Læs om Politiets lave opklaringsprocenter. De mangler i høj grad flere ressourcer. Indbrud under 100.000 kr. efterforskes kun sjældent. Dette efterlader frustrerede borgere. Men hvad siger forsikringsselskaberne tid dette. Så er det nok populisme, når københavnske politikere vil at have politiet til at opklare cykeltyverier. Østbanderne har fundet ud af, at danske ejendomme ikke er særlig sikrede. Politidirektører kæmper for deres bonus. Men egentlig burde fokus rettes på den enkelte betjent og borgernes tilfredshed med ordensmagten.
Politidirektører har hævet bonus – kroner
Alt imellem borgernes tillid til ordensmagten i de seneste år er faldet, kan landets 12 politidirektører tilsammen hæve 740.000 kr. bonuskroner sidste år. Bonussen skyldes, at de enkelte politikredse har nået en række mål, som de skulle leve op til.
Skulle fokus ikke rettes anderledes?
Man kan så diskutere, om det er den rigtige måde, at aflønne disse chefer på. Man skulle tro, at man satte fokus på den enkelte betjent og borgers tilfredshed. Servicen over for borgerne burde prioriteres langt højere. Og politidirektørerne kan igen hæve bonus, såfremt antallet af indbrud holdes under 42.513 i år.
Betjentens rolle har skiftet karakter
Den enkelte betjents rolle synes også at have skiftet karakter. Nu bliver han brugt for at tjene selve systemet og bureaukraterne. Før i tiden var han/hun folkets politi. Borgernes retsfølelse er på spil. Det er som om, at kontrol – og måleiveren har grebet politietaten. Man har skubbet borgerne fra sig ved massiv mistænkeliggørelse og bøderegn. Man skal jo opnå målet.
Vi er dårlig til at sikre ejendom
Særlig Danmark er meget udsat for indbrud. Vi er dårlige til at sikre vores hjem. I Holland og Storbritannien har man haft krav om indbrudssikre døre og vinduer i nybyggeri. Det har i den grad begrænset antallet af indbrud. Disse døre og vinduer gør det svære for indbrudstyve. Ja det forsinker en tyv tre minutter, og det er lang tid for sådan en. I dag tager det kun få sekunder at komme igennem et standard vindue eller dør i Danmark.
Ejendomme burde sikres bedre
I Danmark har vi ikke særlige krav til sikkerhed, og vi har en dyb tillid til hinanden. Og sådan noget rygtes hurtig. Professionelle tyvebander fra især Østeuropa har længe fundet ud af dette og valfarter til Danmark.
De Konservative har fornyelig præsenteret en indbrudspakke. Det meste handler om større straffe. Men det er ikke noget belæg for, at højere straffe hindrer indbrud. Men et påbud, om at udnytte bolig - jobordningen til at indbrudssikre ens hjem og virksomhed vil kunne give store resultater.
På 2. pladsen på tvivlsom Hitliste
I øjeblikket har Danmark den tvivlsomme ære, at være på andenpladsen i antal indbrud pr. indbygger.
Analyseinstituttet YouGov har fornylig lavet en undersøgelse for Codan. Undersøgelsen viste, at 65 pct. af de adspurgte synes, at følelsen af at have ubudne gæster var det værste ved indbruddet.
Chokerende melding fra Københavns Politi
Rammes man så af indbrud eller tyveri, er det ifølge den tidligere justitsminister ikke sikkert, at Københavns Politi efterforsker sagen med mindre, at det stjæles for over 100.000 kr. Forståelig nok, har forsikringsselskaberne svært ved at sluge den kamel.
Skal det virkelig være risikofrit at stjæle for under 100.000 kr.? Det er ikke et rigtigt signal, at sende til de østeuropæiske bander. Men det er også et ravruskende forkert signal at sende til de mennesker, der går ud over. Det er jo nærmest en falliterklæring, og det er også krænkende at vide, at ubudne gæster har været i ens hjem og gennemrodet ens personlige papirer og måske taget ens PC’ er med personlige ting. Og så slipper de godt fra det, fordi man vurderer, at det vil tage for lang tid, at efterforske sagen.
Alle episoder burde efterforskes
Politiet har den erfaring, at tyverier fra parkerede biller samt lomme – og tasketyverier ofte konstateres længere tid efter gerningsøjeblikket. Derfor er det vanskeligere at opklare. Men det kan være lidt svært at kapere for folk. Ens retsopfattelse lider et knæk.
Man skulle tro, at det ville være indlysende rigtig, at efterforske en episode uanset beløbsstørrelse, hvis det kan synes rigtig. Forsikringsselskaberne har udtalt, at den gennemsnitlige udbetaling af erstatning i 2012 beløb sig til 11.000 kr.
