|
|
Luk BILKA Fields
DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 8a, 2650 Hvidovre
Telefon 365 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk
PRESSE-NOTAT Bilka i Fields.
Kun een anstændig opførsel for A.P. MØLLER/DANSK SUPERMARKED
Luk BILKA Fields
Med kendelsen i Østre Landsret om, at BILKA i Fields er ulovligt opført, er der kun en anstændig opførsel, nemlig at ejerne A.P.MØLLER/DANSK SUPERMARKED ændrer BILKA til et supermarked på 3.500 kvm, som er lovligt,og lader andre butikker blive etableret i de frigjorte områder.
Som Danmarks største virksomhed og hovedaktionær i DANSK SUPERMARKED (BILKA, FØTEX, NETTO) kan man ikke hos A.P. Møller sidde en så klar dom overhørig. En dom, som hverken bør overraske ejerne eller den politiske ledelse i Københavns Kommune, påpeger Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger.
Der blev handlet på kanten af loven i Horsens og nu også helt klart på Amager. Den går ikke, hverken for lille hr. Jensen med en ulovlig carport på Fanø eller for store A.P.Møller med BILKA i FIELDS. Sagen bør ikke forhales med en anke til Højesteret. Det vil være en parodi.
Skær igennem nu: Erkend fejltagelsen, nogle kalder det fifleriet. Luk BILKA og indret eventuelt et supermarked på 3.500 kvm, som er lovligt. Alt andet er uanstændigt. |
|
|