Offentliggjort 12. februar 2006
Virksomhedspant.
Af Cand. Jur. Annette Wegener, Medlem af Nørrebro Handelsforening
Den 1. januar 2006 trådte nye regler i kraft, som indebærer, at man fremover kan etablere såkaldt virksomhedspant.
Virksomhedspant kan omfatte mange forskellige aktivtyper såsom:
- Simple fordringer fra salg af varer og tjenesteydelser (fordringspant)
- Lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer
- Motorkøretøjer, der aldrig har været registreret i centralregistret for motorkøretøjer eller tilsvarende register i udlandet
- Driftsinventar og driftsmateriel
- Besætning
- Goodwill, domænenavne, rettigheder efter patentloven, varemærkeloven m.fl. (immaterielle aktiver).
Der er aftalefrihed. Det betyder, at pantsætningsaftalens indhold afgør, hvilke af de nævnte aktivtyper, som omfattes af virksomhedspantet.
Virksomhedspant kaldes også ”flydende pant”, fordi der gives pant i en ubestemt mængde aktiver, der beskrives ved generelle betegnelser. Mængden af aktiver omfattet af pantet varierer over tid, da pantsætteren i henhold til aftalte betingelser er berettiget til at sælge de pantsatte genstande uden panthavers accept. Det betyder i realiteten, at pantet kan både formindskes, men det kan også udvides i takt med at pantsætteren anskaffer sig eller producerer aktiver af den pågældende type.
Virksomhedspant kan alene etableres via et skadesløsbrev, og ikke via ejerpantebreve eller andre direkte pantebreve. Justitsministeriet udarbejder særlige pantebrevsformularer, der skal benyttes.
Virksomhedspantet skal tinglyses i personbogen.
Virksomhedspant giver bedre mulighed for at anvende virksomhedernes aktiver som grundlag for kreditgivning og dermed forbedre virksomhedens finansieringsmuligheder.
Virksomhedspant kan tillige være udslagsgivende for, om lån bliver ydet, og det vil gøre det administrativt lettere og billigere at etablere sikkerhed samt have betydning for vilkår og prisen for lån. |
