Tre ud af fire føler sig mindreværdig ved at være arbejdsløs. Og frygten for at ende i arbejdsløshed er steget voldsomt. De arbejdsløse vil helst kunne klare sig selv. Politikerne smider rundt med falske og manipulerende tal. 60.000 er siden dagpenge – reformer og lappeløsninger smidt ud af dagpengesystemet. Har fagbevægelsen tabt slaget? Og er ”Den Danske Model” på vej ud? Vi kigger også på den nye dagpengereform.
Tre ud af fire føler sig mindreværdig
Som det sikkert vil være vore læsere bekendt, interesserer vi os også for, hvad der sker på arbejdsmarkedet. Denne gang kigger vi atter engang på de arbejdsløse. En ny dagpengereform har set dagens lys. Den træder dog først i kraft i 2017. Men betyder denne og situationen lige nu, at de arbejdsløse har fået det lettere?
Analysefirmaet Userneeds har foretaget en ny undersøgelse for Min A – Kasse. Her fremgår det:
- At 71 pct. af de arbejdsløse har oplevet at føle sig mindreværdig på grund af ledighed
- At 51 pct. af de arbejdsløse oplever, at omverdenen ser ned på dem
- At 31 pct. en eller flere gange har undgået at deltage i et socialt arrangement for at slippe for at svare på, hvad de laver
Det er opslidende at være arbejdsløs
Det er ret opslidende at være arbejdsløs. Og det skyldes den måde, vi som samfund håndtere arbejdsløshed på. Det at have en lønarbejde bliver tillagt samfundet så stor værdi, at det bliver vore primære identitet. Man føler, at blive holdt ude for fællesskabet og at man ikke kan bidrage med noget som helst.
Medierne er også årsag til ringeagt
Dette skyldes, at medierne glædeligt viderebringer politikernes retorik. Og de frelste, som har et arbejde tager denne retorik under devisen:
- Der er noget om det. De arbejdsløse ligger på sofaen. Og vi andre skal bidrage til deres ”dovenhed”.
I diskussionen omkring dovenhed spreder politikerne rundt med forkerte tal. Således mente Venstre, at 17.000 ikke fik noget ud af, at gå på arbejde. Men det rigtige tal er faktisk kun 600 personer. Og medierne har kritikløs spredt Venstres tal.
De arbejdsløse vil helst kunne klare sig selv
De arbejdsløse vil gerne kunne klare sig selv. De forstår ikke, at politikerne og samfundet ikke bare viser dem lidt respekt. De håber i stedet at politikerne fører en politik, der skaber flere jobs.
60.000 er faldet ud af dagpengesystemet
60.000 er faldet ud af dagpengesystemet. Man kan nu engang ikke spare fire milliarder kroner, uden at det har konsekvenser for hele dagpengesystemet. Også Den danske model, der har sikret ro på arbejdsmarkedet i store perioder er i forfald.
Dagpenge følger ikke lønudviklingen
Den nye dagpengereform giver en forbedring for nogle, men det er de arbejdsløse selv, der skal betale for disse forbedringer. Husk også på, at dagpengesatsen ikke følger lønudviklingen. Det betyder, at i 2023 vil dagpengesatsen kun svare til 11 måneders dagpenge.
Har Fagbevægelsen tabt slaget?
Udviklingen vil sikkert også føre til en flugt fra a – kasserne. Og her ligger der virkelig en udfordring for LO. Fagbevægelsens fremtid står på spil. Men de er åbenbart blevet en del svagere. For efterhånden så foregår spillet om rettigheder m.m. bag lukkede døre på Christiansborg.
Fagbevægelsen tabte slaget om efterlønnen og mange mener også, at de har tabt kampen om den nye dagpengereform. Det er især de tre karensdage, man har svært ved at sluge og så satsen for nyuddannede.
De lavtlønnede kan heller ikke være tilfreds. Tjener man mindre end 17.700 kr. om måneden skal man vente længere, inden man har ret til dagpenge.
