Velfærden har det ikke så godt. Og det er noget især nydanskere kommer til at mærke. Der stilles skærpede krav. Og et nyt pointsystem bremser sikkert indvandringen fra tredje lande. Såfremt du bliver forelsket i udlandet, skal du tænke dig godt om. Bliv forelsket i en 23 årig Phd – studerende i USA i stedet for, så er der ingen problemer. Skærpelserne vil kunne mærkes på Nørrebro, med en stor andel af nydanskere.
De skal bidrage til samfundet
Sidste år kom der 1.400 flygtninge til landet og 5.000 blev familiesammenført.
Der skal være lettere for indvandrere, der kan og vil bidrage til samfundet, at komme ind i landet. Til gengæld skal det være sværere for dem, der ikke kan og vil. Ja sådan lyder regeringens opskrift til den nye udlændingelov.
Tidligere er det fra Venstres side fremkommet forslag om, at nydanskere uden tilknytning til arbejdsmarkedet skulle ansættes til halvdelen af mindstelønnen.
Sidenhen fik beboere i blandt andet Mjølnerparken at vide, at de ikke skulle forvente, at kunne få deres ægtefælle til landet, hvis de ville blive boende på stedet.
Som et computerspil
Resultatet af det hele minder om et gammelt computerspil, hvor man skal samle point. Nu er vi så sikker på at få alle de gode, der kommer. Det næste bliver måske en ny Flygtninge – pakke, hvor der gives point efter, hvor man flygter fra.
Men hvor bevæger vi os hen? Ønsker vi et mere liberalt samfund, hvor enhver kan slå sig ned, men til gengæld er sin egen lykkesmed?
Eller skal det være en velfærdsstat med fri og lige adgang til dens ydelser. Et andet af regeringens støttepartier kører frem med devisen lukkede grænser, lukkede kasser.
Skal nydanskere have velfærd?
Allerede i finansloven fik pensionister med udenlandsk baggrund pisken, og nu skal næste gruppe af udlændinge gennem vridemaskinen.:
- Skal børn af udlændinge virkelig kunne gå i den danske folkeskole?
- Modtage sundhedsydelser.
- Modtage SU
Det danske velfærdssystem bygger på at pligter og rettigheder følges ad. Fjerner man rettighederne, ja så fjerner man også gejsten for at indlemme sig i samfundet.
Danmark er ikke Europas socialkontor
Men en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet arbejder seriøst med sådanne planer. Man skal samle år får at få de nødvendige ydelser.
Man optjener ydelserne ved at være på arbejdsmarkedet. Vi går væk fra den skandinaviske model, mens landende i Centraleuropa er på vej mod den skandinaviske model.
De Konservative er godt tilfredse med denne udvikling. Herfra siger man, at Danmark ikke skal være Europas socialkontor.
Børnecheck – efter 15 år
Dansk Folkeparti mener desuden at indvandrere på kontanthjælp skal møde to gange om ugen på kommunen for at bevise, at de er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Et andet krav, der bliver fremsat er at man først efter 15 års ophold i Danmark skal have ret til de fulde beløb i eksempelvis børnecheck og kontanthjælp.
Ja og så skal man heller ikke glemme de skjulte gebyrer: Her et lille uddrag:
Højere gebyr
- Sikkerhedsstillelse ved ægtefælle - sammenføring 100.000 kr.
- Ansøgning om ægtefælle – sammenføring 5.950 kr.
- Tilmelding til Indvandrerprøve 3.000 kr.
- Erhverv Greencard 6.100 kr.
- Au pair og praktikanter 2.125 kr.
- Religiøse forkyndere m.v. 2.125 kr.
- Tidsubegrænset opholdstilladelse 3.550 kr.
Sidste år blev der givet omkring 50.000 opholdstilladelse, så de mange gebyrer vil sikkert gavne den slunkne statskasse.
Skærpede krav
Således måtte en 18 – årig dansk født gymnasieelev, der lige akkurat kunne samle 100 point sammen for at bevare sit danske statsborgerskab af med 3.550 kr. Hvis han ikke inden for syv dage havde kunnet låne de penge hos en onkel, ja så var han blevet smidt ud af landet.
Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere i 2010 gennemført en markant reform af reglerne for opnåelse af permanent ophold.
Det betyder, at herboende, der har fået permanent opholdstilladelse efter de gamle regler, skal opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mere end 2 ½ år inden for de sidste 3 år. Der stilles desuden krav om bestået dansk prøve.
Endelig må herboende ikke have modtaget offentlig hjælp efter aktivloven inden for de sidste tre år og ikke være idømt ubetinget fængselsstraf i 1 ½ år eller mere.
Den økonomiske sikkerhedsstillelse forhøjes fra 50.000 kr. til 100.000 kr.
Stor betydning for Nørrebro
Alt dette sker samtidig med, at det nye pointsystem indføres. Disse ændringer vil få stor indflydelse på befolkningen på Nørrebro, der har en stor andel af nydanskere. Samtidig har vi et af verdens højeste skattetryk. Så hvis vi virkelig vil tiltrække velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til, er alle forslag nok ikke lige smarte.
Vildledning fra politikerne
Ideen med point – systemet er hentet fra Canada. Men det passer ikke, når politikerne bilder os ind, at de også anvender dette ved familiesammenføringer. Det gælder andre former for indvandring. Her skal man dog garantere at vedkommende ikke bliver en belastning for samfundet.
