Offentliggjort 9. oktober2007
Den 12. november inviterer Nørrebro Handelsforening i samarbejde med Danske Bank og Københavns Kommune til et debatmøde. Blandt de tilstedeværende vil blandt andet være, Integrationsminister Rikke Hvilshøj, Beskæftigelses – og Integrationsminister Jacob Haugaard, direktør Torben Møller – Hansen fra Foreningen Nydansker og chefanalytiker Steen Bochian fra Danske Bank. www.norrebro.dk har set lidt på problematikken omkring beskæftigelsesindsatsen.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at en tredjedel af alle beskæftigede arbejder mere end de normale 37 timer, og at tæt ved en tiendedel har en arbejdsuge på mere end 49 timer.
Konservative skeptiske
Anders Fogh Rasmussen talte varmt for en ordning, hvor 64 – årige skulle have en skatterabat på 100..000 kr. Målet skulle være at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. Men de Konservative er ikke begejstret for denne tanke. Lars Barfod, de Konservatives skatteordfører, mener, at ordningen kun skal være midlertidig. Så kunne man nå at fjerne den, hvis den ikke får den effekt, man havde tiltænkt..
Danskerne vil arbejde sort
Et flertal af økonomer mener ikke, at de nye skattelettelser betyder så meget for dansk økonomi. Det giver ikke nok hænder til det trængte arbejdsmarked. Ifølge regeringen skulle lettelserne sikre 7.300 ekstra i beskæftigelse. En tredjedel af økonomerne mener endog, at de nye skattelettelser vil få danskerne til at arbejde mere sort..
Danmark – et godt sted at arbejde
Regeringen har præsenteret en plan Danmark – et godt sted at arbejde. Den skal blandt andet udfylde hullerne på det danske arbejdsmarked.
Udlændingestyrelsen skal give hurtigere tilladelser til fremmede, og så slækkes kravet til, hvor meget, man skal tjene. Beløbsgrænsen er i dag 450.000 kroner.
Regeringen foreslår, at beløbet sænkes til 375.000 kr.
En pr. – kampagne skal vise, at Danmark er et godt sted at arbejde. Beskæftigelsesministeren understreger kraftigt, at det ikke er noget med, at løn – og arbejdsvilkår skal undermineres.
Hele 26 initiativer har Regeringen spillet ud med. Erhvervslivet roser planen. Men LO er dog lidt skeptisk. Således siger Lo – sekretær, Harald Børsting:
Mindre firmaer beklager sig
En del kritik har lydt til planen fra mindre virksomheder. Den går på, at kun virksomheder med højteknologiske og forskningsbaserede virksomheder, vil få gavn af planen. Således efterlyser Ingeniørforeningen en målrettet indsats til gavn for de mindre virksomheder.
Dansk Industri påpeger dog at planen vil give 70.000 jobs. Alene regeringens forslag om skattefrihed til de 64 – årige vil betyde 15.000 – 20.000 flere i arbejde. De såkaldte vismænd vurderer dog kun effekten til cirka 18.000.
A – kasse og efterløn
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger dog, at efterlønspræmien burde forhøjes i stedet for.
Og 3F gør opmærksom på, at man skal fjerne aldersgrænsen i a – kassen. Sådan som det er nu, bliver man smidt ud, når man er 65 år. Hvis regeringen vil have, at vi skal arbejde til vi er 70 år, må der nødvendigvis skabes et sikkerhedsnet.
Regeringens beskæftigelsesplan
Jamen, hvad er det nu regeringens plan går ud på:
-
Flere på offentlig forsørgelse skal i arbejde.
-
Førtidspensionister skal have mulighed for at arbejde i en årrække uden at miste retten til senere, at gå på førtidspension.
-
Folkepensionister skal have mulighed for at arbejde uden at blive trukket i pensionen.
-
64 årige får nedslag i skat af arbejdsindkomst på maksimalt 100.000 kr. Man skal være fuldtidsbeskæftigede fra 60 års alderen.
-
Studerende skal have bedre mulighed for at arbejde uden at blive trukket i SU.
-
Sygefraværet skal nedbringes og offentligt ansatte skal have bedre mulighed for at gå fra deltid til fuldtidsarbejde.
-
Flere kvalificerede udlændinge skal have mulighed for at arbejde i Danmark.
-
Papirbureaukratiet skal lettes for virksomheder, der søger udenlandsk arbejdskraft.
