Hot Spot Nørrebro
Tal viser, at de unge begår meget kriminalitet. Indsatsen på Nørrebro mangler koordination. Dette problem påpegede Nørrebro Handelsforening for flere år siden.
Dengang bad man også politiet om at opprioritere Butikstyveri, som kan være begyndelsen til en lang kriminel løbebane. Handelsforeningen foreslog også at ligge info – kontorer ud i de såkaldte ghettoer. Svaret var hånlig latter. Københavns Kommune har nu forsøgt at kortlægge problemerne på Nørrebro. De to Hot Spots skal løbe frem til 2014.
To Hot Spots
Hvert år bruger Københavns Kommune 200 millioner kroner til kriminalpræventive formål. De 19, 5 millioner af disse bruges til Hot Spot på Nørrebro. 8, 5 millioner kroner til dette formål kommer fra Indenrigsministeriet. Projektet skal løbe frem til 2014.
Der skal etableres to Hot Spot områder på Nørrebro. En på Ydre Nørrebro omfattende Mjølnerparken og en ved Blågårds Plads.
Politiet er begejstret over, at myndigheder, skoler og dem selv nu skal arbejde bedre sammen.
Kortlægning af den kriminalpræventive indsats
I forbindelse med disse Hot Spots har Københavns Kommune fået LG Insight til at kortlægge det kriminalpræventive arbejde på Nørrebro.
Og analyseinstituttet konkludere, at de mange kortvarige projekter, der sættes i gang, skader mere end de gavner. De unge efterlades frustreret. Det kan ikke nytte at man sætter et projekt i gang for så at lukke ned, to år efter.
Hvor er kriminaliteten?
Uafhængig af dette projekt så foreslår regeringen, at man hurtigere fjerner lovovertrædelser fra straffeattesten, så unge i de såkaldte ghettoer kan komme hurtigere i arbejde.
Men hvordan ser det ud med kriminaliteten. Vi fandt denne liste, der viser antallet af dømte pr. 10.000 indbyggere.
1. Lundtoftegade 462
2. Bispeparken 427
3. Charlotteager, Høje Taastrup 425
4. Hørgården, Amager 348
5. Akacieparken, Valby 342
6. Mjølnerparken 326
7. Sjælør Boulevard, Sydhavnen 304
8. Askerød, Greve 288
9. Tingbjerg 287
10. Blågården 283
Som de kan ses, er Nørrebro og omegn rigelig repræsenteret
Tryghed og mindre kriminalitet
De ro Hot Spot chefer får ansvar over for de sociale myndigheder, politi og skoler. Samtidig skal de forskellige aktører i områderne spille bedre sammen. Håbet er også at skabe mere tryghed på Nørrebro og få de unge til at holde sig væk fra kriminalitet.
Påpeget problemet for flere år siden
Nørrebro Handelsforening har for et par år siden peget på, at aktørerne ikke arbejde sammen og at meget virkede uoverskueligt. Denne kritik synes de nye undersøgelse at bekræfte.
Handelsforeningen mente også, at man skulle flytte infokontorer ud i de såkaldte ghettoer, så man kunne oplyse beboerne om deres rettigheder og pligter, samt hjælpe dem til at blive bedre integreret. Den gang grinte man hånligt over Nørrebro Handelsforenings forslag.
Opprioriter butikstyveri
Et håb for Nørrebro Handelsforening er også at politiet vil opprioritere butikstyverier. Det vil være af stor præventiv virkning, hvis politiet dukker op. Måske kan politiet ved fremmøde sprede så meget skræk, at den eventuelle kommende kriminelle ikke tør at begå flere ulovligheder.
I Handelsforeningen har man det indtryk, at mange butikstyverier ikke anmeldes, da politiet ikke dukker op. Derfor klarer man ærterne selv. Disse manglende anmeldelser indgår derfor ikke i Københavns Kommunes Tryghedsindeks.
Utryg på Nørrebro
Generelt så føler beboerne sig omkring Blågårdsplads og omkring Haraldsgade – kvarteret mindre tryg end andre steder i København.
