Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Overvågning (6)

To terrordømte blev ikke overvåget, da de blev løsladt. De stod i spidsen for en bande på ca. 10 personer, der fra narrede ældre mennesker et to – cifret millionbeløb. Antagelig er pengene landet i en terrorbande. Og den danske befolkning bliver netop skræmt med stigende terrorfrygt for at myndighederne kan iværksætte stigende overvågning. Microsoft hjælper virksomheder med at overvåge ansatte. Blodprøver fra danske kvinder lander i USA. Dansk Universitet hjælper kinesere med overvågning. Danske flådeskibe bruger kameraer fra kinesisk statsselskab. Datatilsyn sjusker. Staten vil opspore tykke mennesker. Bagmandspolitiet i ulovlige aflytninger. Forsikringsovervågninger har taget overhånd. Tech-giganterne er for store for EU. Der skabes profit til superrige ejere. De store sætter vilkårene. Herhjemme er folk blevet ligeglade. Retssikkerhed tilsidesættes for sikkerhed.

De blev ikke overvåget
Hvordan kan to terrordømte brødre igen og igen kunnet svindle med danskernes NemID? Nu er det relativt få mennesker, der er dømt for noget terrorrelateret og som stadig bor i Danmark. Derfor er det utroligt at man ikke har fulgt dem, da blev løsladt.

I 2019 – fem år efter brødrenes terrordom – blev de bege dømt for databedrageri af særlig grov karakter ved at have svindlet eller forsøgt at svindle ofre for et tocifret millionbeløb-

Har PET slet ikke interesseret sig for dette? Det er ikke lykkedes for politiet at finde udbyttet af de millioner, der er svindlet for. Politiet har dog ved ransagninger fundet noget som tyder på, at de to havde kontakt til personer, der i dag er dømt for terror. Så måske er de mange millioner endt hos en terrororganisation.

Den yngste af brødrene mistænkes for at have haft en ledende funktion blandt den gruppe af 10 personer, som har stået for den omfattende svindel. Det er lykkedes at svindle for det store beløb i løbet af bare 10 måneder.

Mindst 46 biblioteker indgår i sager om NemId, hvor gerningsmænd ulovligt har installeret overvågningsudstyr på de computere som bibliotekernes gæster kan benytte. Man bruger såkaldte keylogger.

Det er et overraskende stort tal, og det er foregået over flere år. Kommunerne må erkende at de har svigtet. De har ikke opdaget noget der ligner USB – stik.

Gemte tastetryk fra en keylogger kan misbruges til at opsnappe CPR – numre og fortrolige koder til NemId. Derfor har gerningsmænd i flere sager været i stand til at lænse uskyldige ofres bankkonti eller optage lån i ofrenes navne.

Egentlig burde brugerne trygt kunne anvende disse computere og sikkerheden burde være i orden. For mere eller mindre tvinger man folk til at bruge NemID. Ja så må man nu engang sørge for at sikkerheden er i orden.

Microsoft ville hjælpe virksomheder med at overvåge ansatte
Hvis en receptionist eller en håndværker nu går på arbejde med en smartphone i baglommen, så kan de ånde lettet op. Indtil for et par dage siden havde de kunnet se frem til at blive overvåget meget tæt på jobbet.

Med lanceringen af en ny funktion, kaldet Microsoft Productivity Score fik amerikanske virksomheder nemlig mulighed for at registrere og analysere, hvor meget og hvordan de ansatte brugte deres smartphones og computere – blandt andet via den populære e – mail app Outlook.

Men efter kraftig kritik i medierne har Microsoft nu valgt at ændre funktionen så den enkelte medarbejder ikke kan identificeres.

I den oprindelige version anvendte Microsoft Kunstig intelligens, der rangordnede de ansatte baseret på, hvor aktive de er på mail, i videomøder og i chats. Funktionen styres centralt af virksomheden og kan ikke slås fra af den enkelte ansatte.

Målet med det hele ar at hjælpe virksomhederne i forhold til at ”skabe en produktiv og engageret arbejdsstyrke. Microsofts nye funktion er at sammenligne med en mand der følger alle ansatte med notesblok og kugleramme og måle alt, hvad de laver.

Her overtræder man de grundlæggende menneskerettigheder. Ifølge databeskyttelsesloven herhjemme skal man have samtykke til at indsamle data. Man skal også have at vide, hvad disse data bruges til.

