Regeringen har fremlagt 2020 – planen. Enhedslisten er ikke begejstret. Venstre står med et skævt smil: Det er et plagiat. De konservative og Liberal alliance vil have massive skattelettelser. Stigende afgifter giver øget grænsehandel. Erhvervslivet er dog begejstret for regeringens planer. Men det går ud over skoler, ældre, sygehuse og de i forvejen svage medborgere. Og hvad betyder alt dette for butikkernes kasseapparater?
Ud af krisen
Den nye 2020 – plan er nu lanceret. Er det planen, der skal føre os ud af krisen? Er det planen, der kan få vores arbejdsløse i arbejde? Og får vi endelig gang i kasseapparaterne igen?
Afgifter godt for grænsehandelen
Der er meget godt i den nye plan. Ikke mindst begrænsningen i den offentlige sektor. Men hvad med forøgelse af skatter og afgifter. Det giver ikke motivation til investeringer og nye jobs.
Og nye afgifter er godt for grænsehandelen. Det er ikke just vejen frem.
Betalingsbalancen falder
Samtidig med lanceringen af 2020 – planen er betalingsbalancen på det laveste niveau siden januar 2010. I marts 2012 viste det et overskud på 2,2 milliarder kroner. Og overskuddet vil i de kommende måneder falde. Økonomer udtaler, at dette skyldes et voksende forbrug, og deraf stigende import.
I marts faldt eksporten med 3,8 pct. og importen med 1,1 pct.
Optimisme hos danske erhvervsledere
I toppen af dansk erhvervsliv er der optimisme at spore. Over halvdelen af de privatansatte ledere tror på, at andet halvår af 2012 vil byde på økonomisk fremgang.
Men trods optimisme i dansk erhvervsliv, kan den økonomiske ustabilitet uden for landets grænser påvirke realiteterne, når vi kommer ind i anden halvdel af 2012. Den finansielle krise i USA og Sydeuropa kan påvirke de danske erhvervslederes forventninger.
Arbejdstiden i vejret
Nu skal arbejdstiden i vejret. Hele to helligdage står for skud. Vi har fået at vide, at der bliver mangel på arbejdskraft i fremtiden. Men er det nu hele sandheden? Ifølge 2020 – planen skulle der i 2020 være færre personer i den erhvervsaktive alder end der i dag.
180.000 nye arbejdspladser
Men sandheden er, at der i 2020 vil være 20.000 flere på arbejdsmarkedet end i dag. Men vi skal dog stadig arbejde mere. Men hvorfor skal vi det, når der står så mange uden arbejde?
Seks milliarder kroner skal bruges til en vækstpakke, der skal skaffe 180.000 nye arbejdspladser. Det er sandelig store ambitioner. Og det er i den private sektor disse arbejdspladser skal skaffes.
Investeringer
Dansk Industri har påpeget på, at der skal investeres i vækst. Det budskab har regeringen lyttet på. Man vil investere i grøn omstilling og infrastruktur.
Erhvervsorganisationerne klapper i hænderne over regeringens 2020 – plan.
Hvad med fagligheden?
En særskilt pakke skal være møntet på de unge og garantere en praktikplads. Det økonomiske råderum skal bruges til at bruge 10.000 nye studiepladser på de videregående uddannelser. Dermed skabes der plads til at opfylde ambitionen om, at 60 pct. af en ungdom skal have en videregående uddannelse.
Men bliver fagligheden større ved at lukke flere ind?
95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal sikres midler til uddannelsesinstitutionerne.
Regeringen ønsker, at de studerende skal komme hurtigere gennem en uddannelse. Men er det realistisk? I dag skal de bare stille sig op i køen af arbejdsløse?
Trepartsforhandlingerne
Nye reformer er bebudet på skat, førtidspension og kontanthjælp. Og forud venter trepartsforhandlingerne. Fagbevægelsen vil have kompensation for de forringelser, de har været udsat for. Disse forhandlinger må dog vente til efter sommerferien.
Kontanthjælpsmodtagere skal igen holde for. De kan se endnu strammere regler.
Venstre – med et skævt smil
Enhedslisten er meget betænkelig ved planen. Men Venstre fryder sig. Ja de taler om et plagiat ef deres plan. De står med korslagte arme med et smil om munden. Hvilke argumenter Venstre vil bruge, for at skyde planen ned, bliver svært at få øje på.
Men Venstre forlanger en fond. I den skal lægges det overskud der kommer fra overskuddet af de kommende reformer af skat, SU, fleksjob og førtidspension. Fonden skal forbedre virksomhedernes konkurrenceevne gennem skattelettelser og investeringer i uddannelser.
Borgerlige forlanger skattelettelser
Liberal Alliance og De Konservative vil have den offentlige sektor under o,8 pct. og have massive skattelettelser.
Liberal Alliance peger på, at mindske den offentlige sektor med 40.000 stillinger ved naturlig afgang. På den måde kan man mindske vokseværket med 30 milliarder frem til år 2020.
Husk de ældre og syge
Og Dansk Folkeparti roser regeringens satsning på at bekæmpe de unges arbejdsløshed, men de kræver, at sygehuse og ældre skal prioriteres højt., hvis man vil lægge stemmer til regeringens politik.
Skattereformen
Det store problem er skattereformen. De borgerlige partier stræber efter skattelettelser. Et flertal i befolkningen forventer, at en skattereform skal kompensere for at det går ud over deres husholding.
Men det skal man nok ikke forvente. En skattereform vil ikke kompensere alle. En almindelig LO – familie bliver således opkrævet 3.400 kr. mere i år end sidste år. Dertil kommer et reallønsfald, samt stigende afgifter.
Det kniber med konkurrenceevnen
Ifølge regeringen vil den danske økonomi vokse med 2,25 pct. om året frem til år 2020. Det må nok siges, at være lovlig optimistisk i disse krisetider.
I 2020 skal der være balancer i de offentlige finanser.
I dag har Danmark problemer med konkurrenceevnen. Det går så ud over det offentlige forbrug. Og det kræver, at alle bidrager. Indtrykket er dog, at nogle allerede har bidraget meget.
Hvem skal betale?
Spørgsmålet er om det igen bliver de ældre og skolerne, der skal betale. Lukkede skoler, flere elever i klasserne og dårlig vikardækning ser ud til at blive konsekvenserne. Også socialområdet bliver ramt, når det offentlige forbrug skal begrænses til en stigning på 0.85 pct.
Giver det flere penge i kassen?
Ja kære læsere vi fandt ikke rigtig ud af, om disse initiativer ville føre til at kasseapparaterne i butikkerne vil blive brugt endnu mere. Måske skal vi vente til trepartsforhandlingerne. Optimismen er endnu ikke nået ud til forbrugerne. |
