Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Kampen om vaccinen

Det er modigt af Brostrøm. Vi skal foran i køen. Er det nu den rigtige strategi? Der mangler koordination, Logistik og information. Dansk Erhverv og Horesta vil åbne med vaccine-pas om tre uger. Er det kundeunderlag? Er det sikkert? Måske smitter vaccinerede personer. Hvad med de skeptiske – skal de udelukkes af samfundet? Vi kan først ånde lettet op om et års tid. Pludselig mangler der 100.000 vacciner. Dansk Industri fremsætter krav om, at 50.000 nøglemedarbejdere skal forrest i køen. Og her troede ”Den Gamle Redaktør” at man blev vaccineret for at redde menneskeliv. Hvorfor opgiver de få virksomheder, der producerer den livsvigtige medicin ikke patentrettighederne. I Danmark ville et par virksomheder sagtens kunne producere denne medicin. Men nogle virksomheder vil tjene på katastrofen.

Det er modigt af Brostrøm
I øjeblikket er der en kamp i gang om vaccinen. Og der er allerede en debat i gang om man skal have et vaccinepas. Lukkede brancher tror, at man allerede om ganske få uger kan åbne for folk med sådan et pas.

Og det sker inden man ved, om man er immun for sygdommen efter første stik. Noget tyder på at man skal have to stik. Og det har man så valgt at indføre. Men skal man så igen vaccineres næste år? Hvis man nu har fået første og anden stik, er man så stadig smittebærer. Ja se alt dette er man endnu ikke klar over. Selv med den usikkerhed er der organisationer, partier og virksomheder, der tror, at man kan åbne op om et par uger.

Hvorfor lytter man ikke først til sundhedsmyndighederne?

Det er modigt af Brostrøm at love at alle danskere er færdigvaccineret den 27. juni. Og hvis alt ikke åbner til påske, som statsministeren håber, ja så får hun igen på puklen.

Vi skal foran i køen
Kampen om at komme forrest i køen er i den grad ved at blive udkæmpet. Således mener SF, at pædagogerne i børneinstitutionerne skal frem i køen dog ikke foran de ældre og sårbare. Det mener til gengæld sygehusdirektørerne. De vil have de 106.000 hospitalsansatte vaccineret her og nu.

Forresten ja så kan man også lige tage alle ansatte i lægepraksisser over hele landet. Lastbilchauffører, forretningsrejsende og andre mener også, at de skal foran i køen.

Nu snakker man så om, at man til juni kan åbne for festivaler for folk med vaccinepas. Og den første forsinkelse i levering af vacciner er indtruffet. Dette ødelægger hele planlægningen.

Er det nu den rigtige strategi?
Flere vaccinationscentre oplever eller har oplevet, at rigtig mange simpelthen ikke dukker op. Det er tydeligvis ældre, der ikke kan finde ud af at booke sig ind på den hjemmeside, hvor man skal gøre det. Og muligvis bliver dette så betragtet som et afbud. For myndighederne kommer dette som en overraskelse. Men egentlig er det jo ganske naturligt. Mange ældre har ikke den erfaring med PC og NemId.

I øjeblikket kan man heller ikke gå på Borgerservice for at få hjælp. Det er også lukket ned. Om de borger så ikke møder op, ikke igen får muligheden, ved de ikke. Mange steder har sundhedspersonalet i stedet for fået en vaccination. Myndigheden er stolte af at fortælle at ikke en eneste vaccine går til spilde. Men hvad nu med borgerne?

Det burde jo være muligheder for at disse kunne få vaccinationen hos deres egen læge. Og det burde jo være muligt at ældre borgere kunne få hjælp hos kommunale medarbejdere. Mange af de berørte borgere kan jo også være gangbesværede. Vaccinationsstedet kan være så langt væk fra de ældre borger, at disse ikke kan overse det. Det problem bliver man nødt til at rette op på her og nu.

Der mangler koordination, logistik og information
Udsatte personer med diverse sygdomme som for eksempel astma og andre lungesygdomme burde jo også være i første række men har endnu ikke fået besked om dato. Ringer man om, hvornår det er ens tur bliver man henvist til den såkaldte kalender. Men her er det svært at indordne sig i en gruppe. Og ens egen læge ved det heller ikke. Her mangler i høj grad koordination og logistik.

Dansk Erhverv og Horesta vil åbne med vaccinepas
Det virker som lidt af et fantasifoster, at Dansk Erhverv og Horesta allerede nu melder ud at et vaccinepas er nøglen til genåbning allerede 7. februar. Man mener at et vaccinepas skal være adgangskort til restauranter m.m.

