Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nemlig.com – Er det en smædekampagne?

Nu har nemlig.com svaret igen på heftige angreb. Medarbejderne arbejder ikke under hårdt tidspres. De krav, som de er udsat for, er ikke urimelige. Virksomheden er udsat for en smædekampagne med Politiken som pennefører for 3F. Nemlig.com er taget som gidsel, siger virksomheden, der angriber arbejdsforholdene hos Politiken. Minister advarer mod Amazon – lignende arbejdsforhold og venstre kræver en rapport fra Arbejdstilsynet. Vognmænd er underleverandører og der stilles urimelige krav til chaufførerne. Militærfolk ansat som indpiskere og personale inddelt i farvekoder. Man har mellem 9 og 14 sekunder for at finde en vare. Dette er alt sammen opspind, siger man fra nemlig.com. Eksperter kalder forholdene for ”umenneskelige og sundhedsskadende”. Men hvor er Arbejdstilsynet? Parterne har holdt et 4-timers møde. Mnemlig.com har fået 14 dage til at få bragt forholdene i orden. Topaktionær blander sig også i debatten.

Medarbejdere arbejder ikke under hårdt tidspres!
Bestseller – milliardæren, Anders Holch Povlsen ejer 75 pct. af aktierne i nemlig.com.

I en pressemeddelelse beskriver Stefan Plenge – adm. Direktør i net-supermarkedet nemlig.com, at de er udsat for ”den vildeste smædekampagne”. Han angriber bl.a. Politiken og 3F.

Direktøren påstår at det ikke passer, at medarbejderne arbejder under et hårdt tidspres, ikke må drikke en tår vand eller gå på toilettet. Oplysningerne skulle komme fra nuværende samt tidligere medarbejdere i firmaet og interne mails og dokumenter fra virksomheden.

Stor vækst hos nemlig.com
Ifølge direktøren starter sagen med at der ikke er ordnede forhold hos underleverandørerne. Her mener man, at det er disse leverandører, man skal gå til. Men det viser sig nu, at problemerne også eksisterer hos nemlig.com’ s egne medarbejdere.

De kritiske historier rammer nemlig.com på et tidspunkt, hvor de er begyndt at blomstre for alvor. For første gange har man opnået et positivt resultat. 2019/20 har været et rekordår med en vækst på 22 – 25 pct. Da COVID – 19 ramte var man oppe på en vækst på ca. 100 pct.

Krav er ikke urimelige
Ifølge Politiken overvåges de ansatte på lageret og trues med at blive fyret eller sat ned i arbejdstid, hvis de ikke kan leve op til arbejdstempoet. Dette har fået 3F til at opsige en lokalaftale, der gør det muligt for nemlig.com at have deltidsansatte.

Stefan Plenge afviser alle beskyldninger i pressen og fra 3F. han siger, at selvfølgelig stiller man nogle krav til hastighed men disse er ikke urimelige. Han peger på at virksomheden gennem 15 år har haft overenskomst med 3F.

Flere kunder er stoppet med at handle hos nemlig.com efter at Politiken har viderebragt lagerarbejders oplevelser. Endvidere har avisen kigget i Arbejdstilsynets rapporter.

En smædekampagne med Politiken med på den galej
Nemlig.com har i en mail til virksomhedens kunder fortalt, de historier som Politiken videregiver, simpelthen ikke passer. Han mener at det er en smædekampagne arrangeret af 3F og at Politiken ”hoppe på den galej”.

Er nemlig.com taget som gidsel?
Direktøren mener at nemlig.com er taget som gidsel og det skyldes uenigheder om en ny overenskomst. Og de vil fortsætte lige så længe til deres krav er ført igennem siger man fra nemlig.com.

En anden påstand fra nemlig.com er hele tilsviningen af nemlig.com handler om, at 3F ønsker hele distributionsområdet dækket med deres overenskomst.

