Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nye shoppevaner

Politikere og ”kloge eksperter” anbefaler at man bruger nettet. Hver tredje handel på nettet går til udlandet. Hvis en fysisk butik går 10 – 20 pct. ned i omsætning får man ikke kompensation. Vi kigger også lidt på, hvordan udenlandske webshops snyder de danske myndigheder. Konkurrence er godt, men unfair konkurrence er ikke godt. Vi har kigget på, hvor mange der efterhånden handler på nettet. Vi kan ikke se om, der er fordi de har fulgt politikerne og de ”kloge eksperters” anbefalinger. Men hvis ikke en god del af disse web-shoppere vender tilbage til de fysiske butikker så kan udviklingen gå hurtig. Lige nu udgør nethandlen 20 pct. af den samlende handel. Men nogle brancher, f.eks. tøj- og skobranchen er hårdere ramt. Dog kan politikernes passivitet bekymre. Når den fysiske butik er væk, finder du ud af, hvor stor betydning den havde for det sociale og kulturelle liv i byen.

Uhensigtsmæssig retorik
Corona-krisen samt politikernes og eksperternes anbefaling til netbutikker vil få loyaliteten til den fysiske butik til at forsvinde hurtige end forudset.

Den uhensigtsmæssige retorik får kunderne til at holde sig væk. Og det er ingen tvivl om at det kommer til at gå ud over både butikker, arbejdspladser og den danske økonomi.

Kundestrømningen bliver mindre, når politikere m.m. opfordrer til at man skal handle på nettet. Det er også begrænset, hvor mange kunder, der må være i butikkerne. Selv om omsætningen ”kun” falder 10 – 20 pct., kan butikkerne ikke søge kompensation

Hver tredje handel er i en udenlandsk webshop
Det er i sig selv en umådelig trist og økonomisk hård situation for ejerne og de ansatte, når landets politikere og ”kloge eksperter” opfordrer folk til at blive hjemme og bestille online, når man i butikkerne følger alle spilleregler.

Nu er det heller ikke alle varer, der er lige let at håndtere digitalt. Og ifølge FDIH (Dansk Erhverv Digital) går mere end hver tredje onlineordre til udenlandske webshops og dermed til arbejdspladser uden for landets grænser.

Det handler også om arbejdspladser
Man skulle tro at landets politiker og de ”kloge eksperter” ønskede at bevare de fysiske butikker, bymidten og bylivet. Og dermed også arbejdspladserne.

Handlen sendes ud af landet til store udenlandske webshops som Amazon, Zalando, Wish med flere. Det er samfundsøkonomi, der er på spil, når kunderne holder sig fra at handle lokalt i egen by. Og som du vil kunne læse i denne artikel er danske butikker udsat for unfair konkurrence.

Vi har tidligere i artikler beskrevet forholdene hos Amazon. I denne artikel kan du bl.a. læse om hvordan det lige er med varer fra Kina.

En fremtidsforsker mener, at det ser sort ud
Man havde talt om, at om ti år vil man slet ikke se det samme butiksliv som nu. Nogle mener, at udviklingen vil gå endnu hurtigere. Men flere eksperter er uenige om i hvor høj grad danskerne vil vende den fysiske butik ryggen.

Spørger man en fremtidsforsker vil fremtiden for detailhandlen se endnu mere sort ud. Det så ellers lige så godt ud med elle de feriepenge som danskerne brugte. Folk vender sig meget hurtig til nethandlen.

I foråret 2019 var det omkring 9 pct. som handlede online hver uge. I dag er det 25 pct. viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for fagforeningen Business Danmark.

Det er gået hurtigt med nethandlen under krisen. I dag er det ikke en diskussion om hvorvidt en butik skal have en webshop. I dag er det mere spørgsmålet om hvorvidt en webshop skal have en fysisk butik.

De indefrosne feriepenge havde stor betydning
Meget tyder på, at vores bymidter skal laves om. Fremover bliver disse uden detailhandel i en lang række byer. Efter epidemien er vores samfund lavet om. Det gælder også vores shoppevaner.

Hvis man ser bort fra køb af rejser, er danskernes onlinekøb med kort og Mobilepay steget med næsten 16 pct. fra september til oktober og sammenlignet med sidste år er onlinehandlen hele 24 pct. højere.

