Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Rabarberlandet – en krigszone

Der har været mange kampe på Nørrebro i tidens løb. Det har ikke altid været let at være detailhandler. Beboerne i Rabarberlandet var ikke alle Guds bedste børn. De betragtede Politiet som uniformerede voldsmænd. Ustandselig blev der kæmpet. Rabarberdrengen Christian Christensen blev senere faglig aktiv. Han opfordrede til sabotage på arbejdspladserne for at få bedre rettigheder. Og børnene i Rabarberlandet skulle for at blive accepteret stjæle så meget som muligt i butikkerne. Læs om de groteske forhold. Artiklen er blevet til i samarbejde med www.dengang.dk

Hvor lå Rabarberlandet
Rabarberlandet bestod dengang af Nordvestvej med sidegaderne Brohusgade, Skyttegade, Jægergade og Fiskergade.
Senere er Nordvestvej blevet til Rantzausgade.

Hvorfor hedder det ”Den Sorte Firkant”
Området fik sit navn, som følge af de gartnere, der producerede grøntsager her, bl.a. rabarber. Stedet har siden sin bebyggelse været blandt de fattigste i København. Bydelen blev især kendt gennem forfatteren og marxisten Christian Christensen.

Området blev senere kendt som Den Sorte Firkant. Det er forskellige opfattelse af, hvorfor det hedder sådan:

1. Anker Heegaards jernstøberi forurenede i perioden fra 1830 til 1900. Det lå dengang på Blågårds Plads. Ja på et tidspunkt producerede den kreative familie, musikinstrumenter lavet af dyretarme. Det udspredte en frygtelig lugt.
2. Politiet brugte sorte nåle på et kort, når der var udrykninger til børnemishandlingssager:

3. På et bysaneringskort fra 1972 havde man markeret bydelen i en sort/brun farve før bulldozersaneringen gik i gang

Kampen om Byggeren
Det var i dette kvarter, hvor vi havde kampen om byggeren og hvor Nørrebro Beboeraktion trådte i funktion. Også ved de lejligheder var der masser af politi og sammenstød. Men dette vender vi tilbage til i en senere artikel.

Ingen understøttelse
Det var ingen understøttelse dengang. Derimod var der en bestemmelse i Fattigloven, der fortalte, at såfremt man ikke kunne klare sig selv, blev man sendt hjem til hjemkommunen for deres regning.

Fattigdom
Og mange var i fare for at blive hjemsendt. Kongens Foged var ofte på besøg i Rabarberland. Det kneb gevaldigt med at betale huslejen.

Stor børnedødelighed
Børnedødeligheden var også stor. Det var ret så ydmygende for forældrene at se, at barnet i kisten bare blev lagt ned i en kanal tæt stuvet sammen med andre kister på
kirkegården.

Hustruvold og børnemishandling
Og her i kvarteret var hustruvold og børnemishandling en daglig begivenhed. Men kvarteret var i al elendighed også præget af sammenhold.
Normalt tog man sig af, at fulderikkerne kom hjem midt om natten, og når kvinderne bankede mændene, så det indtagede sprut kom op igen.

Faderen gennembankede Christian
Men hvis mændene atter engang bankede kvinderne, ja så havde man mange steder i opgangene et system, med at kvinderne så kom ildende med knipler. Ofte var det så nok med, at de bankede på indgangsdøren med disse knipler.

Men dette forhindrede ikke, at faderen sytematisk gennembankede Christian Christensen. Under en ferie til Vejen bemærkede man alle hans blå mærker.

Mor og børn sled i det
Faderen fortsatte drikkeriet. Han havde magten og de fleste penge. Det var ham, der bestemte, hvor meget, der skulle bruges på maden. Han fik sin brændevin, snaps og sine øl. Efter humør bankede han sin kone og sin søn.

Moderen og børnene måtte slide i det, for at få det hele til at løbe rundt.

Gratis mad i Gartnergade
I gårdene legede børnene ikke helt ufarlige lege. Og kunne man ikke klare mobningen, ja så var man en tøsedreng og blev ikke accepteret.

Når det kneb med at få mad, kunne man gå hen i Gartnergade, hvor de fattige kunne få en gang gratis mad.

