Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Har vi mistet tilliden til det offentlige?

Hvad er det galt? Hvad bliver det næste? 40 pct. havde lav eller meget lav tillid. Glem ikke, at mange er godt tilfredse. Et nyt hug fra Rigsrevisionen. Centrale funktioner er stadig ude af drift. Danskerne skylder 123 milliarder kr. Det fulde beløb bliver aldrig inddrevet. Der er masser af renter, hvorfor bliver disse ikke afskrevet?

Hvad er det galt?
Vi har her på siden bragt artikler om politiet, om jobcentre, om uddannelsessystemet, om svindel diverse steder og en masse andre offentlige steder. Er det brok alt sammen, det som vi bringer? Ja vi har også beskæftiget os med skat og hvidvaskning. Mange steder fungerer det simpelthen ikke.

Er det mangel på ledelse, Er det de ansatte? Eller er det manglende økonomi? Rigsrevisionen er også gang på gang kommet med løftede fingre.

Besparelser, effektiviseringer og reformer har drænet og udsultet ”væsenet”. Ja sådan opfatter mange situationen. Det er nok ikke den fulde sandhed. Vi kan også se på jobcentrenes manglende evne til at formidle job.

Hvad bliver det næste?
Reformer inden for uddannelsessystemet slår også fejl. Unge gymnasiaster kan ikke deres matematik. Og så uddanner vi alt for mange akademikere. Vi forstår heller ikke at integrere mennesker. Andelen af svage hjemboende ældre, der modtager hjemmehjælp til praktiske opgaver er næsten halveret på ti år.

Politiet rykker ikke ud til forbrydelser i hvert fald ikke alle. Ventetiden ved domstolene er ret lange. Britta Nielsens svindel, hvidvaskning og masser af svindel i Forsvaret. Hvad bliver det næste?

Flere år efter, at Britta Nielsen blev afsløret i at udtrække millioner af kroner til sig, konkluderer Rigsrevisionen i ny beretning, at det langtfra kun i Socialstyrelsen, at de interne procedurer skaber risiko for misbrug.

Et stort antal ministerier fordelt på ti ministerområder mangler funktionsadskillelse og har ikke tilstrækkelig kontrol med betalinger og opkrævninger af indtægter. Det giver en stor unødig risiko for svig og fejl i regnskaberne, skriver statens vagthund i sin revision af statsregnskabet for 2019.

De har ikke fundet nye mulige spor af svig. Medarbejderne i flere myndigheder har mulighed for at dække mulige spor og det gør det 

  • Meget vanskeligt at afdække eventuelle sager om misbrug.

Rigsrevisionen opfordrer ministerierne til at nedbringe risikoen og etablere såkaldte kompenserede kontroller.

Men i stedet har staten travlt med at nedprioritere intern revision. Man burde i stedet have en ordentlig revision, der kan tjekke procedurerne.

40 pct. havde lav eller meget lav tillid
I en undersøgelse i Small Great Nation-initiativet spurgte man sidste sommer 2.000 danskere om deres holdning til velfærdsstaten. Kun 16 pct. havde høj tillid til velfærdsstaten, mens 40 pct. havde lav eller meget lav tillid.

Mange offentlige instanser har været igennem en masse reformer og en stram økonomistyring. Dette giver nok ikke lige stor mening alle steder.

Glem ikke, at mange også er tilfredse
Nu skal vi ikke glemme at hovedparten af danskerne betaler deres skat uden problemer. De betragter det som effektivt og velfungerende. Vi hører mere om fejl i det offentlige end i det private, der forsøger man at skjule det.

Udflytning af arbejdspladser er af medier betegnet som kaotisk. Større ulighed, lavere overførselsindkomster og øget ubalance mellem landsdelene har været med til at skabe større utilfredshed.

Et nyt hug fra Rigsrevisionen
Rigsrevisionen giver Skattestyrelsen hug for ineffektiv opkrævning. Der ville være op mod 5,5 milliarder kroner at hente for statskassen hvert år, hvis skattestyrelsen var lige så effektiv som vores nordiske naboer fremgår af en ny rapport fra Rigsrevisionen. Ja sådan en melding fremmer ikke lige tilliden til det offentlige.

