Julepynt på
Nørrebrogade – Kvantitativt metodeseminar 2005
udarbejdet af:
Karen Lind, Eva Kaas Pedersen, Martin Clausen, Kathrine Olsen, Anne Katrine
Kamstrup, Anne Aittomaki og Sara-Kristine Berthou
Præsentation
af emne.
Undersøgelsen af julepynt på Nørrebro opstod som en form for respons på en
artikel i den lokale avis på Nørrebro, hvor Jørgen Sande Elleboe fra Københavns
Juleudsmykning Aps antager, at grunden til, at der ikke er kommet julepynt op på
Nørrebrogade, skyldes den store koncentration af butiksejere af udenlandsk
herkomst, som ikke fejrer jul; deraf rationalet at de ikke vil betale til den
kollektive pyntning.
Vi mener,
at denne udtalelse skriver sig ind i en dansk majoritetsdiskurs, et metanarrativ
om udlændingen som essentielt anderledes og afvigende fra den danske norm om
kollektivitet og kulturel enshed.
Vi
ønskede derfor at afprøve dette udsagns rigtighed ved at forme vores spørgsmål
til julepyntning omkring forholdet til butiksejernes etnicitet, nationalitet,
modersmål og religion for derigennem at teste disse kulturelle markørers rolle.
I gruppen
tog vi på forhånd udgangspunkt i en formodning om, at aspekter som økonomi,
butiksstørrelse og type også ville have indflydelse på informanternes ønske om
at støtte den kollektive pyntning eller ej, og vi inkluderede derfor ligeledes
svarmuligheder af denne type i vores spørgeskema.
Derudover
medtog vi spørgsmål om informanternes køn, alder, bopæl, uddannelsesmæssige
baggrund og tilknytning til lokalområdet.
Vi
ønskede med undersøgelsen at påvise kontekstualiteten i butiksejernes valg og
dermed give en lille indsigt i den kompleksitet, der omgiver et ”simpelt”
spørgsmål om ja eller nej til at støtte den kollektive julepynt på Nørrebrogade.
Definitioner
Den julepynt, som er sagens kerne, kaldes kollektiv julepynt, og er den pynt,
som pryder gaden udenfor butikkerne. Det er gran, stjerner og lys, som hænges op
i ca. 5 meters højde på tværs af gaden. Julepyntningen af gaden er anslået at
koste ca 350.000 kr.
En udgift
som ”ideelt set” skal deles mellem butikkerne på gaden.
Vi skelner i spørgsmålene mellem den kollektive pyntning og pyntning af butikken
indvendigt.
Selvom
vores spørgsmål går i retning af etnisk baggrund og forholdet til
julepyntningen, bruger vi ikke ordet etnisk direkte.
Vi bruger i stedet ordet nationalitet, som vi definerer som værende lig
statsborgerskab.
Derudover
spurgte vi ind til modersmål, da vi på den måde også kunne føre statistik over
informanter med dansk statsborgerskab og anden etnisk baggrund.
Rationalet, for at dele spørgsmålene op, er, at vi mener, at etnicitet ville
være for svært et ord at definere i en spørgeskema- undersøgelse?
Problemstillingen omkring begrebet etnicitet vender vi tilbage til i afsnittet
om metode.
Vi bruger
i undersøgelsen begreberne etniske danskere og danskere med anden etnisk
baggrund, om vores informanter.
Valg af informanter.
Der findes ca. 350 butikker på Nørrebrogade, og vores strategi var at gå
systematisk frem gennem Nørrebrogade – fra en ende til anden.
Vi var
inde i næsten alle butikker, men ikke alle butiksejere havde mulighed for at
medvirke, dermed opstod vores udvalg af informanter.
Herudover
spillede sprog også en rolle idet nogle informanter ikke var i stand til, eller
ikke ville, medvirke i undersøgelsen på grund af manglende danskkundskaber.
Når vi
valgte at se på, hvorfor folk vælger at støtte den kollektive julepynt, var det
nødvendigt at tale med den ansvarshavende, dvs butiksejeren.
