Offentliggjort 20. maj 2009
Hvorfor render 1.500 mennesker rundt i et trygt, rigt og veluddannet eventyrland og mejer hinanden ned med pistoler og automatvåben, spørger udenlandske rapportere. I skal ikke frygte Nørrebro, siger justitsministeren. Men mange har ændret adfærd efter bandekrigen. Politikere og medier puster til ilden. Amerikanere frarådes at tage til Nørrebro. Københavns Kommune bruger mange penge på Nørrebro. Men spørgsmålet er, om de bliver brugt rigtig. Staten beskylder Kommunen for ineffektivitet, men hvad med Staten?
Den igangværende bandekrig på Nørrebro efterlader beboerne i frustration. Det er ikke kun selve kriminaliteten, der er problemet. Forholdet til naboen lider skade. Og skyld i dette er blandt andet politikere og mediernes håndtering af konflikten.
Hovedansvarlig er 1.500 bandemedlemmer, der bliver mere og mere kyniske. Ca. 50 skudepisoder, talrige overfald, drab m.m. har haft sin virkning.
Masser af uskyldige er blevet ramt.
Uholdbar situation
Det er en uholdbar og fuldstændig uacceptabel situation, som borgerne på Nørrebro ikke skal finde sig i. Derfor er det fint med alle de grupper, der aktionere hver gang, der har været skyderier. Det kan være et opråb til politikerne, for de virkelige hårde kriminelle er uden for pædagogisk rækkevidde.
Stemningen er præget af omstændighederne
Bandekrigen præger stemningen i bydelen, ikke mindst i butikkerne. Nørrebro er ellers et pragtfuldt sted med masser af positive historier.
Men medierne kaster sig over, om nu ofret har en skudsikker vest eller har ”såkaldte relationer” til banderne. Informationschef Flemming Steen Munch fra Københavns Politi har direkte sagt, at mediernes dækning af de mange skudopgør gør folk unødigt utrygge.
Men også nogle af politikerne bære et ansvar. Det sprogbrug, de bruger over for indvandrerne og deres efterkommere er uacceptabelt.
Det forkerte sted på det forkerte tidspunkt
Selv om Brian Mikkelsen udtaler, at det er ufarligt at opholde sig på Nørrebro, burde man tage Nørrebro – borgernes frygt alvorlig. Man kan risikere at stå på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Når nu banderne skyder tilfældige personer, hvornår kan det så blive en selv eller ens barn? Mange borgere, der ikke er en del af konflikten er blevet ramt. Eller skal ens hudfarve være årsag til at man bliver ramt/ikke ramt.
Udenlandske medier undrer sig
Udenlandske reportere begriber ikke meget af, hvad der sker. De rejser til Nørrebro, for at få svar på spørgsmålet:
Ikke visiteret – denne gang
Der er masser af ”elektricitet” i luften på Nørrebro i øjeblikket. Og dette går i høj grad ud over de ca. 20 pct. af befolkningen i bydelen. Der bliver kigget skævt efter en gruppe sorthårede unger på Blågårds Plads. Politibetjente har også fat i dem. Rystende på hovedet kommer de forbi en. Jeg hilser på en af dem, som jeg kender.
Vedkommende går i gymnasiet, og hans far laver et stort stykke frivilligt arbejde på Nørrebro.
Mange unge mennesker på Nørrebro føler sig uretfærdig behandlet. Alle indvandrere er ikke bandemedlemmer, ligesom alle skaldede hvide mænd ikke er rockere.
Tolerancen som har været en af Nørrebros kendetegn, er ved at lide skibbrud. Regering, medier og politi fokuserer alt for meget på indvandrere i bandekrigen. De allerfleste er født og opvokset på Nørrebro. Og de er nødvendigvis ikke andenrangs borgere.
Måske er det en årsag til at journalister og fotografer ikke er særlig velkommen på Blågårds Plads?
Våben i buskads
Stemningen i bandemiljøet er ”paranoid”, og borgerne på Nørrebro er trætte af alle overgreb. Mange kan heller ikke forstå, at det er muligt for de unge at afprøve deres våben på jernbaneterrænet ved Mjølnerparken. Her har man også fundet våben i buskadset. Det burde ikke være muligt med den massive politiindsats.
Overgrebene bliver efterhånden mere kyniske. Tænk at man på en motorcykel to gange kan komme ind og skyde et offer. Retfærdigvis skal det dog pointeres, at politiet ikke hermetisk kan lukke hele Nørrebro.
