Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

København - en by med Fri Hash?

Tredje gang var ikke lykkens gang, da Frank Jensen forsøgte med et forslag om Fri Hash i København. Men forslaget kunne spare penge til politi og retsvæsen, samt give store afgifter til Staten. Det ville også tage penge ud af lommen på procenter og sælgere. Men ville banderne så gå over til Kokain. Er hash så uskadelig, som man gør den til, og kan dens virkninger sammenlignes med alkohol og cigaretter? Vi kigger atter en gang på et meget omdiskuteret emne. På både den ene og den anden måde vil diskussionens resultat for betydning for Nørrebro.

Er hash aldeles uskadelig?
Diskussionen vil ingen ende tage. Et flertal af politikere i Borgerrepræsentationen siger ja til Fri Hash. Spørger man københavnerne, ja så er man delt i to næsten lige store halvdele.
Argumentet for Fri Hash, skulle være, at så kom man bandekriminaliteten til livs. Og hash skulle være aldeles uskadelig. Vi har her på siden fulgt debatten. Og her så endnu et indslag.

Vi har vel alle mere eller mindre prøvet på, at indtage hash, og forbruget hash er stigende.
Ja undersøgelser godtgør, at halvdelen af os, har prøvet at ryge hash. Men mange har vel kun gjort det af nysgerrighed og så igen holdt op? Eller, sagt på en anden måde, hvor mange er fortsat med regelmæssigt at ryge hash?
Ja selv Obama er tilhænger af Fri Hash, men skal det være argumenter for at indføre det?

Tredje gang var ikke lykkens gang
Tre gange har politikerne i København forsøgt sig.
Diskussionen går også på, om en legalisering vil føre til et større forbrug. Nu bruges retssystemet til at straffe både sælgere og brugere. Ved en legalisering, vil flere stå frem, og det vil måske være bedre for behandlingen af misbrugere.

Omsætning på over 1 milliard kr.
Illegal hash vil aftage betydeligt, hvis hashen frigives. Legal hash vil give fikserede priser og kæmpestore afgifter til staten.
Hvert år beslaglægger politiet 2.000 - 3.000 kg hash og sikkert tilsvarende i planter. Der menes, at omsætningen af hash i Danmark ligger på 25.000 kilo. Sætter vi prisen lav, til 40 kr. pr. gram, betyder det en omsætning på 1 milliard kroner.

Forbruget vil stige
Som ved almindelig markedslogik, vil forbruget stige, når udbuddet stiger. Det er ligesom, at sænke afgiften på alkohol.

Rammer hjernen
Forskere kan ikke blive enige. Er det farligt, eller er det ikke farligt?
En ny undersøgelse fastslår, at når du ryger cannabis en eller to gange om ugen, får du nedsat din motivationsevne. Du bliver også dårligere til at træffe beslutninger på baggrund af dine følelser.

På Havard University har man set, at to centrale dele af hjernen er forandrede hos cannabis - rygere. Det er tale om to grundlæggende dele af hjernen. Disse oplysninger har vi fra videnskab.dk
Det omtalte studie indbefatter kun 40 personer, og konkluderer, at et moderat forbrug af hash måske ikke er så harmløst, som mange går og tror.
Et stort forbrug er endda endnu mere skadeligt, hvis man ellers skal tro resultaterne. Jo mere forsøgspersonerne røg, desto større var forandringerne i deres hjerner.

Uenige om psykose og hash
Men forskere er også uenige om der er sammenhæng mellem psykose og hash. Måske skal undertegnede lige her komme med en meget uvidenskabelig bemærkning. Det at ryge hash første gang, kan få nogle virkelig være et chok. De reagerer helt anderledes end ved indtagelse af alkohol.

Farlig for trafiksikkerheden
I Danmark er der også stor uenighed om, hvor meget hash er farlig for trafiksikkerheden. Godt nok bedømmer Justitsministeriet efter en nultolerance - politik. I 2012 blev loven om hashpåvirkede bilister skærpet til frakendelse af kørekortet i mindst tre år.
På tre år er antallet af bilister dømt for narko i blodet vokset med 233 pct. fra 2010. Fra nytår er alle landets 12 færdselsafdelinger forsynet med narkometre. De fleste er fanget omkring Christiania.

Tilhængere af Fri Hash påstår, at det ikke er spor farligt, at køre med hash i blodet. Det er ikke korrekt. Modsat alkohol, forbliver hashen længere i kroppen, og også virkningen. Hashbrugeren oplever øget selvtillid og formåen. Men der sker en forringelse af indlæringsevnen, hukommelsen og reaktionsevnen.

Tømmermænd
Man får også en slags tømmermænd af indtagelse af hash. Det ligner den traditionelle, med træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær.
Ved længere brug er det så at forskere bliver uenige. Nogle taler om skizofroni og psykoser. Fortsætter man med et større forbrug ses en tilstand af ligegyldighed og afstumpethed. Det ses på nogle af de danske uddannelsessteder. Men det er ikke særlig politisk korrekt, at fortælle noget om dette.

Ingen kameller i tre dage
I muslimske lande er hash ifølge Koranen forbudt. Men det dog ret udbredt. Gennem århundrede blev det anset for uforenligt at ryge hash og sætte sig på en kamel. Det skulle gå mindst tre dage.

Fordele og bagdele
På mange områder er hash dog mindre farligt end alkohol og cigaretter. Hvis man føre kontrol med det, kunne det måske føre til færre skader. Samfundsøkonomiske besparelser ved mindre udgifter til politi og retsvæsen vil også kunne opnås.
Ved legalisering rammer man producenter og sælgere på pengepungen. Man ville kunne tage en masse penge ud af banderne. Men ville disse så slå over i for eksempel kokain. Risikoen ville selvfølgelig blive større, men nogle ville synes, at det var riskoen værd.

Vi kan ikke sammenligne
Kriminalisering er måske ikke vejen frem, hvis man vil begrænse forbruget af rusmidler, men er en legalisering vejen frem?
Man kan ikke sammenligne hashforbruget i Danmark med andre lande, som nogle politikere har gjort. Vi ryger forholdsvis meget hash i Danmark.
Strafferammen er også meget forskellig fra land til land. Og så betyder kultur, trends, tradition og tilgængelighed også noget.

Et gratis forslag
Så skal Frank Jensen og hans politiske venner måske også lige kigge på internationale konventioner. Afkriminalisering er tilladt, men det er legalisering ikke.
Måske er det derfor, at forslaget er gratis for overborgmesteren.

I Uruguay legaliserede man i 2012 hash. Dermed brød man FN - konventionen fra 1961. I 2012 legaliserede man også hash i staten Colorado i USA.

Her på siden har vi tidligere beskæftiget os med Hash: 

  • Bål, brand og stenkast på Nørrebro 
  • Gadekrig på Nørrebro 
  • Skud på Nørrebro 
  • Bandekrig på Nørrebro 
  • Hot Spot Nørrebro 
  • Jægersborggade - Før og Nu 
  • Hash, Hykleri og Handlingslammet 
  • Bander på Nørrebro 
  • Skud og Knivstik på Nørrebro 
  • Fri hash - ja eller nej 
  • Hash, Politi og Nørrebroparken 
  • Hashsalg på Nørrebro 
  • Hvidvaskning og Cberkriminalitet 
  • Fri hash på Nørrebro? 
  • Bander på Nørrebro og andre steder 
  • København vil absolut have FRI HASH

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16