Vi vidste
på forhånd, at dette kunne være svært at opfylde og vi måtte da også ofte
forlade en butik, da ejeren ikke var til stede.
Vi
besluttede, at også personer, med indsigt i de spørgsmål som undersøgelsen
omfattede, kunne få lov at svare.
Vi havde ikke planlagt at en bestemt andel af de besøgte butikkerne skulle være
etnisk danskejede eller ejede af personer med anden etnisk baggrund end dansk og
tog ikke højde for Nørrebrogades demografiske inddeling.
Vi
håbede, at den tilfældighed, hvormed vores informanter havnede i vores
statistikker, ville være repræsentativ for hele Nørrebrogade.
Dette
kunne vi selvfølgelig ikke vide.
Det har da også efter undersøgelsens afslutning vist sig, at vores
informantgruppe ikke er helt repræsentativ for Nørrebros sammensætning af
butikker. Ifølge artiklen er 55 % af butikkerne på Nørrebrogade ejet af personer
med anden etnisk baggrund end dansk, mens 38 % af butiksejerne i vores
undersøgelse har andet modersmål end dansk (jf. fig. 11). Dette er imidlertid ikke
helt sammenligneligt, da vi ikke har spurgt direkte om etnicitet.
Resultater
Den første vigtige pointe som vi vil fremhæve, drejer sig om informanternes
rationale for ikke at ville støtte den kollektive pyntning.
Her viser
vores resultater, at langt hovedparten har angivet økonomi som årsag til ikke at
ville støtte (fig.3).
Det koster de små butikker mange penge og støtten betegnes af mange som ”alt for
dyr” - 56 % har angivet dette som grund. Lægger man dertil gruppen, som har
angivet spild eller intet udbytte, hvilket også grundlæggende kan anskues som
økonomisk årsag, drejer det sig om hele 76 % af de adspurgte ”nej-sigere”, som
hælder til en økonomisk forklaring. Kun ganske få angiver religion som årsag til
ikke at støtte julepyntningen.
På fig.2 ses det, at af de informanter som betegner sig selv som ikke-religiøse
(af disse er 80 % etniske danskere, jf. fig.9), har 64 % støttet den kollektive
julepyntning. Af de butiksejere, som betegner sig selv som kristne, har 78 %
støttet. Tilsvarende ser vi, at der hos muslimske butiksejere kun er 44 %, der
har støttet. Her skal gøres opmærksom på, at der er en klar fejlmargin, idet en
større
del af de muslimske butiksejere ikke er sikre på, om de har støttet eller ej.
Dette kan tilskrives de sprogproblemer, der har været i forbindelse med
spørgeskemaet, men mange vidste ikke om butikken havde støttet den kollektive
julepynt, fordi de ikke selv var butiksejere.
På dette
punkt støtter vores undersøgelse altså til en vis grad de udtalelser, som var
undersøgelsens udgangspunkt.
Der er rent faktisk færre muslimske eller butiksejere med anden etnisk baggrund
end dansk, som støtter den kollektive pyntning. Så langt så godt. Til gengæld
viste fig. 3, at valget ikke var religiøst motiveret, men at det snarere har med
økonomien at gøre.
Når vi
sammenholder dette med butiksstørrelse i forhold til informantens nationalitet i
fig. 6 og 7, så ses det først, at viljen til at støtte stiger proportionelt med
butikkens størrelse.
Efterfølgende ses det, at ikke-danske butiksejere proportionelt set ejer en
større andel af de mindste butikker.
Disse butikker er alle kendetegnede ved, at deres omsætning ikke stiger mærkbart
op mod jul.
Man giver
ikke sin nevø et årskort til ”Fatihs Kebab”, eller sin niece ruccolasalat i
julegave.
En stor del af butiksejerne angiver i spørgeskemaet, at julepynt ikke har nogen
handelsfremmende virkning, og at de derfor ikke kan se, hvorfor de skal betale
så mange penge til julepyntning. Der er en sammenhæng mellem om butikkerne har
støttet den kollektive julepynt og om butikkerne har flere kunder til jul, figur
12.
