En masse mennesker har blandet sig i debatten om bøger. Men meget af debatten beror på ukendskab. Forbrugerrådet og de fleste borgerlige politikere mener, at bogen skal klare sig lige som leverpostej og letmælk. I resten af Europa bliver bogen betragtet som kultur. Her er der enten nedsat moms eller bogen er helt fritaget. Der er forskellige støtteordninger. Alt i mens bogbranchen forsøger at nå til enighed om et udspil, overvejer flere i branchen at dreje nøglen om. Fremtidens boghandel – dem der overlever, kommer til at sælge Mega – krimier – stort set uden personale. Kulturministeren har bebudet, at hun ikke vil sikre, at der er en boghandel i hver by.
Faglært arbejdskraft er vejen ud af krisen
Atter engang, skal vi høre om bogbranchen og dens problemer. Og hvorfor nu det? Af to grunde, for det første, fordi branchen er ved at uddø eller forandre sig til det ukendelige og for det andet, fordi undertegnede selv er uddannet boghandler. På et tidspunkt spurgte de oppe på Boghandler - fagskolen i Odder, om undertegnede ikke ville have en fast seng. Efter den almindelige uddannelser, tog jeg alle efteruddannelser gennem et par år.
Men hvad nytte har det, når kunderne bare bestiller på nettet, eller går i supermarkedet og køber de bestsellere, som der i gamle dage rigtige var gang i boghandelen.
Måske er det en forkert indstilling at indtage. For boghandelen er i dag kendetegnende med mange ufaglærte unge. Og det er bestemt ikke den rigtige vej ud af problemerne. Faglært arbejdskraft, viden og ekstra service må være vejen frem.
Under uddannelsesforløbet lærte vi også, hvordan man regnede bogens pris ud. Men det kan vi glemme alt om i dag, når det gælder bestsellers.
Vi skærer det ud i pap
En masse debat er opstået. Den er kendetegnet ved, at der står mange interesser på spil. Men den er også kendetegnende for uvidenhed om, hvad der egentlig sker. Bogbranchen synes ikke, at kan nå til enighed. Og inden for de politiske partier er der også forskellige opfattelser. Liberalisterne forstår ikke boghandlernes problem. Skal vi lige skære det ud i pap.
- Bestsellers udgør en stadig større del af bogsalget
- Boghandlere sælger færre bøger
- Der tjenes ikke nær så meget på den enkelte bog
Bøger bruges som lokkemad
Nu er det svært nogle gange, at finde ud af, om vi har med en bestseller at gøre. Men det er nok ikke helt galt, når bestsellers op til jul udgør 25 pct. af det samlede bogsalg op til jul.
Tager vi for eksempel, nok den bedst solgte, Jussi Adler Olsen. Den skulle have kostet 299,95 kr. Den blev solgt for 169,- kr. Ikke mange øre blev der tjent på den.
Men boghandlerne blev nødt til at sælge den til den pris, for at følge supermarkederne. De brugte denne, plus andre bestsellers som lokkemad for at kunne sælge mere letmælk og leverpostej.
Det brede udvalg forsvinder
Og lige for at nævne det over for uvidende politikere, så er boghandlernes job ikke at sælge letmælk og leverpostej, men bøger. De formidler og sælger den brede del af litteraturen, både romaner, digte, krimier, fagbøger, børnebøger, bestsellers og smalle bøger, ja selv lokalhistoriske bøger.
Når fortjenesten på bestsellers forsvinder, ja så forsvinder også det brede udvalg.
Avis: Ingen tænker på litteraturen
Således taler dagbladet Politikken om, at det kun er kommercielle interesser, der bliver varetaget i debatten. Ingen tænker på litteraturen. Man taler om en boglov, der ikke nødvendigvis skal bakke op om den boghandel og de forlag, som vi kender i dag. Branchens interesse er nødvendigvis ikke sammenfaldende med samfundets, siger man.
Måske er det ikke så overraskende med dette synspunkt. Politikkens Hus har store økonomiske interesser i internet – butikken Saxo.com.
Amazon banker på
En stor konkurrent venter lige i kulissen – nemlig Amazon. De er så store, at de kan presse forlagene.
De har i dag 56.000 ansatte, 164 millioner kunder med en omsætning på 269 milliarder kroner. De har allerede etableret sig i Sverige og er på vej til Danmark.
Fortsætter denne fremgang, kan det i sig selv bevirke monopollignende tilstande, som kan true mangfoldigheden.
Amazons prispolitik kan i sig selv lukke fysiske boglader.
Andre kanaler – end boghandlere
Ikke overraskende mener man hos Saxo, at bøgerne er blevet billigere og kan købes flere steder. Dette har givet flere adgang til at købe en bog. Ja, hvad mener forbrugerne egentlig?
Nettet omsætter for 15 – 20 pct. af salget. I Sverige er tallet allerede oppe på 26 pct. Og supermarkeder og kiosker er oppe på at sælge 21 pct. af bøgerne i Danmark.
