Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Optimismen er væk

Pessimismen har ramt detailhandelen på Nørrebro. Dette skyldes både lokale, nationale og internationale forhold. Den store forbrugsfest lader vente på sig. Forbrugerne ved ikke, hvad de har og hvad de får. OECD er også skeptisk. De nordiske naboer har klaret sig langt bedre gennem krisen. Resultatet betyder lukninger og afskedigelser. Og fremtiden byder på en bussluse og en betalingsring.

Detailhandlere klager sig altid
Forleden kom en kunde med en opsigtsvækkende prognose: 

  • Detailhandlere har det lige som bønderne, de klager altid

Fremtiden ikke lys på Nørrebro
Men er det ikke berettiget. Især på Nørrebro er der grund til at klage. Den ændrede trafikregulering gør sit til en stor udskifting i den eksisterende detailhandel. Men også krisen gør sit til indhug i detailhandelen.

En bussluse for enden af Nørrebrogade og en kommende betalingsring gør heller ikke fremtiden lysere.

Forbrugsfesten lader vente på sig
Generelt har detailhandelen i 2011 haft et svagt år. Og mange er så pessimistiske, at de ikke tror, at det vil vende foreløbig.
Optimismen er vanskelig at få øje på. Omsætningsvækst er der mange, der venter på i detailhandelen. Den store forbrugsfest lader vente på sig.

Farvel til medarbejdere
De fleste kæder nedjusterer forventningerne. Tøj – og skobutikkerne forventer en fremgang på 1,5 pct. Det kan lyde optimistisk, men forventningerne her, har været meget større.

Krisen har betyder, at detailhandlerne har nedjusteret deres ordre. Det har også betydet, at man har sagt farvel til medarbejdere.

Discountbutikker har fremgang
I de første 11 måneder af 2011 har der været en tilbagegang på 3,1 procent i faste priser på detailhandleromsætningen. Nedgangen rammer både dagligvarehandelen, beklædning og andre forbrugsgoder med forskellig styrke.

Discountbutikkerne går samlet frem, og det gør enkelte butikker med udvalgsvarer også. Således kan Matas notere sig en fremgang på 3 pct. i 2011.

2012 – intet jubelår
Dog er der en del lys forude. Således er bilsalget stigende. Forbrugertilliden er stadig ringe, men ikke så ringe, som den har været. Der er udsigt til, at mange danskere til april får udbetalt deres efterlønspenge. Privatforbruget får her et kunstigt åndedræt. Der vil blive udbetalt 15 – 17 milliarder kroner, og de cirka fem milliarder kroner vil blive brugt direkte til forbrug.

De kloge økonomer forventer en vækst i forbruget i år på 1,1 pct. efter et fald på 0,7 pct. sidste år.

2012 bliver på ingen måde et jubelår i dansk detailhandel , men måske kan man lægge noget af sortsynet bag os.

Vi ved ikke, hvad vi har
Men i grunden kan man godt forstå forbrugerne. Finanskrisen og nu euro – krisen efterlader forbrugerne i forvirring: 

  • Vi ved ikke, hvad vi har. Vi ved ikke, hvad vi får.

Så hvad gør man. Man lægger selvfølgelig til side og holder på det sikre. Danskerne er et folkefærd af opsparere.

Sortsyn præger forbrugerne
Men det nytter ikke med sortsyn. De danske forbrugere skal have pungen fremme for at få gang i væksten. Men danskerne er krisebevidste og udskyder de store forbrugerbeslutninger.

Danskerne er tilbageholdene på grund af fare for arbejdsløshed og deres boligforhold. . Folk frygter dårligere tider.

Siden toppen i anden kvartal 2008 er forbruget faldet med fem procent. Hårdest er det gået for køb af ting til hjemmet.

Cepos roser skatteministeren
Og hvordan ser det så ud med det politiske?
Ja tænketanken Cepos roser skatteministeren. Den kommende skattereform skal tilgodese folk i arbejde frem for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og studerene.

Tænketanken anbefaler også, at man sænker topskatten. Man fraråder, at regeringen rører ved bundfradraget.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anbefaler man dog, at beskæftigelsesfradraget forhøjes.

Er det arbejde, at tilbyde?
Men når man nu strammer skruen for dem på overførselsindkomst er det jo ikke ensbetydende med at de finder arbejde. For hvor meget arbejde er det at tilbyde?

Har dansk økonomi det godt?
Men har den danske økonomi det godt?
Ja vi kan jo kigge en gang i den nyeste OECD – rapport. Her vurderes vores velfærdssystem og den finanspolitiske situation til at være relativt sundt. Men det ser ikke så godt ud med vækstraterne.

En lille vækst
Man forventer en vækst i det danske bruttonationalprodukt på 0,6 pct. i år og 1,2 pct. i 2013. Regeringen er dog lidt mere positive.

Der er dog ikke udsigt til den store vækst i dansk økonomi og dette forværres af, at ledigheden vil stige markant. Væksten kan forværres af den europæiske gældskrise.

Et lille forbrug i vente
OECD forventer at det danske privatforbrug vil stige 0,6 pct. i år og 1,8 pct. næste år. Det betyder, at de danske forbrugere stadig har fokus på opsparing og gældsnedbringelse. Og det går ud over detailhandelsomsætningen.

OECD's anbefalinger
OECD anbefaler: 

  • Det er nødvendig at Danmark forbedrer stabiliteten i det finansielle system. Her henviser man til den ustabile banksektor med krakkede banker-
  • Danmark skal begrænse andelen af arbejdsduelige uden for arbejdsmarkedet. OECD har fokus på et stort optag af danskere i den nye seniorførtidspension 
  • Danmark har i 2012 et underskud på statsbudgettet på ca. 200 milliarder kr. Man anbefaler, at Danmark får styr på det offentlige forbrug. Man bør indføre forbrugsloft i blandt andre stat og kommuner. 
  • Man bør skærpe incitamentet til konkurrence i en række brancher, da det vil forbedre produktiviteten og dermed konkurrenceevnen.

Kom Danmark godt gennem krisen?
Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte igen og igen, at Danmark kom godt igennem den økonomiske krise. Den holdning rammer OECD en pæl igennem. I forhold til vores nordiske naboer har vi klaret os klart dårligere.

Konkurrenceevnen forværret
Danmarks konkurrenceevne er forværret systematisk de seneste 20 år. Såfremt vores eksport ikke stiger, kan det få alvorlige konsekvenser for finanssektoren. Fortsætter krisen i landbruget kan det betyde flere krakkede banker.

Betydning for omsætningen
Alle disse ting har en betydning for omsætningen i detailhandelen. Som det vil kunne ses, har både lokale, nationale og internationale forhold betydning for omsætningen i butikkerne på Nørrebro.

Det er Nørrebro Handelsforenings håb, at optimismen vender tilbage til Nørrebro.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16