Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i maj 2012

Igen har der fald i detailsalget. Flere butikker er gået konkurs. Staten tager hver tredje kr. i butikkerne. Illegal handel er voksende. Det samme kan man sige om grænsehandelen. Og så boomer nethandelen. Gamle varer kan nu købes til spotpris. Måske skal butikkerne fuldstændig ændre deres markedsføringsstrategi. Få nye ideer og inspiration med denne rubrik. Og hvorfor er det lige, at kunderne vælger din butik? Hvorfor er det vigtigt, at stå sammen i en handelsforening?

Hvorfor vælger kunden din butik?
Velkommen til vore nyeste rubrik. Hvad tror du, der er afgørende for, at kunderne lige vælger din butik? Svaret får du her.

1. Beliggenhed
2. Pris
3. Udvalg
4. Parkeringsmulighed

Det overraskende er, at beliggenhed overstiger betydningen af prisen. Men læg også mærke til fjerdepladsen – mulighed for parkering. Politikerne i København vil have bilerne ud af byen. København skal være CO2 – neutral. I udkantsområderne er der rig mulighed for at parkere bilen. Men disse muligheder har kunderne på Nørrebro ikke, og får det nok ikke i fremtiden.

Skal være en oplevelse
En ting som ikke fremgår af denne undersøgelser, som er foretaget af FDB, er betydningen af oplevelsen. Det skal altid være en oplevelse, at besøge din butik. De gamle dyder er igen ved at vende indpas. Kunden vil føle sig velkommen og få nogen ud af sit besøg. Det stiller også nye udfordringer til medarbejderne. Det går nu ikke engang, at gemme sig bag en Pc'er, det giver ikke kunden en oplevelse.

Hver fjerde butik er dømt lukningstruet
Hver fjerde butik var i medierne dømt lukningstruet. Skoforretningerne klarede sig nogenlunde. Det er billigere, at få nye sko, end skifte hele garderoben. Efterhånden må butikkerne indstille sig på den nye virkelighed. Forbrugerne er blevet mere tilbageholdene. Den tendens vil fortsætte. Og mange butikker føler, at de er i en økonomisk spændetrøje.
Når året er omme vil vi sikkert opleve færre butikker og færre arbejdspladser i detailleddet.

De store æder markedsandele
De store konkurrenter vil æde mere af markedsandele. Og de selvstændige har mærket, at det ikke længere er lige så let, at låne i banken.
Nervøsiteten er der blandt forbrugerne. De tør ikke, at bruge deres penge, og det er ikke godt for samfundsøkonomien.

Kære læsere, velkommen til nyeste udgave, at vores afdeling Detailhandel. Det er i denne rubrik, vi tager temperaturen i udviklingen. Måske kan du få inspiration og ideer.

Brug de sociale medier
Måske burde du tænke anderledes og gå i gang med at bruge de sociale medier. Det kunne jo måske være, at du skulle lave konkurrencer på facebook. Og hvordan er det lige din hjemmeside ser ud. Vender vi blikket mod USA, ja så foregår kampen om markedsandele på de sociale medier. Fremtidens kamp om kunderne skal kæmpes sammen med dem. Med andre ord, markedsføring skal i fremtiden kigges efter i sømmene.

Åbenhed fremmer forståelsen
I Nørrebro Handelsforening er vi åben for vores gøremål. Vi vil gerne have lige så mange medlemmer som i de gode gamle dage. Det giver flere penge, flere muligheder og større indflydelse. Ja og så giver det sammenhold. På Nørrebro står vi over for kæmpe udfordringer, som gerne om fire – fem år har udviklet sig positivt. Men inden da, skal vi så meget igennem. Bak os nu op, så vi kan få den indflydelse, så man ikke igen tager beslutninger hen over hovedet på os.

Fald i detailsalg
Fra januar til februar viser tal et fald på 0,1 pct. i detailsalget. Det er fjerde måned i træk med fald. Siden oktober sidste år er det faldet med 0,9 pct. Udbetalingen af efterlønsbidrag vil sikkert banke tallet op i den nyeste periode.
Gruppen Andre forbrugsvarer faldt med 1,0 pct. Varegrupper som beklædning m.m. og fødevarer/andre dagligvarer trak op med stigninger på 0,7 og 0,5 pct.