På et eller andet tidspunkt bliver programmet nok også smuglet ind af bagvejen herhjemme.

Blodprøver landede i USA
Mangelfulde oplysninger til forsøgsdeltagerne, brud på date-regler og analysemetoder, der blev taget i brug, inden de var godkendt. Det er nogle af de kritikpunkter, der rettes mod et forskningsprojekt på Statens Serums Institut.

Forskningsprojektet begyndte i 2014, hvor 263 kvinder hver uge gennem deres graviditet fik taget blodprøver på instituttet, hvor der også blev givet andre biologiske prøver. Kvinderne fik aldrig at vide, at projektet dannede grundlagt for en amerikansk opfindelse.

Den danske forskningsleder Mas Melbye var med til at starte et firma i USA med indtil i sommer også direktør for Statens Serums Institut.

En videnskabelig komité i Region Hovedstaden havde godkendt forskningsprojektet. I juni rejste kammeradvokaten kritik af forskningsprojektet. Kammeradvokaten konkluderede at forskningslederen havde handlet i stride med komitéloven. En lov der skal sikre at forskning på sundhedsområdet foregår etisk forsvarligt.

Væsentlige dele af projektet ikke var ikke godkendt før det blev sat i gang. Mistanken er også at private økonomiske interesser er varetaget i projektet. Det var kammeradvokaten, der foreslog en afskedigelsessag.

Dansk Universitet hjælper kinesere med overvågning
I efteråret forsømte Danmark sammen med 22 andre lande med den systematiske overvågning og undertrykkelse af etniske minoriteter, som de kinesiske myndigheder udøver i Xinjiang-provinsen mod uighurer, en etnisk minoritet.

I samme tidsrum har forskere ved Aalborg Universitet hjulpet overvågningsselskabet Hikvision med at udvikle en algoritme, der kan bidrage til selvsamme undertrykkelse.

Algoritmen kan blandt andet spore, hvordan holdninger spreder sig over tid på sociale medier. Det er problematisk. Der er rig dokumentation for, at Hikvision har hjulpet med at opbygge verdens mest omfattende overvågningssamfund i Xinjiang – provinsen i Kina. At et dansk universitet samarbejder med et selskab, hvis teknologi direkte bidrager til overvågning, kontrol og undertrykkelse af millioner af mennesker, er stærkt foruroligende.

Den danske flåde bruger kameraer fra omstridt selskab
88 kameraer fra omstridt kinesisk sikkerhedsfirma, der er forbudt i USA af hensyn til den nationale sikkerhed, er blevet installeret på to af søværnets største krigsskibe Absalon og Esbern Snare.

Udstyret fra Hikvision er beregnet til at overvåge skibenes maskin-og våbensystemer, der blandt andet består af kanoner, missiler og torpedoer. Men kameraerne udgør også en potentiel sikkerhedsrisiko.

Teoretisk kan kameraerne bruges til at trænge ind i skibets systemer, hvis de har en bagdør. Eller de kan sende lokationsdata, billeder eller lydfiler til en fremmed server, der er ejet af den kinesiske stat.

Tidligere har danske myndigheder i stor stil købt udstyr fra dette kinesiske firma.
Blandt andet kan udstyret anvendes til spionage eller lukke ned for systemer. På de omtalte skibe overvåger kameraerne blandt andet maskinrum, våbensystemer på skibets missil- og anti-ubådsdæk, lastrum samt helikopterdæk.

Om kameraerne er taget ned eller om de findes på andre af forsvarets skibe, vides ikke.

Datatilsyn sjusker
Dokumenter, der kan have indeholdt fortrolige og følsomme oplysninger om blandt andet borgere og medarbejdere, er blevet opbevaret på en måde, hvor tredjepart kan have haft adgang til dem.

Dokumenterne skulle have været makuleret, men i stedet er de blevet smidt ud som almindeligt papiraffald. Bruddet på sikkerheden har stået på siden februar. Hvor tilsynet flyttede ind i nye lokaler og er først blevet opdaget i august. Det er altså over en periode på over et halvt år, hvor tilsynet ikke har overholdt reglerne.

Datatilsynet er den myndighed, der holder øje med om databeskyttelse bliver overholdt.
Men de dokumenter, som tilsynet selv skulle passe på, blev smidt ud i en container, der opbevares i et rum, hvor servicepersonale og et vognmandsfirma havde adgang. Men personfølsomme data skal tilintetgøres, så ingen tredjeparter får adgang til det.