Hvad er en luder?
Ganske tidlig lærte Rabarberdrengen Christian om begrebet luder. Han fik at vide, at det var en pige, der gik på gaden om aftenen, og fandt et rær, der betalte for hende, for så at få lov til at bo hos hende om natten.
Det syntes Christian da var en god ide og pænt af pigen.

Åndsforladt skolegang
Børnene fra Rabarberlandet flyttede i en ny skole på Jagtvejen. Og på skolen gik Christian ikke i vejen for en slåskamp. Han var altid frisk til sådan en kamp.

Alt fra Kattekismen, salmebogen, bibelhistorie, fædrelands og verdenshistorie blev åndsforladt udenads - terapi.

Det var en kur for klisterhjerner, men ikke for tankearbejde. Det samme var tilfældet med stileøvelser, regning og naturlære. Man skulle bare skrive af efter lærerbogen. Var det bare en fejl, ja så vankede det med spanksrøret.

Er du ikke tilfreds med undervisningen?
Da Christian gik på Skt. Hans Skolen købte han en bog om naturlære i et antikvariat i Blågårdsgade for 35 øre. I skolen stillede han læreren nogle uddybende spørgsmål.
Det blev besvaret med en omgang prygl med spanksrøret: 

  • Nå, så du er ikke tilfreds med undervisningen her i skolen.

Bogen blev kastet efter ham, så siderne faldt ud.

Mishandlingen fortsatte
Her i Skt. Hans Skolen var han den eneste tilbage af Rabarber – ungerne. De andre elever kom fra Jægerborggade, Kronborggade og Bjelkes Allé.

Mishandlingen af eleverne fortsatte. Og en af lærerne forsynede bevidst alle elever med øgenavne. Hvis forældrene kom op på skolen og klagede over overgreb, blev de gjort til grin.

En lærer blev sendt til Skt. Hans
De barske drenge fra Rabarberland sørgede også for at Lærer Nielsen blev sendt til Skt. Hans. I første omgang flygtede han ud af klasseværelset. Lærer Nielsen kom dog tilbage og slog en dreng til blods. Ja han formodede at brække knægtens hånd. Blodet strømmede ned på gulvet i en jævn strøm.

Dette ville eleverne dog ikke finde sig i. De store drenge greb Lærer Nielsen om halsen. De klemte til indtil han rallede. Den største af drengene råbte til ham: 

  • Hvis du vover dig ind i vores klasse en gang til, så får du tærsk, at du ved det

De så aldrig mere Lærer Nielsen. Politiet sørgede for, at han blev indlagt på Skt. Hans. Næste dag mødte faderen til den overfaldne dreng op med et tæskehold. Det var lige før det var gået ud over en forkert lærer.

I søndagsskole
En søndag blev Rabarberdrengen fulgt til Griffenfeldsgade 4 og indmeldt i Søndagsskolen. Christian bemærkede, at ikke en eneste havde en ordentlig spytkrølle i panden eller et ordentligt overskæg.

Jesus var død, og det var for vores skyld, ja dette budskab fik Rabarberdrengen. En lille neger stod ved døren, indespærret i en jernkasse, og den lille neger spiste penge.

Rabarberdrengen synes godt nok at det var mærkeligt, at man ved hjælp af en neger skul lokke penge fra fattige børn til fordel for deres lærere.

Solidaritet
Ofte dukkede politiet op for at tage en med sig. Men når beboerne var på vagt, slap politiet ikke godt fra det. I solidaritet strømmede beboerne til, og nu var det politiet, der fik bank. Personen, de kom efter, blev bragt i sikkerhed.

Gamle damer spyttede på betjentene
De kom også efter ludere. Heller ikke det slap de godt fra, hvis de blev opdaget. Inden de var kommet ned af trapperne igen var de blevet gennembanket.

Hadet mod ordensmagten var stor. Selv gamle damer spyttede på betjentene. Det skete ofte, at disse betjente måtte køres væk i ambulance.

Man kunne så dagen efter læse i aviserne Oprør i Rabarberland, og bladene var på mediernes side. Men det skyldtes nok, at ingen snushaner fik lov til at komme ind i kasernen. De var aldeles uønsket.

