Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Løntilskud i Københavns Kommune

Tænk hver 7. arbejder gratis for Københavns Kommune. Her siger man, at man viser socialt ansvar. Efter ca. et halvt år med bliver 38 pct. fastansat. Folk med løntilskud må ikke udføre ordinært arbejde, det skal være ekstraordinært. Og så skal firmaets nettotilvækst øges. Sådan er lovgivningen inden for det private område. Men hvordan er det lige det fungerer i det offentlige? Kommunerne får mere i tilskud ved at aktivere end at uddanne. Der er da noget galt i systemet.

Danmarks største arbejdsplads
Vidste du, at Københavns Kommune er landets største arbejdsplads med 50.000 medarbejdere?

Hver 7. arbejder gratis
Vidste du også at hver syvende pukler gratis for Kommunen?

Der er rigtig mange, der gerne vil arbejde for kommunen. Hos de arbejdsløse er det nemlig opfattelsen, at et løntilskudsjob her, er vejen til en fastansættelse. Om dette faktisk er rigtig, kan ikke besvares.
Rygterne går på, at et halv års gratis arbejde, ja så er chancerne store.

38 pct. fik ordinært arbejde
Sidste år blev 7.000 personer ansat i Københavns Kommune. Det svar stort set til dem der blev fyret eller gik af egen fri vilje. I løbet af året var 2.697 personer ansat med løntilskud. Og i første halvår fik 38 pct. af dem med løntilskud et rigtig job i det offentlige.
Med andre ord. Hver syvende af de ansatte i kommunen havde været i løntilskudsjob.

Skal man arbejde gratis for at få job?
Kan det være rigtig, at man skal arbejde gratis inden man får et ordinært job? I hvert fald er man foran dem, der ikke har tilbragt et halvt år på jobmarkedet.

Skal medføre nettoudvidelse
Arbejdsløse der aktiveres i løntilskud, skal udføre ekstraordinært arbejde, så de ikke snupper arbejdet ud af hænderne på fastansatte. Ifølge lovgivningen skal ansættelse med løntilskud medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Der skal være tale om merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Løntilskuds – ansatte må ikke udføre arbejde, som ellers udføres af fastansatte.

Bliver ikke opkvalificeret
Fornyelig sagde beskæftigelsesminister Anna Mie Allerslev følgende i Information:

  • Hvis dem, som arbejder i løntilskuds- stilinger skal have noget kvalificeret ud af det, skal de udføre ordinært arbejde, og derfor kan det se ud som om, man misbruger ordningen. Hvis man ikke gør det på denne måde, bliver de ledige aldrig opkvalificeret fagligt.

Gradbøjer kommunen lovgivningen?
Måske gradbøjer kommunen loven?
Når ansatte laver arbejde, som kan betages som ordinært arbejde, så skal de vel også have løn for dette?
Er der nogen, der kontrollerer disse forhold?

Store rationaliseringer
Vi har så flot hørt, at man i kommunerne har haft held med at rationalisere. Men man har aldrig haft så mange ledige med løntilskud som i 2011. I alt 38.581 ledige er ansat i job med løntilskud i det offentlige.

Arbejdsmarkedet skævrides
I København bliver 38 pct. af løntilskuds – ansatte efter perioden belønnet med et rigtig job. Men hvis nu man er så uenige om, hvad man må eller hvad man ikke må, var det så ikke en ide, at Beskæftigelsesministeriet kom på banen med en forklaring.

Arbejdsløse bliver misbrugt
Er det ikke som om, at ordningen skævrider arbejdsmarkedet.
Bliver de arbejdsløse ikke misbrugt?
Eller er det tale om en hjælpende hånd til de arbejdsløse?
Er man til grin eller til gavn?

Samme kasse
Kommunerne ser vel stort på det. Pengene kommer fra samme kasse. Men den arbejdsløse vil helst have et ordinært job fra starten.

Siden begyndelsen af 2011 har kommunerne fået flere penge af staten, hvis de aktiverer de ledige frem for de giver dem en uddannelse.

Man skal vel overholde loven eller.....
Ligesom på det private arbejdsmarked bør kommunerne også overholde de gældende regler.

I det offentlige får løntilskuds – ansatte kun udbetalt dagpenge. Det bevirker så i princippet gratis arbejdskraft. Meget tyder på, at ordningen blokerer for ordinære jobs.
Man kan også spørge sig selv om alle løntilskuds – ansatte udfører ekstraordinært arbejde.

I Københavns Kommune mener man ikke, at de gøre noget galt.


Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16