Afskrift af referatet med Overborgmesteren 24. april 1996

Offentliggjort 10. januar 2009

afskrift af referat m.m. fra møde i Overborgmesterens kontor d.24. april 1996

Deltagere:

Fra Nørrebro Handelsforening: Johnny Beyer (JB) og Hans Mejlshede (HM), fra Københavns Kommune: økonomidirektør Jens N. Christiansen (JNC), fung. vejchef Svend Bræmer (SB) og kontorchef for erhvervskontoret Sven Rubak (SR).

JB mente, at diskussionen mere ville dreje sig om irritationsmomenter end store problemer. HM sagde, at udtalelser fra visse medlemmer fra borgerrepræsentationen kan give sved på panden som f.eks. en idé om Nørrebrogade som gågade.

HM mente, at lukning af Griffenfeldsgade vil betyde lukning af butikkerne. JB pegede på, at omlægningerne i Rantzausgade har fjernet hovedparten af et tidligere blomstrende butiksliv.

NC anførte, at der er tale om et meget boligtæt område - er der behov for bilerne? HM sagde, at mange bilister stopper og handler på vej hjem fra arbejde. JB understregede med et citat fra Butiksstrukturkommissionens formand: “Ingen parkeringspladser, ingen handel”.

Handelsforeningen foretog i forbindelse med en henvendelse fra justitsministeriet en rundspørge blandt medlemmerne om problemer i bydelen. JB gennemgik de væsentligste punkter:
1) parkeringsforhold og trafiksikkerhed
2) nybyggeriets placering (vil gerne høres i forbindelse med lokalplaner)
3) generelt samarbejde med det offentlige - Overborgmesterens henvendelse var et godt initiativ
4) Facaderestriktioner - Handelsforeningen er indstillet på selvjustits
SB gjorde her opmærksom på, at skiltningsbestemmelserne er blevet liberaliseret. Stadsarkitekten kan kun gøre indsigelser med udgangspunkt i Kommuneplanloven og om bevaringsværdige bygninger. Nyhavns Erhvervsforening er et eksempel på erhvervsfolk som udøver selvjustits på området.
JB nævnte, at Komitéen Nørrebro år 2000 gør en indsats.
5) forbyd øl på Runddelen
Handelsforeningen har tilskrevet borgmester Bente Frost og Politidirektøren om problemet og bl.a. foreslået at flytte bænkene på Runddelen.
HM gjorde opmærksom på, at Nørrebro i modsætning til butikscentre ikke har sikkerhedsfolk, som kan styre problemet. Man er bange for, at folk bliver utrygge, at de begynder at handle i centrene i stedet for.
6) stop vold og butikstyveri
Mange næringsdrivende er bange for at anmelde butikstyveri af frygt for repressalier som vold eller hærværk. Det er i øvrigt dyrere at forsikre på Nørrebro end andre steder.
7) reduktion af administrative byrder for små virksomheder
Man erkender, at det især er Staten, der skal gøre noget.
JNC spurgte, om Handelsforeningen var tilhænger af forslaget om erhvervstilladelse - vil det ikke være yderligere bureaukrati? JB mener, at de eksisterende regler er gode nok. Reglerne er klare, men man bør effektivisere kontrollen. Toldvæsnet kunne f.eks. foretage indkøb og siden undersøge, om de blev registreret i butikkerne.
HM mente dog, at Kommunen kan gøre noget administrativt, og omtalte sagen om de 11 institutioner involveret i en sag om opstilling af et cykelstativ. Sager af et begrænset omfang burde kunne løses ved en forenklet sagsbehandling. SB svarede, at det netop var tilfældet i denne sag. Hvis den selv skal stille et cykelstativ op, skal den også have fat i de 11 institutioner.
JNC fandt at kommunen kunne overveje en forenkling.
JB foreslog, at Kommunen indrettede et kontor i forhallen til Rådhuset, hvor folk fremsatte deres ønsker og blev garanteret svar inden for 4 uger. SR omtalte, at man i en arbejdsgruppe i Kommunens administrative betjening af virksomhederne havde drøftet oprettelsen af en såkaldt “one stop shop”, der skulle kunne svare på alt. Dette blev opgivet, fordi Kommunen har så meget som 34 meget forskelligartede opgaver for erhvervslivet, og det ville blive uhyre vanskeligt at dække hele området med et begrænset personaletal. JNC mente, at det måske kunne være mere rationelt, hvis Kommunens egne folk stillede spørgsmål til de andre afdelinger. Han nævnte i øvrigt de igangværende, omfattende arbejde med at lægge kortmateriale sammen således, at man med tiden vil have alle ledningsføringer samlet på ét kort.
8) integration af udenlandske forretninger
Man fandt, at der er et behov for ensartede åbningstider. Indvandrenes butikker giver et varieret liv på gaderne, men de har problemer med at overholde reglerne. En trediedel af butikkerne ejes af indvandrere, men de udgør kun 3% af medlemmerne i Nørrebro Handelsforening.