Budskabet er, at det ikke kun er personer med et såkaldt vaccinepas, der skal have lov til at spise ude. Organisationen åbner også for, at personer, der kan fremvise en frisk negativ prøve, eller personer, som kan fremvise en antistoftest, skal have mulighed for at gå ud. Det bliver da noget at holde styr på, når man i fremtiden vil ud at spise.

Hvis bestemte grupper får privilegier, fordi de er vaccineret, vil presset på at blive vaccineret stige. Pludselig skal vores samfund deles op med forskellige rettigheder. Er det sådan et samfund, man ønsker sig?

Er der kundegrundlag?
Man mener samtidig at nedlukkede erhverv kunne genåbne hurtigere på denne måde. Men det har jo ingen gang på jorden i restaurationsbranchen. Det er jo ingen grund til at haste det igennem, når så få er vaccinerede.

Det kundelag, som på daværende tidspunkt har været igennem to vaccinationer, er så forbavsende lille, at det vil betyde større udgifter end indtægter for branchen. Og selv om man er vaccineret kan man jo godt være smittebærer.

”Den Gamle Redaktør” her som også er en ældre herre kan først forvente at blive vaccineret første gang omkring første april.

Som borger skal man selv printe passet ud fra sundhed.dk. Men på nuværende tidspunkt er det uvist præcist, hvad det præcise formål med vaccinepasset er. Politisk er det også stor uenighed med formålet.

Måske smitter vaccinerede personer?
Virologer mener, at det er fuldstændig urealistisk, at man begynder at åbne med vaccinepas om tre uger. Det går meget længere tid. De er heller ikke sikker på, at passet får den funktion som Dansk Erhverv og Horesta ønsker. Man ved endnu ikke om personer, der er vaccineret rent, faktisk kan smitte.

Hvad med de skeptiske – skal de udelukkes af samfundet?
Det virker som en skævvridning af samfundet, hvis vaccinepasset skal virke som en gode for visse dele af befolkningen. Egentlig kan man godt forstå at erhvervslivet presser på, men man skal vel også være lidt realistisk.

Vi skal passe på ikke at dele folk op i et A og et B – hold. Der er 10 pct. af borgere, der nægter at tage vaccinen. Og så er der 10 – 15 pct. der overvejer om de skal eller ikke. Nogle bliver nødt til at tale med deres læge, om de kan tåle en vaccine. Og så er det dem, vi allerede har nævnt, de ældre, der bliver placeret på B – holdet, fordi de ikke kan finde ud af systemet på deres PC.

For myndighederne er det lettere og hurtigere med E – boks. Men man har slet ikke overvejet om det er lettere for alle borgere.

Der findes jo også den type mennesker, der ikke vil oplyse deres sygdomshistorik over for en eller anden kontrollør til en fodboldkamp eller koncert.

For samfundets skyld
På et eller andet tidspunkt forlanger luftfarten sikkert at du kan fremvise et covid-pas. Måske skal du i fremtiden vise sådan et, når du møder op på arbejde, til fodbold eller koncert. Og selv om du er imod bliver du sikkert tvunget til det selv om du er på B – holdet.

Dem, der er imod at lade sig vaccinere bliver så tvunget til det – for fællesskabets skyld.

Grækenland presser på at få et vaccinepas. De mangler indtægter fra turisterne. Men flere ledere i EU er skeptiske. De mener, at dette diskriminerer de lande, der ikke er nået så vidt med udrulningen af vacciner. WHO advarer mod forskelsbehandlingen, der kan ligge i udstedelse af vaccinepas.

Vi kan først ånde lettet op – om et års tid
Vi kan vel først begynde at ånde lettet op om et års tid. Det hele handler vel også om immuniteten. Herfra forstår vi udmærket at alle gerne vil åbne. Men er det ikke bedre at lytte til sundhedsmyndighederne. Og så kan ellers bare fortsætte med at give regeringen skylden for det hele.

Dansk Industri vil have 50.000 forrest i køen
Det er bestemt ikke alle, der er enige med sundhedsmyndighederne om deres prioriteringsliste m.h.t. hvem der skal vaccineres hvornår. Således mener Dansk Industri, at der allerede om tre uger skal reserveres 20.000 vacciner til virksomhedernes eksportarbejdere og snarest muligt yderligere 30.000 medarbejdere i samfundskritiske funktioner.

Dette sker på bekostning af ældre medborgere, de såkaldte sårbare i vores samfund. I denne uge er et rekordantal mennesker døde af Corona-virus på plejehjem.

Men DI fastslår, at der blandt deres medlemsvirksomheder er stor opbakning til dette forslag. Man siger, at det er et samfundsøkonomisk perspektiv i at disse 50.000 raske mennesker skal forrest i køen.

