Den bygning, der rummede Zigøjnerhallen på Nørrebro brændte i mats. Her optrådte Leo Mathiesen, Raqel Rastenni, Victor Borge, Otto Brandenburg, Vandy Tvorek og mange andre. Der var gang i den dengang. Her på Nørrebro var mange restauranter, dansesteder og biografer. Vi skal her i samarbejde med www.dengang.dk besøge nogle af stederne. Vi skal bl.a. besøge Danas Have, hvor Nørrebro Handelsforening engang holdt deres bestyrelsesmøder. Men ventilationen var for dårlig. Det samme var smørrebrødet, så bestyrelsen valgte Aahuset.
Det var engang
Zigøjnerhallen er ikke mere. Den brændte fornyelig. For længst var stedet blevet omdannet til Frikirke. Det var dengang det bedste Nørrebro, kunne byde på. Her var masser af underholdning.
Zillertal
Det var Hamborgs Zillertal som dannede forbilledet for etablissementet.
Wandy Tvorek
Stedet eksisterede helt til 1953. Her optrådte Wandy Tworek. Han var en sand troldmand på en violin.
Folk sprang op på bordene og klinkede med ølkrusene, når Blomstersangen klingede ud i lokalet. Allerede som 15 – åring havde denne troldmand sit eget orkester. Han optrådte altid i et elegant hvidt silkedress.
Det skete ikke så sjældent at der var radiotransmissioner fra Zigøjnerhallen.
Victor Borge
og Børge Rosenbaum. Sidstnævnte optrådte senere under navnet Victor Borge. Og det var før anden verdenskrig, han optrådte her.
Og Børge Rosenbaum flyttede hellere klaveret end sin klaverstol. Han henrykkede allerede dengang på Nørrebro en masse mennesker.
Også den legendariske jazzpianist Leo Mathiesen optrådte her. Det var omkring 1940 – 1941.
Hot Spot og Solsikken
I sensommeren 1942 blev Zigøjnerhallens førstesal ombygget til swing – restaurant Hot Spot.
Men inden ombygningen hed restauranten Solsikken. Her sad Wandy Tworek og Børge Rosenbaum (Victor Borge) ofte og hyggede sig.
Otto Brandenburg
Også Otto Brandenburg fik sin debut her i Zigøjnerhallen.
De letpåkldte damer
I Zigøjnerhallen optrådte også kvinder i let – og fjerpåklædte kostumer. Man kunne se herlighederne gennem vinduet en lille passage ved siden af Zigøjnerhallen, der gik ned mod Uffesgade. Og det havde skoledrengene over for fundet ude af. Men ak, en dag havde man trukket gardiner for, så kunne de ikke mere se herlighederne.
Man forsøgte at genetablere stedet under navnet Piger i cellofan. Og det var netop de letpåklædte kvinder, der tiltrak skoledrengene.
Lysmesteren
Og lysmesteren hed Jørgen Haagen Schmidt. Ja ham er der sikkert ikke mange, der kender. Men når man nu fortæller, at han senere blev montør hos bilfabrikanten Citroen, og at han blev kaldt Citronen, er det sikkert nogen, der begynder at ane noget. Det var den danske frontkæmper i modstandsbevægelsen. Ham, som tyskerne dræbte i 1944.
Mange Kendte
Her kom også Oswald Helmuth, Liva Weel, Lilly Broberg og Raquel Rastenni.
Prater i Stengade
Der er mange, der forveksler Zigøjnerhallen med andre etablissementer på Nørrebro – dengang. Således lå Prater nede i Stengade. Den blev senere kaldt for Zigøjnerhallen Prater. Og endnu senere omdannet til Mickeys Dance Hall.
Der var gang i Fælledvej
Og så må vi sandelig ikke glemme den kendte danserestaurant Bolero på Fælledvej nr. 8.I folkemunde blev det straks omdøbt til Bol – i – ro. Her lå tidligere Tingvalla. Ved siden af i nummer 10 lå kaffebaren, som blev sprunget i luften den 21. marts 1944.
