Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Man skal kunne stole på sin bank

”Den Gamle Redaktør” er glad for sin bank. Nej, det er ikke Danske Bank. Den bank har gang på gang været udsat for møgsager. De har vidst, at de har overtrådt diverse love, men ikke gjort noget for at rette op på det. Den nuværende møgsag har de kendt til i 16 år. Det har resulteret i forkerte oplysninger til retten og til Skattevæsnet. Og det kan igen føre til ubehageligheder for rigtig mange. Hvorfor har Finanstilsynet ikke reageret tidligere? Hvis det havde været tale om en almindelig virksomhed eller en enkeltperson, så ville man allerede have ransaget alt. Måske slipper man igen engang. Problemet er nu, at det er de svageste med økonomiske problemer, der er gået ud over. Oven i alt dette er de unge af banken så blevet beskyldt for at være en ”klynke-generation”. Mon ikke også finansbranchen atter engang må sige ”Undskyld”, når de mødes. For nu er det flere storbanker, der har fejlet.

Det er lige som med ens læge
Min bankrådgiver ringede altid til mig enten derhjemme på min fridag eller i firmaet. Da jeg gik pension, ringede han ofte. Han kom hele tiden med gode råd. Når man så kom op i banken, var der altid masser af tid og kaffe.

Mindst to gange om året diskuterede vi mine konti og investeringer og en masse andre ting ved møder i banken.

Den bankrådgiver er desværre gået bort, og jeg har endnu ikke hilst på den nye. Nej det er ikke Danske Bank.

Det er lige som med din læge. Ham/hende burde du også have tillid til.

Hans Chr. Varnæs i Matador var en rigtig bankmand. Ham kunne man godt betro sine penge til. Bankerne er blevet ofre for den myte som de har skabt om sig selv.

Tag bare overpris
I årevis har Danske Bank instrueret medarbejderne i at lade bankes egen ejendomsmæglerkæde, Home, kræve overpris fra bankens mest sårbare kunder. Det fremgår af dokumenter som TV2 og Berlingske er i besiddelse af.

På grund af bankens rådgivning kan kunderne derfor være endt med en endnu højere gæld til banken efter at have solgt gennem bankens ejendomsmægler.

Denne sag kan ende med ret så alvorlige konsekvenser for banken. Modsat fejl i gældsinddrivelse kan dette svigt ikke begrundes med IT – fejl. Det bekræfter i stedet billedet af en stærkt bekymrende kultur i banken. Det er jo nærmest tale om systematisk forskelsbehandling.

Mange møgsager i Danske Bank
Og Danske Bank har være uheldige mange gange. Hvis man kan sige det på den måde. De har ikke overholdt lovgivningen på en række områder. De har været uetiske og amoralske på andre områder. Alt sammen er sket gentagende gange.

Det startede med sagerne om hvidvaskning. Her havde de fået advarsler. Men alligevel fortsatte de. Og der kom mange flere møgsager.

Langt om længe har Finanstilsynet givet påbud. Men dette er forstummet i de nye saftige afsløringer om gangstervælde i to af Danske Banks filialer. Finanstilsynet mener, at den nuværende ledelse burde have reageret langt mere effektivt, da der i 2019 kom frem at der var problemer i inkassoafdelingen. Men det var jo en offentlig hemmelighed i banken gennem mange år!

I dag efterspørges mere end nogensinde samfundssind hos bankerne og redelig og loyal opførsel over for kunderne. Banken har gennem årene trukket overskrifter om hvidvask, overtrædelser af internationale sanktioner, lån til lyssky diamanthandlere og aktiviteter i skattelylande.

Det burde have fået alarmklokkerne til at ringe meget tidligt i Danske Bank. Man har pligt til at kende sin kunde og overvåge kundens transaktionsmønstre.