Stigningen skyldes overvejende udbetalingen af indefrosne feriepenge i oktober.
I de fysiske butikker steg salget med 12 pct. fra september til oktober, men sammenlignet med sidste år er slaget kun knap fire pct. højere.

Restaurantbesøg har ikke oplevet en så markant fremgang grundet disse feriepenge.

Tøj og sko samt mad
Det er især tøj og sko, der er købt i netbutikkerne Sammenlignet med sidste år er det danske tøjsalg som finder sted på nettet steget med 50 pct.

Blandt fysiske varer købt på nettet var fastfood og færdiglavet mad fra restauranter den næstmest populære varegruppe. Dette har 40 pct. i perioden købt. Og det gælder alle danskere mellem 16 – 74 år.

Køb af dagligvarer er også steget
Forbruget af dagligvare på nettet er ligeledes steget de sidste tre måneder. I oktober 2019 udgjorde forbruget online med kort og MobilePay 3,2 pct, men er nu oppe på 5,5 pct. Dette skal nok også ses i lyset af de stigende smittetal.

Også ældre tager del i nethandlen
Coronakrisen kan have permanente konsekvenser for detailhandlen, hvis skiftet over mod online bider sig fast. Siden 11. marts, hvor Mette Frederiksen holdt sit første pressemøde, har netbutikkerne haft mere end 50 pct. flere besøgende, sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser en ny analyse fra marketingsbureau s360. De danske e-handelsbutikker har ifølge analysen et øget salg på 141 pct. siden 31. marts.

Ifølge Danmarks Statistik svarer 79 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år, at de har handlet på nettet inden for de sidste tre måneder, svarende til rundt regnet 3,4 millioner nethandlende personer. COVID – 19 har i den grad pustet til et allerede mættet marked.

Også de ældre har bidraget i denne kolossale vækst på nettet. 45 pct. af alle danskere mellem 70 – 74 år har i 2019 handlet på nettet. Og 53 pct. af denne aldersgruppe har handlet på nettet inden for de sidste tre måneder.

Oplevelsen i den fysiske butik er vigtig
Om nogle år vil der være byer, der sidder på detailhandlen, mens andre byer må vinke farvel. De byer der i dag har et butiksliv, skal måske om ti år lede efter det.

Mange vil sikkert søge tilbage i den fysiske butik, når pandemien er overstået. Men der er ingen tvivl om, at mange vil sidde tilbage med nethandlen, fordi det har udviklet sig til en vane. Men mange foretrækker dog stadig den sociale oplevelse i den fysiske butik.

De foretrækker den gode faglige betjening og oplevelsen i den velassorterede butik. Her møder de også andre mennesker. Men hvis kundeoplevelsen er skuffende, er det muligt at de vender tilbage til nethandlen.

Man har glemt, at det gik knap så godt
Man har glemt en analyse som FSR danske Revisorer fremkom med i 2019. Den viste at hver tredje virksomhed kører med underskud og mere end hver femte virksomhed er så hårdt presset, at de både kører med underskud og en angrebet egenkapital – det vil sige, at de ikke har økonomisk immunforsvar at stå imod med.

Analysens resultater bliver understøttet af en anden analyse fra Danske Bank, som viser at væksten i salget og overskuddet hos de 300 største danske detailhandelsbutikker er faldende.

Ulig konkurrence
Men for den fysiske butik er det også ofte ulig konkurrence på nettet. Således har Skattestyrelsen undersøgt 167 virksomheder som ikke har ladet sig registrere i de danske momssystemer. Af dem har 56 pct. snydt med momsbetalinger for i alt 82 mio. kr.

94 udenlandske netbutikker har et udestående med skattevæsnet.

Og så er det lige manglende momskontrol med kinesiske virksomheder. Her går den danske stat glip af mindst 692 mio. kr. hvert år.

Nye momsregler træder i kraft 1. januar 2021. Ja sådan skulle det have været, men foreløbig er disse planer udskudt i et halvt år. Det betyder at en udenlandsk netbutik kan slippe for at betale dansk moms så længe, at omsætningen holder sig under 280.000 kr.

Har netbutikken frivilligt ladet sig momsregistrere, så er de dog ikke forpligtet til at åbne bøgerne.

Ressourcerne til at begrænse snyd er begrænsede
Det kræver en enorm stor indsats fra Skat at kontrollere området. Man må nok erkende at ressourcerne er begrænset. Man skulle så tro, at man når de nye regler kom, at man ville gøre en ekstra indsats. Men det ser det nu ikke ud til.

