Der er kommet 60 procent mindre trafik på Nørrebrogade, siden gaden blev spærret af for de fleste biler i 2010.
Det viser en ny evaluening, som Teknik- og Miljøborgmester i København SF'eren Ayfer Baykal glæder sig over.
Men hun kan godt få armene ned igen, mener den konservative Jacob Næsager.
- Trafikken er ikke blevet mindre. Den er bare blevet ledt andre steder hen. Og det har givet et enormt pres på gaderne i nabolaget - blandt andet Jagtvej og Tagensvej, hvor fremkommeligheden er blevet betydeligt ringere, pointerer han.
Kun skidt
Som næstformanden for Nørrebros Handelsforening er Johnny Beyer ikke i tvivl om, at afspærringen er skidt for Nørrebrogade.
- Hvis man går en tur ned ad Nørrebrogade opdager man, hvor mange butikker, der er lukkede og hvor mange, der er i krise. Vi er bekymrede, siger han.
|