Fra lægelig side er kommentaren til dette forslag: 

  • Det hører ingen steder hjemme ud fra en lægelig betragtning. Der er de vacciner, der er. Hvis DI skal have 50.000 vacciner, er der nogle ældre og svækkede, der ikke får de doser. De løber risikoen for en alvorlig Covid-19-infektion.

Sådan sagde professor Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet til Jyllands-Posten.

Skal direktøren foran kassedamen?
Ifølge Sundhedsstyrelsen skal næsten to millioner danskere bestående af frontpersonale i sundhedssektoren samt ældre og svage vaccineres først. Fra april folk i samfundskritiske funktioner. Og derefter står de sidste tre-fire millioner borgere for tur.

Og her troede ”Den Gamle Redaktør” at det handlede om at redde liv.

Men det er åbenbart blevet til en kamp og komme forrest i køen. Der er vel også mange andre vigtige arbejdsfunktioner i samfundet. Således risikerer de butiksansatte, der på arbejde hver dag at stå over for smittede kunder.

Måske er der nogen, der ønsker at direktøren kommer før kassemedarbejderen?

Vaccinen er skævt fordelt
De fattige og mest sårbare lande har ikke fået den vaccine, som man har brug for. Samtidig har de rige lande hamstret. I Danmark har man således bestilt 23 millioner vacciner.

Bookingsystemer er stoppet
Det er svært at planlægge, hvis man pludselig får at vide, at der mangler 100.000 portioner i forhold til, man har lovet. Derfor er bookingsystemer stoppet flere steder.

I København er det lykkedes for de hjemløse at komme foran i køen. Man har fundet ud af, at de er særlig udsatte. Således fandt man ud af 23 nye tilfælde over en weekend på Mændenes hjem. Disse grupper er nu lagt ind i gruppe fem.

Hvorfor skal nogle tjene på katastrofen?
Under HIV – smitten for et par år siden valgte flere lande at ophæve patentbeskyttelsen på den medicin, HIV blev behandlet med. Det betød at landene selv kunne producere den livsvigtige medicin frem for at man skulle købe det af en bestemt medicinalvirksomhed.

Der findes et par medicinalvirksomheder i Danmark, der sagtens selv kunne producere den livsvigtige medicin. Hvorfor er der nogle få virksomheder, der skal tjene på katastrofen.

Hvis nu man kunne finde ud af dette, så kunne flere vel også komme tidligere frem i køen.

Syge ansatte presses på arbejde
Det er ikke smart, når syge ansatte presses på arbejde inden for plejesektoren. Retningslinjer påpeger, at de skal isolere sig selv, hvis de får Corona- symptomerne. Så skal de først møde på arbejde, når de kan fremvise en negativ Corona-test.

Det er meget uhensigtsmæssigt set ud fra et smittemæssigt synspunkt. Grunden til, at medarbejderne presses på arbejde, er mangel på personale.

Personale skal testes en gang om ugen
Justitsministeren har lagt op til at personale skal testes en gang om ugen. I en presseinfo siger man i Salling Group også at personalet bør lade sig teste en gang om ugen. Og man appellerer til at personalet viser samfundssind og lader sig teste. Det er vigtigt, at Salling går forrest, siger man.

HK bakker op om dette, men det har dog også sine udfordringer. Herfra siger man, at arbejdsgiverne bør vise samfundssind og lade deres medarbejdere teste. Det er et spørgsmål, hvornår man skal få det gjort. Fra HK mener man, at det ville være rigtigt hvis arbejdsgiverne lader medarbejderne gå i arbejdstiden.

Der er vedtaget en lov, der giver arbejdsgiveren ret til at anmode medarbejderne til at lade sig teste. Men det skal være sagligt begrundet. Og dette skaber en del forvirring. Hvis man ikke kan gøre det i arbejdstiden, skal man kompenseres for det. HK anbefaler at man lader sig teste, hvis man har mulighed for det.

Lad de private komme til
Dansk Industri mener, at det allerede nu skal indgås aftaler med private aktører, så man hurtigere kan få vaccineret folk. Så kan man også få frigjort sundhedspersonale. Det er også et spørgsmål om hurtigt at genåbne samfundet, genskabe den aktivitet og få et almindeligt liv.

Men det hele afhænger jo også af, hvor meget vaccine, man får. Og så bliver ledelsen hos diverse hospitaler åbenbart prioriteret før selve sundhedspersonalet som er i skudlinjen.

De manglende vacciner betyder i øjeblikket at gruppen 85 år plus må vente. Nu ser det ud til at hele tre forskellige vacciner bliver forsinket eller reduceret. Brostrøms positive melding kan næppe holde. Men nok engang så kan man jo bare give regeringen skylden.

Kilde: 

 Husk at vores Facebook opdateres flere gange om dagen. Inde i vores digitale database ligger der ca. 300 artikler. Brug søgefunktionen.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16