Finansbranchen sagde undskyld
Oven på en rækker skandaler i finansbranchen som hvidvasksagen og udbytte-sagen m.m. sagde finansbranchens formand, Michael Rasmussen undskyld. Men han sagde også følgende: 

  • Vi skal kigge indad. Vi skal aldrig sætte profit før etik. Det spørgsmål, vi må stille os selv foran spejlet, er derfor et, der begynder med ”bør vi?” og ikke ”kan vi”?

Og så lød der et undskyld.
Hånden blev holdt over bankerne i Finanskrisen, selv om staten i sidste ende tjente på bankpakkerne. Men nu siger bankerne fra til at hjælpe med Arnes pension.

Bankerne har mistet deres troværdighed undtagen min bank selvfølgelig. Sagde Michael Rasmussen ikke at ”etik skal komme før profit” Hvad sker der lige i Danske Bank i øjeblikket.

Måske skal det mere end et undskyld til. Det gamle forhold til min bankmand har jeg ikke mere, men det er måske min egen skyld. Jeg har fået en ny. Måske burde jeg tage kontakt? Man har da stadig en personlig bankrådgiver.

Andre må nøjes med flotte hjemmesider og glitrende brochurer.

Der er en alvorlig tillidskrise mellem befolkningen og bankerne. Man har ikke indtryk af at bankerne handler etisk. Når de taler om morale og samfundsansvar så klinger det hult. Nej jeg klager ikke over manglende service fra min bank. Men det er der mange andre der gør.

Bankerne mener, at de i krisen fuldt ud har levet op til deres samfundsansvar ved at understøtte erhvervslivet med 100 mia. kr. i lånetilsagn.

Men mon ikke finansbranchen skal sige undskyld igen når de mødes.

Flexinvest
Den næste sag var sagen om Flexinvest Fri. Her lovede banken en stor gevinst selv om de godt vidste at her var et tab i vente. Danske Bank forventer at betale mellem 80 og 100 millioner kr. til kunder, som banken vidste i visse tilfælde ville tabe penge.

Her drejer det sig om 900 kunder, som banken har fundet oven på oprydningsarbejdet med Flexinvest. Disse kunder modtog ikke tilstrækkelig information om de forventede negative nettoafkast i de berørte lavrisikostrategier. Også dette undskylder banken.

Nu er vi så i gang med et problem, som banken har kendt til i 16 år.

Markedsmanipulation
Glemt er, at Finanstilsynet politianmeldte Danske Bank for ”urigtige og vildledende signaler”. Danske Bank har simpelthen overtrådt forbuddet mod markedsmanipulation. Det betød at banken hjalp til med at kunderne handlede med sig selv som modpart på markedet, hvorved handlerne ikke medførte skift i ejendomsretten.

Finanstilsynet vurderede desuden, at landets største bank har overtrådt sin pligt til at indføre og opretholde effektive ordninger systemer og procedurer. De har medvirket til markedsmisbrug.

Erhvervskunder modtog ikke rabat
Danske Bank har fundet en række fejl i kundesager, som kan resultere i tab for kundens kunder. Blandt andet har 3.000 kunder – primært erhvervskunder – ikke modtaget aftalte rabatter på valutahandler. Danske Bank nævner desuden, at 5.500 kunder har fået utilstrækkelig service i bankens rådgivning i forhold til udbytteskat. Det har betydet at udbetaling af refusioner har været betydelig forsinkede.

Aftalt strategi for investeringer er ikke blevet fulgt. Det kan have haft konsekvenser for afkastet.

27.000 bankkunder i Norden og Luxembourg har fået forkert opgørelse af tab og gevinster på aktiehandel i deres netbank eller mobilbank. De har dog fået det rigtige beløb udbetalt. Men opgørelse til myndigheder kan være forkert.

Det er ret alvorlige fejl.

Mon ikke Finanstilsynet kommer oftere
Over for kunder er det vigtigt at banker holder deres sti ren. Sådan noget som banale lån burde jo ikke være et problem. Men nu er det skabt tvivl om bankernes ordentlighed. Nu får i hvert fald Danske Bank hyppigere besøg af Finanstilsynet.