Vi opnåede også den interessante indsigt, at 52 % af de adspurgte muslimske
ejere faktisk fejrer jul. Nogle af de årsager, vi fandt til dette, er, at man
for eksempel kan have en ikke-muslimsk ægtefælle og eller andre har børn, som
har kontakt med julen til dagligt i skole og andre daginstitutioner, og man
vælger derfor at adoptere nogle ”danske traditioner”, og andre giver udtryk for,
at godt lide fejre jul.
Vi valgte også at undersøge, om informanterne ville støtte den kollektive
pyntning, hvis pengene også skulle gå til at pynte op til andre mærkedage (fx
Ramadanen). Her er der en overvægt af muslimer, der har sagt ja i forhold til
ikke-religiøse og kristne. Henholdsvis 67 %, 54 % og 50 %.
Her kunne
det antydes, at flere muslimer ville ønske, at man også fejrer nogle af ”deres”
højtider.
Dette er
måske sandt for nogle, men ifølge langt de fleste informantudsagn ville det ikke
give mening at pynte op til fx ramadanen, da det ikke er en højtid, man pynter
op ved i samme omfang som ved julen.
Metode
I udarbejdelsen af spørgeskemaerne overvejede vi rækkefølgen af spørgsmålene. Vi
satsede på, at de nemme og mere uproblematiske spørgsmål skulle komme først, for
at indlede samtalen på neutralt plan. Nogle af de mere kontroversielle spørgsmål
om religion og etnicitet lod vi komme længere ned på skemaet. I gruppen
diskuterede vi en
del, hvilke spørgsmål vi kunne stille, for at få afdækket disse emner. Ord som
etnicitet kommer formentlig tættest på det, vi gerne ville indkredse, men da
ordet samtidig er politisk og meget brugt i medier og lignende, vil forskellige
folk forstå ordet forskelligt, hvorfor vi valgte ikke at bruge det.
Vi
benyttede os i stedet af spørgsmål om religion, modersmål og nationalitet, da vi
havde en forventning om, at de kunne fungere som indikatorer for etnicitet.
Vores undersøgelse viser, at der er en nøje sammenhæng mellem informanternes
forhold til nationalitet og modersmål, se figur 10 og 11.
Samtidig
må det nødvendigvis tilføjes at begreber som etnicitet tenderer til at være
forbundet med tabu eller følelser hos nogle mennesker, hvorfor vi ligeledes
prøvede at være bevidste om risikoen for at støde folk – hvilket var endnu en
implikation for at vælge mindre ”farlige” spørgsmål om nationalitet mv.
På trods
af at vi gjorde os disse overvejelser om spørgsmålene, har vi en fornemmelse af,
at vi både internt i gruppen dybest set har forskellige opfattelser af
begreberne, ligesom vores informanter sandsynligvis også har det.
Hertil
kommer at nogle informanter måske svarer i retning af, hvad de tror
intervieweren gerne vil høre, eller hvad de tror, intervieweren spørger om.
Når man
eksempelvis spørger om nationalitet vil nogle informanter umiddelbart tro, at
man rent faktisk spørger om etnicitet – således at selvom informanten er dansk
statsborger svarer iraker eller andet.
Dette
giver naturligvis afvigelser i resultaterne i spørgeskemaet, da ikke alle
informanter svarer på samme spørgsmål.
Et andet
eksempel på afvigelser i svarene kan være når to informanter, på spørgsmålet om
religiøs tilknytning svarer enten ja eller nej, afhængig af egen definition af
religion, selvom begge har den samme religiøse tilknytning, for eksempel at man
er medlem af folkekirken.
En anden
metodisk overvejelse, der var vigtig at gøre, ligger i rummet, hvori man møder
informanten.