-
Målrettet indsats for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til den offentlige sektor, især sundhedsområdet.
-
En massiv kampagne skal øge kendskabet til Danmark, som et godt land, at arbejde i.
HK: Hurtigere aktivering er ønskelig
HK Østjylland og Jobcenter Silkeborg har haft succes med at skaffe job til kontanthjælpsmodtagere med hurtig indsats. HK mener, at kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere skal have hurtigere tilbud om kurser og rådgivning til at opkvalificere sig til et job. I dag kan det gå op til 9 måneder før de får et tilbud.
Man mener også, at der skal gøres meget mere ud af individuel rådgivning og personlig coaching. Et sprogkursus kan også gøre undervirker.
Mange fejl i Københavns Kommune
For mange fejl i sagsbehandlingen og manglende samtaler med modtagere af sygedagpenge har bevirket at Københavns Kommune må tilbagebetale 67 millioner kroner til staten.
Endvidere har det været fejl i 17 ud af 20 sagsbehandlinger.
Det er tredje gang på få uger, en københavnsk forvaltning præsenterer underskud eller har rod i økonomien.
Påtale fra Revisionsdirektoratet
Revisionsdirektoratet påpeger:
-
Behandlingen af sygedagpengesager er kritisabel
-
De væsentlige mangler i den interne kontrol er stærkt beklagelige
-
Det er stærkt beklageligt, at antallet af fejl i sagsbehandlingen fortsat er for højt
-
Det er beklageligt, at Beskæftigelses – og Integrationsforvaltningen først i begyndelsen af juni 2007 har udarbejdet en oversigt over nye fleksjobsager.
Men det er nu ikke kun i København, der er problemer. I Januar åbnede 91 nye jobcentre. Meningen var, at de skulle give bedre service end de tidligere
Arbejdsformidlinger. Men jobcentrene flopper. De ledige er stadig forvirrede, og tre ud af fire har ikke fået tilbudt et eneste job i den sidste måned.
Og af dem, der har fået tilbudt et job, synes kun en fjerdedel at det var relevant.
LO mener, at problemet skyldes, at man mangler flere hænder ude i jobcentrene.
Flere indvandrere i arbejde
Flere og flere indvandrere kommer i arbejde. Størst er stigningen blandt somaliere, der dog stadig har en meget lav beskæftigelsesansvar. Antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra vestlige lande er steget med 10,8%, mens der er 9% flere fuldtidsbeskæftigede fra ikke – vestlige lande. Men det er stadig kun hver tredje mand fra Somalia, der er beskæftiget. Indvandrerkvinder fra en række lande har øget omfanget af beskæftigelse mere end mændene. Det gælder blandt andet kvinder fra Tyrkiet og Iran.
Men knap halvdelen af kvinder i Danmark fra ikke – vestlig baggrund er udenfor arbejdsmarkedet.
Hvem er indvandrerne?
Arbejdsgivere begår nok den fejl, at de betragter indvandrerne under et., når de skal søge efter arbejdskraft. Befolkningsgruppen af Indvandrere og deres efterkommere udgør cirka 500.000. Heraf er 330.000 med en ikke – vestlig baggrund.. Men det er en meget sammensat sproglig og kulturel skare.
De fleste store indvandrergrupper som tyrkere, irakere, pakistaner og iraner er overvejende muslimske, men dermed hører alle ligheder også op.
Mentor – ordning styrker uddannelsen
Regeringen har bevilliget 244 millioner kroner til en mentorordning, der skal køre frem til 2009. Mentorordninger reducerer frafaldet på erhvervsskoler.
Mens samfundet skriger på håndværkere, er der kun cirka halvdelen af eleverne på håndværkeruddannelserne, der fuldfører. Det viser en undersøgelse, som Dansk Byggeri foretog sidste efterår. Og dobbelt så mange unge med anden etnisk baggrund falder fra i forhold til danske klassekammerater.
Betegnelse for en mentor:
-
En mentor er en person, en uddannelsesvejleder eller en ældre studerende, som kan besvare spørgsmål, guide og motivere en person, der er under uddannelse.
300 – timers reglen gav kun få job
Ægtepar hvor begge var på kontanthjælp skulle presses i arbejde med regeringens 300 – timers regel. Men nye tal viser, at kun 2% er kommet i job. Langt flere er havnet på varig forsørgelse. Mange er skubbet i den forkerte retning. 30% har ladet sig sygemelde eller omgrupperet til laveste matchgruppe 5. Andre 8 % har fået tilkendt førtidspension.