Problemet er kæmpestort. På grund af ledelsessvigt hos Danske Bank får kunder problemer med Skat og andre myndigheder i nærmeste fremtid. Og når man tænker, hvor nidkær bankerne overvåger deres kunder over for myndighederne i forhold til hvidvask, kriminalitet og senest snyd med hjælpepakker, ja så kan man godt forstå at kunderne.

I forvejen er der problemer med Skats gældsinddrivelsessystem, udbytteskatskandalen og danskernes offentlige gæld på 129 milliarder kr.

Det er en gåde, hvorfor Finanstilsynet reagerer så sent. Er det fordi, at det er Danske Bank? I mindst 16 år har banken ikke haft styr på almindelig bankforretning. Det burde Tilsynet have opdaget lang tid før. Men har Danske Bank bevidst vildledt Finanstilsynet?

Hvorfor har Finanstilsynet ikke spurgt ind til, hvad banken agtede at gøre. Det var først efter at forskellige medier havde kigget på sagen at man reagerede.

Svært at rette op på image
Dansk Banks seneste skandale stikker en kæp i hjulet på bankens forsøg på at rette op på et ramponeret image. En Voxmeter-undersøgelse blev gennemført i timerne før den sidste skandale brød ud. Den viser at 55 pct. af danskerne aldrig kunne finde på at blive kunder i Danske Bank.

Det bliver sværere og sværere at ryste det dårlig image af sig. Danske bank havde 1,4 millioner danske kunder.

Fra bankens side er det blevet pointeret, at banken hovedsagelig skal udbetale mellem 1.000 kr. – 2.000 kr. til skadelidte kunder. Men TV 2 og Berlingske Tidende der har oprullet den seneste skandale kan dokumentere at i hvert fald en person har ca. 200.000 kr. til gode i banken.

Et system fra 2004, der aldrig har virket
På nuværende tidspunkt kan det ikke udelukkes at medlemmer af ledelsen og relevante beslutningstagere kan blive mål for strafferetlige aktioner som følge at have tilladt fortsat inddrivelse af gæld som var kendt for at være ukorrekt.

Måske kigger politiet også på den sidste sag. Det bliver sikkert en sag for strafferetslig efterforskning.

Allerede fra 2004 da et nyt system DCS blev sat i værk. var der problemer. Gennem årene er det blevet advaret. I 2008 blev det meget tydeliggjort, at noget var galt.

106.000 sager skal gennemgås
Det nærmer sig bedrageri. Havde denne sag drejet sig om privatpersoner, så var der for længst indledt en straffesag. Nu skal 106.000 sager gennemgås. Sager skal atter gennemgås både i retssystemet, som i forvejen er overbebyrdet. Og skattevæsnet har fået forkerte oplysninger.

Det kan give bøde eller fængsel
Den såkaldte skatteindberetningslov fastslår, at den kan straffes med bøde eller fængsel i op til halvandet år, hvis man ”forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger” Banken har vidst, at den har indberettet noget forkert, og så skal man gøre holdt. Ellers er det ulovligt i forhold til skatteindberetningsloven.

Notater, der beskriver dette er stilet til i alt seks forskellige under- og vicedirektører i banken gennem årene. Også den øverste ledelse er ifølge interne notater blevet gjort bekendt med løbende fejlbehæftede inddrivelse af gæld.

Det virker som om, at det er en gang kaos.

Ingen har gjort noget i 16 år
Ingen gjorde noget ved sagen i 16 år. Det drejer sig om at få styr på 106.000 danskers gæld. Den Danske Bank har åbenbart været præget af en kultur, hvor det gjaldt om at skjule problemer for ledelsen.

Danske Banks interne vagthund, Intern revision, advarede flere gange skiftende topledelser i Danske Bank om, at der var alvorlige fejl og problemer med datakvaliteten i bankens gældsinddrivelsesproblem.