Odeon
Og i nummer 6 lå indtil første verdenskrig restaurant Florasalen. Det blev så til Odeon, med bevilling fra den 3. 10 . 1925. Det blev Nørrebros mest prominente biograf med kongelig skuespiller Bodil Ipsen som direktør.
Der var en flot balkon og 662 siddepladser.M an havde premiere med I Amazonas vildnis. Publikummet stod i en lang kø ned ad Fælledvej.
Blev til offentlige toiletter
Men ak efter en tirsdags – forestilling var der en besøgende, der havde glemt et cigaret - skod oppe på balkonen. Det havde ligget og ulmet. Ved 6 – tiden næste morgen opdagede viceværten inde fra naboejendommen, at Odeon brændte.
Skønt brandstationen var lige i nærheden nedbrændte den stolte biograf.
Det var den 17.9.1958. Det blev aldrig biograf igen. Tværtimod blev biografens tidligere foyer ombygget til offentlige toiletter. Det kan man da kalde nedgraduering.
Dødens Pølse
Når alt var lukket på Nørrebro – dengang, kunne man altid gå i Danas Have, som på et tidspunkt blev kaldt for Dødens Pølse. Her holdt Nørrebro Handelsforening i sin tid bestyrelsesmøde. Men smørrebrødet var for dårlig, og ventilation var dårlig. Cigarerne generede, så man valgte Aahuset nede ved Ladegårdsåen. Og de cigarer indtog bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening masser af.
Saxofonens indtog
Restaurant Danas Have blev det første sted i landet, hvor man kunne høre en dansker spiller saxofon. Det blev en kæmpe succes. Det var nu ikke mange numre, der blev spillet i begyndelsen. Men folk fra hele byen styrtede til for at høre The Sheik of Arabia og Serenaden fra Halekins Millioner. Når det ikke lige blev spillet på instrumentet, ja så stod den foran orkesteret til alles beundring.
Nu var jazzen sandelig kommet til Nørrebro. Otto Lingtons orkester var meget populært. Ja og hvad mange sikkert ikke ved, så var det også her i Danas have, at Københavns Politiorkester blev dannet den 15. december 1922.
Danas Have, Nørrebrogade 11 eksisterede helt til 1983. På et tidspunkt lå der en paraply/ parasol - fabrik på den ene side og Cigarbutikken Dana ved siden af. Om det var her bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening købte deres cigarer, har vi ikke kunnet finde ud af.
Minefeltet
Zigøjnerhallen lå i et slags minefelt for underholding på Nørrebro. Det var ikke langt til Folkets Hus, Jagtvej 69, hvor der også var musik og dans. Jo her spillede et seks mands orkester tidens store slagere. Og de nye, der var begyndere på dansegulvet blev kaldet turister.
DSU arrangerede lørdagsbal her på Jagtvej 69. Og hvis dem fra Vesterbro viste sig blev de holdt borte. De havde jo deres eget Folkets Hus.
Lige over for lå Nørre Bodega. Det var over dette lokale at Københavns Brugsforeninger blev dannet. I mange år lå Brugsens Møbler her i lokalerne.
Og derhenne, hvor posthuset ligger i dag, lå Tyroler – Kroen. Og denne kro kom senere til at hedde Nyroleren.
På hjørnet af Fensmarkgade og Jagtvej lå Heidelborg. Det var et yndet sted for husassistenterne på fagskolen lige over for.
Resi
Meget populær var også Resi i Hillerødgade. Man havde et slogan, der hed:
- Hvorfor sidde hjemme med Thesi – når man kan more sig i Resi.
Resi var en gul pudset et – etagers bygning med et firkantet tårn. Musikken trængte ud af de høje vinduer og i de sene aftentimer kunne der høres masser af larm og spektakler herfra.
