Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Et godt visitkort

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 fax 36 48 02 18 mobil 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

DEBATNOTAT vedr. ordinære generalforsamlinger
v/Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger
og for Hvidovre Erhvervsforening - Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre

Bymidten som et godt visitkort må ikke blive en politisk sovepude

Smilet vokser i bymidterne. God vind i bymidterne. Det er i bymidterne det sne`r / det sker. Der var nogle af de mange positive overskrifter i medierne sidste år om udviklingen i bymidterne.

Mange handelsstands-, city- og gadeforeninger er sammen med byråd m.fl. nået langt de senere år med at "omdanne og synliggøre" bymidten som en godt visitkort for den enkelte kommune i kampen kommunerne imellem om at holde på og tiltrække gode skatteborgere, dygtige virksomheder og dygtige medarbejdere både i/til erhvervslivet og det offentlige.

Lige nu og nok også i hele 2007 får byråd og de kommunalt ansatte hænderne fulde med at få styr på de enkelte og nu større kommuner. Det kan forståeligt blive svært at komme politisk til orde med relevante erhvervsmæssige ønsker og problemstillinger.

Derfor er det nok klogt i beretninger og i ønsker til fremtiden på de kommende ordinære erhvervsmæssige generalforsamlinger at skærpe formuleringerne, måske også tonen, så holdninger og budskaber finder vej til medieoverskrifterne og til politikerne. Den positive udvikling indtil nu for bymidterne må / bør ikke blive en politisk sovepude.

Det er i de kommende år mere end nogensinde nødvendigt, at man i de erhvervsmæssige foreninger står sammen og bakker op om de valgte bestyrelser og formænd. Der bliver i høj grad brug for ildsjæle i de erhvervsmæssige foreninger ikke mindst i nye kommuner sammenlagt af flere kommuner med risiko for, at "afstanden" til politikerne er blevet og fortsat bliver noget mere besværlig.

Især i/efter disse forbrugsfestår med stor mangel på arbejdskraft kan det blive svært for butiksfolk at afse tid nok til at påtage sig bestyrelses-, udvalgs- og formandsposter. Mere end nogensinde bliver der med den nye kommunestruktur brug for, at flere end ellers af de fremmeste erhvervsfolk tager en god tørn med i de erhvervsmæssige bestyrelser med god opbakning fra medlemskredsen og uden tidsrøvende stridigheder over mindre væsentlige emneområder.

Fortsat gode forbrugsmuligheder i 2007 er en gennemgående melding her efter Nytår fra økonomer og politikere. Men forventelig nok på et lavere vækstniveau i f.eks. detailhandelen end sidste år på omkring 4% og forrige år på +5,6%. I bedste fald i år på niveau med 2. halvår 2006 med en gennemsnitlige månedlig vækst for den samlede detailhandel på ca. 3%.

Der er afgjort brug for, at de lokale medier: dagblade, ugeaviser og lokal radio/TV gør en fortsat stor indsats for udvikling af bymidterne som stærke visitkort, også som spændende turistkort - og det både i relation til borgere, erhvervslivet og turismen. Også som emne tager fat på betingelserne for, fastholdelse af og tilgang af nye medlemmer til erhvervsmæssige bestyrelser, udvalg og formandsposter.
Der er brug for at få rusket op i opbakningen til og brugen af de lokale erhvervsmæssige foreninger. Det lønner sig i længden. Det har det altid gjort.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16