Datatilsynet stiller høje krav til både virksomheder og andre myndigheder.

Staten vil opspore tykke mennesker
Hvis du er overvægtig, skal det ikke længere være en privatsag. Sundhedsstyrelsen vil fremover have jobkonsulenter, pædagoger og flere andre kommunale medarbejdere til at opspore svært overvægtige danskere og opfordre dem til at gå i fedmebehandling.

Det er især problematisk at gå rundt og finde overvægtige danskere rundt om i samfundet, når vi alligevel ikke har en behandling mod fedme, der virker.

Det giver ingen mening at opspore folk. Men når de bliver spurgt, bliver det svært for borgerne at sige nej. Voksne mennesker ved jo godt selv, hvis de er overvægtige, og hvilke risici det medfører.

En systematisk opsporing af borgerne risikerer at stigmatisere dem på sigt.
På jobcentre og bosteder starter borgerne i minus. Faren er, at det meget hurtigt kan blive en del af et samlet krav over for borgerne. Hvis ikke borgerne vil deltage i den kommunale
fedmebehandling eller har held med at tabe sig, så kan det ende med, at man bruger det mod borgerne.

Bagmandspolitiet i hemmelige aflytninger
Bagmandspolitiet har flere gange foretaget og gemt aflytninger af klientsamtaler mellem forsvarsadvokater og deres klienter. Det er sket i bl.a. sager om hvidvask.

Det er imod retsplejeloven at foretage disse aflytninger. En klient skal have uhindret adgang til sin forsvarer. Det er et direkte brud mod menneskerettighederne.

Der er også blevet foretaget systematisk aflytning af klientsamtaler mellem Britta Nielsens døtre og deres respektive forsvarsadvokater.

Forsikringsovervågning
Forbrugerrådet Tænk mener, at det kun er politiet, der må undersøge mistanke om svindel. I løbet af kort tid er der sket en voldsom stigning i det antal sager, hvor selskabet overvåger og efterforsker deres kunder.

Ankenævnet for forsikringer har set flere sager, hvor selskaber underkendes i deres afgørelser efter overvågning. Der kan være mistanke om grov svindel, som skal anmeldes til politiet. Men de meste af sagerne drejer sig om et skøn over, hvor syge eller handicappede folk er.

Det er ret ubehagelig at blive overvåget dag efter dag.

Skattestyrelsen må overvåge overførsler på MobilePay
Skattestyrelsen har fået tilladelse til kræve oplysninger om digitale overførsler fra den digitale betalingstjeneste MobilePay. Men tjenesten siger, at borgerne rolig kan anvende MobilePay. De udleverer kun data, fordi det bliver pålagt dem.

Tech – giganterne er megastore
Hun fik masser af roser, Magrethe Vestager. Men hvor bliver resultaterne af? Disse resultater er for få og falmende. Det er på ingen måde lykkedes at dæmme op for de amerikanske giganter. Det seneste årti er de vokset endnu mere.

I 2010 åbnede EU den første sag mod Google. Men EU – systemet har vist sig at være meget sløv. Google har formodet at trække sagen i langdrag. Systemet er slet ikke gearet til at håndtere digitale giganter som Amazon. Vinderen tager det hele.

For seks år siden overtog Magrethe Vestager det store job. For et år siden overtog hun også ansvarsområdet Europas digitale suverænitet. En række kæmpebøder skærpede hendes profil. Ikke engang den første bødesag er endnu afsluttet.

I sommers led Vestager et kæmpe nederlag da EU – domstolen underkendte en gigantisk skatteregning til Apple.

Der skabes profit for superrige ejere
Hver gang vi gør brug af en digital tjeneste, leverer vi råmateriale til verdens største virksomheder med base i USA. De udnytter data fra vores brug af internettjenester til at skabe profit for superrige ejere og bidrager til voksende ulighed i verden og USA.

De er eksperter i at undgå at betale skat. De monopoliserer udvikling og kontrol af den strategisk vigtige kunstige intelligens. Kunstig intelligens er både et vækstområde med en årlig vækst på cirka 30 pct. og af militærstrategisk betydning.

