Giver velfærdsaftalen - velfærd for alle?

Offentliggjort 31. juli 2006

Er det rigtig, at hver dansker bliver 20.000 kroner rigere? Er der indført klapjagt på de ledige? Er aftalen nok til at sikre alles velfærd? Kan danskerne arbejde til de er 62 år – og vil de det? DA og Nationalbanken er ikke tilfredse, men det er LO til gengæld. 57 % af det politiske bagland er tilfredse.

Ændringerne af efterlønnen, pensionsalderen og dagpengereglerne bliver rimelig godt modtaget. Analyseinstituttet Danmark har for Urban spurgt 2.204 politiske medlemmer om deres mening. 57 % er tilfredse eller meget tilfredse. Kun 28 % er utilfredse eller meget utilfredse.

Hos dem, der stemmer på R, V og K så man helst efterlønnen helt afskaffet.

De vigtigste punkter i velfærdsaftalen er

Efterlønnen

• Efterlønsalderen hæves gradvis fra 2019, så den i 2022 er 62 år mod i dag 60 år

• Folkepensionen hæves gradvis i 2024, så den i 2027 er 67 år mod i dag 65

• Øges levealderen justeres grænserne i 2025

• Folk der er fyldt 48 år ved udgangen af i år, berøres ikke

Flere i arbejde

• Hver tredje måned vurderes det om ledige står til rådighed

• Ledige skal i aktivering efter 9 måneder. I dag er det et år.

• Efter 2 ½ år skal alle ledige i fuldtidsaktivering

• Særreglerne for ledige mellem 55 og 59 år sløjfes

• Mulighed for at tage en et – årig uddannelse

Flere indvandrere og efterkommere i arbejde

• Partnerskab med større virksomheder

• Målrettet løntilskud

• Ny firepartsaftale om bedre integration og løn

• 300 millioner kroner til jobkonsulenter

• Mere effektiv kommunal indsats

Bedre og hurtigere uddannelse

• Start inden to år giver højere karakterer – det ganges med 1,08

• Automatisk eksamensmelding og bindende frist for specialeskrivning

• Bedre studievejledning på universiteterne

• Jo hurtigere studerende, jo flere penge får universiteterne

• Flere skal have ungdomsuddannelse

Globaliseringspulje

• Forskning og udvikling

• Ungdomsuddannelse til alle

• Flere skal have videregående uddannelse

• Bedre inovation og iværksætteri

• I 2001 skal en procent af BNP gå til forskning

• Bedre voksen – og efteruddannelse

Nettet strammes om ledige

Tre klip i dagpengekortet inden for et år, og den ledige mister retten til dagpenge. Retten kan optjenes igen ved 300 timers arbejde inden for 10 uger. Det første klip udløses, hvis den ledige ikke møder op til samtale med arbejdsformilingen eller a – kassen. Gentager det sig, udløses det andet klip, og det giver to ugers karantæne fra dagpengeretten. Sker det tredje gang inden for et år, udløses det tredje klip. De ledige skal have testet deres rådighed hver tredje måned, og efter ledighed på 2,5 år intensiveres aktiviseringen.

Dyrt for a – kasserne

A – kasserne har fået tildelt nogle ansvarsfulde og tunge personalemæssige opgaver med velfærdsreformen. Man har regnet ud, at det betyder byrder for 450 ”årsværk”. Der ydes ikke nogen form for kompensation til a- kasserne, så de eneste, der er til at betale, det er alle medlemmer. En ikke særlig populær foranstaltning er, at sætte medlemskontingentet op, samtidig med at medlemmerne i øjeblikket flygter fra LO – forbundene.

Den ny efterløn har social bagside

Dem der bliver de store tabere i efterlønsslaget bliver de ufaglærte og kort uddannede arbejdere, hvis levealder ikke stiger. Undersøgelser viser, at disse grupper ikke lever længere. Hjemmehjælperen, social – og sundhedshjælperen, portøren og rengøringsassistenten med flere, bliver hårdt ramt.

I al ubemærkethed er der også vedtaget, at man skal betale til efterlønsordningen i 30 år mod nu 25 år.

Den forlængede dagpengeret for de 55 – 59 årige ophører. Dette har medført en del kritik. Mange vil komme ud i støttede job, som ikke fører til noget, lyder kritikken. Problemer kan også føre til at denne gruppe bliver løntrykkere.

