Offentliggjort 12. september 2007
Vi betaler en masse penge til pension i erkendelse af, at der ikke er brug for os, når vi bliver ældre. Mange virksomheder har ikke en ældrepolitik. Systemerne taler ikke sammen, og de ældre får ikke den rette rådgivning. De ældre bliver målet for reklamefremstød med alle deres milliarder.
En ny opgørelse viser, at danskerne i 2006 indbetalte et rekordbeløb på 90 milliarder kroner til livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Den samlede pensionsformue landede på 1.413 milliarder kroner i 2006. Hvis banker og ATP tælles med, ja så lander vi på 2.300 milliarder kroner, svarende til 1,5 gange Danmarks bruttonationalprodukt..
Danskerne er vilde med at indbetale til pension. Man har erkendt, at der ikke er brug for dem. Men hvorfor egentlig ikke?
Nyt lovforslag fra regeringen
Regeringen vil have fjernet reglen om, at tjenestemænd i stat og kommune skal fyres, når de fylder 70 år. Man skal ikke ud fra en dåbsattest alene kunne afskedige folk, der er glade for at gå på arbejde, og er i stand til det.
Kan ikke betale sig
En butiksejer på Nørrebro fik en henvendelse fra en fag udlært efterlønsmodtager, der godt kunne tænke sig lidt arbejde. Desværre viste det sig, at efterlønsmodtageren skulle have en timeløn på 300 kroner, for at det kunne betale sig for ham, at gå i arbejde et par timer i ny og næ.
Eksemplet viser hvor uhensigtsmæssig lovgivningen er, når man vil fastholde Det grå guld på arbejdsmarkedet.
Systemerne snakker ikke sammen.
Et andet problem er diverse pensionsordninger og efterlønnen. Det er som om, at systemerne ikke samarbejder ordentlig. Ældre medborgere, der godt ville arbejde et par år ekstra, har svært ved at gennemskue konsekvenserne. Det er fakta, selv om der på nettet er en udmærket hjemmeside, der giver nogle af oplysningerne, men dog ikke den fulde sandhed.
For de ældre er det også et problem, fordi der er mange myndigheder, man skal tale med., Arbejdsløshedskasse, skat, bank, pensionsselskaber m.m. Det hele virker uoverskueligt.
Kunne man få styr på disse problemer var det ganske givet mange flere ældre, der ville blive på arbejdsmarkedet.
Der er ikke brug for de ældre.
Arbejdsgiverne bærer også en stor del af skylden, når man vælger efterlønnen, når man er blevet 60 år. Hvis blot en tredjedel af de godt 143.000 efterlønsmodtagere ville gå i arbejde på fuld tid, ville værditilvæksten i samfundsøkonomien stige med 26,5 milliarder kroner.
Men der er bare ikke jobs til dem over 50 år. De har forgæves forsøgt at finde jobs i mange år. Fire ud af ti arbejdsløse over 50 år har søgt arbejde i mere end et år..
I 2002 var 34 % af de ledige, der havde søgt arbejde i over et år, over 50 år. Sidste år var dette tal steget til 44 %.
Milliard - besparelse
Det er glædelig og godt for samfundsøkonomien at 110.000 de sidste tre år har vinket farvel til tilværelsen som dagpenge – og kontanthjælpsmodtagere. Det betyder en besparelse på cirka 2 milliarder kroner. Men antallet af førtidspensionister er stegt med 4.000
Et stigende antal af de ældre ville hellere end gerne forblive på arbejdsmarkedet. Men de føler, at det ikke er brug for dem, og skal man beregne fordele/ulemper, ja så er det for kompliceret. Alt imens skriger arbejdsgiverne på arbejdskraft.
Tidlig pension
Inden for fagforbundene 3F, HK/Privat og FOA planlægger flere end 375.000 at gå på efterløn inden de fylder 63 år.
Andelen af dem, der vil trække sig inden de er 63 år:
En tredjedel af Hk`erne vil gå på pension, når de fylder 62 år eller tidligere. Kun fire procent gider at fortsætte og gå på pension som 67 årig.
Arbejd til du er 70 år
Velfærdsreformen fastslog, at efterlønnen hæves fra 60 år til 62 år, og folkepensionen hæves fra 65 år til 67 år i 2019. Fra nytår får alle danskere en lovsikret ret til at fortsætte på arbejdsmarkedet indtil de bliver 70 år. Men LO er utilfreds med denne ordning, fordi der ikke er lavet konsekvensberegning. Igen er problemet de eksisterende pensionsordninger og beskatningen..
DA er modstander af ordningen. De mener, at det er for voldsomt et indgreb i de eksisterende ordninger. De frygter, at ordningen vil påføre virksomhederne store administrative byrder.
Og så er der nogen, der taler om at afskaffe efterlønnen.
Økonomi – og Erhvervsminister Bendt Bendtsen vil nedsætte et penge – og pensionsudvalg. De burde kigge på de ældre over 50 år og deres problemer på arbejdsmarkedet.
Vi andre knokler mere
Og så knokler vi, der er i arbejde mindst 10 timer mere i 2006 om året end vi gjorde året før. Det sker samtidig med, at de fleste lønmodtagere har fået forlænget deres ferie fra fem til seks uger.
Der er selvfølgelig også mange ældre, der er trætte, og gerne vil være sammen med familien. Det er som om samfundet ikke anerkender de ældres erfaring. Så derfor forbliver efterlønnen at være meget populær.
Og de ældre sælger ud af deres aktier. De har solgt for 13,7 milliarder kroner aktier. Papirerne omsættes til kontanter, når opsparingen bliver til forbrug.
Oplysning og enkelthed er nødvendig
Mere fleksibilitet savnes, bedre koordination mellem myndighederne, hurtigere sagsbehandling, og mulighed for kun at skulle henvende sig et sted, når ens tilbagetrækning skal planlægges. Måske bør en mere fleksibel skattelovgivning tages i anvendelse, når man taler om pension, efterløn og nedsat arbejdstid for de ældre. Og så burde man iværksætte en oplysningskampagne om mulighederne. Men det skal man først gøre, når arbejdsgiverne reelt er interesseret i en ældrepolitik på arbejdspladsen.
Fleksible mødetider og kortere arbejdsdage er måske vejen frem, men her må skattelovgivningen også følge med.
De ældre får flere ting til forbrug
Når der så ikke er brug for de ældre på arbejdsmarkedet, ja men så er det tid til at bruge pensionen. Men det har reklamebranchen endnu ikke fundet ud af. Hvorfor egentlig ikke? Pensionisterne er på vej til at blive velhavere.
|