Prøv at klikke på www.kk.dk/tryghed eller www.kk.dk/sikkerby
Hvilken kriminalitet
I den omtalte kortlægning fra LG Insight fokuseres der på følgende kriminalitet og kriminalitetstruende adfærd:
1. Bekymrende adfærd:
a. De unge hænger ud sent om aftenen
b. færdes i periferien af utryghedsskabende ungegrupper
c. Udebliver fra skolen
d. Færdes omkring hashmiljøer eller tidlig debut med alkohol
2. Førstegangskriminalitet
a. Tyveri – f.eks. brugstyveri eller butikstyveri
b. Hærværk
c. Besiddelse af hash
d. Overtrædelse af våbenloven
3. Gentagen og alvorlig kriminalitet
a. Indbrud i boliger, virksomheder eller butikker
b. Groft hærværk
c. Salg af stoffer
d. Trusler om vold
e Deltagelse i ”tæskehold”
4. Personfarlig kriminalitet
a. Vold
b. Røveri
c. Overfald
Anvendelse af våben
85 – 170 unge under 18 år viser bekymrende adfærd
I distrikt 8 som er Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade ligger anmeldelserne højest for vold, trusler og hærværk.
På Indre Nørrebro vurderes, at 10 – 20 pct. af de unge under 18 år udviser bekymrende adfærd. Med risko for at havne i kriminalitet. Det svarer til 85 – 170 unge.
Ifølge politiet og socialforvaltningen så har 130 unge begået lettere eller alvorlig kriminalitet. Ja 40 pct. af disse har begået alvorlig kriminalitet som vold, overtrædelse af våbenloven og drab.
Politiet vurder, at 20 unge over 18 år tilhører en gruppe, der begår alvorlig kriminalitet. Det er den såkaldte Blågårdsbande. Den består desuden af 50 medløbere.
Ingen klubtilbud
I området er der ikke nok klubtilbud til de unge. Gadeplansmedarbejdere har vanskeligheder med at finde pladser til de utilpassede unge.
Behov for dialogmøder
På Indre Nørrebro har det været vanskeligt at få etableret et effektivt SSP – samarbejde.
Desuden er der et stort behov for at få udvidet tilbuddene til de unge. En hemsko for en positiv udvikling er også, at klubtilbuddene er forankret til forskellige forvaltninger.
Dialogmøder mellem unge – aktører og beboere er der i høj grad brug for. Og så er det et stærkt behov for at styrke SSP – samarbejdet.
For en del år siden indførte man en 10 – punkts plan. Men denne plan har en lidt uklar rolle i det kriminalpræventive arbejde.
Ydre Nørrebro
Aktørerne vurderer, at 85 unge mellem 18 – 25 år er kriminelle. Cirka halvdelen har været involveret i lettere kriminalitet. Det er vanskeligt at få fat i tal på kriminaltruede under 18 år. Men vurderingen er, at mellem hver 5. og 10. barn/ung i området viser bekymrende adfærd. Det svarer til ca. 60 – 120 i det såkaldte distrikt 12, der i fare for at havne i kriminalitet.
200 unge under 18 år har begået kriminalitet
Hele 200 unge under 18 år har begået kriminalitet, heraf har ca. 60 begået alvorlig kriminalitet. Af disse tal kan en femtedel tilskrives Mjølnerparken.
Flere grupperinger i Mjølnerparken
I Mjølnerparken finder vi også den største gruppering af unge. De kalder sig Brothers and Soldiers. Politiet vurderer, at de består af 15 – 20 faste medlemmer og 30 medløbere. De er knap så godt organiseret som Blågårdsbanden.
Men der er flere grupperinger i Mjølnerparken. Man har indbyrdes konflikter, hvor også unge fra Aldersrogade er involveret. Konflikterne skyldes alt fra kontrol af markeder, personlige konflikter, ære, jalousi og hævnkonflikter.
I en del klubber, er der nogen, der forsøger at tage magten. Således meldes det fra Kvisten på Indre Nørrebro, at unge med bestemte etniske baggrunde forsøger at dominere klubben.
Stort behov for klubtilbud
Der er behov for etablering af et klubtilbud til de unge, der opholder sig på Hothers Plads. Skurvogns – projektet ophører ved udgangen af 2010. der er bekymring for, at situationen udvikler sig, såfremt de 70, der var tilknyttet stedet ikke får tilbudt nye klubtilbud. I øvrigt så blev projektet afsluttet lidt før beregnet, da alle tre skurvogne på DSB - arealet gik op i lys lue for et par uger siden.
Møde med de unge
Meget fornuftig har de unge været indkaldt til møde med kommunen, hvor de gav udtryk for deres ønsker. I første omgang var de unge lovet noget nyt til april, men fra kommunens side, vil man gerne se, om det kan lade sig gøre at få noget etableret før.
