Valgkampen i København er så småt begyndt. Vi tager temperaturen på København. Turisterne kunne vi godt behandle mere pænt. Når Peter vil spille fodbold på Nørrebro, skal han stille sig i kø. Ved havnen savnes en overordnet plan. Det har andre byer fundet ud af. M.h.t. vækst og beskæftigelse i erhvervslivet ligger hovedstaden i bund. Metroen er et skræmmeeksempel på manglende information. Der kommer langt flere biler på Amagerbrogade end Nørrebrogade - hvorfor? Hvorfor opretholder man trafikale enklaver? Den trafikale infrastruktur burde opleves i helikopterperspektiv. En toppolitiker sagde engang til undertegnede: I brokker jer altid i Nørrebro Handelsforening. Men er det ikke grund til det?
Vi tager temperaturen på København
Til november har vi valg. Læg mærke til alle de udmeldinger, der kommer. De er mere eller mindre velmenene. Men det er tydeligt, at valgkampen er begyndt. Vi tager i denne artikel temperaturen på København, her på en dag hvor temperaturen nærmer sig 30 grader.
For et par år siden talte undertegnede med en af byens absolut toppolitikere, der gav udtryk for, at Nørrebro Handelsforening altid brokkede sig. Det har han så sandelig ret i. Og det er det så sandelig også grund til.
Turisterne
Som vi tidligere har været inde på, så tiltrækker Danmark ikke nær så mange turister som før. Undtagelsen er dog København. Her kommer flere turister, men hvor længe? Krydstogtsturisterne er begyndt at svigte hovedstaden. Og måske er et af problemerne, vores mange byggepladser og vores service.
På Nordhavn Station
Gang på gang har denne sides redaktør mødt rådvilde udlændinge, der forgæves har ledt efter bus eller tog til Copenhagen City eller Kastrup Airport. Det er som regel efter stort besvær, lykkedes for dem, at finde frem at finde frem til Nordhavn Station. Men her den store rådvildhed opstået. Hvordan kommer vi videre?
Det virker ikke professionelt
Kunne man dog ikke afse en guide, der kan hjælpe, hver gang et krydstogtsskib ankommer? Kommunikationen er særdeles mangelfuld. Og noget andet er den trafikkaos, der opstår, når turisterne skal guides videre fra Nordhavn. Det virker ikke særlig professionelt.
Upersonlige guider
Turist - erhvervet oplever også at flere og flere udlændinge blive ansat. De kan ofte ikke besvare turisternes spørgsmål. De kender ikke historien. Men så er det godt, man har elektroniske hjælpemidler. Er det ikke upersonligt?
Og på restauranterne er det også udlændinge, som turisterne oplever.
Skræmmeeksempel, når det gælder information
Det som turisterne ikke kan undgå, at se, er Metro - byggeriet. Halvdelen af byen er gravet op. En masse mennesker lider for os, der glæder os til en bedre infrastruktur. Politikere har ikke været deres opgave voksen. De har brudt og bøjet på de regler, som skulle beskytte naboerne mod støj. Metrobyggeriet er et skræmmeeksempel , når det gælder information, støj og erstatninger.
Det er krisens skyld
Eneste sammenligninger var, da Indre Nørrebro skulle have cykel - motorvej. Det blev oplevet som kaos for mange butiksindehavere. Dengang var der dog ikke tale om, nogen form for erstatning. Butikkerne lukkede bare.
Det er krisens skyld, sagde politikerne.
København ligger i bunden
Flere gange har diverse politikere været fremme med meldingen om, at det går ufattelig godt for erhvervslivet i København, og at vi konkurrencemæssigt klarer det ufattelig godt.
Den amerikanske tænketank, The Brookings Institution har placeret København på en plads som nummer 280 af 300 storbyer og regioner i verden, når det drejer sig om at skabe vækst og arbejdspladser. Og hvordan ser det ud med Københavns konkurrenter?
Oslo er nummer 65, Stockholm er nummer 127, Hamborg er nummer 130 og Berlin nummer 176.
Manglende samarbejde med omegnen
Problemet er ifølge Cowi en manglende sammenhængskraft i hovedstadsregionen. Det er i høj grad det manglende samarbejde med omegnskommunerne, der er skyld i den lave placering. De Konservative giver direkte Frank Jensen skylden. Således siger Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse, at overborgmesteren har brugt de sidste tre et halvt år på at lukke veje og forsøge at overtale at overbevise Folketinget til at frigive hash i stedet for at have fokus på vækst og arbejdspladser.
Stockholm har en vækstrate på godt 5 pct., mens København halter bagefter med 0,5 pct. Med hensyn til beskæftigelse oplever hovedstaden en nul vækst. Og i Dansk Erhvervs måling af erhvervsklimaet i kommunen får København er bundplacering på plads 70.
De københavnske virksomheder betaler noget af landets største skatter og afgifter.
For et par måneder siden havde Nørrebro Handelsforening besøg af borgmester Anna Mee Allerslev, der kom med nogle fornuftige forslag til, hvordan dette kunne gøres bedre. Overborgmesteren har tidligere nedsat en task force, der er kommet med ideer til, hvordan forholdene for erhvervslivet kunne gøres bedre. Det har vi også berettet om her på siden.
I kø for at spille fodbold
København sakker bagud i sit udbud af sportsanlæg, boldbaner og svømmehaller. Børnene står i kø, for at komme ind i en idrætsklub. Og når byen hver måned får 1.000 nye beboere, så er det i den grad behov for for nye anlæg. Det vil sige, at der rig mulighed for at dyrke cykelsporten, med alle de super - cykelstier, som kommunen efterhånden råder over.