Er forbruget stadig i højt gear?
Forbruget er på samme niveau som i jubelåret 2007. men det kan ikke mærkes i butikkerne. Årsagen er, at forbrugerne i stadig større stil købet tøj, elektronik og andre varer gennem andre salgskanaler end de fysiske butikker. Dette vises ikke i almindelige statistikker.
Det samlede salg i butikkerne er faldet med 3 pct. siden 2007. En del af omsætningen er holdt oppe af stigende priser på bl.a. fødevarer og benzin. Salget af beklædning er gået tilbage med 12 pct.
Økonomer mener, at der er et hemmeligt eller usynligt forbrug, som ikke ses i statistikker. Således er der stigende omsætning i danske og udenlandske netbutikker. Ligeledes er grænsehandelen voksende.

Flere butikker går i konkurs
Aldrig har så mange butikker gået konkurs som i første kvartal 2012. Detailhandelen er hårdt presset af nye indkøbsmønstre. Antallet af konkurser i dansk detailhandel er steget med 41 pct. på et år. Mange butiksejere forventede, at forretningerne skulle fungere som en pensionsordning, men i stedet er de løbet tør for penge. Når der skal betales moms er kassen tom, og så går de konkurs.

Netbutikker satte rekord i 2011
Dansk detailhandel går glip af en milliardomsætning, fordi flere og flere forbrugere køber varerne i udlandet, når de handler på nettet. Flere end hver femte dansker handler online i en udenlandsk butik. Sidste år klikkede de sig til varer for 9 milliarder kroner. Analyserne viser at det mest er de unge, der handler på nettet. De oplever tilbuddene på nettet som et stort tag selv bord.
Det er en markant og voksende udfordring for detailhandelen. Danskernes nethandel steg med hele 21 pct. på den udenlandske nethandel sidste år.

Flere dagligvarer på nettet
Proppede supermarkeder og lange køer ved kassen er med til at flytte handel til nettet. Hos netfirmaet Nemlig.com forventer man en fordobling af salget i 2012. Det er siær børnefamilier med et travlt arbejdsliv og høj indkomst, der drages af den hurtige handel på nettet. For det er ikke billigere, men nemmere.
Omsætningen er på et trecifret millionbeløb. Man mener, at kvalitet er vigtig. Man forhandler varemærker som afspejler kvalitet.

Staten tager hver tredje krone
Hver gang en dansk forbruger betaler tre kroner for en dagligvare, ryger den ene krone direkte i statskassen. Det fremgår af tal fra Eurostat. Tilsammen udgjorde moms og afgifter i 2009 31,5 pct. I Sverige er de tilsvarende afgifter 27,6 pct. Og med de seneste fedtafgifter og afgifter på usunde fødevarer ligger niveauet i dag på omkring 33 pct. Danskerne søger derhen, hvor det er billigst. Og det nyder discountbutikkerne godt af.

Reklameskat kan koste op mod 3.000 kr.
Uanset om du får reklamer eller ej, så kommer du til at betale en ny reklameskat. Der er foreslået en skat på 400 millioner kroner. Det betyder at fødevarer i danmark vil stige med 5 -6 procent. Dette betyder en forøget udgift for en børnefamilie på 2.500 – 3.000 kr.
Danmark har i forvejen rekord i forbrugerpriser. De ligger 42 procent over gennemsnittet. Ifølge Dansk Erhverv benytter 86 pct. af forbrugerne aktivt reklameaviserne, når de beslutter, hvad de skal have i indkøbskurven.

Virksomheder slipper ikke ustraffet
Vi har her på vores side skrevet flere gange om virksomheder, der mere eller mindre bevidst har snydt deres unge medarbejdere. Men kommer dette til offentlighedens kendskab slipper disse virksomheder ikke ustraffet. Fagbevægelsens ugeskrift A4 skriver på baggrund af en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark, at fire ud af ti danskere har boykottet en bestemt butik eller vare, efter at det kom frem, at arbejdsgiveren havde behandlet sine ansatte urimeligt.
84 pct. bliver i høj eller nogen grad påvirket som forbrugere.

