Vi er færre til at bære samfundsbyrden. Det er derfor, vi får de såkaldte reformer. Men skal det altid gå ud over de savgeste? Mange vil vågne op til det nye år med et chock. Der er ikke mere, at hente hos det offentlige, eller ens hjælp er blevet reduceret ret så kraftig. Seniorjob - ordningen har pludselig fået en lovgivning med tilbagevirkende kraft. Og nu har smarte politikere rettet fokus mod de ældre. Er deres tilbagetrædelses - sum i fare, når de forlader arbejdsmarkedet som 65 årig? Læs her interessante kommentarer til den nye kontanthjælpsreform med masser af muligheder for dummebøder. Vi kigger også på fattige og vender atter blikket mod Carina og Dovne Robert. Og atter engang har Joachim B. Olsen forarget de svageste i samfundet.
Nu stiger omsætningen i butikkerne
Forleden kunne vi på diverse medier læse, at københavnere var blevet rigere. Ved hjælp af grafik m.m. kunne vi se at lønningerne var steget. Hurra tænker man, så stiger omsætningen i butikkerne. Nu har befolkningen så flere penge de kan bruge i butikkerne. men statistik er ofte taknemlig og bruges til formålet.
Regeringen har reformeret ydelserne til studerende, kontanthjælpsmodtagere, studerende, førtidspensionister m.m.
Blikket vendes mod de ældre
Der er en gruppe i vores samfund, der bestemt ikke bliver rigere og det er ledige og kontanthjælpsmodtagere.
Nogle politikere har så fundet ud af, at ældre er blevet rigere. Og det skal selvfølgelig også straffes. Nu er det bare sådan, at mange ældre har investeret deres penge i pensionsordninger og boliger, som på en eller anden måde er bundet.
Nu vil man så kigge på billigere busbiletter til ælde, rabat på udstedelse af pas, billigere entre på museer for ældre og gratis fisketegn. Og influenzavaccine kigger man sikkert også på.
Det kan da godt være, at nogle ældre er rige. mange har sparret op gennem hele livet til deres alderdom. Men skal man straffes for det? Og så skal vi huske, at der sandelig er mange ældre, der ikke har haft mulighed for dette. De har bestemt ikke noget at rutte med.
Seniorjob med tilbagevirkende kraft
Over 3.000 ledige ældre får udskudt retten til seniorjob på overenskomstmæssige vilkår. De får i stedet en ydelse på niveau med kontanthjælp. Hidtil har ledige med mindre end fem år til efterlønsalderen kunnet gøre krav på et seniorjob til overenskomstmæssig løn, straks de opbrugte dagpengeretten. Dette betyder efter beregninger fra AK - Samvirke, at de vil miste 200.000 kr. på 15 måneder.
De skal vente 15 måneder
Det må nok siges, at være bondefangeri så kort tid efter, at mange skulle tage stilling til efterlønsordningen. Det var i efteråret 2012, at man skulle tage stilling til, om man ville blive i efterlønsordningen eller ikke. Man lovede dengang, at den enkelte kunne beholde retten til et seniorjob.
Mange føler sig snydt med denne lovgivning med tilbagevirkende kraft. Når de 15 måneder er over, så kan man atter gøre krav på seniorjob, men mange tror, at til den tid er loven igen lavet om.
Får de deres penge?
Nu venter lønmodtagere af bestemte årgange spændt på om deres tilskud også forsvinder - med tilbagevirkende kraft, når de trækker sig, når de runder de 65 år. De fik lovning på et stort beløb, hvis de ville fortsætte på arbejdsmarkedet til de var 65 år.
Ældre vil gerne blive
Lønmodtagere over 55 år vil i gennemsnit blive på arbejdsmarkedet til de er over er 64 år, viser en undersøgelse fra Ældre Sagen.
På bare tre år er den forventede tilbagetrækningsalder fra knap 63 år til 64,3 år. Arbejdsstyrken blandt de ældre er vokset med 50.000. Dermed overhaler vi prognoserne fra tilbagetrækningsreformen i 2011. Udviklingen er gået stærk.
