Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Jobtynani

Offentliggjort 12. april 2008

Behandler vi de arbejdsløse korrekt? Mange føler sig overvåget og ydmyget. Burde man ikke i stedet for overadministration gøre mere ud af matchning og coaching? Dagpenge bliver fjernet grundet administrative fejl. Arbejdspladser modtager masser af ansøgninger, fire ansøgninger skal sendes hver uge. Er der så mange ledige jobs tilbage? Tilskuddet til voksenlærlinge er opbrugt.

  • Vi takker for din ansøgning, men vi har modtaget 225. Du kom desværre ikke i betragtning.
  • Vi har modtaget 175 ansøgninger, og skal desværre kun bruge en.
  • Vi har modtaget en overvældende antal ansøgninger omkring 275, desværre er du ikke kommet i
  • betragtning.

Der indløber mange jobansøgninger til virksomhederne i øjeblikket. Beskæftigelsesministeren har bebudet, at de arbejdsløse skal søge mindst 4 jobs pr. uge. Modsat får de arbejdsløse mange afslag, hvis de overhovedet hører fra arbejdsgiveren.

Samfundsnassere

Hver uge skal den ledige bekræfte, at man er arbejdssøgende på jobnet.dk Ikke uden grund følger mange arbejdsløse sig som et forfulgt mindretal, der alle over en kam bliver beskyldt for at være ”samfundsnassere.”

Ja nogle rigtige dovendidrikker, der skal have en ekstra rusketur, for at komme op af dynerne og i arbejde.

Man bliver indkaldt til det ene møde efter det andet. Gud nåde og trøste, hvis noget går galt. Man skal skrive under på en masse blanketter.

Ifølge en ny meningsmåling fra Wilke offentliggjort i Dansk Arbejdsgiverforenings magasin Agenda, mener halvdelen af danskerne, at dagpangeperioden skal halveres til to år. Til gengæld skal man starte på et højere nivue. Efter seks måneder skal man ned under det nuværende nivue.

14 millioner ansøgninger om året

A – kassernes Samvirke har regnet ud, at såfremt man skal opfylde kravet, skal der sendes 14 millioner ansøgninger om året.

Man kan dog søge et mindre antal stillinger pr. uge, men så skal der også begrundes i medlemmets alder, uddannelse, helbred, erhvervserfaring og udbudet af arbejde.

Men en arbejdsløs på 59 år, der har to måneder til sin efterløn skal også søge 4 stillinger om ugen, og møde op til alle indkaldte møder.

Er det motiverende at sende 4 ansøgninger om ugen?

Man burde måske gøre noget ud af coaching, matching og sparring. Eller lære de arbejdsløse, hvordan de søger uopfordrede stillinger. Det er ikke motiverende og meningsfuldt at sende 4 ansøgninger ud hver uge.

Det giver ikke jobs. Arbejdsgiveren mærker straks, at ansøgningen kun er en ”pligt”. De finder dem ikke seriøse nok.

Men A – kasserne skal kontrollere, at den ledige sender 4 jobansøgninger af sted hver uge. Regningen for den øgede administration skal betales af det offentlige via skatten og et a – kassekontingent.

Virker Jobnet?

9 ud af 10 medlemmer af 3F`s a – kasse får ingen henvendelser fra arbejdsgivere som følge af, at de har CV liggende på jobnet.dk, skriver Nyhedsavisen 3F. Når de så endelig får en henvendelse, drejer det sig om et vikarjob, deltidsjob eller støttet beskæftigelse. Reelt har kun 6 – 7 % af de ledige fået et fuldtidsjob via jobnet.dk

Næsten 6 ud af 10 virksomheder spørger allerede ansatte, når de mangler medarbejdere. Desuden bruger de deres faglige og personlige netværk og annoncerer i aviser og blade. Kun 18,4 % af de virksomheder, der har deltaget i 3F´s stikprøveundersøgelse har fundet deres nuværende medarbejdere i cv – basen.