Stefans Biografteater
Hvor Hillerødgade og Nordbanegade mødtes, lå den lille biograf Stefans Biografteater. Inden man gik i biografen kunne man lige gå forbi hos slikmutter i Skodborgsgade, hvor man kunne købe æbler på pind.
Kamp for pladserne
Når de voksne var kommet på plads var det så børnenes tur. De blev lukket ind fra sidebygningen Kostalden. Det gik ned ad bakken til børnerækkerne. Og disse var bænke anbragt foran i teatret.
De voksne morede sig meget over kampen. Normalt blev der nemlig lukket flere børn ind, end der egentlig var plads til.
I stumfilmens tidsalder var der ansat både klaverspiller og en violinist for at dramatisere filmene.
Luftrensning
Mandag til torsdag var der mere alvorlige film på programmet. Om søndagen var der så de mere børne – og ungdomsvenlige film på programmet.
Tom Mix var den store helt, men også Fyrtårnet og Bivognen. Så var der jo også lige Chaplin og Harald Lloyd. Ja så var filmene med Ungerne særdeles populære.
Reklamerne bestod af lydbilleder fra de lokale forretninger. Og der blev stampet i gulvet og piftet.
Under forestillingen blev der med en håndsprøjte sørget for luftrensning.
I 1928 ophørte den lille biograf.
Nørrebro Teater
Også på Nørrebro Teater var der masser af underholding. Man kunne for eksempel se Fuglekræmmeren med Hans Kurt og Else Marie. Vi har tidligere beskrevet historien om Nørrebros Teater. Har du ikke læst den, så se den på www.dengang.dk
Restauranter ved Søerne
nede ved søerne lå en masse restauranter. På hjørnet af Sortedam Dossering og Fredensgade lå Restaurant Søfryd. Det var her Lo – ledere samledes i 1899 og udformede forhandlingsoplægget til det berømte septemberforlig.
Masser af fristelser
Der var masser af værtshuse på Nørrebro – dengang. Ja mange var også oprettet i forbindelse med arbejdspladserne. Så kunne arbejdsgiverne tjene dobbelt. Der blev afregnet hver lørdag.
Kaffebaren var et sted, hvor man kunne nyde ikke – alkoholiske drikke. Ja så kom også Kaffevognen. Det var De Københavnske Kvinder, der stod for dette. Så kunne det jo være at man kunne udskyde fristelsen til at nyde en bajer.
Det var også meget populært at indtage en mælketoddy. Den bestod af en snaps i et glas mælk.
Ikke underligt opstod der hele fire afholdsforeninger på Nørrebro. De havde i alt cirka 1.200 medlemmer.
Nora Bio
Hvis man var medlem af Socialdemokratiet kunne man møde op i Nora Bio og opleve den tidligere omtalte Wandy Tworek, Det syngende X (Johannes Hval), Holger Fællessanger, hypnotisører, tryllekunstnere og meget mere.
Nora – Biografen, Nørrebrogade 217 Havde en meget stor sal. Det var en af kooperationens mange foretagender.
Den blev oprettet i 1935 med 1.184 knaldrøde stole. Det var Københavns tredje største biograf. Man havde fået et helt nyt luftanlæg – et såkaldt ozon – anlæg.
Her var også chokoladekiosk, udstillingsmontre og telefonboks.
I 1970erne svigtede tilstrømningen, og i 1977 blev biografen nedlagt og erstattet af et supermarked.
Cirkus
Festlig, folkelig og fornøjelig var Cirkus Bech – Olsen, der holdt til nede ved Ladegårdsåen. Det var en tidligere mester – bryder, der havde rejst en kæmpemæssig telt. Her var artister krydret med filmforvisning. Og tilskuerne var fortrinsvis folk fra Rabarberlandet. Der blev drukket tæt under forestillingerne.
Da lydfilmen brød igennem kom biografernes storhedstid. Og i 1920erne og 1930erne var biograferne for alvor skudt op på Nørrebro. Det blev helt klar den forlystelse, der samlede flest folk.