Vognmænd som underleverandører
Politikken har fortalt hvordan chaufførerne har en 15 timers arbejdsdag fyldt med frygt og stress, hvor chaufførerne bliver presset til at lave tunge løft og aflevere varer så hurtigt, at de får fysiske skader.

Det gælder bl.a. om at undgå bøder på mellem 300 - 5.000 kr., hvis de kommer mere end tre minutter for sent eller for tidligt til en levering, Hvis de afleverer en kasse forkert, skal de betale for indholdet af kassen. Og hvis de glemmer at få emballage med returvarer.

Tager det mere end et kvarter at pakke bilen vanker der også bøder. Ruterne er sammensat så stramt, at det er umuligt at nå.

3F har bedt om navne og adresser på de transportfirmaer, der kører for nemlig.com. Evt. kan en sympatikonflikt etableres fra 3F’s side. Og sådan en vil utvivlsomt ramme nemlig.com.

Man undrer sig over at nemlig.com ikke i kontrakten med vognmændene har skrevet, at de skal overholde dansk lovgivning og danske løn – og arbejdsforhold. Men det vil nemlig.com ikke, da det sikkert vil fordyre nemlig.com’ s produkter.

Bødesystem kørt i over tre år
At modellen med selvstændige vognmænd så får social dumping til at blomstre, er en anden sag. Men hvor selvstændige er de vognmænd? De kører rundt med logoer på bilerne. Og chaufførerne bærer uniformer med nemli.com’ s logo.

På Facebook har nemlig.com lagt en besked ud om, at de ikke var klar over hvilke dårlige forhold chaufførerne arbejder under. Men det var også galt for tre år siden. Da lovede man allerede at bødesystemet skulle afskaffes. Men det er bare kørt videre.

Således koster det 8.000 kr. for at udeblive for en tur. Og i 2014 kostede det 500 kr. for at komme for tidligt.

Skal en virksomhed styres med frygt?
Nemlig.com hævder at Arbejdstilsynet så sent som i februar 2021 har godkendt alle virksomhedens forhold.

Er det en gammeldags ledelse, der styrer virksomheden gennem frygt, spørger en kunde? men direktøren i nemlig.com mener, at 3F er i gang med at ødelægge virksomheden.

En anden kunde mener, at de ansatte skal behandles som mennesker. Kunden arbejder sammen med andre for at finde alternativer. Også på Twitter og Facebook deler folk flittigt deres holdninger. En kunde siger følgende til Ekstra Bladet: 

  • Jeg er rystet. Simpelthen rystet over, at et supermarked, der slår sig op på at være bedre end alle andre i virkeligheden opfører sig som slaveejere.

Også på Trustpilot.dk er der rasende bedømmelser af virksomheden.

Er Politiken pennefører for 3F?
Hvorfor 3F ikke har reageret før nu, kan skyldes at størsteparten af dem på lageret er fra tredjeverdenslande og med en anden etnisk baggrund. De har ikke henvendt sig før. Men det har de nu og de har også henvendt sig til Politiken.

Nemlig.com siger i presseinformationen, at Politiken er blevet ”pennefører” for 3F. Han mener, at det her er tale om en faglig kamp. Han mener desuden, at det er fri fantasi fra Politikens side at arbejdstempoet målt på medarbejderne bliver målt i sekunder. Således skulle hver medarbejder have 9 til 14 sekunder for at finde varerne. Målingerne bliver brugt til trusler om fyringer.

Politikens arbejdsforhold bliver kritiseret
I pressemeddelelsen stilles der spørgsmålstegn ved forholdene på Politikens redaktion, hvor journalister hele tiden er underlagt stramme deadlines og skal stå klar til at rykke ud 24 timer i døgnet 7 dage om ugen, når næste historie skal dækkes. Og så spørger direktøren om: 

  • Hvor mange freelancejournalister er mon tilknyttet Politiken?
  • Og hvilke løn – og arbejdsforhold har de?