Den eneste seriøse konkurrence kommer fra kinesiske virksomheder såsom Baidu, Alibaba og Tencent. Virksomheder som sigter at gøre konkurrence med datagiganterne kan kun gøre det med et stort hjemmemarked. Hver for sig kan de europæiske lande derfor ikke konkurrere.

Europa kan kun være med, hvis man kan samle sig om en fælles strategi. Dette forudsætter en radikal nytænkning og høj grad af samordning af industri -, handels-, teknologi-, og datapolitik.

En ny slags virksomhed
Vi må indse, at Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft repræsenterer en ny slags virksomheder. Det handler om deres gigantiske størrelser. I 2019 lå deres børsværdier mellem 500 og 1.000 milliarder dollars. A.P. Møller Mærsk som er Danmarks største virksomhed, har en værdi på 28 milliarder dollars.

De kombinerer kontrol over dataplatforme med etablering af monopoler baseret på innovation og viden. De lever af at høste data og viden i Europa og andre dele af verden, samtidig med at de via enorme satsninger på forskning og innovation sikrer, at konkurrenter ikke kan indhente dem teknologisk.

Og så har giganterne rigeligt med økonomiske reserver. De har masser af midler til at opkøbe nystartede konkurrenter og kommende konkurrenter. De har tilstrækkelige midler til at opkøbe Europas største digitale servicevirksomhed Spotify (30 milliarder kr.).

De store sætter vilkårene
Google Chrome er den foretrukne internetbrowser på to tredjedel af klodens computere. De store sætter vilkårene og bestemmer. Man så det også da internetgiganten fjernede al dansk musik fra Youtube. Google har ufattelig stor magt. De har også indflydelse på, hvilke restauranter, som vi besøger. De bruger algoritmer, som de kun selv kender. De manipulerer med vores adfærd. Det er dem, der definerer sandheden.

De kan fjerne politisk indhold, når man ikke adlyder Googles regler. De er i stand til at indsamle store mængder af data om os og tjene en masse penge på det.

Storbritannien truer med rekordstore bøder
Hvad det ikke lykkes for EU, tror man kan lykkes i Storbritannien. Hvis de store udnytter deres markedsposition til at få unfair konkurrencefordele, så skal konkurrencemyndighederne kunne give bøder svarende til 10 procent af virksomhedens globale omsætning. Baseret på Googles regnskab for 2019 vil det svare til en bøde på 16,2 milliarder kr.

For Facebooks vedkommende vil en bøde blive på 43,6 milliarder kr.

I USA er man også trætte af monopolet
I USA er 48 stater gået sammen i et tættere søgsmål med tech-giganternes monopol, som de vil have ophævet. Staterne mener, at Facebook har brugt deres magt til at nedkæmpe konkurrenter. I næsten et årti har Facebook brugt sin dominans og monopol til at knuse mindre rivaler.

Herhjemme er folk blevet ligeglade
Herhjemme er folk også blevet ligeglade med overvågning. De tror, at stigende overvågning er et gode for os. Nu hedder det heller ikke mere overvågningskameraer. Det hedder tryghedskameraer.

Midler og tildelinger til Danmarks to hemmelige tjenester – i politiet og forsvaret er steget enormt. Det samme er beføjelserne og mulighederne for at tilsidesætte det der engang blev anset for almindelig retssikkerhed. Hemmelige vidner, hemmelige dommere, hemmelig overvågning, hemmelig aflytning, hemmelige rapporteringer og hemmelige ransagninger.

Befolkningen bliver skræmt
Befolkningen bliver skræmt til at acceptere at det er tryghedsskabende. Truslen for terror er enorm, siger man. Så prioritere man sikkerhed frem for retssikkerhed.

Før i tiden var der en gruppe retsordførere i Folketinget, der konstant råbte højt, når regeringer, tjenester, politiet eller domstole gik for langt. De er der ikke mere. Tænderne er trukket ud og snoren er blevet længere og længere.

Det paradoksale er, at jo større og omfangsrig overvågningen er blevet, des mere har Folketingets politikere stiltiende accepteret det ud fra den angstfulde folkestemning, som man selv har været med til at skabe.

Enten er du med os, eller også er du med terroristerne!

Kilde:

Hver dag opdaterer vi vores Facebook flere gange. Brug søgefunktionen og gå ind i vores digitale database. Her kan du læse en masse om Overvågning, Forsvarets Efterretningstjeneste og Facebook m.m.


Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16