Bankens interne revision havde en række bemærkninger i årene 2005 – 2016, hvoraf nogle var relateret til de problemer, som banken nu står overfor. Problemerne fik lov til at eskalere gennem mange år.

Det er helt absurd
Der kan være et ukendt antal af døde, der er opkrævet for meget på grund af fejl. Fejlene er som skrevet helt tilbage fra 16 år siden. Og nogle løber måske helt tilbage til 1979.

Det er helt absurd, at fejlene har stået på så længe. Mange af dem, der er ramt, har været økonomisk sårbare. Nogle har haft en skrøbelig økonomi. Det er en helt ekstrem situation.

Det kan være tale om en virksomhedsejer, der er gået ned med et firma. Han har så måske undladt at starte op igen på grund af den gæld, Danske Bank har opkrævet af ham. Mange er kommet i en uheldig situation.

Som led i bankens gennemgang af de mere end 100.000 potentielt fejlbehæftede sager vil banken nu kompensere kunder for uretmæssigt inddrevne penge. Men sådan en kompensation skal beskattes, hvilket kan: 

  • Indebære, at en række kunder ikke kompenseres fuldt ud efter skat.

Store konsekvenser for mange
For nogle kan det betyde øget beskatning i form af topskat. Det kan også betyde at nogle pludselig mister retten til sociale ydelser.

De sociale ydelser er indkomstbetingede. Og det kan være nogen, der har fået for mange sociale ydelser, fordi de har haft et for lille rådighedsbeløb. Når man så kører det om, så har man pludselig en større indkomst.

Det er ikke rimeligt for kunderne, at de nu får endnu en lussing. Det er et plaster på såret banken siger, at de vil betale alle ekstra udgifter for kunderne, men det fjerner ikke den dybe usikkerhed.

Mange kan være begæret konkurs på forkert grundlag.

Kunder pisket rundt i mangen
Banken har begået kriminalitet igen og igen. Man har pisket kunderne rundt i manegen. Åbenbart er banken sluppet godt fra dette og fortsat deres ugerning. De vasker hænder og kommer med undskyldninger for så begå nye overtrædelser. Og selv om de opdager det, gør de ikke noget ved det.

Banken har tjent trecifret millionbeløb på ulovlig inddrivelse
Danske Bank siger selv at det er af hensyn til kunderne, at banken fortsætter deres ulovlige inddrivelse i inkassoafdelingen. Men åbenbart er det på grund af egen økonomiske interesser at man fortsætter.

Danske Bank siger godt nok at de har sat 17.000 sager i bero, men de fortsætter med at inddrive fra 35.000 trods risiko for at de tager penge fra kunderne, som de ikke har ret til.

Situationen har skabt meget uro hos Danske Bank’ s kunder. Derfor sætter man de sager i bero, hvor der er størst risiko for overopkrævning i bero. Det lyder jo alt sammen flot, men det har aldrig været i bankens interesse at fortælle at de har tjent ret mange penge på den ulovlige opkrævning.

Banken risikerer at miste muligheden for at inddrive en del af lånene, fordi gælden bliver forældet efter ti år. Skyldneren skal anerkende kravet i retten. Men hvordan kan de det, når banken ikke har styr på kundernes gæld?

Det er skidt for en bank at skulle skubbe indtjening ud i fremtiden og det ville de skulle gøre, hvis de bremsede systemet op. Hvis den store bunke af lån blev forældet ville det betyde et stort tab for banken.

Men det er utroligt, at der ikke er en myndighed der griber ind, når man tænker på alle de penge som banken har indkrævet ulovligt. Og åbenbart får banken lov til at fortsætte med det. Hvor er kundernes retssikkerhed?

I 2011 udtalte den daværende chef for inkassoafdelingen i Danske Bank: 

  • Tidligere så vi inkasso som en nødvendighed. I dag ser vi det mere som forretning.

Man giver IT – systemet skyld for skandalen. Men der var også store fejl og mangler i de oplysninger som man puttede ind i systemet.