Ludere blev klippet skaldet
Men politiet skiftede taktik. De lokkede nu Rabarberlandets piger i en fælde, og sendte dem direkte til Fælledvejens Politistation. Har blev de som regel gennembanket. Som regel blev de så videre ydmyget på Kommunehospitalet. Her blev de simpelthen klippet skaldet.
Rabarberdrengene svor, at de ville hævne disse aktioner.

Man var af den mening i Rabarberlandet, at myndighederne forfulgte de fattige og tjente de rige.

Betjente overfalder gammel dame
Over i Fiskegade overfaldt to betjente en kone, der solgte radiser. Slagteriarbejder Eriksen overværede denne episode og greb ind. Han opfordrede de to betjente til at lade den gamle dame gå.

Straks fløj de på Eriksen og brækkede hans to arme. De tvang ham på Korgades Politivagt, hvor mishandlingen fortsatte. De to betjente forklarede vagthavende, at Eriksen var en af Rabarberlands ondartede bøller.

Da han to dage efter vaklede hjem fik beboerne fat i fattiglæge Bondsen. Og de to betjente blev på en aftenvagt overfaldet. De måtte efterfølgende køres på Kommunehospitalet.

Eriksen idømt fængsel
Det blev opstandelse i Rabarberlandet, da beboerne hørte, at Eriksen var blevet idømt 30 dages fængsel for gadeuorden. Han var ude af stand til at møde i fængslet.
Allerede to dage efter kom en kolonne med fem store betjente for at afhente Eriksen. Ham der skulle holde vagt, var faldet i søvn, så beboerne var ikke i første omgang blevet varskoet.

Betjentene trængte ind i Eriksens lejlighed og slog løs på ham, samtidig med, at de ødelagde alle møbler.

Tolv betjente gik hjem igen
Men nu dukkede beboerne op med jernrør. Hurtig blev de tre af betjentene gjort ukampdygtige. Men man fik også bugt med de sidste to. De blev smidt på Nordvestvej klar til at blive afhentet af ambulancer.

Tolv betjente var nu dukket op. Men da de så den store folkemængde, der havde samlet sig, blev der kommanderet tilbagetrækning.
Og så gjaldede det ellers med Hurra – råb over hele Raberberlandet.

Eriksen dør
Tre ældre mænd blev nu sat til at passe på Eriksen. Han var alvorlig kvæstet, og fattiglæge Bondsen havde tilkaldt en ambulance. Men den kom ikke.

Næste morgen kom to betjente og fjernede den halvdøde Eriksen ved at lægge ham over skulderen på den ene betjent. Nede i gården kastede de ham brutalt ned i bunden af en vogn.

Politiet indlagde ham på 6. afdeling, der hvor de skøre blev indlagt. Politiets hårdhændede behandling af ham, blev også hans død.

Kommer i himlen uden præstens hjælp
Eriksen skulle begraves på Vestre Kirkegård. Myndighederne tillod ikke, at det blev Assistens Kirkegaard. Man spurgte Madamme Eriksen om det skulle være med præst. Hun svarede: 

  • Jeg ved, at min gode mand kommer i himlen uden hjælp af nogen præst.

Hovedskal savet af
Da man skulle hente Eriksen i kælderen på Kommunehospitalet, åbnede man kisten for at konstatere, om det vitterlig var ham. Rabarber – beboerne fik et chock. Hele hans hovedskal var savet af. Hjernemasse og blodvand sivede ud. Hurtig fik man lukket kisten igen. En yngre læge, der ville forklare, hvad der var sket, blev truet med at holde sig væk.

Betjent endte i kælderskakt
Et kæmpe ligtog blev dannet. Man havde sikret sig med jernstænger, fint pakket ind i brun kardus. Det havde man gjort, hvis nu politiet skulle finde på, at angribe dem.
En enkelt betjent forsøgte, at forhindre at optoget gik gennem Vesterbrogade. Men han endte i en kælderskakt i Kingosgade.

Den stakkels glarmester
En søndag morgen gik det ud over glarmester Øjen. To grandvoksne betjente havde gennembanket ham. Han måtte 2 – 3 måneder på sygehus.
Igen trådte Rabarberkvarteret til. De to betjente fik masser af tæsk. Også de måtte køres bort af ambulancer.