De unge så helst, at det var Sjakket, der drev det nye sted. Men det er det ikke mulighed for, når det er Børne – og Ungdomsforvaltningen, der står bag.
Fra kommunens side er man glad for at man er kommet i dialog med de unge.
Trusler og hærværk
I Haraldsgade/Aldersrogade er der manglende ungdomstilbud til unge på 12 – 17 år. First Flour har ikke ledig kapaticitet og heller ikke Ressourcecentret kan tage mere. Upload er i gang med at omorganisere, men her er også alt booket op.
Den aktuelle mangel på klubtilbud i kvarteret skyldes, at en del tilbud er lukket på grund af trusler og hærværk.
En særlig udfordring er at motivere de unge til klubmedlemsskab og hente dem ind fra gaden. Mange af de unge vil have deres eget uden nogen form for indblanding fra de voksne.
Gruppementaliteten og det territoriale adfærdsmønster stiller store krav til klubtilbudene.
Hvorfor skæres der ned på Gadeplans medarbejdere?
Gadeplansmedarbejdere får relationer til de unge, løser konflikter og skaber bro til ”normal – indsatsen. Men det er et stort behov for at få optimeret gadeplansindsatsen.
Desværre tyder alt på, at det modsatte sker. En lokalplan til de udgående klubarbejde reduceres. To gadeplansstillinger som var finansieret af Landsbyggefonden ophører ved udgangen af 2010.
En mere koordineret indsats mellem Gadeplan Can, Gadeteamet og Sjakket vil skabe flere resultater, samtidig med at der skal flere midler til at styrke gadeplans – arbejdet.
Har ikke råd til klubkontingent
Samarbejde med forældre har været praktiseret på Rådmandsgades Skole – med stor succes.
Men de unge på Nørrebro har den laveste aktivitetsgrad i fritidslivet. Dette kan skyldes to ting, kapacitets- problemer i Ungdomsklubberne eller kontingentet på 518 kr. om måneden.
De unge opholder sig tæt ved hjemmet. Derfor kan der opstå paradoks – problemer, hvor der er plads lidt længere væk. Ofte kræver klubtilbudene ekstra mandskab af hensyn til medarbejdernes sikkerhed.
De unge skal selvfølgelig har tilbud om job, uddannelse, bolig, støtte og behandling. Men det får de ikke.
Undersøgelsen viser at der er et godt uformelt samarbejde mellem de fleste aktører. Der hersker også uformelle netværk. Men disse er ofte baseret på enkeltpersoners formåen. Desværre involverer samarbejdet kun ganske sjældent boligsociale aktører.
Faste og synlige rammer ønskes
Der hersker en hvis modvilje mod centrale aktørers forsøg på at styre, koordinere og profilere kriminalpræventive indsatser og samarbejdsformer.
Arbejdet bør i mange tilfælde lægges mere i faste og synlige rammer, både i forhold til styring, koordinering og faglig kompetence.
SSP – samarbejdet burde opprioriteres væsentlig. Der må mere handlekraft bag ved. Og så bør der etableres samarbejde med friskolerne.
Klubtilbudene må gøres kontingentfri, aktørerne må nødvendigvis acceptere styring og koordinering. Der mangler en viden om, hvilke projekter, der virkelig hjælper, og viden om succesfulde tilbud bliver ikke spredt.
Hvorfor søger de unge grupperinger
Og hvorfor er det lige man etablerer sig i grupperinger. Det er jo netop fordi man føler sig utilpasset, skubbet ud på et sidespor. Ofte er det sociale problemer, dårlig familie – og skoleforhold samt misbrugsforhold, der bevirker dette. De unges vrede over deres forhold bliver vendt mod samfundet, derfor søger de bevidst konflikter. I en gruppe får man netop også identitet og status.
Har Nørrebro lokaludvalg rammerne?
Nørrebro Lokaludvalg kommer til at spille en vigtig rolle i denne Hot Spot – indsats. Spørgsmålet er bare om de har rammerne til det. De skal blandt andet arrangere dialogmøder.
Og her på siden fortsætter vi senere fra samme skuffe. Vi kigger på den såkaldte ghetto – plan. Mange beboere i Nørrebros ghettoer kan ikke lide betegnelsen, og mener ikke at de bor i en ghetto. Læs også artiklen: Mange fattige på Nørrebro. |
