Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i Februar 2012

Indkomsten falder og fødevarerne stiger. Forbrugerne holder stadig på pengene. Der kommer flere ”dårlige betalere”. Discountbutikkerne tordner frem. Et er også dem, der har nest styr på fødevaresikkerhed. Flere kæder udvider åbningstider. Ansatte lades i stikken. Kommunernes tilbud til børnepasning bliver stadig dårligere. Fremtidens butikker skal tilbyde oplevelser og stemning frem for flere tilbudsaviser.

Fremtidens butikker
Hvordan ser fremtidens detailhandel ud? Deloitte foretog en undersøgelse i USA i efteråret sidste år blandt 39 direktører for større og mindre detailvirksomheder. Og resultatet blev fornyet fokus på den fysiske butik og især samspillet mellem butikken og teknologien.
Væksten i onlinesalg er betydelig og det kan man ikke just lige sige om almindelig detailsalg. Konklusionen er derfor indlysende: 

  • Detailvirksomheder, som formår at kombinere det bedste af begge verdener – oplevelsen af begge verdener - oplevelsen af en fysisk butik med den lette adgang til information online -vil have gode kort på hånden i et miljø præget af intens konkurrence.

Fremtidens butik skal være et sted, man har lyst til at besøge på grund af stemningen og det talent, der er ansat. 

  • Nøglen til fremtiden er autoritet og lederskab ude blandt sælgerne på gulvet. Hvor vi før har talt meget om sociale medier, så skal vi nu til at fokusere på det sociale salg.

Er folk blevet trætte af tilbudsaviser?
Mange har stadig svært ved at få pengene til at slå til, For dem er tilbudsaviser en guldgrube. Man bruger masser af tid på at sammenligne priser. Men forskere advarer, Forbrugerne er ved at blive trætte af tilbudsaviser. Især i opgange i de større byer, ser man Reklamer – nej tak. Men detailhandelen trykker stadig flere tilbudsaviser.
På Frederiksberg siger 50 pct. af forbrugerne nej tak til reklamer.

Discountbutikker på vej frem
Flere og flere kunder vandrer fra de traditionelle supermarkeder over til discountbutikker. I 2011 havde de en markedsandel på mere end en tredjedel af omsætningen. I 1993 havde de kun en markedsandel på 17,4 pct. Grunden til dette er krisen, danskernes større prisbevisthed og discountbutikkernes større udvalg og bedre tilgængelighed. Tendensen vil betyde yderligere pres på det eksisterende supermarked.

En af de helt store aktører er Rema 1000. De har formået at øge deres omsætning med 378 pct. siden år 2000. De er efterhånden den tredjestørste discountkæde efter Netto og Fakta.

Den nye lukkelov
Bilka holder nu åbent 34 søndage om året. Der er fuld tryk på markedsføringen. Og der er masser af slagtilbud. Foruden har Bilka i forstærket grad indført aktiviteter for børn.

Også discountkæden Fakta har oplevet en positiv effekt. De holder åbent alle ugens dage fra 8 til 21. De udvidede åbningstider er blevet godt modtaget af kunderne.

Fakta Q som også er åbent på Nørrebro er en ny medspiller med satsning på fast food. En ny slags 7 – eleven. Flere udvalgsvarer vil efterhånden finde indpas i dagligvarehandelen.

De almindelige butikker har ikke muligheder for at udvide åbningstiden tilsvarende. De mister fortsat markedsandele. Den ny lukkelov kommer til at forandre butiksstrukturen. I sidste ende kommer det til at reducere kundernes valgmuligheder.

Og de beskæftigede i detailhandelen kan ikke vente hjælp fra det offentlige til børnepasning. Her ventes yderligere stramninger, for at få økonomien til at løbe rundt. I København vil det betyde, at ansatte med børn beslaglægger bestemte uger i ferieperioden. Det er i de uger, hvor Københavns Kommune har besluttet at holde lukket.