Endnu den dag i dag lykkes det for asiatiske virksomheder at omgå reglerne for momsbetaling, produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Det er konkurrenceforvridning af værste skuffe både over for den danske nethandel og over for den danske detailhandel.

Virksomheder skal selvfølgelig kunne tåle konkurrence, men den skal være fair. Og de mange huller og ulige vilkår skævridder konkurrencen til skade for lovlige danske detailvirksomheder.

Hvis det fortsætter ender det med at staten fortsætter mister indtægter. Danske virksomheder udkonkurreres og forbrugerne udsættes for usikre produkter.

38.000 Kina – pakker hver dag
Ude i Det Internationale Postcenter i Kastrup samarbejder PostNord med hele 15 forskellige myndigheder. Her finder man hver dag knive, kopivarer, illegale stoffer, sundhedsskadeligt legetøj. Og hver dag er der eksempler på moms – og toldsvindel.

Hver uge udtager toldmyndighederne mellem 15.000 – 35.000 pakker til nærmere kontrol fra forskellige lande.

Men alene fra Kina skyller der dagligt ca. 38.000 pakker over grænsen. Her kan man kun foretage stikkontrol. Men hver eneste dag udløser der en fangst af ulovlige varer og momssvindel.

Danske butikker skal betale moms fra starten
Den danske stat går glip af millionindtægter. 90 pct. af pakkernes værdi er fastsat til en værdi under 80 kr. Så når man nemlig under bagatelgrænsen for momsbetaling. Der bliver i den grad snydt. Meget forsigtig sat er det tale om en ca. 612 millioner kr. om året.

Det er tale om unfair konkurrence som den danske detailhandel ikke kan magte.

Og så er det også lige den gamle postaftale. Hver gang PostNord skal aflevere en pakke fra Wish eller Alibaba sætter de penge til. Når en dansk detailhandler skal levere en vare til en dansk kunde, skal de betale meget mere end en kinesisk webshop.

Hvis de officielle IT-systemer ikke bliver klar, må PostNord sørge for at netbutikkerne uden for EU kommer til at betale moms – ligesom de danske virksomheder inclusive de danske butikker, der betaler moms fra første krone.

Bagatelgrænsen på 80 kr. er en torn i øjet på detailhandlen. Og den lave kinesiske porte er populært hos de danske kunder.

Voldsom omsætningsstigning på Nettet
Dinero har foretaget en undersøgelse blandt 206 webshops. Således er omsætningen steget med 32 pct. fra 22 november til 16. december i år. sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Der er kommet et hav af nye webshops i den sidste tid. På den måde bliver udvalget større. Der er også kommet mange nye nichebutikker. Og priserne på nettet falder, fordi konkurrencen er steget.

Onlinehandlen var vilde på nettet i år ti jul. Men det bliver endnu vildere næste år til jul med eller uden Corona.

Mere besværligt med varer fra England
I fremtiden bliver det mere besværligt at få varer fra England på nettet. Det bliver også dyrere selv om den nye aftale bliver stemt igennem. En ekstra forsendelsestid må man også regne med. Og så er det også lige det med reklamationsret. Her er nok noget man selv skal undersøge for nu, gælder det andre regler.

Vi skal ikke gå helt i selvsving
Endnu udgør nethandlen kun 20 pct. af den samlede omsætning. Men nogle brancher er hårdere ramt end andre. Og det er bl.a. tøj og skobranchen. Men det går hurtigt nu. Nedlukninger og folks fornemmelse af at det går meget let på nettet forstærker stigningen. Og så er det lige politikernes passivitet over for den nye udvikling, der bekymrer. For når den fysiske butik er væk, finder de pludselig ud af hvilken betydning de fysiske butikker havde eller har for bylivet, det sociale og kulturelle liv.

Giv kunden en oplevelse
Gang på gang får fysiske butikker at vide, at de bare skal lave om på deres butikskoncepter. Det er nok ikke helt så let. Men i hvert fald overlever de længere, hvis de giver kunden en salgsoplevelse/kundeoplevelse. Den skal være så stor, at kunden kommer igen.

Kilde: 

Hver dag opdaterer vi vores Facebook flere gange. Du kan også gå ind i vores digitale arkiv. Her finder du over 3.000 artikler – Brug søgefunktionen.


Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16