Så på denne baggrund er lovgivningen med tilbagevirkende kraft endnu mere mystisk.
Danmark mistede 200.000 arbejdspladser
Det er tankevækkende, hvem der skal lide under den seks år gamle finanskrise, hvor Danmark mistede 200.000 arbejdspladser.
Nyttesløse,dovne, kalkulerende og dårlig moral
Siden Carina og Dovne - Robert stod frem, er billedet af nytteløse, dovne, kalkulerende og folk med en dårlig moral blevet kendetegnende for ledige og kontanthjælpsmodtagere. Og det mærkelige er, at politikerne også har ageret efter det.
Og det er også skabt en bred opbakning til den hårde kontanthjælpsreform, der træder i kraft den 1. januar.
Fjern hubdelorte
Dette betyder at kontanthjælpsmodtagere nu skal udføre nyttejobs. De kan risikere at få en plastikpose, en kost og en skovl med ordre til at fjerne hundelorte. Ja det hedder egentlig, at det skulle være et Nyttejob. Men det er vel snarere et skræmmejob, der skal få kontanthjælpsmodtageren til at føle sig skyldig i sin egen situation.
Joachim B. Olsen siger det rammende: Det er for at få folk til at tænke, at de hellere selv vil finde et arbejde!!!!
Skal nyttejob ikke være meningsløs?
Beskæftigelsesministeren kalder det jobsnobberi, når man kalder det at fjerne hundelorte som et lortejob.
Men har kontanthjælpsmodtagere ikke ret i, når de mener at nyttejobs skal være meningsfuldt arbejde? Det må være en nedre grænse for, hvad man kan kalde meningsfuldt. Det sjove er, at andelen af dem, der vil fjerne hundelorte er væsentlig større hos dem, der er i arbejde. Nuancerne kommer, når man er tæt på.
Mere overvågning i fremtiden
Arbejdsløse under 30 år får halveret deres ydelse, og samlevende skal vænne sig til at forsøge hinanden, hvis den ene part er arbejdsløs.
Kommunerne har ansat folk, der fremover skal undersøge, hvor ofte et par sover sammen, eller om kæresten kun sover på sofaen. Går parret hånd i hånd, når de handler. Eller når familien inviterer til fødselsdage, står der så en eller to på invitationen. Det er blandt andet Fredericia Kommune, der har fremstillet en video, hvor man fortæller, hvordan man vil agere i fremtiden.
Man kan ikke udnytte fradraget
Man skal da lige være opmærksom på, at samboende ikke har ret til at udnytte hinandens personfradrag. Det har gifte. Fradraget er årligt på 42.000 kr. Her gør skattelovgivningen en forskel. Hvorfor? - Når man har forsørgelsespligt. Fradraget kan betyde en skattebesparelse på ca. 16.000 kr. Nu spekulere mange samboende at blive gift på den bekostning.
Gensidig forsørgerpligt
12.000 kontanthjælpsmodtagere vil fremover miste i gennemsnit 40.000 kr. i årligt rådighedsbeløb. Dette skyldes alene den gensidige forsørgerpligt.
Samlevende vil flytte fra hinanden og økonomien vil fremover blive meget stram. Det kan gå ud over børnenes fritidsaktiviteter. De vælges måske fra i familiens nye budget.
Flere fattige
6.800 børn af indvandrere eller efterkommere var i 2011 fattige. Det svarer til hver syvende barn af samtlige børn fra indvandrere eller en efterkommer.
5.200 danske børn var fattige. Det er Arbejdernes Erhvervsråd, der fremkommer med disse tal. Dette tal vil ganske givet stige i de kommende år.
I Danmark er man fattig, hvis man har en indkomst under 8.600 kr. om måneden. Men der er mange undtagelser. Således må studerende, der får en SU under dette beløb ikke betegnes som fattig. Man regner med at 43.000 danskere lever under fattigdomsgrænsen. med de undtagelser, der nu er.