Bestyrelsesformanden fik 44 pct. i lønforhøjelse
Det er ikke godt for en virksomhed med sådan en virksomhedskultur. Man har ikke vist menneskeligt hensyn. Trods dette har bankens bestyrelsesformand bevilliget sig en klækkelig lønforhøjelse på 44 pct.

Hvorfor skal banker har så stor magt?
Banken fortsætter med at udbetale bonusser. Deutsche Bank overvejer ikke at gøre det. Det samme er tilfældet med Bank of England. Det samme er tilfældet i Spanien.

I fjor udbetalte Danske Bank 200 mio. kr. i bonus til 700 medarbejdere, Direktionen nøjedes med 22, 6 mio. kr. i bonus.

Hvorfor skal bankerne have så stor magt? Det er godt at vi trods alt i Danmark har emsige journalister, der kan finde ud af sådan noget.

Manglende selvindsigt
Og så skulle man tro, at der ikke var mere. Men så udtaler en talsmand fra banken følgende: 

  • I økonomiske kriser har de unge generationer lært, at hvis der sker noget, kan man læne sig tilbage og blive reddet. Det giver en generation, som mangler vilje og knofedt til at tage fat og skabe sine egne muligheder.

Det må da kaldes manglende selvindsigt. Man modtog glædelig hjælpepakker i milliardklassen. Og banken har uretmæssigt krævet gæld fra de mest fattige.

Ungdomsarbejdsløsheden er stigende. Studier og praktikpladser er blevet afbrudt på grund af afstandskrav. Er det det perfekte tidspunkt at udråbe de unge som klynker?

Fire påbud fra Finanstilsynet
Danske Bank har fået fire påbud af Finanstilsynet. Man kan undre sig, at disse først kommer nu. Tilsynet siger at kunderne skal have berettiget tillid til at banken behandler dem ordentligt. Man påpeger også at banken ikke har styr på gældsinddrivelse.

Tilsynet forlanger at de berørte kunder skal informeres individuelt. Og så skal kunderne kontaktes med det samme, hvis de begår fejl.

Sorte penge til ansatte i filialen i Estland
Afhøringsrapporter fra Estland viser at 11 ansatte har modtaget store pengesummer som tak for deres indsats for hjælp til kriminelle. Millionerne er brugt til private køb af dyre biler og smykker og investeringer i ejendomme.

De ansatte har misbrugt deres stilling til at hjælpe bagmænd til at skjule de kriminelle penge ved at sende dem gennem konti i Danske Banks estiske filial.

Alle alarmklokker bimler. Men danske Bank reagerer ikke. Skattelyselskaber, våbenhandler og misvisende kontrakter er der masser af.

Asserbajdsjan køber gennem banken masser af våben, selv om der siden 1992 har været forbudt at sælge tunge våben til dette land. Men det er Israel lige glad med.

Kundekartotek med verdens største forbrydere
1.500 milliarder kroner flød gennem banken fra 2007 til 2015. Størstedelen af disse var mistænkelige.

Narkohandlere, våbensmuglere og mafiaklaner er nogle af de kunder, som man har betjent hos Danske bank. Her er et rædselskabinet af personer med tråde til våbensmugling, skattesvindel, terrorfinansiering og østeuropæiske våbensmuglere.

Har var også konti der stammede fra korrupte embedsmænd, der stjal fra diverse statskasser.

Har havde folk med tråde til al-Qaeda og Taliban konti. Her var også et milliard– stort russisk hvidvaskenetværk. Danske Banks kundekartotek rummer klodens største forbrydere endda også mexicanske mafiakarteller.

Howard Wilkinson er den store politibeskyttede whistleblower. Danske Bank tog ikke hans advarsler alvorlig. Allerede i 2013 – 2014 advarede han banken mod mistænkelige overførsler. Åbenbart underdrev han bevidst om antallet af agenter, der hjalp Danske Bank med at skaffe kunder fra den tidligere sovjetrepublik.