Det virker som om at følelserne har taget overhånd. Når man på den måde angriber budbringeren, får man indtryk af, at nemlig.com ikke er interesseret i at kigge indad. Det efterlader også firmaet som kolde og ikke interesseret i at løse de påståede problemer.

Er det Amazon – lignende forhold?
Efterhånden vokser problemerne og er endt med at blive politisk. Således har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard skrevet på Facebook: 

  • Nej tak til Amazon-lignende arbejdsforhold i Danmark.

Både SF og Enhedslisten har stillet spørgsmål i sagen til ministeren. Og Venstre forlanger en redegørelse fra Arbejdstilsynet.

Militærfolk som indpiskere
På lageret i Brøndby er flere ledende medarbejdere tidligere militærfolk. Ofte fungerer disse som indpiskere i form af tilråb. Hvis det går for langsomt, bliver det noteret og tonen er hård.

I et tidligere Facebook-opslag fra søger nemlig.com’ s logistikdirektør: 

  • 2-3 dygtige tidligere sergenter eller oversergenter søges til et performanceteam hos nemlig.com. 
  • Deres opgave består i at give tilbagemelding og opfølgning på medarbejderperformance.

Personale inddelt i farvekoder
Logistikdirektøren har selv en militær fortid.

Når medarbejdere klager over fysiske smerter, bliver man bedt om at tage en smertestillende og så ellers arbejde videre. Produktiviteten bliver fulgt på skærme. Og man bliver inddelt i farvekoder alt efter hvor hurtig man er. Er de i grøn, er der ingen fare, fordi de er ”100 procent eller mere” effektive.

Daler de ansattes produktivitet, så ryger de ned i den gule eller den røde gruppe. Her risikerer de at få advarsler, bliver sendt hjem uden løn eller fyret. Det tæller også ned, når de ansatte går på toilettet.

Umenneskelige og sundhedsskadende
Pladsforholdene er heller ikke optimale. Ofte må man skubbe til kollegaerne. I alt er 1.400 medarbejdere ansat på lageret. Man benytter sig også af deltidsansatte med op til 15-timers vagter.

Eksperter kalder i Politiken forholdene for: 

  • Umenneskelige og sundhedsskadende 
  • Urimeligt belastende fysisk såvel som psykisk

Arbejdspladsvurderingen fra 2019 viser iflg. Politiken, at to ud af tre ansatte på lageret har smerter på grund af deres arbejde inden for de sidste tre måneder.

En stor del af lagerarbejderne er ansat på kontrakter, hvor de kun er garanteret tre timers arbejde fem gange om ugen. Men åbenbart har 3F nu opsagt denne del af lokalaftalen.

14 dage til at få bragt forholdene i orden
3F og nemlig.com har holdt et 4– timers møde, hvor fagforeningen har givet virksomheden 14 dage til at få løst deres arbejdsmiljø – problemer. Man skulle så tro, at det var en opgave for Arbejdstilsynet. Med til det omtalte møde var også Dansk Erhverv.

Debatten på de sociale medier fortsætter. Her er der mange, der opfordrer til at boykotte nermlig.com. det kan føre til at man begynder at handle hos en konkurrent.

Topaktionæren har blandet sig i debatten
Nu har Anders Holck Povlsen også blandet sig i debatten. Han siger bl.a. 

  • Jeg følger naturligvis udviklingen i nemlig.com. og ser på kritikken med stor alvor. Vi kan ikke være tjent med, at nogen og særligt ikke vores kunder tror, at det er noget forkert i nemlig.com. Alle medarbejders trivsel og motivation er helt afgørende, og virksomhedens ånd og værdighedsgrundlag er bevis herfor

Kilde: 

Husk at vores Facebook bliver redigeret flere gange dagligt. På vores hjemmeside finder du ca. 3.000 artikler i vores digitale arkiv.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16