Beliggenheden er afgørende
Tre ud af fire vælger dagligvarebutik efter, om den ligger tæt på enten arbejdet eller hjemmet, skriver Dansk Handelsblad. Det er åbenbart ikke prisen, der har første prioritet. Det er FDB Analyse, der har foretaget undersøgelsen. To andre ting, der er afgørende for valget, er dog om priserne er i orden. Og så skal man også kunne finde de varer, man ønsker at købe. Og som 4. punkt som Københavns politikere måske lige skulle kigge på. Det er, om der er mulighed for at parkere.

Illegal varehandel stiger
Danskerne køber illegale nydelsesmidler for 1,5 milliard kroner. Det vurderer Dansk Erhverv. Hver femte dansker kender et sted, hvor de frit kan købe slik, chokolade, sodavand, øl og andre afgiftsramte varer 4 ud af 10 personer, der har kendskab til steder med illegal handel, benytter sig af tilbuddet.

Det svarer til, at hver 13. husstand køber nydelsesmidler på ulovlig vis. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger går staten glip af 570 mio. kr. i provenu på grund af den illegale handel, med bl.a. slik og sodavand. Det er en stigning på 31 pct. i forhold til året før. Dertil kommer handel med illegale cigaretter, som ifølge Dansk Erhverv svarer til et provenutab på 450 mio kr.

Købmændenes Erhvervsorganisation DSK mener dog at tallet er større. Hver tredje kender til ulovlig handel fra private adresser.
Skatteministeriet oplyser at der bliver tilført kontrollen 10 millioner kroner ekstra i både 2012 og 2013. Dansk Erhverv mener ikke, at dette er tilstrækkeligt.

Service i butikkerne
Den økonomiske krise har tvunget dagligvarebranchen tilbage til de nogle af de gamle købmandsdyder. I højere grad hilser man nu på kunderne. Der kan ikke rationaliseres flere medarbejdere ud af butikkerne. Tusindvis af medarbejdere har været på servicekurser. Man har udnævnt Servicecoach, der har ansvar for at oplære nye og sikre at hele medarbejderstaben i dagligdagen lever op til den enkelte butiks mindstekrav.
Kunderne skal føle sig godt behandlet. Der er ikke kun fokus på tilbudspriser. Man er tvunget til at tænke i nye baner. Butikkens servicestrategi vil få betydning for kundeloyaliteten.

Rejsekonge: Butikker sover
I har sovet i timen. Det er jo ikke godt, men I kan nå det endnu. Få fat i dem. De er til at få fat i, men husk frem for alt, at det ikke er pensionister, vi taler om. Vi taler om en ny, ung generation, som er friske og har tid til at bruge penge.
Det er forbrugergruppen 50+, som vi glemmer, mener Stig Elling. Det er mennesker, der har mere tid og mere penge. Der er nemlig blevet flere af disse 50+.

Stigende butikstyverier
Som du tidligere har kunnet læse her på siden er antallet af butikstyverier stigende. Antallet af butikstyverier i hovedstaden er øget med 56 pct. og 16 pct. i det øvrige land inden for de sidste fem år. Det er så set i forhold til anmeldte tyverier. For mange butikker har opgivet at anmelde tyverierne. Man har indtryk af, at politiet ikke tager det alvorligt.
I Coop er udgifterne til forebyggelse, sikkerhed og sikring vokset kraftigt de senere år. TV – overvågning er også sat op for personalets skyld.
I Løvbjerg har man fordoblet udgiften til sikkerhed gennem de sidste tre år.
Tendensen til flere kamaraer gælder i hele dagligvarebranchen lyder det fra Checkpoint Systems, der sælger sikkerhedsløsninger.

