Cowi har beregnet, at den negativ effekt på samfundsøkonomien med en betalingsring udgør 7,8 milliarder kroner. Trafikken vil falde markant i centrum, men kun 4 pct. i det øvrige område. Bilejere betaler i forvejen 40 milliarder kr. om året. Private veje kan blive et alvorligt problem inden for betalingsringen. Billetpriserne stiger, antagelig også i 2013. Københavns pendlere kan fortsat forvente ståpladser og forsinkelser i den kommende tid. Socialdemokratiske borgmestre advarer mod en forhastet beslutning om betalingsring.
Dyrere at bruge den kollektive trafik
Næste år bliver det dyrere, at trække bilet til bus, tog og metro. Samtidig er det muligt, at være bilist for 1.000 kr. om måneden. Således kan mindst 10 personbiler i dag fås for under 90.000 kr. i Danmark.
Skulle benzinprisen har fulgt prisudviklingen i den kollektive trafik ville en liter benzin i dag koste 39 kr.
På den måde er det ikke mere markant billigere, at tage den kollektive trafik. Miljøbelastningen vil tiltage. Egentlig ville samfundet være mere tjent med at nedsætte billetpriserne. Men enhver nedsættelse koster penge for samfundet. Man kan vel næppe forstille sig et busselskab, der i dag konkurrerede på markedsvilkår uden statsstøtte.
Den kollektive trafik er steget meget hurtigere end næsten alt andet i samfundet. Det er en rigtig dårlig signalværdi. Regeringen har en klar målsætning om, at flere skal bruge den kollektive trafik.
Hvor er infrastrukturen?
Hvorfor samler man ikke alle trafikselskaber under et. Koordinering af den kollektive trafik er dyr. Det må da ganske givet give billigere billetpriser.
Måske også stigning i 2013
Og det er ikke utænkeligt, at billetpriserne også stiger i 2013. Ja. Man kan sige, at det er langt ned til den tier som Willy Søvndal lovede for et busklip i hovedstadsområdet.
I valgkampen fik man ellers det indtryk, at nu skulle billetpriserne ned. Nu stiger den kollektive trafik nøjagtig som den borgerlige regering havde forudsagt. Men nu får man så pludselig den besked, at bedre og billigere kollektiv trafik ikke skal hastes igennem. Ja talte om en nedsættelse til op mod 40 pct.
Hvis denne udvikling fortsætter vil en rød regering sikkert kigge på bil – og benzinafgifter.
Danskerne kræver billigere biletter
Men danskerne kræver billigere billetpriser, hvis de skal skifte til kollektiv transport. Men også mere direkte forbindelser og flere tog til tiden er nogle af barrierne. Men udviklingen går i den forkerte retning. DSB har netop meddelt, at pendlerne ikke skal forvente bedre vilkår i den nærmeste fremtid.
Ståpladser og forsinkelser
Et 7 – zoners kort fra Birkerød til København vil fremover koste 1.050 kr. Og man er ikke sikret siddeplads. For det sker ofte, at der bliver indsat korte tog for at få materiellet til at gå op.
Og det sker også, at forsinkelser betyder at børnene ikke kan hentes i børnehaven eller vuggestuen. Så er det godt man har en svigermor til rådighed.
Man appellerer til butikkers fleksibilitet m.h.t. åbningstider, men det samme gælder ikke til offentlig service.
Billigere priser står i regeringsgrundlaget
Nu står de røde politikere så i kø med at forsikre, at priserne vil blive nedsat så snart, at det er råd til det. Men mon det sker, inden betalingsringen indføres. I øjeblikket er underskuddet på 95 milliarder kroner, så det har nok lange udsigter.
I regeringsgrundlaget stos det, at de tre partier vil skabe bedre og billigere kollektiv trafik i og omkring Hovedstadsområdet.
Socialdemokratiske borgmestre protesterer
Mange sjællandske kommuner er skeptiske over for regeringen m.h.t. om de når, at få den kollektive trafik på plads inden betalingsringen. Også socialdemokratiske borgmestre er skeptiske. De mener, at en af de afgørende forudsætninger for en betalingsring er forsvundet efter at billetpriserne er steget.
Og de 15 borgmestre har en pointe, når de siger, at erhvervslivet skal tages med på råd. De vil have lavet en undersøgelse, der går ud på, hvad sådan en ring, betyder for erhvervslivet.
Ingenting på tegnebrædtet
Togene er utidssvarende på grund af IC 4 – skandalen. Og der er stadig ikke nok p – pladser ved stationerne.
De forbedrede bus – og togafgange er endnu ikke på tegnebrættet. Og omegnskommunerne kræver massive investeringer, før en betalingsring etableres. De samme synspunkter giver et af regerings støttepartier, Enhedslisten udtryk for.
Men loven om trængselsafgifter skal hurtig gennem papirmøllen. Der bliver ikke meget tid til en offentlig høring.