En hån mod de ældre
For de ældre, der vil fortsætte på arbejdsmarkedet er den nye reform en hån. Ja sådan udtaler Ældre Sagen. Herfra spår man ikke de nye seniormedlemsskaber en stor fremtid. De får ikke de samme råd og vejledning som andre ledige. Og grunden til, at dette punkt er med i aftalen er, at man gerne vil beholde de ældre på arbejdsmarkedet. Men retten til dagpenge er forsvundet for dem over 65 år.
Frygten for at ende på dagpenge er steget
Danskernes frygt for at havne i arbejdsløshed er steget markant. I 2002 erklærede 18 pct. af lønmodtagerne, at de var bange for at blive arbejdsløse. I 2014 var dette tal vokset til 37 pct.
Besparelser og afskedigelser har skabt stor utryghed, fordi man simpelt hen ikke ved, hvad morgendagen bringer.
Dette skyldes sikkert den økonomiske krise, som vi har været igennem Fyrresedler og prikkerunder spreder sig. I dag er hver tredje sygeplejerske, pædagog eller lærer bange for at de ryger i næste sparerunde.
Kollektiv fornærmelse af ledige
Selv med den nye dagpengereform vil 6.700 eller flere miste retten til dagpenge om året. Men også det regnestykke rummer betydelig usikkerhed.
Nogle forskere undrer sig over den retorik man bruger over for de arbejdsløse og kalder den for:
- Kollektiv fornærmelse af ledige.
Dagpengekommissionens anbefalinger
Kigger vi på Dagpengekommissionens anbefalinger så må man nok sige, at Kommissionen har været kreativ:
- Dagpengeperioden kan forlænges med op til et år. Beskæftigelse i timer indsættes på en beskæftigelseskonto, der kan veksles i dagpengeret i forholdet 1:2.
- Dagpengesatsen beregnes kun ved ny – placering. Det vil ske på baggrund af de 12 måneder med højest indkomst ud af de seneste 24 måneder. Det nuværende princip om seneste tre måneder droppes.
- Dagpengeretten skal forbruges i timer, så forbruget stemmer overens med det, der udbetales. I dag forbruges den i uger – uanset hvor mange dage i ugen, man har fået dagpenge
- Hver tredje måned udbetales to dagpengedage mindre. Det sker dog ikke, hvis den ledige har været beskæftiget i mindst 15 dage de seneste tre måneder. (Her nåede de politiske partier bag kompromisset til enighed om en anden sats)
- Satsen for dimittender (på dansk: Nyuddannede) reduceres fra 82 til 78 pct. af den maksimale dagpengesats.
- Supplerende dagpenge forbruges i måneder. Retten er ved indplacering otte måneder, og den genoptjenes fleksibelt ved beskæftigelse på mere end 146 timer pr. måned i forholdet 1 : 2. I det nuværende system er der en regel om, at en periode med supplerende dagpenge skal være fuldt opbrugt, før man kan genoptjene en ny. Denne regel videreføres ikke.
- Arbejdsgiveren skal betale dagpenge til den ledige de første to dage. Det kommer til at gælde alle ansættelser, også de helt kortvarige.
- Dagpengeretten optjenes i indkomst, hvor op til 17.700 lr. Kan tælle med hver måned. 12 gange dette beløb (212.400 kr.) berettiger til dagpenge. Kravet skal opfyldes, når beskæftigelseskontoen går i nul eller referenceperioden udløber. I dag optjenes dagpengeretten i timer (1.924 timer).
- Dagpengesystemet overgår fra et ugebasseret til et tre månedsbaseret system på baggrund af registerdata. Det betyder, at en større del af administrationen kan forgå automatisk.
- Reglerne om, at overskydende timer skal afspadseres, før der kan udbetales dagpenge, afskaffes.
Vi har tidligere beskæftiget os med dagpenge, arbejdsløshed og fattigdom. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske arkiv |