Gamle stillinger bliver ikke slettet

I København har man lavet en delundersøgelse af de stillinger, der var opslået på Arbejdsmarkedsportalen.

Officielt skulle der være 3.300 stillinger, der kunne besættes. Efter at en gruppe havde gennemgået disse jobopslag viste det sig, at kun 1/10 var relevante og mulige jobs.

Hos 3F gik man ind på knap 15.000 jobordre. Det viste sig kun at være 918 reelle jobs. 13.650 var forældede – der var tale om gamle jobordrer, som hverken jobcentre eller arbejdsgivere havde slettet i systemet.

Masser af job - databaser

Det så sandelig også mange jobbaser at tjekke: Jobindex, Jobnet, Ofir, Jobzonen, Jobfinder, Stepstone, Monster, Jobgenvejen, Wingmanager, Profiljob, Finansjob, Off – stillinger, Ledermatch med flere. Husk at finde ud af, hvad det er for et firma. Stryg dem lidt på hårene i din ansøgning.

Fra det virkelige liv.

Og så en historie fra det virkelige liv.

Er du arbejdsløs er det en god ide, at abonnere på telefonudskrifter. Og gem endelig dine e – mails. Det er ikke nødvendigvis, fordi det er Jobcentret, der laver fejl. Men der er de konsulenter, som du har pligt til at besøge. Bliver de syge, og du skal have ændret mødetidspunkt, så får du et problem. Således mangler en arbejdsløs pludselig tre ugers dagpenge. Vedkommendes problem startede en dag hun var på vej til et såkaldt konsulentmøde, da en bil påkørte hende. Det var godt, at vedkommende kunne dokumentere påkørslen med en seddel fra skadestuen.

Uden grund er disse tre uger ikke blevet udbetalt, og der er ikke indløbet nogen som helst advarsel fra vedkommendes a- kasse. Som arbejdsløs har du flere pligter end rettigheder. Flere dages telefonopkald og mails gav ikke nogen afklaring. Flere henvendelser til vedkommendes fagforening, har ikke givet nogen som helst resultat. Der bliver ikke ringet tilbage, og der bliver ikke sendt mail. Som arbejdsløs er man dømt på forhånd.

Dårlig information

Medarbejderne i jobcentre og på a – kasser bruger også tre fjerdedel af deres tid på skemaafkrydsning og formularstempling i stedet for at kortlægge de lokale arbejdsmarkeder og i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner at skaffe de ledige en opgradering. Men er det en undskyldning over for den ledige, der skal klare sig uden tre ugers dagpenge. Man har ikke gidet informere vedkommende.

En sagsbehandler pr. 8 arbejdsløse

I dag er der ansat en sagsbehandler pr. 8 ledige, så man skulle jo tro, at det var tid til en ordentlig information. I 24timer påstås det, at der er lige så mange til at passe på de ledige som til at passe børnene i de danske børnehaver.

Kommuner kan spare masser af penge

Der er ellers god grund til at få folk i arbejde. Landets kommuner kan spare 1,2 milliarder kroner, hvis de bliver bedre til det kunststykke. Alene Københavns Kommune kan spare næsten en halv milliard viser en ny undersøgelse foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Nej til supplerende dagpenge

Regeringen har flertal for, at der kun kan udbetales supplerende dagpenge i 30 uger. 3F og FOA har lavet en kortlægning for Politiken. Den viser, at det typisk er kvinder oppe i årene, der vil miste dagpenge. Således vurderer A – kassernes Samvirke, at 5.000 lønmodtagere i løbet af et år vil miste deres dagpenge.

På den bekostning sparer regeringen 700 millioner kroner i løbet af få år på dagpengeområdet.

Nej til voksenlærlinge

Også ordningen med voksenlærlinge har mistet sit tilskud. Det blev så stor en succes, at pengene er brugt. Tilskuddet var vigtigt, så ufaglærte på den måde kunne mindske manglen på arbejdskraft.