HM fremførte, at gaderenholdelsen også er et problem. Der er meget stor forskel på viceværterne. Det er særlig slemt lørdag og søndag morgen. Frederiksberg Kommune renholder også fortovene, så her kan man bedre styre det.
SB svarede, at det kan København også. Samtidig rengøring giver et bedre helhedsindtryk. Kommunen kan med hjemmel i Vejloven tvangsmæssigt overtage renholdelsen i mod betaling. Stadsingeniøren varetager f.eks. renholdelsen Nyhavn, men man kan selvsagt ikke være til stede med rengøringsfolk hele tiden. Det vil være bedst, om husejerne går sammen om en henvendelse til Kommunen om pris for opgavens udførelse m.v.. JB fandt, at Kommunen hellere skulle starte med at melde en pris ud.
HM spurgte, hvilken virkning bydelsforsøget vil få for dette spørgsmål. SB sagde, at Nørrebrogade er en regional gade, men resten skal renholdes lokalt.

HM spurgte, om der var planer om at koordinere gravearbejdet i byens gader. SB svarede, at det gør Københavns Kommune faktisk en del ud af. Men mange opgravninger er resultat af akutte skader og lignende. Stadsingeniørens Direktorat skriver 2 gange årligt til de tidligere nævnte 11 institutioner om, hvad Vejafdelingen planlægger at lave. De 11 melder tilbage, og det sammenskrives til en oversigt.
JB syntes, at Kommunen burde skrive til f.eks. handelsforeningerne om bl.a. kommende gravearbejder og i øvrigt informere mere. SB anførte, at Kommunen kræver informerende skilte opsat, hvis et gravearbejde varer mere end 1 uge. HM efterlyste opkørselsramper ved gadehjørner.

JB mente, at de nye plakattavler ikke er særlig gode. De kan genere butikker - også med konkurrentens reklamer. JNC redegjorde for aftalen om buslæskærme og plakattavler. SB omtalte fremgangsmåden ved valg af placering af plakattavler mv. og nævnte, at man faktisk nogle gange flyttede plakattavler, fordi den først valgte placering ikke viste sig hensigtsmæssig.

JB omtalte handelsforeningens planer om:
1) at lede efter mulige parkeringspladser og sende motiverede forslag til Københavns Kommune,
2) at undersøge butikkernes holdning til skiltning, og
3) finde en arkitektstuderende til at udarbejde et forslag til at indrette Runddelen på en anden måde.

HM fandt, at Jagtvej er forstoppet, og at der er mange andre trafikproblemer. Handelsforeningen vil gerne være med i trafikplanlægningen. Han foreslog, at man lader taxaer og servicevogne køre i busbaner og i gader, som ellers ikke må have gennemkørende trafik. Det kunne evt. styres med en elektronisk brik i forruden på de relevante biler. Det vil man i givet fald godt betale for.

JNC spurgte, om torvehandel på Nørrebro. JB svarede, at Handelsforeningen arrangerer loppemarked langs kirkegården. Der er begrænsninger i tilgangen - f.eks. salg af husflid kun 2 gange årligt, krav om SE-nummer eller marskandiserbevilling. Det er i øvrigt dyrt at leje arealet hos Kommunen.

Handelsforeningen får kalk fra Kommunen til at dække graffiti på kirkegårdsmuren og leverer arbejdskraften. Levering af kalk kan tage op til 3 måneder. SB foreslog, at Handelsforeningen selv køber kalken og får udgiften refunderet.

Der har været problemer med afhentning af kemikalieaffald. Det har af og til taget op til 4 uger efter bestilling, og så er man oven i købet blevet skældt ud for at have overfyldt containeren.

JNC spurgte om holdningen til bompenge. HM var positiv, hvis indtægten blev brugt på infrastrukturen. JB frygtede, at det ville være ødelæggende for erhvervslivet. Han nævnte som eksempel, at etablering af en busbane havde reduceret omsætningen i en guldsmedeforretning så meget, at den måtte lukke.

Under den afsluttende diskussion om tidsbegrænset parkering fremførte HM, at ½ times parkering var en passende længde for butikkerne.

På mødet aftaltes det, at Vejafdelingen undersøger flg. punkter:

Hvilke muligheder er der for at øge antallet af parkeringspladser på strøggaderne, evt. også de første meter af sidegaderne. Parkeringspladserne bør være indrettet til parkering i max. ½ eller 1 time.

Hvorfor får Handelsforeningen og beboerne ingen meddelelse i forbndelse med større vejarbejder forud for arbejdets påbegyndelse.

Kan der tillades - mod gebyr - gennemkørsel i Stengade for erhvervsdrivende.

I forsøget på at gøre det nemmere for handelsforeningen er det nu aftalt, at kalk fremover kan bestilles hos arkitekt Finn Ploug, Stadsarkitektens Direktorat. Ploug vil efter modtagen bestilling straks fremsende rekvisition direkte til Faxe Kalk med anmodning om levering hos Flügger. For Handelsforeningen skulle fordelen være, at der i normal kontortid vil være nogen der tager Plougs telefon og kan give ham besked.