Man flytter fra hinanden
Hvis den ene af samleverne er på kontanthjælp, reduceres kontanthjælpen i takt med, hvad den anden tjener. For mange samlevende par vil det betyde, at omkring halvdelen vil forsvinde i 2014, og at der i 2015 slet ikke vil blive udbetalt kontanthjælp.
I flere samlevende familier med børn overvejer forældrene at flytte fra hinanden.
Fakta fraværende i debatten
Ændringerne bliver godt modtaget af den velbjergede del af befolkningen. Således var kun 17 pct. i 2012 modstandere af at reformere kontanthjælpsreformen. Og her skal man nok takke medierne. De har talrige gange henvist til Carina og Dovne Robert. I debatten har de ofte henholdt sig til laveste fællesnævner. Fakta har ofte været fraværende i debatten. Det menneskesyn, der normalt er til stede i velfærdssamfundet er her fuldstændig fraværende. Næsten hver fjerde artikel fremstiller kontanthjælpsmodtageren som skyld i sin egen ulykke.
Familien Danmark sparker nedad
Glemt er, at 73 pct. af kontanthjælpsmodtagerne kæmper med dårligt helbred, sprogbarrierer og andre problemer, der står i vejen for et job.
Tankevækkende er det, at når budgetterne strammer til, så sparker Familien Danmark ned ad. Krisen er skærpet i de nederste samfundslag. Øget mistillid og mere uværdige vilkår skal man nu finde sig i. Hvorfor forbliver middelklassen tavs, også over for den stigende kontrol og overvågning, som de danske myndigheder efterhånden praktiserer? Er man bange for selv at blive umyndiggjort.
Dem, der kan, skal
Da kontanthjælpsreformen blev præsenteret lød budskabet:
- Dem, der kan, skal. Dem, der ikke kan, skal have bedre hjælp, end de får i dag.
Her på siden har vi for kort tid siden bragt en historie fra dengang. Den handlede om Fattigloven, hvor vi havde begreberne værdigt og uværdigt trængende. Og særlig den sidste gruppe blev mødt med skærpede krav.
Nu er alle parate
I nutidens begreber blev det til fem matchgrupper. Man var underlagt socialrådgiveren. Individuel håndtering var det ikke tid til. De fem grupper blev barberet ned til tre. De sværeste arbejdsløse fik nu betegnelsen midlertidigt passive.
Og nu den 1. januar 2014 er kontanthjælpsmodtagere allesammen absolut parate, Jobparate, Uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
Sandheden er at de nu er blevet billigere. Man bliver i stigende grad mødt med Hjælp til selvhjælp, og i stigende grad bliver man mødt med krav. Vi stiller kun krav til de, der kan selv. Og det kan alle.
Vi er trods alt i Velfærdsdanmark.
Dummebøder
Hammeren vil også falde hyppigere, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke møder op på jobcentret, eller hvis undskyldningen ikke bliver accepteret. Sanktionerne bliver væsentlig skærpet efter 1. januar. En opgørelse fra Beskæftigelsesnævnet i Midtjylland viser ifølge avisen.dk tidligere i år, at 95 pct. af sanktionerne var truffet i strid med loven, fordi kommunen ikke havde ydet tilstrækkelig med vejledning.
Men opfører en kontanthjælpsmodtager sig i fremtiden udisciplineret, så vanker der i stigende grad dummebøder. Det gælder også, hvis man forholder sig kritisk til det aktiveringscirkus, man skal igennem. Så kaldes det Selvforskyldt ledighed.
De 43.000 jobklare kontanthjælpsmodtagere skal i højere grad selv bevise, at de er til rådighed.
Fremover kan man give sanktioner i op til tre måneder ad gangen.
Som ledig skal du være logget ind på Jobnet, og tilkendegive, at du har tjekket din side med egnede jobopslag. Er dit bredbånd nede, skal du hurtigst muligt finde det nærmeste bibliotek, for ellers vanker der dummebøder. Det pæne ord for dette erRådighedssanktioner.
Har ikke løftet folk fra elendigheden
Alle de reformer, som er gennemført, har ikke løftet mennesker ud af elendigheden, snarere tværtimod. Man bringer de syge og utilpassede på kanten af et eksistensminimum. Danmark bliver i stigende grad et klassesamfund.