Nørrebro Biograf
Nørrebros Biograf, Nørrebrogade 37 var en rigtig lokalbiograf. I 1912 hed stedet Nørrebro Biograftheater. Og i 1975 blev stedet overtaget af filmproducenten Just Betzer, der omdøbte stedet til Hjerter Dame. Men allerede året efter overtages konkursboet og omdøbes til Københavneren.
Egentlig tilhørte lokalerne Børnenes Kontor. Senere blev lokalerne brugt til teaterdrift. Her holdt Kaleidoskop til. Men grundet manglende tilskud lukker man. Teater Grob fortsætter i 2010.
Coloseum
Coloseum på Jagtvej havde en flot uniformeret kontrollør, der nok skulle holde orden på køen. Her kunne man se spændingsfilm lige på og hårddt. Og så var der masser af kærlighedsfilm uden for meget snak.
Den første tonefilm
Biografen var egentlig tænkt opført i forlængelse med Folkets Hus. Det blev et stort, flot og luksuøst filmpalæ med balkon og plads til 1.000 tilskuere.
Tilstrømningen til den første tonefilm, The singing fool eller på dansk, Den syngende nar var med Al Jolson i august 1929.
Men allerede 2. juledag 1924 blev den flotte biograf brugt til folke – skuespillet Signaltaarnet.
Bedre stole
Der var stor begejstring for stedet. Også fordi man havde fået rygetilladelse under forestillingerne.
I 1971 købte Gunnar Obel biografen, Han fjernede de 1.000 gamle stole og erstattede dem med 650 bløde lænestole. Men det var åbenbart ikke lønsomt, for i 1973 blev biografen solgt til Palladium.
Knald – Biograf
Derefter blev Coloseum omdannet til det der i folkemunde blev benævnt som Knald – biograf. Der var nu masser af pornofilm på programmet. Men det hjalp ikke på omsætningen. I 1978 stoppede man.
Lille Per på programmet
Man forsøgte igen i 1980. Og det var endda med et springvand i foyeen. Men det ændrede man hurtig. Nu blev det så med en kombineret grill – bar og billetsalg.
Og så havde man både Lille Per og pornofilm på programmet. Sidste forestilling var i 1982 – 83. I 1986 brændte biografen.
Uden for bydelen
Uden for bydelen var der også mange biografer der tiltrak Nørrebro – borgerne. Det var Ry Kino i Ryesgade, Fasan Bio på Fasanvej, Roxy på Godthåbsvej og Standard Bio på Falkoneralle tæt ved Ladegårdsåen.
Og det var på hjørnet af Fasanvej og Borups Alle, at Fasan Bio lå. Biografens ejer var meget populær hos børnene. Det var sprechstallmeister Eriksen. Han var gammel artist.
Pinlige kyssescener
Typisk stod man i kø til 4 – forestillingen om søndagen. Der var film med cowboyderne og indianere. Der var engelske gentlemen fra kolonierne. Før børnene var kyssescenerne pinlige. Under disse blev der råbt buuh.
Men når det amerikanske kavaleri dukkede op på bakkedraget for at hjælpe de hvide i sidste øjeblik, ja så var vild jubel blandt det unge publikum.
Der var kamp om pladserne, for biograferne dengang havde det med at sælge for mange biletter. Ja så havde man med at rykke sammen. Der skulle være plads til alle.
Masser af muligheder
Det vil selvfølgelig være umulig, at nævne alle steder fra dengang. Så sent som i 1965 var der hele 123 udskænkningssteder på Nørrebro.
Kilde: Se
Hvis du vil vide mere: Læs mere om forlystelser på www.dengang.dk
- Historien om Nørrebros Teater
- Gamle værtshuse i København(se under København)
- Flere værtshuse i København (se under København)
- Forlystelser i København (se under København)
- Frederiksberg – dengang (se under København)
- Tivoli (se under København)
|