Vold skulle besvares med vold
Rabarberkvarterets indbyggere mente ikke, at ord hjalp over for politiet. Vold skulle besvares med vold, mente man.

Politiet søgte også på andre områder at knække beboerne. De opsøgte forskellige arbejdspladser. Men her stod arbejderne sammen.

Beboerne mente også, at Politivagten i Korsgade bestod af nogle halvdrukne betjente, der skrev løgnagtige rapporter. Samtidig opfattede de vagtens celler som torturkamre.

Lang arbejdsdag
Arbejdstiden var dengang fra kl. 6 om morgenen til kl. 7 om aftenen. Dog var der to timers frokostpause. Ugelønnen var 13 kroner, hvis man var flink kunne man stige til 16 kr.

Konfirmationstøj
Da Rabarber – drengen tog sin afsked på skråfabrikken fik han som ekstrapræmie, 50 kr. Disse penge blev omsat i konfirmationstøj købt i Blågårdsgade.

Møde med Lyngsie
En aften, da faderen for engang var ædru, fik han lov til at gå med faderen på fagforeningskontoret for at betale kontingent. Den lå i Todesgade. Man skulle lige passere rækværket, der omkransede Anker Heegaards fabrikker.

Og manden på kontoret var den senere så kendte Lyngsie. Ham fik Christian Christensen senere nogle voldsomme politiske kampe med.

Liget åbnede døren
Normalt var det sådan, at når der var en der var død i Rabarberlandet, ja så kom en af de hellige fra Marthahjemmet og besøgte lejligheden. Så fik man begravelseshjælp på 10 kroner. En dag blev det så meddelt at en mand oppe på tredje sal på hjørnet af Skyttegade og Nordvestvejen var død.

Liget lå på et bord med et lagen over. Efter at søsteren havde snakket Vor Herre med konen lovede hun begravelseshjælpen. Nede i gården opdagede søsteren, at hun havde glemt hendes paraply. Så hun måtte op igen. Hvem der blev mest chokeret, da liget åbnede, melder historien ikke noget om.

Mutter Røv
Ja man behøvede heller ikke at gå så langt, når man skulle på værtshus. Man kunne bare gå hen til Mutter Røv. I nr. 37. Ja hun hed sådan, fordi en bestemt legemsdel fyldte ret meget i landskabet.

Gadekampe
Og gadekampe var det selvfølgelig også. Ryerne var drengene fra Ryesgade. Rakkerne var dem, der boede i de små arbejderboliger på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej.
På vej til kamppladsen på Fælleden forsynede Rabarberdrengene sig med våben fra stakitter på vejen.
Så mangen en knægt blev sendt hylende hjem til mor, beretter Christian.

Enige om at angribe politiet
Eneste afbrydelse i kamphandlingerne var når politiet dukkede frem med en patrulje. Så blev de tre hære til en. Tusinder af sten blev sendt mod politiet. Og rigtig sjov blev det da det ridende politi kom, så fik rødderne fat i seletøjet og fik det skåret af. En klaps i numsen på hesten og politibetjentene fik rigeligt at se til.

De blegfisede villa – drenge
En anden fjende var de blegfisede villa – drenge på den anden side af Ladegårdsåen. Gang på gang blev villavejene ryddet, når Rabarberdrengene gik i aktion. De blegfisede søgte tilflugt i villahaverne, men der kunne de ikke føle sig sikker.
Et par voksne truede med spadserestok, men de blev drevet på flugt. Og da en betjent blandede sig, blev denne overfaldet. Næsten alt hans tøj, ting og sager blev smidt i åen. Det var et kosteligt syn, at se en betjent med bar røv flygte ned langs villavejene.

Stjæle for at blive accepteret
Der var rangorden i gårdene. Børnene måtte gøre sig fortjent til at stige i graderne. Det kunne de gøre ved at udøve vold mod politiet eller stjæle i bydelens butikker. Jo mere de kunne stjæle, des mere blev de accepteret.