Man farer ikke vild i den fysiske boghandel
Forskellen på den fysiske og velassorterede boghandel og nettet er, at i den fysiske boghandel farer man aldrig vild. Her bliver man altid guidet til det rigtige. Og kan man finde Thomas Mann i Føtex?
Supermarkeder neddrosler ved faste priser
Hos Dansk Supermarked er man af den holdning, at faste priser er lig med højere bogpriser. Herfra mener man, at forbrugerne ikke vil finde sig i de gamle tilstande. Får man faste priser vil sortimentet blive formindsket i supermarkederne.
Hvad vil forbrugerne?
Og politisk, hvad skal man så gøre? Forlæggerforeningen, Boghandlerforeningen og de to forfatterforeninger vil finde fælles fodslag. Dette er endnu ikke lykkedes.
Og hvordan kan politikerne medvirke til at skabe rammer for en frit konkurrerende branche?
Ikke alle er lige begejstret for at rulle systemet tilbage til faste priser. Forbrugerne har fundet ud af, at bøger og e – bøger ikke behøver at være luksus. Faste priser kan også være en sovepude. Det var et system, som branchen selv fravalgte.
Og samfundet vil i mange tilfælde først vælge døgnåbne net – butikker frem for fysiske boghandlere.
Har det skadet litteraturformidlingen?
Uenighed er det også, om udviklingen har skadet litteraturformidlingen. Det er rigtigt at mange boglader er lukket, og at flere er på vej. Det skyldes manglende effektivisering, øget digitalisering, almindelig krise, ændrede kundevaner.
Og disse købevaner kan betyde en eller anden form for abonnement i stedet for ejerskab, som vi ser i musikverdenen.
Men snart vil vi opleve tyveri af e – bøger i form af piratkopi. Det vil nok i fremtiden tage livet af de mindre forlag.
Bogen skal konkurrere på markedsvilkår
Og samfundet kan heller ikke finde ud af, om man skal behandle bøger som kultur eller som leverpostej. Det kan man trods alt i udlandet. Her er der lavere moms på litteraturen. Men i Danmark mener man, at bogen skal konkurrere på markedsvilkår med splatterfilm og x – factor. Her handler det snarere om købmandsskab end kulturformidling.
Åbning fra De Konservative
Således er holdningen hos de borgerlige at frie priser skaber bedre vilkår for forbrugerne. Og dette synspunkt bakkes op af Forbrugerrådet. Individualisme og markedsstyring kan i dag ikke holde liv i fysiske boghandlere og for den sags skyld også forlag.
Skal vi bevare vores kultur, sprog og udvikle os, så er litteraturpolitik og købmandskab ikke forenelig.
En åbning har vist sig fra De Konservative. Således udtaler Lars Barfoed:
- Jeg er parat til at se på, om vi er gået for vidt i liberaliseringens hellige navn. Og jeg er enig i, at det er nødvendigt med en eller anden form for regulering for at sikre, at der fortsat bliver produceret lødig litteratur i Danmark.
Men det ser ud som om at de borgerlige står fast med argumentet, at bogen skal følge de frie markedskræfter. Her mener man, at liberaliseringen har skabt så mange fordele, at det ikke er grund til at ændre noget som helst.
Ikke meget forståelse for kultur
Og frie priser som i Danmark er det kun i Sverige, Island, Storbritannien, Finland og Belgien.
Det er som politikerne ikke har fattet alvoren. Således udtalte en folketings – politiker:
- Bøger er trods alt ensartede, at man kan tale om trends inden for husmorporno, kendis – biografier etc. Litteraturhistorien viser da også, at se på få årtiers afstand er de fleste udgivelser døgnfluer.
Utroligt, at man kan udvise så lidt forståelse for vores kultur.
Branchen styrtbløder
Bogkulturen er truet af kollaps. Bogbranchen styrtbløder. Mange vil nok påstå, at den er i gang med en helt anden dynamik. Men det er så på bekostning af den brede litteraturformidling. Faktum er at boghandlere og forlag i øjeblikket mister masser af penge. Den konstante priskrig har ført til et brutalt bestsellermarked, som udsulter både boghandlere og forlæggere.
Fremover vil det boghandlere blive en mangelvare. Sidste år faldt bogsalget generelt med 4 – 5 pct. Flere forlag har fyret ansatte, på det sidste er dette også sket for Gyldendal. Og mange forlag kæmper med store underskud. Dette betyder, at man fremover kun vil satse på det sikre, og det går så igen ud over mangfoldigheden. I 1. halvår af 2012 faldt forlagenes omsætning med 12 pct.
Mange fordomme
Diskussionen om faste priser eller ikke har nået astronomiske højder. Således mener nogle, at når bogen skal have faste priser, så skal der være fast pris på produkter som TV – programmer, som også formidler kultur? Og så er det dem, der påstår at boghandlere tjener over 40 pct. på alle udgivelser.