Der stilles krav
Der har slet ikke været tale om langsigtede investeringer sammen med omegnskommunerne. Således forlanger omegnskommunerne:
- Flere busser
- flere tog
- bedre regionale linjer
- hurtigere trafikforbindelser
- p – pladser ved stationer
Man mener, at borgerne i omegnskommunerne kommer til at betale en stor pris, derfor burde borgmestrene allerede for lang tid siden været taget med på råd. Drøftelser og samtaler har slet ikke været ført.
De 15 omegnskommuner repræsenterer i alt ca. en million indbyggere. Og borgmestrenes største frygt er, at trængselsproblemerne bliver flyttet ud til omegnskommunerne.
Hvor effektiv er DSB?
Men hvor effektiv er DSB egentlig? Vi har tidligere skitseret, at udgifterne efterhånden overstiger indtægterne. De ansatte er gennemsnitlig syge i tre uger, og det er temmelig langt mellem skrivebordene. En rapport fastslår, at det er nødvendigt at frasælge en del ejendomme.
I medarbejderkredse er stigende utilfredshed. Medarbejderne mener, at det er dem, der går ud over i takt med underskuddet.
Forbedringer af IC 4 om fem – seks år
En anden rapport siger, at det vil gå fem – seks år, for at få et IC – 4 tog til at køre 20.000 km mellem hvert nedbrud. I øjeblikket er gennemsnittet mellem 1.770 og 2.014 timer. Mo dette er med i transportministerens overvejelser?
Hvor er alternativet?
Man må gå ud fra, at når betalingsringen tages i brug, ja så står et godt, miljørigtigt og billigt alternativ til rådighed for Københavns 150.000 pendlere. De lovede investeringer i infrastrukturen kan umuligt gennemføres i den tidsplan, som trafikministeren har skitseret.
Tværtimod er servicen blevet dårligere. Togafgange er ustabile, der er ikke nok plads, og der er masser af forsinkelser.
Hvad med den regionale udvikling?
Og hvad med den regionale udvikling? Der skal nødigt gå for meget københavneri i betalingsringen. Hvorfor skal tilværelsen besværliggøres for mange borgere uden for København?
Og jo længere ud ringen lægges, jo flere borgere rammes. Flere skift besværliggører og forlænger også rejsetiden.
Private veje giver problemer
Inde i betalingsringen kan bilister blive sendt ud på omveje for så at ende i en kø. Det skyldes, at 90 private fællesveje risikere at blive lukket, gjort ensrettede eller forsynet med trafikchikane. Baggrunden er en ny vejlov, som skal sende bilister ud på de større kommuneveje.
På denne måde kan trafikken risikere at blive afviklet mindre smidigt. Problemet er størst på Amager. Bilisterne kan risikere at ende i en labyrint. Myldretiden og køerne vil blive længere.
I villakvarterne opstår der mere trafik omkring betalingsringen. Og mange bilister vil sikkert finde smutveje uden om ringen.
De andre betalingsringe
Man henviser hele tiden til Londons betalingsring. Her har borgmesteren erklæret at en betalingsring skal implementeres fornuftig og med hensyn til borgerne.
I London er der ingen bomme og i stedet tager kamaraer billeder af bilens nummerplader. Man betaler forud eller lige efter. Men her har man også oplysningspligt. Det kan man via mobiltelefon, internet eller i en kiosk.
I Stockholm hæves der et beløb via skattebiletten. I Singapore er systemet baseret på betalingskort. . På ring – og indfaldsveje er der placeret en række porte, som automatisk trækker betaling på kortet.
Forurening nedsat 8 – 12 pt.
Grunden til at der blev etableret betalingsringe i London og Stockholm var, at det skulle forhindre trafikpropper og trængsel, og ikke for at reducere luftforurening, som i København. I begge byer er forureningen, alt efter hvilken type, man ser på, reduceret med 8 – 12 pct.
Både i Stockholm og i London er trafikken reduceret med ca. 18 pct.
Varebiler og busser er problemet
Betalingsringen reducerer antallet af personbiler, der kører på benzin. Det betyder. At især CO2 udledningen bliver reduceret.
Men forurening, der fører til lungeinfektioner, kommer fra dieselkøretøjer, som for eksempel varebiler. Lastbiler, taxaer og busser.
Smarte eksperter har påpeget, at disse dieselbiler skal betale mere for at køre ind i betalingsringen, da de forurener mere.
Bilejere betaler 40 milliarder kr årligt
De danske bilejere lægger hvert år 40 milliarder kroner i den danske statskasse. I dag betaler de danske bilejere, verdens højeste bilafgifter. Og dem, der dagligt er tvunget til at passere betalingsringen må så betale ca. 11.100 kr. om året.
Trafikken vil falde markant i Indre By, men ikke i det øvrige hovedstadsområde (ca. 4 pct.).
Negativ effekt på 7,8 milliarder
Det er mærkelig, at man har opgivet alternativer som en havnetunnel og en motorring 5. COWI har analyseret sig frem til, at betalingsringen giver en negativ effekt på samfundsøkonomien på op mod 7,8 milliarder kroner.
Siden indeholder adskillige artikler om Betalingsringen, Trafik og Infrastruktur. |