Trafikken i helikopterperspektiv
Den trafikale infrastruktur savner i den grad en overordnet planlægning. Som vi siger i Nørrebro Handelsforening. Betragt det hele i helikopterperspektiv.
Havnetunnellen lader vente på sig. Politikerne kan overhovedet ikke blive enige. Alt imens vokser de trafikalle problemer.
Og så hjælper det ikke, at man bygger en bussluse ved Højbanen ved Nørrebrogade. Næste udfordring bliver Amagerbrogade og snart må Østerbrogade lide samme skæbne. Der er sikkert mange erhvervsfolk inden for café og restaurationsbranchen, der er glade for udviklingen. Men inden for detailhandelen vil disse initiativer skabe konkurrenceforvridende forhold. Kunderne vil blive kastet direkte ud til storcentrene.
Det hjælper ikke på helheden at skabe trafikalle enklaver hist og her.
Til gengæld er planerne om en letbane ud vest på en pragtfuld ide.
Man retter sig ind efter lokale forhold
Modsat Nørrebro Lokaludvalg har to lokaludvalg på Amager gjort indsigelser mod super cykel sti på Amagerbrogade. De mener, at cykelstierne strider mod intentionerne for at skabe byliv og gode betingelser for de handelsdrivende.
Men mens biltrafikken på Nørrebrogade med den kommende bussluse måske mindskes med 80 pct., ser det nu ud til at biltrafikken på Amagerbrogade kun skal reduceres med 10 - 30 pct. Det var hvis ikke helt forventningerne fra starten.
Nu hedder det sig så, at man fra politisk side retter sig ind efter lokale planer. Hvad gik det så galt på Nørrebro, hvor Nørrebro Handelsforening fra starten var imod. her rettede man sig så sandelig ikke ind efter detailhandelens ønsker.
Og det negative resultat har også vist sig.
Parkeringsafgifterne forhøjes
Og så er det direkte tåbelig at fordyre en beboerlicens til parkering. Når man tænker på, at byen hver måned bliver 1.000 beboere større, så melder nogen politikere på den måde - ud med bilerne, ind med cyklerne.
En driftig by kan ikke undvære bilerne. De er og bliver et almindelig værktøj for erhvervslivet. Og for beboerne kan man ikke altid nøjes med cyklen eller delebilen. Man bruger vel kun bilen, når man har brug for den.
42 kilometer langs vandet
København havde engang en kæmpe havn. Men det er gået stærk tilbage. Man skulle så tro, at byen kunne udnytte de 42 kilometer langs vandet.
Men også på det område halter byen bagefter. Internationale havnebyer som Hamborg, Barcelona og Malmø har forstået at udnytte havnens byrum til aktiviteter.
Havnebyer rundt om i verden har forstået at udnytte de attraktive kvadratmeter ud til vandet. Her er indrettet arkitektoniske perler, boliger og masser af rekreative områder til glæde for både beboere og turister.
Gode ting i hovedstaden
Bevares, man har de i København formået at oprette de fem meget populære havnebade. Og ved Kalvebod Brygge er et spændende projekt i gang. Planerne for byggeriet ved Nordhavn er også spændende ud.
Problemet for København frem for de andre havnebyer er, at der ikke foreligger en overordnet plan, men kun sporadisk byplanlægning.
HafenCity
I andre byer har min tidligere kunne se, at der ligger masser af muligheder, når man er en havneby. Allerede i 1997 lagde politikerne i Hamborg en masterplan frem. Kreative mennesker har været inde for at bidrage med HafenCity, som i dag er en attraktion. Det var ikke kun den private byggeherrer, der bestemte. Man konkurrerede på kvalitet frem for pris.
Ingen krav til byrum
I København har man solgt til højestbydende, og bygherrene har stort set fået lov til at gøre, hvad det passede dem. Der har ikke været stillet krav til byrum eller lignende.
Malmø - et paradekesempel
Malmø er et paradeeksempel på, hvordan det hele kan gå op i en højere enhed. Da Kockkums Værft lukkede mistede byen 35.000 arbejdspladser. Folk var begyndt at flytte, men så købte kommunen grundende ud til vandet. Og inspireret af for eksempel Barcelona gik man i gang.
Ja kære læsere, vær opmærksom på politikernes udmeldinger frem til november. De er ikke altid lige logiske.
Denne side indeholder et hav af artikler om trafik, politik, infrastruktur og mangel på samme. Dette er kun en lille del. Gå selv op på søgefunktionen og gå i vores arkiv:
- Turist på Nørrebro (2013)
- Lad os få den tunnel (2005)
- Det store cirkus på Københavns Rådhus (2005)
- Planerne for Nørrebrogade (2006)
- København - Skandinaviens hovedstad (2007)
- Trafikken på Nørrebro (2007)
- Nørrebrogade som cykelgade - nej tak (2008)
- Erhvervsliv skaber dynamik (2008)
- Detailhandelen på Nørrebro mister omsætning
- Utroværdig og manipulerende (2008)
- Butiksfolk på Nørrebro: Nu er det nok (2009)
- Nørrebro handelsforenings 2. Høringssvar vedr. Trafikforsøget på Nørrebro (2009)
- Bilerne væk fra Amagerbrogade (2012)
- Havnetunnellen nærmer sig (2012)
- Butiksdøden er på vej (2012)
- Hvordan går det lige med Havnetunnellen ? (2013) og mange flere
|