I forslaget ser det ud som om vi har brug for akademikere. Men det er mere faglærte omsorgsmedarbejdere vi har brug for. Det er der ikke taget højde for.
Så taler man om en Top – 20 Universitetsliste. Sådan en findes ikke. Der findes fem forskellige, der deler universiteterne efter forskellige kriterier. Man skulle måske have medtaget de første 300 – 400 af verdens ca. 15.000 universiteter.
Og mon udlændinge vil tage mod et job herhjemme, der vægter dem så dårlige.
Store krav til ægtefæller
Men hvordan ser regeringens pointsystem ud? Ja, hvis udenlandske ægtefæller skal have ret til familiesammenføring så skal de følge systemet.. Den herboende ægtefælle skal desuden opfylde en række konkrete krav om bolig og privatøkonomi. Parrets samlede tilknytning til Danmark skal være væsentlig større end dets tilknytning til et andet land.
Regeringens pointkrav
Pointkrav:
- Under 24 år: 120 point
- Over 24 år: 60 point
1. Færdiguddannelse
120 point: Ph.d./kandidatuddannelser i Danmark eller Top 20 Universitet
80 point: Ph/d/ kandidatuddannelser i andre universiteter i udlandet
70 point: Bacheloruddannelser i Danmark eller Top 20 Universitet
50 point: Bacheloruddannelser og professionsbacheloruddannelser i Danmark
40 point: Erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser i udlandet
2. Erhvervserfaring
80 point: Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste – job) 2 år i Danmark
60 point: Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste – job)2år af de sidste tre år i udlandet
40 point: Anden erhvervserfaring i 2 år af de sidste 3 år i udlandet
3. Sproglige Kvalifikationer
50 point: Dansk, svensk, norsk på niveau svarende til studieprøven (C1)
40 point: Engelsk, tysk, fransk på niveau svarende til studieprøven (C1)
4. Øvrige:
20 point: Dansk på niveausvarende prøve i Dansk 2 (B1 – B2)
20 point: Engelsk, tysk, fransk på niveau svarende til prøve i Dansk 2 (B1 – B2)
20 point: Hvis ansøger ikke bosætter sig i et udsat boligområde
10 point: Aktiv deltagelse i humanitære organisationer
10 point. Selvforsørgelse (kan ikke kombineres med erhvervsarbejde)
Der kan opnås point fra grupperne 1- 3. Der kan højst opnås 20 point fra gruppe 4.
Vælg ægtefællen med omhu
Som det vil fremgå af overstående, så kan en dansker, der forelsker sig i en udlænding ikke uden videre bosætte sig i Danmark, sammen. En dansker skal vælge sin udenlandske kæreste med omhu. Ja det lyder helt utopisk. Nåh ja, hvis man nu tager en EU – borger skulle der ikke være problemer. Her må EU – reglerne gælde.
Der er nok heller ingen problemer, hvis du finder dig en 23 – årig amerikansk ph.d.
Reglerne minder lidt om de regler, der blev indført i Tyskland i 1930erne.
Særrettigheder for nogen
De velhavende og veluddannede har fået særrettigheder. Men det kan være, at det er dem Danmark har brug for?
Det bliver et kæmpe arbejde, som udlændingemyndighederne skal i gang med.
Administrationen af de nye regler virker kompliceret. Hvis det er den enkelte udlænding, der skal fremskaffe dokumenterne, ja så vil det uden tvivl ske en forskelsbehandling.
Opfattes som diskriminerende
Resultatet bliver, at en masse tusinde mennesker fra lande uden for EU i de kommende år vil blive hindret i at bo her i landet med deres ægtefælle, selv om han/hende er dansk statsborger. Det vil for eksempel på grund af sprogkrav gælde for mange asiater, personer fra Mellemøsten, sydamerikanere, russere og ukrainere.
Selv om sprogkravene bliver løst, vil såvel uddannelses som økonomiske og tilknytningskrav lægge folk fra tredjelande hindringer i vejen.
I en bydel som Nørrebro med så mange farver og så mange nationaliteter vil de nye krav opfattes som uetisk og groft diskriminerende.
Uden tvivl er den nye ordning en fordel for et ægtepar, der begge er veluddannede og velstillede.
Groteske historier
Nørrebro og Danmark vil uden tvivl mærke ændringerne. Ja på Nørrebro mærkes de allerede. Gennem mit arbejde kommer undertegnede ofte i forbindelse med nydanskere.
Mange grufulde og groteske historier oprulles.
Således ville en forholdsvis velhavende nydansker gerne have sine bedsteforældre på besøg. Gennem seks måneder havde han søgt Udlændingestyrelsen om en afgørelse. Gang på gang udskudte de afgørelsen.
De foreslog nydanskeren, at bedsteforældrene kunne komme enkeltvis. Når den ene var rejst ud af landet, kunne den næste komme.
Gode chancer ved domstolene
Regeringen skal nok være indstillet på, at den nye udlændingelov kommer til at blive bedømt af domstolene. Sådan vurderer Institut for Menneskerettigheder. Også folk, der føler sig diskrimineret har gode chancer ved domstolene, vurderer Retspolitisk Forening.
I forbindelse med artiklen henviser vi til andre artikler, der også handler om stramninger:
|