Ingen amerikanere på Nørrebro
Undersøgelser har vist at seks ud af ti københavnere undgår steder i byen. Hver anden kvinde har direkte ændret adfærd som følge af krigen.
Den amerikanske ambassade har rådet alle amerikanske statsborgere til at undgå Nørrebro specielt i nattetimerne. Der er udsendt retningslinjer, hvordan man skal begå sig, når man befinder sig i skudlinjen:
-
Hvis det er sikkert, så forlad hurtigst muligt området
-
Hvis du ikke kan dette, så søg dækning bag solide genstande
-
Hvis der ikke findes dækning, så læg dig så fladt som muligt på jorden
-
Ring til politiet på 112, så snart det er sikkert og muligt.
Det groteske er, at Nørrebro Handelsforening for et års tid siden arbejdede med planer om at lokke rige krydstogtsurister ud for at se det virkelige København.
De bliver nok væk.
Hvor bliver ambulancen af?
På Gartnergade blev en mand skudt. Det gik hele 30 minutter inden, ambulancen nåede frem. Det er uhørt. Brandstationen på Fælledvej ligger kun fem minutters gang fra gerningsstedet. På TV – billeder så vi en oprørt folkemasse, som blandt andet placerede et karatespark ind i en kvindelig politibetjent. Alt efter mediernes politiske observans fik vi forskellige udgaver af episoden. Men i løbet af de første 10 – 15 minutter skulle der have været rolig på gerningsstedet, så hvorfor kom ambulancen ikke. Det kunne have været katastrofalt for offeret.
Angiveligt skulle politiet have været voldsom over for familiemedlemmer til offeret ved en anholdelse. Dette skulle have udløst urolighederne. Mon ikke man med neutrale øjne burde se på hændelsesforløbet, så det ikke gentager sig.
Situation kan udvikle sig til som i Libanon, hvor ofre blev kørt væk i private biler.
Styrkelse af Nærpolitiet
I Nørrebro Handelsforening har man i mange år forgæves råbt op om en styrkelse af Nærpolitiet. Det er ikke altid let for nye betjente, der bliver sendt ud, som intet kender til Nørrebros kultur, historie, ungeliv og konflikthåndtering på gadeplan.
En stor del af Nørrebros befolkning har givet udtryk for mere synligt politi uden nødvendigvis store hollændervogne.
Den rigtige psykologi og pædagogik fra betjentene kan vise sig, at være et gavnligt våben i konflikten. Trusler om visitering er ikke altid et godt våben. Betjente burde blot ved deres tilstedeværelse kunne skabe tillid og tryghed.
Bruger kommunen pengene rigtig
Københavns Kommune bruger mange penge på Nørrebro. Spørgsmålene er stillet før af Nørrebro Handelsforening – Bliver disse penge anvendt rigtig? Burde der ikke ske en bedre koordinering af midlerne?
194 millioner kroner brugte Københavns Kommune for at forbygge kriminalitet og en fjerdedel af de ansatte brugte deres tid på 31 kriminalpræventive aktiviteter på det uroplagede Nørrebro.
Desuden er der brugt 422 million kroner på integration og 220 millioner kroner på socialt arbejde.
Sidste sommer kunne en rapport fra LG Insight konkludere at den kriminalpræventive indsats ikke var god nok:
-
I alt for mange sager er der eksempler på, at der ikke sættes ind over for de unge med bekymrende adfærd og/eller gentagen kriminalitet, selv om de kriminalpræventive aktører er alvorligt bekymrede for de unges udvikling.
Rapporten siger også, at det ikke er tilstrækkelig overblik over resultaterne af indsatsen og ingen fælles standarder for, hvad der bekymrende adfærd hos børn og unge.
Siden kritikken har lydt, har kommunen foretaget en række aktiviteter. Man har ansat socialrådgivere på folkeskoler og udarbejdet handleplaner for tidligere indsats for unge kriminelle.
Indsatsen har dog ikke kunnet slå til. Problemerne opstår allerede ved 12 - års alderen.
Staten angriber
Og det hjælper ikke på konflikten, når den forhåndsværende velfærdsminister Karen Jespersen til Ritzau udtaler:
Overborgmester Ritt Bjerregaard havde ikke meget til overs for den hjælpende hånd:
-
Det er altid dejligt, når der er nogen, der vil hjælpe. Men det som Karen Jespersen foreslår er nærmest til grin. Hun foreslår at lave en undersøgelse, men det har vi allerede lavet. Hvis det er, hvad hun kan tilbyde, kan det ikke bruges til noget.
Overborgmesteren erkendte dog, at der skulle være et bedre samarbejde mellem de sociale myndigheder og børn – og unge området. Men det skulle allerede fungere bedre.