Hvad siger forsikringsselskaberne?
Hvis man fremover skal regne med de 100.000 kr. som grænse for en efterforskning, ja så kommer det unægtelig til at koste højere præmier hos forsikringsselskaberne. Og hvad med butikstyverier? Bliver dette yderligere nedprioriteret? Svaret er givet, ja.
Masser af anmeldelser
I løbet af årets første seks måneder blev der i Københavns Politikreds anmeldt 3.956 indbrudstyverier og 16.262 lommetyverier. Ligeledes blev der anmeldt 2.128 tyverier fra parkerede biler. Prøv at regne dette ud til daglige tal, ja man tør det næppe. Og læg mærke til, at antallet af butikstyverier slet ikke er med. Det er efterhånden blevet nedprioriteret. Mange butiksejere anmelder det ikke mere. De er tvunget til selv at tage affære.
Stigende antal lommetyverier
Antallet af lommetyverier er stigende. Her går man typisk efter kontanter, smartphones og betalingskort. I de lyse timer er det østeuropæiske mænd, mens det i aftenstimerne er nordafrikanske asylansøgere
Er det et værdigt samfund?
Det er forståeligt, at Københavns Politi skal prioritere i det store antal tyveri – og indbrudssager, som de modtager. Men er det værdigt i et retssamfund, at et beløb på 100.000 kr. skal være afgørende for en efterforskning? Det har flere gange været fremme i medierne, at det beløb er en uskreven lov/grænse.
Hvilken beskrivelse er rigtig?
Alle sager sendes til Københavns Politis Servicecenter. Her sker der så yderligere en prioritering. Og her vurderes også om der er oplagte efterforskningsmuligheder. Hvis ikke vurderes det, hvilken indsats, der skal til. Og er sagen for mandskabskrævende henlægges den. Der skal være et rimeligt forhold til sagens alvor.
Men ifølge BT er denne beskrivelse ikke rigtig. For ifølge en interne skrivelse blev kun fem pct. af i alt 48.521 anmeldelser om især simpelt tyveri samt indbrud og hærværk i 2013 givet videre til efterforskerne. De resterende 95 pct. blev blot journaliseret i servicecentret.
En masse bliver bare arkiveret
Anmeldelser fra byggepladser for værdier på over 50.000 kr. bliver heller ikke sendt videre. Jo tyverier og anmeldelser bliver i stor stil blot arkiveret.
Ifølge BT skal telefonpasserne i servicecentret blot selv journalisere anmeldelserne uden at vende sagen med efterforskerne.
Vold mod politifolk er stigende
Der har i første halvdel af 2014 været anmeldt flere sager af kategorien Grov vold. Men også vold mod politifolk har været stigende. Således har der i først halvdel været en stigning på 22 pct. til i alt 431 sager.
En kvinde efterforsker selv
Der er mange groteske sager. En enlig mor fra Brøndby tog således sagen i egne hænder efter at være udsat for et indbrud. Hun følte sig i den grad svigtet af politiet. Heller ikke da det lykkedes hende at opklare sagen, ville politiet hjælpe hende. Hun fandt frem til to indbrudstyve og en hæler i det lokale bandemiljø. De optagende tilståelser blev aldrig anvendt, vidner blev aldrig afhørt, og de tre skyldige kunne gå fri. Til gengæld blev kvindens bil brændt af. Det var smykker for 200.000 kr., der blev stjålet. Ifølge kvinden var det eneste politiet gjorde var, at opfordre hende og sin familie til at flytte.
Frustrerede beboere på Østerbro
Også på Østerbro er nogle beboere frustreret over politiets manglende indsats. De har videooptagelser af tyve, der brød ind i et boligselskabs kælder. Men trods flere henvendelser har politiet aldrig meldt tilbage. Og som de siger i foreningen:
- Hvad hjælper det, at Frank Jensen taler om mere overvågning, når man ikke bruger optagelserne til noget.
Beboerne har både klaget til Københavns Politi og Folketingets Retsudvalg.
Stor pres på politiet
Dette tyder på, at Dansk Politi er virkelig presset. Tænk, at det kniber med at finde ressourcer til at opklare tyverier/indbrud til under 100.000 kr.? Ja så kan det virke som populisme, når københavnske politikere vil bede Københavns politi, om at opprioritere cykeltyverier. Der bliver prioriteret benhårdt i de forskellige politikredse.
Det må efterhånden være svært for den enkelte betjent, at se borgerne i øjnene. Men der er ret stor pres på politiet. Nogle kriminalitetsformer kræver langt flere ressourcer end tidligere. Så bliver man nødt til at prioritere.