Det var også galt med filialen i Litauen
Når man taler om ”Hvidvasksagen” taler man hele tiden kun om Estland – filialen. Men noget tyder på at bankens filial i Litauen også har været involveret i en masse snavs. De spillede en central rolle i en skandalesag, der kostede Deutsche Bank milliardbøder.

Her var en udpræget form for spejlhandler. Nu er de nødvendigvis ikke ulovlige. Men der var en stærk indikator for økonomisk kriminalitet såsom kapitalflugt, skattesvindel og andre ulovlige aktiviteter.

Der fremhæves i flere hemmelige dokumenter mange transaktioner til handel med Yellowstones konti i Danske Bank. Dette selskab er knyttet til skattely og andet kriminalitet. Danske Bank Estland var helt central for svindlere. Deutsche Bank og Danske Bank i Baltikum havde i årevis et tæt og problematisk samarbejde.

Mange er blevet overrasket over forholdene i denne filialen. Andre igen vil have undersøgt forholdene i alle Danske Banks filialer i udlandet. De mistænkelige forhold i denne filial er ikke nævnt, da banken offentliggjorde deres egne undersøgelser af forholdene i Estland.

Myndighederne i Litauen vil have besked
Myndighederne i Litauen vil nu have klar besked. Danske Banks filial har haft en nøglerolle i Deutsche Banks ulovligheder. Allerede for fire år siden opdagede de lokale myndigheder at noget var galt. Deutsche Bank har indtil nu fået bøder på 100, mio. kr.

Banken har en forpligtelse
Banken har selvfølgelig et ansvar, når der sker noget kriminalitet inden for bankens mure. Selvfølgelig har de en kontrolforpligtelse. Den går også på. at de ansatte ikke laver noget, som er ulovligt. Fordi man ikke længere er ansat i banken, er man ikke straffri. Og en undskyldning med at IT – systemerne ikke passede sammen, den holder altså ikke.

Den Danske Bank har pligt til at undersøge og indberette mistænkelige kunder eller transaktioner til myndighederne.

Et stort monument i Tallinn
Først sidste år besluttede Danske Bank at trække sig ud af Baltikum og Rusland. Det store firkantede højhus i Tallinn, der husede den estiske filial, står i dag som et tomt monument over bankens fejlslagne udenlandske eventyr. Og ikke mindst en påmindelse om, hvad banker uden effektive værn mod hvidvask kan blive brugt til.

Har Nordea rent mel i posen?
Mistænkelige transaktioner er også foregået via Nordea. Mistænkelige fordi de endelige afsendere og modtagere var ukendte. Dette skulle være foregået i 2016. Ja det drejer sig faktisk om hundredvis af mistænkelige transaktioner. I det lækkede materiale i forbindelse med hvidvaske-sagen med Danske Bank så er Nordea også nævnt.

Nordea har tidligere været i myndighedernes søgelys. Banken modtog i 2013 og 2015 bøder for ikke at have overholdt reglerne for hvidvask og terrorfinansiering.

I juni 2019 førte nye oplysninger til en ransagning af Nordeas danske hovedkvarter i Ørestad.

Flere banker har fejlet
To andre banker, Nordea og Jyske Bank har også opdaget fejl i deres gældsinddragelse. Der er risiko for at bankerne har opkrævet for meget gæld – for eksempel fordi gælden var forældet. Ud af 110.000 inkasso – kunder i Nordea har banken fundet 3.500 kunder, der har betalt for meget.

Jyske Bank har fundet tre typer af fejl. Man har således givet forkerte oplysninger til Skat om skyldners gæld. I sager, hvor fogeden har været indblandet, har banken regnet forkerte renter. Man har ligeledes opkrævet forældede rykkergebyrer.

Kilder: 

Flere gange dagligt opdaterer vi vores hjemmeside – Du kan også gå ind i vores digitale database, hvor der ligger over 3.000 artikler. Brug søgefunktionen.


Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16