Sygdomsramte får mindre
Sygdomsramte kan risikere, at miste deres sygedagpenge efter fem måneder. Derefter skal man leve af en langt lavere ydelse. Den nye varigheds begrænsning betyder, at 8.000 mennesker hvert år vil miste deres ret til sygedagpenge. 1.400 af disse mister helt retten til nogen form for offentlig ydelse.
Muligvis er der langt flere, der bliver ramt af den nye ordning. Ifølge Beskæftigelsesministeriet skal 14.700 langtidssyge fremover på den ny kontanthjælpslignende ydelse efter få måneder på sygedagpenge.
Joachim B. Olsen: Luxus - ydelse
Sidste år røg 10.000 syge ud af sygedagpengesystemet. Nogle af disse stod derefter uden offentlig forsørgelse. Regeringen udtaler, at de nu har løst dette problem, men samtidig betyder det, at en række langtidssyge bliver endnu fattigere. Joachim B. Olsen udtaler, at her er der tale om en Luxus - ydelse. Den modregnes nemlig ikke i samleverens indkomst. Den tidligere kuglestøder udtaler også, at mange af de syge ville blive raske igen, hvis bare samfundet lod være med at give dem penge for ikke at arbejde. Det drejer sig om mennesker, der ikke selv har valgt at blive syge. Hvorfor viser politikere sådan en foragt, for deres medborgere? Langtids - syge vil med Luxus - ydelsen få 10.500 kr. om måneden - før skat.
34.000 røg ud af dagpengesystemet
Over 34.000 røg ud af dagpengesystemet i 2013. De mest syge og mest sløje må nu hulte sig igennem kontanthjælps systemet. de skal også finde sig i øget kontrol fra myndighedernes side.
Cirka 10 pct. af disse kan hverken få midlertidige ydelser, kontanthjælp, efterløn eller seniorjob.
I den kommende kontanthjælpsreform vil unge op til 30 år modtage 5.753 kr., det er et fald på omkring 1.000 kr. pr. måned.
To ud af tre utilfredse med Jobcentret
To ud af tre danskere mener ikke, at deres muligheder for at komme i job er blevet forbedret efter et forløb i et jobcenter. Det skriver Søndagsavisen.
Vi bruger i Danmark 16 mia. kr. om året på at forsøge at få ledige i beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen varetages af kommunernes jobkontorer. men både arbejdstagere og arbejdsgivere er efterhånden enige om, at beskæftigelsessystemet ikke virker. Arbejdsgiverne bruger det ikke, og de ledige er ikke tilfredse.
Der bruges masser af penge på jobkonsulenter, aktivering og kurser, der giver meget små resultater. Praktik i private virksomheder har haft en stor effekt, men disse muligheder bliver ikke nok udnyttet.
Som et hul, man ikke kommer ud af
Nogle mener, at der bare skal uddannelse og uddannelse til. Mens andre hælder til, at betværk og held samt praktikordninger er den eneste vej ud af elendigheden.
Mange politikere mener, at det at være ledig er som en ferie. Men det er som et hul. Det bliver hver dag sværere at kravle op ad. Efter 100 ansøgninger får man virkelig indtryk af, at ingen har brug for en. Det gælder om at finde en ny strategi og komme til kræfter igen.
Forfærdlig oplevelse at være arbejdsløs
I en rundspørge blandt 315 danskere fortæller hver tredje at det har påvirket dem i meget høj grad. Hver 9. beskriver oplevelsen som så forfærdelig , at de har sværget aldrig, at opleve det igen. Denne gruppe beskriver oplevelsen som skam, frustration og håbløshed. De er overbeviste om, at folk tænker negativ om dem.
Det er analysebureauet Wilke, der har lavet undersøgelsen for Avisen.dk
Hetz fra DA
De unge jobsøgende måtte også finde sig i, at DA's nyhedsbrev Agenda midt i december påstod, at hver fjerde af dem ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden mente DA at A - kasserne var for dårlige til at sanktionere.