Over 3.000 ufaglærte over 25 år vil mangle tilskud, og kan dermed ikke få en uddannelse, mener Håndværksrådet.

Frafald på ungdomsuddannelsen

Om 2 år udløber fristen for regeringens plan om, at 85 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Noget tyder på, at pigerne når at opfylde dette, men drengene langt fra. Frafaldsprocenten på erhvervsskolerne er på cirka 40 %. Med dette tal er det svært at nå målet med at 95 % skal have fuldført en uddannelse i 2015.

Noget er galt. Mens arbejdsløse slås med jobtyrani og gerne vil have et job, er der ifølge Dansk Erhverv omkring 70.000 ubesatte stillinger på landsplan.

Den reelle arbejdsløshed er større

Officielt er der 57.800 arbejdsløse. Men den reelle arbejdsløshed er på over 150.000. Så mange mennesker modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp eller er i aktivering. Men mange af dem, der er på kontanthjælp (60.000) kan ikke yde den produktivitet, som der ønskes. De er i den laveste matchgruppe.

Skal væksten i dansk økonomi bibeholdes på 2,2 % er der brug for en øget beskæftigelse på 157.000 fuldtidsansatte.

En gang ugentlig

Landets 91 jobcentre har pligt til at indkalde modtagere af kontanthjælp til en samtale hver tredje måned. Men en analyse fra Kommunernes Landsforening viser, at der ikke er sammenhæng mellem hvor ofte jobcentrene får indkaldt rettidigt hver måned til samtale og deres evne til at skaffe de arbejdssøgende i job.

I en forsøgsordning skal langtidsledige nu møde op en gang ugentlig. Der er afsat 12 millioner kroner til projektet, der vil omfatte 2.000 kontanthjælpsmodtagere.

Presset på efterløn

Den nye jobplan lægger op til, at ældre får en skatterabat på 100.000 kr., hvis de er i arbejde som 64 – årig. For at få den skattefrie sum på 100.000 kr., skal man dog have tjent 250.000 kr. i hvert af de fire år forud. Personer, der fylder 60 år i 2012 er dog den sidste årgang, der nyder godt af denne ordning.

Men er det nødvendigt med denne ordning. Hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen siger i en pressemeddelelse:

  • Arbejdsgiverne bruger efterlønsordningen til at presse ældre medarbejdere ud, selvom de gerne vil arbejde. Omkring hver tredje af de 61 – 64 årige bliver presset på efterløn som følge af fyringer, fratrædelsesordninger, manglende seniorordninger eller svigtende helbred. For de 60 – årige er det over halvdelen. Skal færre vælge efterlønnen må arbejdsgiverne selv tage ansvaret for at holde på deres medarbejdere og ikke over en kam fravælge ældre jobansøgere. Det er ikke raketvidenskab, men sund fornuft.

Mange 55 – 59 årige er i løntilskudsjob. Det kan højst vare et år. Så går man ud i almindelig ledighed igen i 6 måneder, for så igen at få et løntilskudsjob. Det må gerne være i samme virksomhed. Det foregår så ind til man er 60 år og tvinges på efterløn på den lave sats.

Forlængelse af sygedagpengeperioden

Forlængelsen af sygedagpengeperioden fra 15 til 20 dage er en ekstra afgift på arbejdskraft. I praksis betyder det, at marginaliserede gruppers adgang til arbejdsmarkedet begrænses, fordi arbejdsgivere straffes på pengepungen for at udvise et socialt ansvar.

G – dagsordningen udvides

På samme måde sker det med G – dagsordningen. Den bliver udvidet fra to til tre dage. Den vil ramme brancher med korttidsansatte for eksempel vikarbureauer. De to regler er en hæmsko for det rummelige arbejdsmarked.

Udviklingen er ved at vende

Hvis de sidste ledige skal i arbejde, skal det ske snart. Meget tyder på, at udviklingen er ved at vende, og at arbejdsløsheden er på vej op. 40 % af de nyudlærte murersvende i København har fået fyresedlen. Tømrerfaget har lignende problemer.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16