Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Mælkekrigen øger discountkrigen

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

DEBAT-NOTAT
v/Bent Aarrebo Pedersen
formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidove Erhverv

Mælkekrigen øger discountkrigen på føde- og dagligvaremarkedet som opvarmning til en saneringskrig op til og efter lukkeloven lukkes yderligere ned til efteråret.

I årets første 11 måneder sidste år steg føde- og dagligvaresektorens omsætning i kroner i kasseapparaterne med 2,2%. Dog renset for prisudvikling en tilbagegang på 1,5%. I november var stigningen i kroner på 1,7% mod et fald renset for prisudvikling på 2,6%. I november lå priserne på fødevarer 5,2% højere end priserne i november året før. I december var det 5,0% over december året før. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik

Altså reelt en tilbagegang for føde- og dagligvaresektoren samtidig med en tilgang af discountbutikker.

Når samtidig forbrugerne har holdt igen med køb af beklædning, sko og udvalgsvarer i det hele taget, så har en satsning på øget salg i udvalgsvarer ved særlige gode lokketilbud, nok heller ikke i årets sidste måneder haft samme gode effekt som tidligere i forbrugsfestårene. Det sammen med forsigtige forbrugere, længere åbent dagligt og flere åbne søndage hos flere af kæderne giver uundgåeligt en øget og større overkapacitet.

En overkapacitet og smalhals i omsætningen, der tydeligt skinner igennem med den igangværende mælkekrig og nedsatte priser på andre mejeriprodukter startet af ALDI for at flytte omsætning til ALDI og tvinge indtjeningen ned hos konkurrenterne.

En mælkekrig, der kan udvikle sig yderligere som en benhård saneringskrig frem mod efteråret, hvor lukkeloven lukkes endnu mere ned, hvor flere i stordetailhandlen vil satse på at gøre søndagene med ugens tilbudsstart til ugens største indkøbsdag. Søndage, hvor mange bymidternes specialhandel med føde- og udvalgsvarer og mange mindre og mellemstore centre ikke kan være med i konkurrencen. Det vil betyde en hel del tomme butikker i løbet af og sidst på året. Det ses allerde også i flere mindre og mellemstore centre.

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16