Halfdan Rasmussen hjalp
Beretningerne fra Rabarberkvarteret er barske. De har sikkert præget Christian Christensen hele sit liv. Midt under nedfældelsen af sine erindringer døde han. Hans gode ven, Halfdan Rasmussen gjorde dem færdige.

Den revolutionære fagbevægelse
Som 5 – årig flyttede han fra Bandholm på Lolland til Nørrebro. Som 18 – årig blev han medlem af DSU, men meldte sig ud i 1906. Han gik ind i den socialistiske arbejderbevægelse (SUF)

To år efter kom han med i syndilakistisk forbund. I 1910 blev han medlem af Den revolutionære Fagbevægelse – Fagoppositionens Sammenslutning. Han blev redaktør af medlemsbladet Solidaritet fra 1911 til 1921.

Socialistisk Arbejderbevægelse
Som revolutionær marxist begyndte han sin gerning i den danske arbejderbevægelse. Som agitator var han enestående. Han formodede også at få sine tanker på papir. Han spillede efterhånden en ledende rolle i Socialistisk Arbejderforening (SAF)

Fængselsophold tog hårdt på ham
Det vil sige, at han blev fængslet i 21 måneder, fordi han havde opfordret til statsomvæltning. Det slog magthaverne hårdt ned på. Fængselsopholdet tog hårdt på ham.

Danmarks kommunistiske parti
I 1921 gik han over i Danmarks Kommunistiske Parti, og blev redaktør af partiorganet Arbejderbladet fra 1921 – 22. Han brød sig ikke rigtig om lederne. Men det endelige brud med partiet kom dog først i 1936.

Lærte Asger Jorn om Marxismen
I 1920erne flyttede han til Silkeborg – egnen, hvor han hutlede sig igennem med lidy gartneri, hønsehold og fiskeri. Han lærte maleren Asger Jorn at kende, og lærte denne en masse om marxisme.

Ramt af klassejustitsen
Han var en af det 20. århundredes betydeligste revolutionere. Hans problem var mare, at han var meget selvrådende. Ofte kom han på kant både med venner og fjender. Og så blev han ligesom Pio, Brix og Gerleff ramt af klassejustitsen.
Han skrev en række politiske bøger, men det er nok de bøger fra Rabarberlandet, der udkom efter hans død, det er de mest kendte:

  • En rabarberdreng vokser op (1961)
    Bondeknold og Rabarberdreng (1962)

Uden kirkelig bistand
Han døde 78 år gammel i 1960 og ligger begravet på Blovstrød Sogns Kirkegård. Jordfæstelsen skete uden kirkelig bistand.

Kilde: Se 

  • Litteratur Nørrebro

Hvis du vil vide mere om Området: Læs mere på www.dengang.dk

  • Bulldozersaneringen ødelagde detailhandelen (under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar)
  • Terrornatten på Nørrebro (under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar)
  • At bo på Nørrebro
  • Barn på Nørrebro
  • Blaagaard Seminarium
  • Blaagaarden – på en anden måde
  • Blågårds Plads på Nørrebro
  • Blågårdsgade – dengang
  • Byggespekulation på Nørrebro
  • BZ – bevægelsens historie på Nørrebro
  • Dagligliv på Nørrebro – dengang
  • Den stinkende kloak på Nørrebro
  • Fattiglemmer på Ladegården
  • Ladegården – dengang
  • Nye tider på Nørrebro i 1870erne
  • Nørrebro – den 18. maj 1993
  • Solitude – en lystgård på Nørrebro Uden for voldene

Hvis du vil vide mere om Arbejdere: Læs

  • Flere arbejdere på Nørrebro (følger)
  • Arbejdere og Industri på Nørrebro 2
  • Arbejderkamp på Nørrebro
  • Arbejderne på Nørrebro
  • Begravelse på Nørrebro 1887
  • Industri og arbejdere på Nørrebro
  • Louis Pio på Nørrebro
  • Stauning på Nørrebro
  • Moral, etik, horeunger og fattighjælp
  • Historien om 1. maj (under København)
  • Når jeg ser et rødt flag smælde (under København)
  • En arbejder i København (under København) (følger)
  • Socialdemokrat i Tønder – dengang (under Tønder)
  • Historien om Jeppe Knudsen Christensen (under Tønder).

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16