Udlandet: Bogen er andet end leverpostej og letmælk
I Danmark henholder man sig til konkurrenceloven. I udlandet kan man derimod godt finde ud af, at betragte bogen end andet end leverpostej og letmælk. Andre lande kan godt finde kan beskytte national egenart og kultur. De fleste lande opererer med en lavere moms på bøger.
Fuld moms i Danmark
EU har accepteret, at hovedparten af de 27 medlemslande af kulturpolitiske grunde har vedtaget boglove, hvor man begrænser den frie konkurrence og på forskellig vis støtter bogbranchen, f.eks med en karensperiode, hvor bøgerne skal sælges til en bestemt pris, særlig lave momssatser eller regler om, at biblioteker skal købe et bestemt antal skønlitterære værker ind hvert år.
Herhjemme er der modstand mod differentieret moms eller momsfritagelse. Men inden politikerne begynder at sammenligne boghandlere i Danmark skal vi lige gøre opmærksom på, at der ingen bogmoms er i England og Norge. Der er nedsat bogmoms i Sverige (6 pct.), Tyskland (7 pct.) Holland (6 pct.) Schweiz (2,5 pct.) og sådan kunne vi fortsætte.
Ja kun to lande har fuld moms på bøger, og det er Bulgarien og Danmark.
I Danmark skal bogen stadig betrates som leverpostej og letmælk. Samtidig skal den kæmpe med Europas næsthøjeste moms på bøger. Desuden kommer fraværet af et fastprissystem, samt det faktum, at dansk er et meget lille sprogområde.
En regulering via en boglov betyder ikke et farvel til lave priser.
Forbrugerrådet er henrykte over udviklingen
Forbrugerrådet mener, at udviklingen har ført til en stor fordel for forbrugerne. Her siger man, at forbrugerne ikke skal betale overpris for deres bøger. Men gør de egentlig det?
Man kan da godt forstå, at forbrugerne vil have Marco – effekten for 169,- kr.
Men forbrugerne skal lige være opmærksomme på, at fremtidens boghandel vil være domineret af maxisælgende krimier, hvor man skal lede længe efter personale. Og forlagene vil tænke sig om en ekstra gang, inden en debutant får chancen.
En norsk undersøgelse
En norsk undersøgelse konkluderer at
- valg af prissystem ingen indvirkning har på, hvor mange bøger, der produceres eller sælges
- men valg af prissystem har indvirkning på, hvilke bøger, der sælges og antagelig læses. Frie priser fører til øget salg af bestsellere, mens faste priser fører til salg af et bredere udvalg af bøger
- lande med faste priser har ikke højere gennemsnitspriser på bøger end lande med frie priser.
- forfatternes rettigheder lader til at være bedre beskyttet i fastpris - lande.
- at bogbranchen i lande med faste priser klarer sig bedre end i lande med frie priser.
Problemer mange steder
Nu er det ikke kun i Danmark, der er problemer. Således er den store boghandlerkæde Notabene med 139 butikker i Norge gået konkurs. 1.000 ansatte er bange for at miste deres arbejde. 23 norske kommuner vil miste deres boghandel,
I Storbritannien er 300 uafhængige boghandlere lukket de sidste to – tre år.
Hvad er fakta?
Kulturministeriet har selv udarbejdet nogle fakta om bogen:
- I 1993 sagde 29 pct., at de læste skønlitteratur dagligt/ugentligt. I dag er andelen 45 pct.
- I 1993 blev der udgivet 364 nye titler. I 2011 var tallet 732
- I 1993 blev der udgivet 5.426 fagbøger på dansk. I 2011 var det 5.211.
- Staten støtter litteraturen med 249 millioner kroner
- Færre går i boghandelen. I 2001 stod boghandelen for 58 pct. af bogsalget til private. I 2011 er dette faldet til 45 pct.
- Supermarkeder står i dag for 20 pct. af salget. Netbutikker står for 17 pct. af salget til private
- I 1993 var der 474 boghandlere. I 2011 var dette tal faldet til 378 med stærk nedadgående tendens.
Hvad mener Kulturministeren?
Kulturborgmesteren vil ikke indføre en speciel bogmoms. Hun afviser også et forslag om en ny boglov. Måske vil der komme en lovgivning om e – bøger. Hun siger, at hun ikke har ansvaret for forlagenes økonomiske problemer, og om det er en boghandel i hver by.
Det bliver spændende at se,om bogranchen få noget ud af deres besøg hos kulturministeren i begyndelsen af marts.
Dette er nedfældet af en boghandler, der håber at kan være det, blot et par få år endnu
Hvis du vil vide mere: Om Boghandel: Læs
- Køb på Nettet
- En Boghandel fylder 100 år
- En Branche i krise
- Bogen er i krise
- Nørrebro var et bogmekka
- Bogbranchen – handlingslammet
|