Alle der er fyldt 55 år skal have tilbudt et seniorjob i deres hjemkommune. Kommunerne kan få dækket deres udgifter gennem løn – og bloktilskud

En ny fond med en startkapital på tre milliarder kroner skal begrænse nedslidningen på arbejdsmarkedet. Pengene er knyttet til særligt nedslidningstruede brancher. Allerede næste år udløser fonden 200 millioner kroner, herefter vil der hvert år udløses 350 millioner kroner.

Og bedst som man tror, at lønmodtagerne vil arbejde længere, viser en frisk undersøgelse, at halvdelen vil trække sig tilbage i en alder af 60 år. Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse viser, at de fleste kvinder ønsker en tidlig tilbagetrækning, mens omkring hver femte mand er parat til at være i job frem til de fylder 65 år.

Flere i arbejde

Velfærds – forliget sikrer 100.000 flere på arbejdsmarkedet i 2025 og 150.000 flere i 2040.

Velfærdsudspillet giver dog for lidt ved den akutte mangel på arbejdskraft, mener DA og Danmarks Nationalbank. Tusindvis af jobmuligheder vil forsvinde til udlandet.

LO er derimod godt tilfredse. Pisken er lagt på hylden. De har fået opfyldt deres ønsker om uddannelsesgaranti til eleverne på erhvervsuddannelserne og oprustningen på voksen – og efteruddannelsesområdet.

Regeringen til gengæld mener, at hver dansker bliver 20.000 kroner rigere om året, som følge af reformen. Det sker som følge af øget vækst og velfærd.

Er løntilskud – den rigtige løsning?

Det nye velfærdsforlig øger omfanget af løntilskud. Men er job effekten god?

Teknologisk Institut har netop gennemført en undersøgelse, der viser, at 60 % af ledige med løntilskud, havner i en jobfunktion, hvor udsigten til fast arbejde, er lav. Samtidig bliver 70 % placeret i løntilskudsjob på det ufaglærte område, men det er i faglærte jobfunktioner, løntilskuddet har den største beskæftigelsesmæssige virkning.. Der er noget der halter. En bedre fokuseret indsats af løntilskuddet vil give langt større effekt. Men det har arkitekterne bag velfærdsreformen vel fundet ud af ?

Velfærd – frem for skattelettelser

En analyse som Aalborg Universitet har lavet for Ugebrevet Mandag Morgen viser, at 70 % af befolkningen prioriterer bedre offentlig service end skattelettelser. Kun 27 % har lavere skat øverst på ønskelisten. Når danskere har det godt kommer velfærden og uløste sociale problemer højere på dagsordenen, konkluderer analysen.

Tolerancen over for indvandrere er større end tidligere. Muhammed – krisen har ikke skabt større modvilje mod indvandrere – tværtimod.

Valutafond advarer mod skattelettelser

IMF, Det internationale Valutafond advarer kraftig mod skattelettelser.. Det ville være et højst risikabelt eksperiment. Det må tidligst ske efter 2007. Skattetrykket skal så samtidig øges et andet sted. Sænkes skatten på løn, skal skatten på fast ejendom hæves. På den måde vil det blive lukket luft ud af økonomien, og det er det, Danmark har brug for, siger IMF.

Et udspil fra De Konservative kan forventes.

Vi vil ikke høre tale om brandbeskatning af folks hjem. Men vil gerne være med til at sænke skatten på den sidst tjente krone, lyder budskabet fra Pia Christmas – Møller.

Får alle del af velfærden?

Når man tale med politikerne, er de alle sammen enige. Alle danskere får det bedre. Men det er ikke den opfattelse, Kirkens Korshær har af virkeligheden. Indvandrere, flygtninge og fattige familiemødre strømmer til varmestuer og herberger. De økonomiske livsvilkår er blevet forringet, og særlig Starthjælpen rammer hårdt.

Fakta; Hvad er Starthjælp

• Unge under 25 år uden forsørgerpligt for børn i hjemmet:

• Hjemmeboende 2.278 kroner om måneden før skat

• Udeboende 4.583 kroner om måneden før skat

• Tillæg ved bidragspligt: Højst 1.018 kroner om måneden før skat

Personer over 25 år:

• Gift eller samlevende: 4.493 kroner om måneden før skat

• Enlige: 5.419 kroner om måneden før skat

• Enlige forsørgere med barn: Forsørgertillæg 1.382 kroner om måneden før skat

• Gifte eller samlevende med barn: Forsørgertillæg: 1.146 kroner om måneden før skat