Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nørrebrogade - i forandring

Offentliggjort 10. september 2006

Snart skal Nørrebrogade gennemgå en omfattende trafikregulering. Man vil selvfølgelig spørge borgere og organisationer. Måske også Nørrebro Handelsforening? Men allerede nu, bliver politikerne påvirket af undersøgelser, som Københavns Kommune har fået gennemført.

Vi kigger på en af disse undersøgelser, og de mangler, sådan en undersøgelse efterlader.

Firmaet Gehl Architects har for Københavns Kommune givet deres bud på, hvad man kan gøre ved Københavns førende handelsgade. En række spændende tiltag. Desværre tager firmaet ikke de initiativer med, som allerede er sat i værk, eller som er i støbeskeen. Der sker virkelig meget på Nørrebro i øjeblikket, måske et lille stykke fra Nørrebrogade. Men det er initiativer, der skulle gavne hele Nørrebro.

Nørrebrogade er gennemskyllet af deres egen tidevand af fodgængere, cykler, biler og busser. Det er nerve, sjæl og mangfoldighed. Gaden er berømt og berygtet, med 4 kilometer butiksfacader.

Arkitektfirmaet fastslår, at et attraktivt fodgængermiljø kræver en hyppig variation i facaderne, hvilket betyder, at der skal være et skift for hver 6 – 10 meter, med almindelig gå – hastighed. Man foreslår, at der bliver udarbejdet et facadekatalog. Et godt forslag, men det er bedre, at andelsboligforeningerne opstiller et krav til, hvordan en facade skal se ud. Den etniske grønthandler har næppe overskud til at få ændret facaden.

  1. Nørrebro Station til Farumgade – ankomst og opløsning

Strækningen indeholder overvejende boliger og handel. Nørrebrohallen er det store kulturelle og idrætsmæssige samlingspunkt. Udendørs servering hos Cafe Castro, kalder arkitekterne for Nørrebrogades eneste cafe med udeservering. Det passer nu ikke.

Man mener, at den lave bebyggelse mellem Nørrebrogade og Føtex – bygningen skal ryddes. Man bør overveje, at bygge en basar på området. Det er nu fire – fem år siden, man startede diskussionen om et torv, men det er som om, man ikke rigtig ved, hvad det skal bruges til. Og det var egentlig Nørrebro Park Kvarterløft, der startede diskussionen om basar – bygningen. Men da var der tale om, at den skulle placeres ved fragtmandshallerne. Egentlig var disse planer for længst lagt på hylden.

Og skal man bare jævne nogle bygninger med jorden, fordi de ikke lige passer ind i et smart designet bybillede. Disse bygninger, repræsenterer både arbejdskraft og omsætning.

Arkitektfirmaet kårer samtidig, Nørrebrogades værste facade. Det blev El – giganten. De kalder den for brovtende og ufølsomt design.

Kritikken går også på pladsen foran Nørrebrohallen. Den fremstår ikke specielt venlig, og dens funktion er uklar. Også selve Nørrebrohallen får et skud. Dens ramponerede og aflukkede udseende, bidrager ikke til stemningen i området. Nej, kære arkitekter, så skulle i prøve at kigge indenfor i hallen. Selv har man i årevis gjort politikerne opmærksomme på problemerne. Det ser også ud til at Partnerskabet vil gøre noget ved sagen. Partnerskabet er Real Dania og Københavns Kommune, der hver har skudt 50 millioner kroner ind i forbedringer på Ydre Nørrebro. Her er det Den Grønne kile, som for hovedparten, men også DSB – grunden, hvis kommunen snart kan overtage grunden. Selv om fredningen af Fragtmandshallerne ikke blev til noget, skal ministeren tage stilling til to ankesager. Det kan godt tage et halvt år ekstra.

Men alt dette nævner arkitekterne ikke noget om.

Man kan godt være enige, når man siger, at fodgængerne ikke har de bedste forhold ved Nørrebro station. Arkitekterne kalder området for lettere kaotisk, med slidte facader.

Man fremhæver nogle særlige steder

Ja, og firmaet, der analyserer forholdene, nævner heller ikke det kulturhus som Områdefornyelse Mimersgade, arbejder med.. Her er der tale om tre mulige placeringer, hvis man kan finde nok sponsorer.

  1. v. Nørrebrohallen
  2. v. Fragtmandshallerne
  3. v. Mimers Plads.

Nørrebro Park Kvarterløft kæmper for et kulturhus i Hillerødgade. Det bliver spændene at se, hvad der sker.

Gehl arkitekterne foreslår at man på det første stykke, gør følgende

  • Nyt byrum, En ny forplads kan give luft og værdighed til ankomsten ved Nørrebro station.

  • En ny forplads kan bringe fokus og orden. Potentiale for f.eks. basar – og randbebyggelse i skala, der matcher, det omgivende kvarter

  • En ny indgang til Nørrebrohallen, med åbning mod pladsen, kan give pladsen færdsel, retning og mål.