LO har svaret, at angrebet er stærkt manipuleret, og at DA skulle holde sig væk fra denne hetz:
- Det er et uværdigt korstog fra DA's side. Især i forhold til vores unge arbejdsløse. Vi kæmper med alenlange køer af unge arbejdsløse, som for alt i verden ønsker sig fodfæste på arbejdsmarkedet. Det ville klæde DA at holde fokus på at få dem i arbejde frem for at drive hetz.
Tilbage på Kontanthjælp
En ting er statistik og en anden ting er realiteter. Arbejdsmarkedsstyrelsen har fundet ud af, at seks ud af ti af de unge finder arbejde eller uddannelse efter tre måneder på kontanthjælp. Men ak, efter et år er fire ud af ti atter på kontanthjælp.
Det bliver ikke sjovt for modtagere af offentlige ydelser i fremtiden. Se blot på sagsbehandlingen i Københavns Kommune. Har var sagsbehandlingen i halvdelen af samtlige sagsforløb enten fejlbehæftet eller tog for lang tid.
Høj beskæftigelsesandel nødvendig
Inden vi nu bliver helt forarget så kig lige på dette.
En analyse fra DA viser, at i Danmark sender en dansker i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse regningen videre til i gennemsnit 3,5 beskæftigede, som skal tjene nok til, at samfundet løber rundt. Vores problem i Danmark, er at dette gennemsnit er faldende, således var der i 2008, 4,1 beskæftigede danskere til at forsørge hver enkelt person på offentlig forsørgelse.
Til sammenligning er der i Sverige og Holland 5,6 personer i job for hver person på offentlig forsørgelse, mens der i Storbritannien er fem.
Et veludviklet velfærdssamfund er afhængig af at have en høj beskæftigelsesandel. Det er den, der skal finansiere velfærdsydelserne. Måske er vi det land i Verden, der har den laveste andel af beskæftigede i forhold til antallet af forsørgede. Skal vi beholde vores velfærdstilbud forudsætter dette en høj beskæftigelsesandel i den private sektor. Og det forudsætter at vi ordentlige rammer for dette.
Dyrere løsninger for kommunerne
Det handler om fordeling af disse ydelser. Og det handler også om konsekvenser for de såkaldte reformer. Som vi har påvist vil uhyggelig mange mennesker vågne op til en helt anden virkelighed i 2014.
Man skulle tro, at nogle af de situationer, der opstår, vil skabe dyrere løsninger for kommunerne. Og så er man lige vidt. Så har spareøvelserne ingen effekt.
Således bliver der et problem for de 17.500 unge, der fra nytår går fra kontanthjælp til en ydelse på SU - niveau. Især i studiebyer vil der ikke være mulighed for at få en bolig, til den pris de unge har mulighed for at betale. Og hos boligselskaberne siger man, at man ikke bare kan sætte boligerne ned i pris. Der findes forældre, der ikke bare kan foretage et såkaldt forældrekøb.
EU - bombe under dagpengesystemet
Mere grotesk er det, at EU - regler kan tvinge Danmark til at sænke dagpengeniveauet. EU - Kommissionen vil efter alt at dømme, forlange at Danmark gøre det lettere for borgere fra EU - lande som Polen og Rumænien at få danske dagpenge. Måske åbner dette då for dagpengeturisme.
I dag skal EU - borgere arbejde mindst tre måneder i Danmark for at kunne få dagpenge her. Men dette er en særregel, som nok ikke er holdbar i længden. Og for østeuropæer er det en sand guldgrube at få danske dagpenge. Men man skal dog have haft ni måneders uafbrudt arbejde i hjemlandet.
Er en dansk statsborger røget ud af sin A - kasse, skal han/hun arbejde 52 uger for igen at opnå retten til dagpenge!!!!
Leveomkostningerne er selvfølgelig forskellige, men alligevel forstår man godt, at en polak allerede nu glæder sig, se bare her, hvad man får i dagpenge:
- Danmark: 17.100 kr.
- Litauen: 1.400 kr.
- Polen: 1.800 kr.
- Ungarn: 2.500 kr.
- Tyskland: 2.865 kr.*
* afhænger af antal af børn.