Er discountbutikker billigere?
Ja det gik man og troede. Men gratisavisen 24timer påstår, at det ikke er tilfældet. De har købt 14 identiske varer i Rema 1000, Bilka, Kiwi Minipris, Lidl og Netto.
Fakta er kun 2,50 kr. dyrere, mens traditionelle supermarkeder som SuperBrugsen gennemsnitlig kun er 11 kroner dyrere.
Og så er udbuddet i de traditionelle supermarkeder som Kvickly, SuperBrugsen, Føtex og SuperBest netydelig større. Her kan lavprissortimentet sagtens matche de traditionelle discountpriser.

Tjek på fødevarer
24timer er åbenbart gået i gang med detailhandelen. De har fundet ud af, at discountbutikker har mest tjek på fødevaresikkerhed. De påstår, at Fakta og SuperBest klarer sig dårligst. Men discountkæden Lidl er Danmarksmester i fødevaresikkerhed. Undersøgelsen er baseret på 12.000 fødevarekontroller.
Således har 74 ud af 85 Lidl – butikker aldrig fået kritik. Over halvdelen har fået kritik i Fakta og SuperBest.

Barselsfond på vej
Selvom et flertal af selvstændige i a – kassen ASE sagde nej tak til at betale til en barselsfond, så rokker det ikke ved, at der er politisk flertal for det. En fond skal sikre en selvstændig samme indtægt under barsel, og det vil koste den enkelte 300 kr. om året.

Barsk år for slikmunde
En lang række nye afgifter er væltet over for forbrugerne. Det gælder blandt andet for Cola og en plade chokolade. Det er de såkaldte usunde fødevarer, der har fået en tak opad. Og hvis man endnu ikke har kvittet smøgerne, ja så bliver de også dyrere. Men også mere sunde varer har fået en tak opad. Det gælder for afgifterne på te, kaffe, asier og syltede rødbeder.

Flere dårlige betalere
217.607 – så mange dårlige betalere er nu registreret i skyldnerregistret RKI. Hele 7,56 pct. af unge mellem 21 og 30 år står anført her. For de unge er det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, og som oftest er de ikke medlem af en a – kasse. Det er svært at bryde en ond cirkel. For at komme ind i dette register, skal man skylde mere end 200 kr. Det firma, der sender én i dette register, skal have sendt dig tre advarsler inden. Når man først er havnet her, kan det være svært at få et lån i banken.

Det ser sort ud
Den almindelige detailhandel har ikke haft det godt i lang tid. Flere arbejdsløse, faldende privatforbrug og beskeden vækst. Ja sådan er de dystre forudsigelser frem mod 2013. Gælds – og tillidskrisen smitter af på Danmark. Bruttonationalproduktet er sænket til kun 1 pct. Eksperter havde vurderet en stigning i forbruget i år på 0,3 pct. Nu lyder skønnet på et fald på 0,8 pct.

Forbruget næste år var varslet til en stigning på 2,4 pct. Det er nu nedjusteret til en stigning på 0,8 pct.
I dyb bekymring lægger forbrugerne og virksomheder penge til side og udskyder nye indkøb og investeringer – med tab af arbejdspladser til følge. Intet tyder på, at det vil ændre sig.

Indkomsten falder
Almindelige danskere må se frem til et fald i den diponible indkomst på 10.000 kr. om året. Det er en kombination af ændrede skatter og reallønsnedgang som følge af stigende inflation og beherskede lønstigninger.
Forbrugerne går stadig rundt med krisestemninger i hovedet.

Fødevarepriser er steget
Forbrugerpriserne er 2,6 pct. højere end samme tidspunkt sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at en almindelig børnefamilie skal af med 12.600 kr. mere end for et år siden for de samme varer. Det er især priserne på brød, kød, ost, kaffe, smør, spiseolie, margarine og frugt, der er løbet i vejret. Men også udgifter til bolig, tøj og transport er steget. Stigende råvarepriser puster til prisen.


Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16