Ingen penge til Fædregruppen
I 2007 havde Københavns Kommune ikke flere penge til Fædregruppens arbejde. Det betød at flere af de unge var overladt til gadens junglelov.
Langt de fleste af de unge kommer fra hjem med massive sociale problemer. Det er unge, der er svigtet både af deres hjem og systemet. De er lette at indfange af Medløber – gruppen på Blågårds Plads.
En ”uheldig” integrationsmedarbejder
En integrationsmedarbejder hos Københavns Kommune kom i miskredit, da han udtalte, at Brian Mikkelsen ville give monopol til rockere på hashmarkedet. Det var racediskrimination og ville styrke rockerne og hele deres organisation.
Dette lille intermezzo fik så folketingsmedlemmer til at foreslå at hele integrationsprocessen i Københavns Kommune blev kulegravet.
Ingen rigtig plads til de unge
Straffen for vold og have våben derhjemme fordobles. Og straffen for at forhindre redningskøretøjer i at komme frem tredobles. Endelig får politiet mulighed for telefonaflytning i sager om våbenbesiddelse.
Partierne står i kø for at overbyde hinanden med skrappe stramninger. Børn helt ned til ti år skal tvangsfjernes og sendes til plejeforældre i en anden landsdel – eller på institution i grove tilfælde. Og loftet på otte års fængsel for unge under 18 år skal afskaffes. Ja hele familier skal tvangsfjernes og alle offentlige ydelser skal tages fra dem.
Samtidig skal den kriminelle lavalder ned. Her er nævnt indgreb, der i praksis betyder at denne gruppe kan straffes uden rettergang.
Men retssystemet kan slet ikke klare disse opgaver, og der er ikke nok institutionspladser til disse ændringer.
Mange medier hylder disse ændringer. Det er medier der bruger HA – relaterede personer som eksperter i bandekrigen. Ja det er som om verden er gået af lave.
Når en ung under 18 år bliver anbragt, ja så gik man og troede, at det ville ske i en institution. Men det er langt fra sikkert. I 2008 blev kun 44 pct. anbragt i en institution.
Der er ikke nok institutionspladser til rådighed
Resten af de unge kom i et ordinært fængsel.
Her kan de let komme i kontakt med hårdkogte kriminelle og ende i et mere kriminelt miljø end det, de kom fra. Her kan de få gode kontakter og mulighed for at skaffe våben.
Således blev 128 unge under 18 år stillet for en dommer i København. Dette er en kraftig stigning. I 2007 var det kun 87.
Hvorfor sættes bandemedlemmer ikke i fængsel?
På kort sigt er det politiets opgave at få stoppet skyderierne og de andre overfald. Men hårdere staf har ikke haft sin virkning. Den sociale indsats har åbenbart også lidt skibbrud.
Muligheden for at udvise kriminelle udlændinge er justitsministerens stærkeste medicin.
Det kan så forekomme mærkværdigt, at 28 dømte rocker og bandemedlemmer er på fri fod, efter at de er dømt. Det er tale om såkaldte niveau 1 – kriminelle. Og det sker midt i en verserende bandekrig. Ja et andet medie peger på, at der går 41 dømte fri.
Hvad gør vi?
Men hvad gør man. På Stormødet i Korsgadehallen arrangeret af Københavns Kommune var der mange forslag fra Nørrebros borgere. Kig selv www.kk.dk/bopaanorrebro
Men beskyldninger om en kuldsejlet politireform og en kynisk spin – krig er kommet med i debatten. Alt i mens lider man på Nørrebro.
Ville det ikke være en ide med en mere offensiv ghetto politik. Mere nærpoliti på gaden. Flere penge til at skabe jobs, fritidstilbud og uddannelse.
Detailhandelen har i mange år været initiativtager til dette sociale arbejde, men ligger i øjeblikket fordrejet på grund af en trafikordning på Nørrebro, der har betydet lukninger og afskedigelser af mange ansatte.
De kan næppe igen gå ind og hjælpe.
Og så burde politiet i dialog med borgerne på Nørrebro, som de engang har været. Samarbejdet mellem skole, politi og de sociale myndigheder burde gøres bedre.
Det er heller ikke heldigt at Københavns Kommune har haft ansat folk med stærk tilknytning til bandemiljøet. Den kriminelle selvjustits er vokset på Nørrebro.
Man kunne også spekulere på, hvorfor velfærds danskere søger ind i rockermiljøet i stedet for at eksperimentere med tvivlsomme trafikordninger. |