EU - borgere har i dag ret til børnecheck og til SU.
Arbejdsløsheden vil stige
OECD beregnede den danske arbejdsløshed til 6,8 pct. i maj 2013. ved udgangen af 2014 spår man arbejdsløsheden til 7,3 pct. De sociale ar efter krisen er åbenbart langt fra løst.
Et andet problem er, at arbejdsgivere søger arbejdskraft via lukkede fora, siger LO. Og det gør de for at spare lønkroner. De stillinger, der slås op, har danskere ingen muligheder for at søge. Og så er problemet ifølge fagbevægelsen, at arbejdsgiverne ikke følger de danske løn - og arbejdsvilkår. i adskillige år, har det kun været fagbevægelsen, der har tjekket dette. LO mener, at det også er arbejdsgivernes opgave, at vise samfundssind.
Hvorfor kan man ikke få den ønskede arbejdskraft?
Vi hører gang på gang, at arbejdsgivere ikke kan få den arbejdskraft, de søger, samtidig med at 153.000 danskere er arbejdsløse. Er det de arbejdsløses manglende vilje? Eller er rekrutteringen for dårlig?
Velfærden bliver dårligere
Ugebrevet A4 har lavet en undersøgelse omkring velfærden. Hvordan ser danskerne på velfærden? 62 pct. mener, at ældreplejen er blevet forringet siden 2008. Halvdelen af befolkningen mener, at hospitalsvæsnet er blevet dårligere, 47 pct. mener af folkeskolen er blevet dårligere og endelig mener 40 pct. at daginstitutionerne er blevet dårligere.
Og så vi fremad, ja så mener 57 pct. af danskerne at velfærden er blevet dårligere i 2023 end nu.
Medierne tegner negativt billede
Mon ikke medierne er med til at give det negative billede af vores velfærd? r man nød til at spare giver det store overskrifter. Ja så er det så lige det med, hvordan det hele skal fordeles, ja det er partipolitik. Og det beskæftiger vi også ikke med her på siden.
Men det sjove er, at både Rød (52 pct.) og Blå (58 pct.) er negative med hensyn til fremtiden.
Uligheden er stigende
Og alt dette der sker fremmer uligheden. Men er det nu rigtig? Er vi ikke det mest lige samfund i Verden? Jo, det var vi i 2001. Nu er vi så rykket tilbage til en plads som nummer 10. Og forståelig nok mærker dem det går ud over det langt hårdere. De kan ikke se, at en lav kontanthjælp kan give flere arbejdspladser.
Ja kære læsere, sådan kunne vi blive ved. Indrømmet, det er en lidt trist artikel at starte med i 2014. Men det er ikke første eller sidste gang, vi beskæftiger os med disse temaer. Prøv at gå i arkivet og læs følgende:
- Jagtet vildt 1 - 3 (2007)
- Er arbejdsløse jagtet vildt (2007)
- De Ældre vil godt arbejde (2005)
- Flere jobs på Nørrebro (2007)
- Som arbejdsløs er du udelukket (2007)
- Arbejdssky, Fattiglemmer og Sjovere på Ladegården (2008)
- Jobtyrani (2008)
- Skævheder i Samfundet (2005)
- Plads til alle på arbejdsmarkedet (2005)
- Giver velfærdsstaten - velfærd for alle
- Mange fattige på Nørrebro (2010)
- Er krisen over (2011)
- Efterløn - vers. 2 (2011)
- Hvad uddannes vi til? (2011)
- Kom til Nørrebro, Joachim (2011)
- Gør din pligt - kræv din ret (2011)
- De fattige på Nørrebro(2012)
- Dovne Robert og Carina (2012)
- Fordi du skal (2012)
- Nørrebro ville være Danmarks fattigste kommune
- Uligheden vokser - især på Nørrebro (2013)
- De svage bliver endnu svagere (2013)
- Reformer med konsekvens (2013)
- Når sagsbehandlingen sejler (2013)
- Fattiggården på Nørrebro (2013)
- Velfærdsstat i forandring (2013) og mange flere
|