  • Pladsen foran Fona, bør udvides med opholdsmuligheder og beplantning.

  1. Farumgade til Runddelen – Det lange stræk


Nørrebrogade opleves her som overordnet konflikt mellem funktionerne trafik og oplevelse. De mange butikker og fodgængere opleves som et sted, hvor man ikke har lyst til at opholde sig. Det er for støjende, klaustrofobisk og bildomineret.

Sidegaderne forekommer ens og uinteressante. Slidte facader gør sit til, at man ikke gider, at opholde sig her.

Det er adskillige ansatser til sidegade – pauser, men de er optaget af reklamer, varer eller bunker af cykler. Ingen siddepladser tilbydes. Det man glemmer, at nævne, er , at også kommunens reklameskilte gør sit til, at ødelægge tilgangen til sidevejene.

Forpladsen til Stefanskirken bruges ofte til kultur – arrangementer. Men oftest er den tom og mørk. Intet inviterer til ophold her.

Handelen trives godt, men der mangler pauser, ro og kvaliteter i facader og materialer. En ny udformning af Runddelen og forpladsen foran Stefanskirken vil transformere strækningen fuldstændig Fjernes niveauforskellen i gaden, kan færdslen ske på en fælles flade med differentieret belægning.

Ved Runddelen skal kørebanen indsnævres, og nytænkes området, kan Runddelen genvinde sin tabte status som Nørrebrogades samlende byrum.

  1. Runddelen til Kapelvej – Den store pause

Tællingen viser her, at der er færre fodgængere her, end under gruppe 2, hvor der var flest fodgængere.

Strækningens rekreative karakter burde understøttes ved at invitere flere fortovsrestauranter og andre, der kan inddrage fortovet til at stoppe og sidde ned.

Udvides fortovet på solsiden langs med husrækken, vil det sammen med en reduceret trafikmængde kunne betyde et attraktivt miljø medkontakt til bylivet og udsigt til kirkegårdens skovbryn. Nørrebro Handelsforenings loppemarked roses for en god aktivitet.

Mon ikke politikerne lige skulle kigge på restaurationernes afgifter ligesom handelsforeningens loppemarkeds afgifter er konkurrenceforvridende i forhold til andre loppemarkeder i nærheden, der ikke betaler afgift.

Strækningen er en særegen oplevelse af kulturel mangfoldighed.. Ikke uden grund kaldes strækningen Shawarma – gaden. Runddelen virker som et sted, hvor man ikke gider, at opholde sig. Undtagelsen er foran Cafe Runddelen.

Bænke, udendørs – servering og en minimering af støjen vil gøre strækningen mere attraktiv.

En genåbning af hovedporten til kirkegården, kan være med til at skabe formål og retning til Runddelen. Lyssætning på trækronerne vil tilføje gaderummet liv og poisi, og gøre pausen nærværende også om aftenen. En ny kirkeplads, samt Sjællandsgade som sivegade, vil knytte kvarteret bag til Nørrebrogade.

En udvidelse af fortovet kan give rum til mere udeservering og lignende aktiviteter med visuel kontakt til kirkegårdens skovbryn. Murens forløb er monotomt og kedsommelig. Arkitekterne foreslår, at kunstnere inviteres til at udforske murens rummelige element. Det prøvede Nørrebro handelsforening faktisk engang. Men er muren ikke fredet?

  1. Kapelvej til Søtorvet – Den kosmopolitiske gade


Omkring Ravnsborggade viser tællingen mange fodgængere, særlig ved arbejdstidsophør.

Her er handelen præget af mange specialbutikker, helsekost, skomagere, skiudstyr, guldsmed m.m. Dertil kommer to teatre og en del barer og restauranter.

Ravnsborggade har en særlig status med marskandisere og genbrugsforretninger..

Strækningen er nok den mest mangfoldige del af Nørrebrogade, og den mest livlige i nattetimerne, ikke mindst på grund af nærheden til Skt. Hans Torv og indre by.

Konflikten her, hedder trafik og oplevelse. Mange lyskryds, overfyldte veje og cykelstier gør det ikke let, at færdes her. Der appelleres ikke til ophold, trods stor mangfoldighed.

Gadeudstyret er slidt og overklistret af plakater. Om mandagen ses weekendens branderter i form af henkastet affald, der særlig her, hober sig op.

Man burde gøre noget ved beplantningen ved broen. Der skal dannes en regulær port. Ravnsborggade burde kunne opnå samme status som Elmegade og Skt. Hans Torv.

Mange af forslagene er fornuftige. Men hvordan vil ændringerne påvirke handelslivet?

Nørrebro Handelsforening vil kontakte butikker på Vesterbro og Frederiksberg, hvor der også er foretaget trafikændringer.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16