Vi valgte at gå ud i butikkerne og møde butiksejerne – altså på deres
arbejdsplads, hvilket potentielt
kan medføre forstyrrelser, travlhed, irritation, mangel på nærvær, få det
overstået hurtigt, mv. Herudover vil en butiksindehaver ofte ikke befinde sig i
butikken, eller være optaget, hvorfor vi oplevede en del problemer i forbindelse
med at få fat i dem.
Dette
medførte, at når vi talte med andre medarbejdere som umiddelbart godt kunne
svare på vores skema, rent faktisk ikke vidste om butikken havde støttet
julepynten eller ej, når vi nåede til spørgsmålet.
Flere steder har kategorien ”andet” været en svarmulighed, men dette dækker over
flere spændende nuancer, der ikke kommer frem.
Konklusion
På baggrund af vores statistiske undersøgelse af julepynt på Nørrebro har vi
set, at det er i overensstemmelse med argumentet i artiklen, som siger, at der
er mange butiksejere med anden etnisk baggrund end dansk, som vælger ikke at
støtte den kollektive julepyntning på Nørrebrogade.
Dette
hænger dog ikke, som artiklen antager, sammen med religion eller etnicitet, men
med størrelsen på butikker og hvilken slags varer der sælges.
Vores undersøgelse har vist at majoriteten af ikke-danske butiksejere har
omsætningsmæssigt små butikker, hvorfor valget om at støtte eller ikke støtte
influeres af økonomiske faktorer. Meget få angav religion som årsag til, at de
ikke ville støtte julepyntningen. Der er altså flere lag i analysen.
De
kategoriseringer og dikotomiseringer der konstrueres mellem ”os” og ”dem” kommer
ofte til udtryk i en essentialisering af etniske grupper og deres kultur, som
man kunne læse det i artiklen fra Nørrebros lokalavis.
Undersøgelsen viser bl.a., at man ikke kan forsvare et 1:1 forhold mellem f.eks
religion eller etnisk gruppe og adfærd/kultur.
Verden er mere kompleks end en årsagsrække, der udtrykker at; ”udlændinge er
muslimer, muslimer er ikke danskere, ergo fejrer de ikke jul, og ergo vil de
ikke støtte den kollektive pyntning af Nørrebrogade”.
Noget af det, som ikke fremgår af svarerne fra vores spørgeskemaer, er, at der
florerer mange fordomme om, hvad de andre butikkers holdning til julepynt er.
Udover at svare på spørgsmålene havde flere af informanterne klare holdninger om
de andre etniske grupper.
Vi fik en
fornemmelse af, at der var splid mellem de forskellige butikker, og at mange af
butiksindehaverne havde en klar holdning om, hvilke af naboerne der ikke havde
støttet julepynten. Ofte blev disse fordomme afkræftet, når vi interviewede
naboen.
Karen Lind, Eva Kaas Pedersen, Martin Clausen, Kathrine Olsen, Anne Katrine
Kamstrup, Anne Aittomaki og Sara-Kristine Berthou
Figur 1
Figur 2
Figur 3
Figur 4
Figur 5
Figur 6
Figur 7
Informantens
religiøse tilknytning * Butikkens størrelse * Har informanten støttet den
kollektive julepynt Crosstabulation
Count
Har
informanten støttet den kollektive julepynt |
|
Butikkens størrelse |
Lille |
Mellem |
Stor |
|
ja |
Informantens religiøse tilknytning |
Ikke-religiøs |
10 |
12 |
7 |
|
Muslim |
9 |
3 |
0 |
|
Kristen |
7 |
2 |
5 |
|
Total |
26 |
17 |
12 |
|
nej |
Informantens religiøse tilknytning |
Ikke-religiøs |
5 |
7 |
1 |
|
Muslim |
11 |
0 |
0 |
|
Kristen |
2 |
1 |
1 |
|
Andet |
1 |
1 |
0 |
|
Total |
19 |
9 |
2 |
|
ved ikke |
Informantens religiøse tilknytning |
Ikke-religiøs |
3 |
0 |
|
|
Muslim |
3 |
1 |
|
|
Total |
6 |
1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Figur 8
Figur 9
Figur 10
Figur 11
Figur 12
|