Mange på sygedagpenge
Stadig flere medarbejdere lægger sig syge og bliver væk fra arbejdet i længere tid. De seneste år er antallet af sygedagpengemodtagere steget med flere end 13.000 personer. Det betyder, at i 2. kvartal af 2007 var 92.000 personer på sygedagpenge. Det er flere, end der er på dagpenge.
Stress, depression og andre psykiske lidelser tegner sig for en stigende del af sygefraværet.
58.000 stillinger kan ikke besættes
Arbejdsmarkedsstyrelsen afslører, at den offentlige og private sektor på landsplan i foråret forgæves at have forsøgt at besætte 58.000 ledige stillinger. I dag modtager omkring 90.000 personer dagpenge.
Ja i alt er 400.000 danskere uden for arbejdsmarkedet. De er blandt de 700.000, der er på overførselsindkomst. Heriblandt modtagere af kontanthjælp, førtidspension, dagpenge og efterløn.
Efterspørgslen daler
Manglen på arbejdskraft har betydet dansk eksport tab i milliardklassen. Mens knap tre ud af fire virksomheder manglede arbejdskraft i sommeren 2006, gælder det nu kun halvdelen. Det viser en undersøgelse fra Håndværksrådet. Undersøgelsen viser også, at andelen af udenlandsk arbejdskraft er vokset fra 9 % til 14 %.
Bedre system ønskes
Måske er løsningen et bedre beskæftigelsessystem og en bedre matchning. Der et stort gab mellem de evner, arbejdsmarkedet efterlyser og de lediges kvalifikationer. Det absurde er så, at flere og flere udlændinge kommer til og tager de danske jobs.
Vi har tidligere her på siden beskæftiget os med de problemer efterlønsmodtagere har på arbejdsmarkedet og mangel på en ældre politik på det danske arbejdsmarked.
Måske er arbejdsmarkedet generelt for trægt og konservativt. Mange arbejdsløse har sendt hundredvis af ansøgninger uden resultat.
Flere og flere bruger Nettet, når der skal findes job. Ja en undersøgelse fra HK Privat viser, at hver anden søger job på Nettet.
Ledige rammes af stress og depression
Men også ledige bliver ramt af stress og depression. Det betyder ofte, at de er trætte og uoplagte. Vi forbinder stress med tidspres og stor arbejdsmængde. Men stressen kan også opstå, når vi oplever vores livssituation som frustrerende. Man taber sin identitet og følger sig udenfor. Selvtilliden og selvværdet forsvinder.
Man bliver også stresset, fordi man ikke selv kan kontrollere sin egen situation.
-
Hvordan kommer jeg i arbejde igen?
-
Kommer jeg overhovedet i arbejde?
-
Er der overhovedet nogen, der vil have mig?
Når man gang på gang bliver afvist, føler man det pinligt. Man tvivler på sin egen personlighed. En ond cirkel af negative tanker opstår. Man bliver nødt til at komme videre.
Man bliver handlingslammet, mister koncentrationen, man går død, får hovedpine, mavepine og kan ikke sove.
Kom videre
Hvad gør man for at komme videre? Ja, det kræver optimisme, livsmod og sjælelig balance.
Erkend at man er arbejdsløs og tænk over, hvordan man kommer videre. Hvordan virker man på andre mennesker. Måske burde man være mere udadvendt, tilbageholdene eller lyttende.
Læg en målrettet strategi, tag en ting af gangen.
Arbejde forøger livskvaliteten
Det forøger livskvaliteten markant, at have et meningsfuldt arbejde og yde sit til samfundet. Det er en del af fællesskabet. Mange ledige føler at aktivering lugter for meget af projektmageri.
Der er brug for alle, der er akut mangel på arbejdskraft. Hvorfor er der så nogle, der sender den ene ansøgning efter den anden. Måske mangler de mere hjælp?
20 % af alle danskere mellem 16 og 64 år er på overførselsindkomst, det betyder udgifter på i alt 260 milliarder kroner. Samtidig skriger arbejdsgivere efter arbejdskraft.
Nørrebro Handelsforening, Danske Bank og Københavns Kommune håber, at rigtig mange vil møde op til debataften i Verdenskulturcentret den 12. november. Indbydelse ligger et andet sted her på siden. 720 invitationer vil blive udsendt.
Der er plads til cirka 100 deltagere, så ”den der kommer først til møllen”.
|
