Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

svækket forbrugertillid, øget netsalg m.m., færre lokale butikker

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT
om svækket forbrugertillid, øget netsalg m.m., færre lokale butikker og svært at finde ægtefælle-job i YDRE-DANMARK.

Er forbrugerne ved at vågne op?
Måske. Men der skal mange positive signaler til for at hive forbrugerne helt op af de forbrugsmæssige skyttegrave. Det vil nok vare en rum tid endnu. Fortsat for svækket forbrugertillid, manglende købelyst, mere discount, mere søndagssalg og mere netsalg vil derfor også i år betyde flere tomme butikker i bymidterne i YDRE-DANMARK, forstæderne til de større byer samt i mindre og mellemstore center. Samt stigende problemer med at finde ægtefælle-job i YDRE-DANMRK.

Baggrunden herfor er:
3 gange flere tomme kvadratmeter butikker på 4 år
En opgørelse fra online.dk viser, at der ved nytårstid var 685.500 m2 tomme butikslokaler i Danmark , mere end 3 gange flere end i 2007 med 201.600 ledige kvadratmeter butikslokaler.

Discount fordoblede sin markedsandel på mindre end 20 år
En ny 10 års statistik fra Dansk Dagligvarehandel viser, at discountbutikkerne har fordoblet deres markedsandel fra ca. 17% i 1993 til nu omkring 1/3 af dansk dagligvarehandel. Det har trukket tæppet væk under mange kiosker, købmænd, brugser, superemarkeder og specialbutikker med fødevarer. Og det bliver værre endnu til efteråret, når kampen om søndagskunderne går yderligere ind med næsten lukning af lukkeloven.

Færre dagligvarer på kreditkort
Danskere hiver sjældnere et kreditkort frem for at betale varerne i danske fødevarebutikker, efter brugen af kreditkort er begyndt at koste penge, det skriver Dansk Handelsblad. Det ser ud til, at vi i slutningen af 4. kvartal har mistet 1/3 af omsætningen på de danske kreditkort, siger Dansk Supermarked til Dansk Handelsblad. Det betyder vel så øget køb via dankort og dermed en af forklaringerne på større vækst i dankortkøb end i detailhandlen som helhed.

Eksplosiv nethandel en bombe under lokal butiksforsyning
I følge JP erhverv vil Irma øge omsætningen på nettet fra nu 30 mio. kr. til en halv milliard på 3 år. Det vil få konkurrenterne til som en sneboldeffekt at følge trop. Prognoser fra Foreningen for Distance og Internethandel peger på, at op mod halvdelen af dagligvaremarkedet vil være internethandel indenfor 8 år. Ja halvdelen af al detailhandel vil foregå via nettet inden2020.

Det ligner en bombe under den lokale butiksforsyning og dermed også huspriserne og mulighederne for at tiltrække dygtige medarbejdere til det øvrige erhvervsliv i store dele af YDRE-DANMARK.

Undgå at ægtefællejob bli`r en stor mangel og dermed en bremseklods for ny erhvervsudvikling
Det bli`r i høj grad op til virksomheder og politikerne samlet set i en kommune i et handelsområde/i en by at satse på at medsikre, bakke op om bedst mulig lokal handel, håndværks- og servicefunktioner, så der fortsat er gode muligheder for beskæftigelse af ægtefæller, når der er brug for at sikre tilflytning af dygtige og nødvendige medarbejdere til den enkelte virksomhed som overlevelesgrundlag. Eller til en kommune, når de store årgange pensioneres.

For mange kridtede vinduer og lukkede håndværks- og servicevirksomheder i det hele taget er ikke noget rart visitkort, hverken for detailhandlen, det øvrige erhvervsliv og slet ikke for en kommune.

Bli`r ægtefællejob en mærkbar mangelvare, bli`r det også svært at tiltrække gode medarbejdere til virksomheder med vækstmuligheder og dermed en bremseklods for ny erhvervsudvikling og i stedet risiko for erhvervsflytning eller erhvervsafvikling.

Det kræver i høj grad både lokalpolitisk og landspolitisk opmærksomhed. Det er nu i disse år, det er nødvendigt at satse på en fælles indsats lokalt og ikke i 2020, så er det alt for sent.

Signalet til en fælles lokal indsats er i høj grad den ny lukkelov, der fra efteråret med en øget krig om søndagskunderne vil vise sig at være en milliardforæring til stor-detailhandlen og dermed en underminering af fremtiden for en bedre udvikling i store dele af især YDRE-DANMARK.


Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16