration at finde arbejde?
- Er det ikke snarere vores arbejdsmarked, det er galt med?
- Og har vi et opdelt arbejdsmarked, hvor nydanskerne kan få det arbejde, danskerne ikke gider?
- Tager den nye lov hensyn til indvandrernes medbragte kundskaber?
- Hvorfor fremmer den nye lov ikke uddannelse af indvandrere?
Forleden blev Nørrebro Handelsforening opsøgt af en indvandre, der ikke kunne forstå, at man hele tiden sagde, at nydanskere ikke gider, at arbejde. Han havde talrige gange forsøgt at få sin søn i arbejde. Men intet ville lykkedes. På trods af, at sønnen var mere end indstillet på et arbejde. Inden samtalen var ovre, løb tårerne ned over kinderne på faderen.
Gennem handelsforeningens netværk lykkedes det at få sønnen til en samtale på en virksomhed.
Episoden er tankevækkende
Fornyelig udtalte Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydanskere på et erhvervsmøde på Nørrebro
Der er ikke mangel på arbejdspladser. Kig jer bare omkring, man kan få øje på masser af arbejde.
Det danske arbejdsmarked er det mest politisk gennemregulerede marked i verden, man kan ikke gøre noget uden uddannelse.
Det danske arbejdsmarked er sandelig ikke for begyndere, og det er ikke særlig fleksibelt.
I den nye Integrationslov står der blandt andet:
”Den enkelte indvandrere skal selv tage ansvar og vise vilje til at lade sig integrere og blive selvforsynende”
Nye indvandrere skal fremover underskrive en erklæring om, at de skal overholde den danske lovgivning, og værne om de danske demokratiske principper. Endvidere skal de underskrive, at de skal arbejde for deres ægtefælles og børns integration. De skal også gøre en indsats for at komme i beskæftigelse.
Er det ikke en form for mistænkeliggørelse i dette?
En ny undersøgelse fra Københavns Kommunes integrationsenhed viser en mere nuanceret opfattelse af viljen. Undersøgelsen omfatter 606 voksne udlændinge, der fik opholdstilladelse i 2000/2001. Det viser sig
- at 83 % har haft arbejde i de første tre år i Danmark
- at 43 % havde fundet arbejde inden for de første tre måneder
- at status i dag er, at 47 % er i arbejde og 14 % er i gang med en uddannelse
Med andre ord, så har 83 % gjort erfaringer med arbejdsmarkedet.
Udlændinge har vanskeligheder med at finde et stabilt arbejde, men viljen er absolut til stede.
Af de 68 % der hurtig fik arbejde, kom 41 % i rengøringsjobs, mens 27 % kom ind i et køkkenarbejde.
Det forstærker indtrykket af, at indvandrere er overrepræsenteret i visse brancher. Arriva fortæller også, at 40 – 45 % af chaufførerne har en anden herkomst end dansk.
Indvandrerne varetager de usikre lavtløns job, som danskerne helst vil undgå.
Kun 24 % af de beskæftigede i undersøgelsen siger, at de benytter deres medbragte erfaringer i det nuværende job.
De typiske jobs finder de gennem det nære sociale netværk. Det betyder, at de kommer til at arbejde i brancher, hvor der i forvejen er mange indvandrere Dansk kundskaberne udvikles ikke.
Med andre ord, jobsikkerhed og efteruddannelsesmuligheder er ringe.
Arbejde fører ikke nødvendigvis til bedre integration. Tendensen går mod et opdelt arbejdsmarked, hvor danskere og udlændinge arbejder i parallelle brancher. Antagelsen er, at arbejde burde give en bred afsmittende effekt på den sociale og boligmæssige integration
Kommunerne modtager 30.000 kroner, hvis en udlænding i løbet af den treårige integrationsperiode får arbejde og beholder det i seks måneder. Til gengæld får de ingenting, når en udlænding starter en ordinær uddannelse, hvilket ville være en fordel for et stabilt arbejde.
Netop uddannelse kunne være med til at modvirke det opsplittede arbejdsmarked.
Var der nogen, der sagde kassetænkning?
Måske kunne lovgivningen gøre noget ved indvandrernes medbragte kompetence
Viljen til arbejde er til stede, desværre på bekostning af indvandrernes kvaliteter. |