Det bliver i flere tilfælde ikke sendt rykkere ud til alle skyldnere og på flere områder lever Skattestyrelsen ikke op til lovgivningen. Skattestyrelsen administrerer 1.000 milliarder kroner, så bare få marginalers forbedring vil betyde meget.

Skattestyrelsen fik i årets første fem måneder 98,1 pct. af alle skatter og afgifter hjem. I Norge og Sverige er dette tal større.

Centrale funktioner stadig ude af drift
Men der har unægtelig været store IT – problemer hos Skattevæsnet. Centrale funktioner som rente – og forældelsesberegning foregår manuelt, hvilket fører til, at der går lang tid fra første rykker udsendes til borgere og virksomheder med ubetalte krav.

Det er heller ikke muligt at lave modregning i eventuelle overskydende skatter. Skattestyrelsen sender således nye krav direkte til inddrivelse uden rykkere, hvis en virksomhed ikke betaler.

Egentlig burde styrelsen også sende meddelelser til politiet om ubetalte bilafgifter, men det sker kun i 11 ud af 100 tilfælde.

Danskerne skylder 123 milliarder kr.
Danskerne skylder 123 milliarder kroner. De skal betale, hvad de skylder, mener danskerne. Svarene skal ses i kraft af at gælden er fordoblet siden 2005, da skatteministeriet overtog kommunernes ansvar for inddrivelse af offentlig gæld. Men hvor de største poster? Ja det har Danmarks Statistik et svar på. 

  • Inddrivelsesrente 
  • Restskat 
  • Moms 
  • Politibøder m.m. 
  • Opkrævningsrente 
  • Underholdningsbidrag 
  • A – skat, virksomheder 
  • B – skat, personer 
  • Statsgaranteret studielån 
  • Selskabs – og fondsskat
  • Faktisk har hver femte af os gæld hos det offentlige.

Det fulde løb bliver aldrig inddrevet
Men borgernes holdning er ude af trit med realiteterne. Det har aldrig været sådan, at det offentlige har været i stand til at inddrive alle fordringer. Skatteministeriet har selv fornyelig vurderet, at det kun er muligt at hente 29 mia. kr. af de 123 mia. kr., fordi skyldnerne kun har lav eller slet ingen indkomst.

Gældsstyrelsen inddriver ikke gæld hos borgere med en nettoindkomst på kontanthjælpsniveau eller derunder, fordi det efter lovgivningen er fastsat et såkaldt lavindkomstværn.

Sidste år eftergav man gæld på i alt 5,8 milliarder kroner. Det var til skyldnere med lav betalingsevne. Det var ikke udsigt til at man nogensinde ville være i stand til at betale gælden. Gælden bliver nedskrevet hos personer, der har en indkomst på under 200.000 kr.

Masser af renter
Hvad mange ikke tænker på er at renter udgør en stor del af gælden. Ved udgangen af 2018 udgjorde tilskrevne renter hele 28,2 mia. kr. Dette svarer til 24 pct. af samlede gæld. Staten forrenter ubetalt gæld med hele 8 pct. Dette er måske med til at hindre inddrivelse af gæld.

Når man tænker på, at kun en fjerdedel af gælden kan inddrives, så er renten på 8 pct. fuldstændig urealistisk. Værdien af gælden skal på baggrund af dette selvfølgelig nedskrives. Det er jo nærmest tale om ågerrente. Værdien af de udstående fordringer skal fastlægges realistisk.

Hvis skyldnere kommer til penge, skal gælden inddrives. Men man kan nu engang ikke plukke håret af en skaldet.

Kilde: 

På vores side kan du læse en masse af artikler om Politiet, vores uddannelsessystem, om sygehuse og vores sociale system og om svindel hos staten samt skat m.m. Brug søgefunktionen og gå ind i vores digitale arkiv. Her er over 3.000 artikler tilgængelig.


Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16