Politiets opklaringsprocent er lav
Søndagsavisen har på baggrund af Rigspolitiets database kigget på politiets opklaringsprocenter. Nu skal det dertil siges, at betingelserne for en opklaring ikke er den samme alle steder. I København kender folk knap nok naboen, og det hæmmer opklaringsprocenterne. Og som politiet selv siger, at skal opklaringsprocenterne hæves, så kræver det flere betjente.
Nordsjællands Politi ligger sammen med Østjyllands Politi i bunden af statistikken med 84 pct. af uopklarede sager. Og for Nordsjællands Politi har det en helt naturlig årsag, for de er en del af Storkøbenhavn. Og her er der mange omrejsende kriminelle. Personfarlige sager er dem, der bliver prioriteret højest.
Vi skal ikke trætte læserne med for mange tal. Men kigger vi på tallene fra 2013 kommer vi frem til følgende procenter af anmeldelser, der ikke blev opklaret nemlig 81 pct. Går vi i detaljer, fremkommer følgende:
- Personfarlig kriminalitet: 43 pct. ikke opklaret
- Tyveri fra borger: 96 pct. ikke opklaret
- Indbrud i beboelse: 92 pct. ikke opklaret
Tallene fra København
Tager vi så København alene, kommer vi frem til følgende resultat. 83 pct. af anmeldelserne ikke opklaret.
- Personlig kriminalitet: 54 pct. ikke opklaret
- Tyveri fra borgere: 97 pct. ikke opklaret
- Indbrud i beboelse. 92 pct. ikke opklaret.
Bagmandspolitiet bliver sammenlignet med Politi fra Olsen – Banden
En ny konsulentrapport tegner et temmelig skidt billede af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldet Bagmandspolitiet. Ja den ene af Venstres to retsordfører kalder det samme system, som det Axel Strøbye praktisere i Olsen Banden. Ifølge rapporten fra McKinsey lavet på opfordring af Rigsadvokaten, oplever de ansatte, at de kan lave meget lidt, uden at det får konsekvenser. Det vurderes, at der kan frigøres 29 fuldtidsstillinger ud af en bemanding på ca. 125.
Ikke kun Finansstyrelsen men også Konkurrencestyrelsen har kritiseret bagmandspolitiet for ineffektivitet. De mener, at der arbejdes alt for langsomt. Man mener, at bagmandspolitiet mangler en gennemgribende systematisering.
Hvis du vil læse noget om sikring så læs
Hvis du vil læse om Politi (på Nørrebro), så læs:
- Hvad skal jeg gøre i tilfælde af ulovligheder (2007)
- Nørrebro uroligheder dræner ”politikassen”(2007)
- I gamle dage havde vi Bent (2008)
- Bål, brand og stenkast på Nørrebro (2008)
- Nørrebro Nærpoliti bliver styrket (2009)
- Fokus på Bandekonflikten (2009)
- Bandekrig på Nørrebro (2009)
- Kommer Politiet (2009)
- Hot Spot, Nørrebro (2010)
- Politiet: Vi prioriterer (2011)
- Ghettoplan – til glæde for Nørrebro? (2011)
- Slaget på Nørrebro 1872 (2011)
- Socialismen skulle udryddes (2011)
- Jægersborggade før og nu (2011)
- Hvor er politiet (2011)
- Fra Bulldozersanering til Hot Spot
- Rabarberlandet – en krigszone (2012)
- Nørrebro – fra Røveri til fest (2012)
- En Politistation på Nørrebro (2012)
- Er Nørrebro tryg eller utryg (2012)
- Hash, Hykleri og handlingslammet (2012)
- Et trygt Nørrebro (2012)
- Byggeren – endnu en krigszone (2012)
- Hvad bruger politiet pengene til? (2012)
- Overfald kunne ikke anmeldes (2012)
- Afpresning på Nørrebro (2012)
- Skud og knivstik på Nørrebro (2013)
- Fri hash – ja eller nej (2013)
- Uro på Nørrebro – mere end 25 år (2013)
- Politistation på Nørrebro – dengang (2013)
- Som lam til kapitalens slagtebænk
- Hash, Politi og Nørrebroparken (2013)
- Hashsalg på Nørrebro (2013)
- Fri hash på Nørrebro? (2013)
- Hvidvaskning og cyberkriminalitet (2013)
- Nørrebro 1944 (2014)
- København – en by med fri hash?
- Den lovløse tid (2014)
- Bag om Bandekonflikten (2014) og mange flere
- Hent alle artikler i vores elektroniske arkiv
|