Salg af vin og øl falder
Dagligvarekæderne beklager sig. Salget af øl og vand er faldet med 7 pct. i det første kvartal. 1. januar hævede regeringen afgiften for øl og vand.
Nede i Sønderjylland kan man se årsagen til dette fald. Her valfarter man til og fylder biler og trailere. I sydjyske supermarkeder er faldet helt oppe på 20 pct. Omsætningsfaldet er større, jo tættere man kommer den tyske grænse.
I SF mener man dog at faldet skyldes, at danskerne er blevet mere sundhedsbevidste!!!!

Fem mia. i Sverige
Det er ikke kun tyskerne, der får glæde af danskernes købelyst. Nye tal viser, at danskernes indkøb i svenske butikker er nu oppe på fem mia. kr. Primært i malmø og Helsingborg købte danskerne primært dagligvarer for 2,2 mia. kr. Udvalgsvarer som tøj, sko, isenkram, forbrugerelektronik og sportsudstyr udgjorde 3,2 mia. kr.

Butikker investerer
Flere kæder og butikker investerer investeringerne i både nye og gamle butikker. Dette kan være med til at sætte gang i privatforbruget. Dette ses som et signal på, at man tror på fremtiden. I Coop bygger og køber man nye butikker. Og det er i Fakta, der investeres mest.
Men hos Dansk Supermarked øger man investeringen fra 3 mia. kr. i 2011 til 3,4 mia. i 2012. Det er dog primært i udlandet.
I DSK investerer man for at bevare konkurrenceevnen. Her siger man at lidt over halvdelen af købmændene det sidste år har investeret.
For de stærke går det frem, men det er stadig en stor gruppe butikker, som lider under finanskrisen. Det ser ud til at markedet er ved at blive kappet over i to. Dem, der har penge. Og dem, der ikke har penge.

HK: Nej til Hypermarkeder
Butikker i bymidter og landdistrikter er pressede fra flere sider. Etableringer af hypermarkeder vil øge dette pres. HK Handel opfordrer regeringen til at stoppe diskussionen om at tillade flere hypermarkeder. Disse vil bidrage med butiksdød og tab af arbejdspladser.

Gør det selv kasser droppes igen
Selvbetjeningskasser fjerner køer og er kommet for at blive. Sådan lød det for to et halv år siden. Men langt de fleste steder er disse kasser pillet ned igen. Systemet har ikke slået igennem. Kunderne modtog ikke disse kasser med åbne arme.
Føtex satser dog stadig på dette kassesystem. Således står de i dag i 41 af 87 Føtex – butikker. Erfaringerne herfra viser, at de særlig i storbyer er populære. Det primære formål er at reducere kundernes ventetid i kassen.

Fakta har vokseværk
Fakta kommer drønende med en omsætningsvækst på hele 900 mio. kr. sidste år. Foruden SuperBest står Kvickly til at bliver overhalet. Netto topper listen med en omsætning på 14,9 mia. kr. Discount – kæden overtog førstepladsen fra søsterkæden Føtex for tre år siden, da krisen afløste den store forbrugsfest.

Dansk Supermarked tjener stadig mest
Overskuddet hos Dansk Supermarked er stadig markedets største. Men fremmarchen er gået ned i tempo. I 2011 kunne man opleve en mindre omsætningsfald. Coop Danmark på anden pladsen har forbedret sig.

Irma forbudt for jyder
Irmas fire butikker vest for Storebælt skal nedlægges. Det har for Coop – koncernen ikke været lønsomt. I stedet vil man via nettet være landsdækkende. Men der er stadig plads til masse Irma – butikker i Storkøbenhavn og i Nordsjælland.

Irma har sin egen kultur
Det er ikke langt tid siden, at Irma – direktøren gennem de sidste 13 år, Alfred Josefsen smækkede med døren. Irmas 2.300 medarbejdere føler en speciel tilknytning til Irma. Der findes en speciel Irma – kultur. I fremtiden vil Irma også være Danmarks kvalitets – supermarked. Irma blev købt af FDB i 1982.

