Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

De fattige på Nørrebro

Der mange fattige på Nørrebro og Nordvest. Dette præger omsætningen i butikkerne. Fattigdomsdebatten er blevet forfejlet. Havde journalister bare brugt fem minutter mere. Læs også om Liberal Alliances bud på en velfærdsstat, Holdningen til dem, der får sociale ydelser, er blevet dårligere. Fattigdom er selvforskyldt, mener mange. Ifølge EU er fattigdommen stigende i Danmark. Men både politikere og befolkningen anerkender ikke dette begreb. Og så findes der stadig nogle, der slet ikke kan få hjælp.

Lav omsætning pr. ekspedition på Nørrebro
Den gennemsnitlige omsætning pr. ekspedition er betydelig højere i Charlottenlund end på Nørrebro. Omsætningen i butikkerne afspejler befolkningssammensætningen. På Nørrebro og Nordvest er der en stor koncentration af fattige.
Og denne gruppe har bestemt ikke fået det bedre. Det skulle man tro, når nu der var kommet en ny regering.

Debatten om Carina
Måneders ophedet debat om kontanthjælp og rettigheder til sociale ydelser har sat sine spor. Carina – debatten der blev startet af SF – eren Özlem Cekic har været med til at flytte holdninger. Pludselig fandt butiksansatte ud af, at denne Carina havde mere til rådighed end de havde.

Efterløns – og fattigdomsdebatten
Også efterlønsdebatten har sat sine spor. Lighedsdebatten har udfordret venstrefløjen. Forståelsen for dem på overførselsindkomst er blevet betydelig dårligere.

Kæmpe udfordringer
Men den ny regering står over for en stor udfordring. I dag er der mindst 756.545 offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder: 

  • 81.561 på dagpenge 
  • 94.500 kontanthjælpsmodtagere 
  • 237.469 førtidspensionister 
  • 53.092 i fleksjob 
  • 5.718 i skånejob 
  • 218 i servicejob 
  • 4.285 voksenlærlinge 
  • 111.592 på efterløn 
  • 1.535 på introduktionsydelse 
  • 3.279 på revalideringsydelse 
  • 12.485 på ledighedsydelse 
  • 63.644 på sygedagpenge 
  • 19.362 i virksomhedspraktik 
  • 20.765 ansat med løntilskud 
  • 46.770 i opkvalificering og vejledning

Man kunne måske også have medtaget SU – modtagere, personer på feriedagpenge, og personer på barsel samt folkepensionister.

Hvis journalister havde brugt fem minutter mere
Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde. Problemer er at store dele af arbejdsmarkedet er lavtlønsområde, blandt andet inden for butikssektoren. Men i medierne har man ikke kunne læse den fulde sandhed. Journalister ved meget, men der har dog manglet en del fagviden i debatten om fattigdom.

Havde journalisterne brugt fem minutter mere, kunne man sikkert have fået en mere saglig debat.

De fleste vil modtage arbejde med tak
Man har nedgjort de mennesker, der modtager offentlige ydelser. De fleste vil sikkert modtage et fast arbejde med stor tak. Men der er nu engang ikke arbejde til dem. Og det er det heller ikke selv om man truer med at nedsætte de sociale ydelser.

Er man fattig, fordi man ikke har råd til en Ferrari?
Nye tal fra EU's statistiske bureau, Eurosat viser at antallet af fattige i Danmark er fordoblet mellem 2001 og 2010 – fra 4 pct. til 7,9 pct.
Joachim B. Olsen, der var med til at starte debatten, mener ikke at de tal siger noget som helst. Han stiller spørgsmålet: 

  • Er man fattig, fordi man ikke har råd til en Ferrari?

Sådan løser man social armod
Han mener, at de reelle problemer i Danmark er socialt armod i forbindelse med misbrug og ikke fattigdom.

Lige som mange andre politikere og et stigende antal danskere mener de, at fattigdom er selvforskyldt. Folketingsmedlem for Liberal Alliance mener, at man hurtig kan spare 150 milliarder kroner. Han mener blandt andet, at man skal: 

  • afskaffe eferlønnen helt 
  • halvere dagpengeperioden 
  • hævelse af pensionsalderen

I Danmark anerkender man ikke fattigdom
Antallet af fattige er faldende i de øvrige nordiske lande. Det samme er tilfældet i eksempelvis Holland og England. Problemet i Danmark er, at man ikke vil erkende at fattigdom er et problem. Desuden mener et flertal, at alle er sikret af en god sociallov. Men det har vi i tidligere artikler belyst, at ikke alle er sikret.

Godt hver fjerde mener i dag, at retten til velfærdsydelser er gået for vidt, og at danskerne i højere grad bør klare sig selv.

Ungdomsarbejdsløshed topper
En af problemerne er, at langtidsledigheden er eksploderet. Siden højkonjunkturen toppede i slutningen af 2008 er langtidsledigheden firedobbelt. På et eller andet tidspunkt stopper dagpengene. I dag er hver tredje arbejdsløs langtidsledig.

Ungdomsarbejdsløsheden er ikke kun et problem i Danmark, men i hele EU. Hvem femte europæer mellem 15 og 29 år er hverken i arbejde, under uddannelse eller i praktik.

Det er da udmærket, at unge skal visiteres bedre og uddannes bedre. Vi har en masse danskere, der står uden for arbejdsmarkedet. De vil hellere end gerne ud og bestille noget. Men i den senere tids debat bliver de stemplet som dovne. Man stiller i stigende grad krav til disse. Og på grund af den økonomiske situation i samfundet kan disse krav ikke altid opfyldes.

Vores egen Carina
I øvrigt så har www.norrebro.dk `s Carina endnu ikke fået hjælp. Hun blev nægtet dagpenge af sin fagforening. Hun måtte ikke for at vide, hvorfor. I over halvanden år har hun levet af en lille pension. Hun og hendes barn er flere gange blevet truet med at blive sat på gaden. Og også akuthjælp er blevet afslået .ligesom der endnu ikke er bevilliget kontanthjælp.

Www.norrebro.dk`s Carina er til rådighed for arbejdsmarkedet. Hun søger den ene stilling efter den anden, men det offentlige Danmark mener ikke, at hun er værdig til at modtage sociale ydelser.

Læs de andre artikler her på siden omkring fattigdom: 

  • Gør din pligt – kræv din ret 
  • Kom til Nørrebro, Joachim 
  • Mange fattige på Nørrebro 
  • samt flere artikler

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16