Ak ja, Irma er blevet en ældre dame, 75 år i Ravnsborggade, og 50 år i Albertslund. Josefsen har vendt en negativ udvikling til et positivt resultat. I 1999 havde Irma et underskud på 12 millioner kr. I 2011 var der tale om et overskud på 52 millioner kroner.

Coop omfatter dagligvarekæderne Kvickly, SuperBrugsen, DagliBrugsen, Fakta og Irma, Desuden er man leverandør til en række selvstændige brugsforeninger. Samlet betjener koncernen 1.200 butikker og beskæftiger 36.000. Coop omsatte i 2011 for ca. 44 milliarder kroner og havde et overskud på 773 millioner kr.

Nordisk købmandskrig
I Norge har købmandskæmpen NorgesGruppen en markedsandel på omkring 40 pct. Men nu går de også efter Danmark. De vil overtage Danmarks tredje største kæde, Dagrofa. I påsken blev der sendt et brev ud til 300 Spar købmænd om ikke at sælge deres forretning til nordmændene med i stedet til Coop.

Gå i Supermarkedet og lån penge
Danskerne skal snart kunne hæve og sætte penge ind i det lokale supermarked, hvis det står til FDB og Coops ledelse. Mange byer mister deres banker og posthuse, og koncernen har altid åbent, så derfor kan man lige så godt drive bankfilialer, siger man. Samtidig køber koncernen op blandt selvstændige købmænd.

Ikea – bank vil sælge forsikringer
Ikeas lillebror Ikano Bank vil nu gå ind på forsikringsmarkedet. Deres primære funktion i dag er forbrugslån og kontokort. Dækningsgarantien har ingen begrænsninger hos kiropraktikere og fysioterapeuter . Man har her og nu udbetaling i forbindelse med brudskader.

Ikea vil sælge hjemmeelektronik
Ikea skal sælge møbler med indbygget fjernsyn og lydsystemer med DVD, CD, Blue – ray og trådløse højttalere. Tanken er, at man blot skal bruge en fjernbetjening. Alle ledninger er gemt i møblerne.

Netto – til midnat
Nu er det slut med at haste i supermarkedet inden lukketid. Flere Kiwi – butikker holder åbent til kl. 23. Men den overbyder Døgn – Netto. De holder nu åbent til kl. 24. Men mon ikke indtjeningen vil være ret begrænset på det sene tidspunkt?

Lån til forbrug
Finansselskabet Folkia, der også kalder sig Hele Folkets Långiver lokker med gode tilbud. Men kigger man efter ser man eksempelvis følgende: 

  • Kredit 3.000 kr. - løbetid: 30 dage, omkostninger 650,- kr. samlede kreditbeløb 3.650 kr. ÅOP 987 pct.
  • og ÅOP betyder Årlige omkostninger i Procent. Man skulle så tro, at det blev billigere at det var billigere, at låne mindre. Men hos Folkia er ÅOP 1.410 pct., hvis man låner 1.000 kr. i 30 dage.
    De fleste EU – lande har et prisloft over, hvor meget et lån må koste. Men det har man ikke i Danmark.

Gamle varer – til spotpris
Nu har forbrugerne mulighed for at købe gamle varer til spot pris. Således har Rema 1000 sat dette salg i system. En Creme Fraiche som normalt koster 13.95, men på grund af udløbsdatoen er den nu sat til fem kroner. En lammeculotte er sat ned fra 42 kr. til 20 kr. Skiver af laks er sat ned fra 12.95 til fem kroner.
Undersøgelser viser, at detailhandelen hvert år smider op mod 45.000 tons mad ud.

Rengøringspersonale anholdt i McDonalds
30 blev anholdt under en aktion mod en række McDonalds – burgerbarer i Nordsjælland. Det var razzia mod rengøringspersonalet, hvoraf de fleste var udenlandske statsborgere. Det drejede sig om illegale medarbejdere fra lande som Ghana, Pakistan og Bangladesh. En 44 – årig hovedmand bag et af firmaerne blev anholdt på en adresse i Nordsjælland.

Dette var denne måneds rapport. Vi vender stærk tilbage i næste måned.


Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16